Månedsarkiv: august 2019

Portimao

18/8 19 Vi sejlede til Portimao, og havde en rigtig fin sejllads, det meste
af vejen med en halvvind 6-7 m/s.. Der er en rigtig flot kyststrækning med
flotte klipper i rødlige nuancer, og mange grotter. Vi lagde os for anker
inden for den østlige breakwater, der var god plads. Vi måtte lige forsøge 3
gange før ankeret sad fast. Der kom en del både i løbet af
eftermiddagen/aftenen. Det er en flot ankerplads med udsigt til flotte
klippeformationer, sand strande og Forte de Sao Joao.

Det blæste meget sidst på eftermiddagen nok omkring 10m/s, så vi tænkte, at
så holder ankeret godt.

19/8 19 Vi fik en brat opvågning, vi kunne pludselig høre, der var en
ændring i lydene fra bølgeskvulpet omkring båden, og heldigvis reagerede Per
med det samme, og så at vi drev for ankeret. Per fik hurtigt startet
motoren, og jeg fik halet ankeret ind, inden vi nåede over til
breakwateren, der består af klipper, den var mindre end 10 m fra os. Vi har
en teori om, at grunden til, ankeret ikke holdt, var at snoren til vores
anker kugle, som vi ikke havde fået afpasset i længden, var snoet rundt om
fortøjningen til gummibåden, og da der ikke var nogen vind og båden drejede
efter strømmen, har det trukket ankeret op. Så vi har nu lært, at snoren til
ankerkuglen altid skal afpasses efter dybden, når det er lavvande; men der
kan også være andre grunde?.

Vi blev enige om, at lægge os for anker igen, og så sætte vores ankeralarm
til om natten, vi har ikke gjort det tidligere for at spare strøm, og fordi
vi mente, vi lå så godt for ankeret. Vi fik afkortet snoren til ankerkuglen
og lagde mere kæde ud

Vi tog gummi båden over til Portimao, vi kunne ikke finde et sted at ligge
gummibåden, så Per satte mig bare af på en bro, der var beregnet til turist
både, og så fik jeg hurtigt handlet ind. Om eftermiddagen tog vi gummibåden
over at se på klippeformationerne inden ankerbugten. Det blæste igen meget
sidst på eftermiddagen, og vi rykkede os ikke for ankeret.

20/8 Per var oppe at se, om ankeret holdt flere gange i løbet af natten,
trods ankeralarm, når man har prøvet at drive for anker, kan man ikke helt
slippe det; men vi lå fint for ankeret. Så det har hjulpet os til at blive
trygge ved det igen.

Vi havde reserveret plads i havnen i Portimao, da vores ældste datter Sine
plus familie kommer til Portimao d.21/8, de har lejet et hotel værelse tæt
på havnen, så vi kan være sammen i de 10 dage, de er her. Det bliver rigtig
dejlig at se dem igen.

Vi tog cyklerne til et større super marked Pingo Doce, og fik handlet godt
ind, til de kommer.

Olhhao, Culatra, Fao og Albufeira

12/8 19 Det havde blæst kraftigt om natten, det var ikke noget vejrudsigten
havde forudsagt; men ankeret holdt heldigvis fint, så det var kun
nattesøvnen, der blev lidt forstyrret. Vi fik af vide af Lars (fra Spurven),
at den kraftige vind skyldes at Portugiser nordenvinden og landbrisen går
samme vej. Vi tog bussen fra Olhao til Faro, og gik rundt i Faro, det meste
af dagen. Vi var glade for, vi ikke lå for anker der, for når flyene lettede
og landede, kunne det høres meget tydeligt. Vi mærkede straks, det er en
mere turistet by end Olhao, for vi var dårligt stået af bussen før, vi blev
præsenteret for reklamer for flere forskellige spise og musiksteder. Vi
startede med en tur ved Fortet og bagefter op i den gamle by med gågaderne.
Den gamle by er hyggelig og der er flot ned ved Fortet; men ellers synes vi
ikke byen var noget specielt

13/8 19 Var lige en tur i Olhao om formiddagen for at handle ind på det
store marked, og på øen Culatra og bade om eftermiddagen.

14/8 19 Vi tog på en vandre tur på øen Culatra, vi havde fundet en tur på
nettet rundt om øen; men på østsiden af øen, var det en sandvej, der blev
brugt af de traktorer, der er på øen, og den var næsten umulig at gå af, så
vi tog den langs vest kysten, hvor der er den skønneste badestrand, det er
kun lige midt på øen og ude ved fyret, der lå mange mennesker på stranden,
ellers var det næsten som at gå langs Anholts kyst med udsigt til fyret.

På vej tilbage i gummibåden, blev vi lige budt på kaffe på Spurven, senere
på eftermiddagen besøgte de os på SU-PER.

15/8 19 Om formiddagen fik vi handlet godt ind i byen, og om eftermiddagen,
gik vi igen en tur langs stranden på Culatra nu mod syd.

16/8 19 Efter 9 dage for anker, trængte vi til at få vasket tøj. Vi klarede
os fint med vand, da vi kunne tage vand med hjem i dunke fra byen; men der
går lidt rigeligt med vand til tøjvask. Vi besluttede derfor at sejle til
Albufeia, der ligger tæt på, og det er der Maja plus familie kommer d. 4/9,
så vi kunne samtidig reservere plads i havnen. Vi sejlede forbi en rigtig
flot kyst strækning flere steder med flotte røde klipper. Vi var fremme over
middag, og fik hurtig vasket tøj, der tørrede hurtigt på båden, og Per fik
skrubbet båden ren for sand og nedfald fra flyene til Faro. Det er en godt
beskyttet havn, selv om der er mange cafeer mv. langs havne kanten, virker
der dejlig roligt. Der er også et super marked på havnen, hvor man kan købe
frisk brød

17/8 19 Vi fik set den gamle bydel i Albufeira, hvor der er et stort område
med gågader, selv om der er ret turistet, er det hyggeligt at gå rundt i
gaderne. Der er en kort gåtur til byen, her kommer man forbi en elevator
ned til stranden, der ser rigtig dejlig ud med flotte klippe formationer. Vi
fandt turist bureauet. Vi fik et kort over byen og vi fik at vide hvor der
var en herrefrisør for nu trængte Per til at blive klippet. Vi fandt
frisøren som vi aldrig havde fundet selv. Det tog kun 10 så var Per
maskinklippet.

Da det er en meget rolig havn, brugte Per lejligheden til at få dykket ned
og set til zinkanoderne, og så kørte loggen heller ikke som den skulle.
Zinkanoderne var fine og loggen blev skyllet godt igennem, så den nu skulle
kunne fungere igen. Vi blev enige om at blive en dag mere, så dykker
udstyret kunne tørre, før det blev pakket ned.

Olhao

9/8 19 Om formiddagen var igen en tur i Olhao, og fik set noget mere af
byen, der igen er større, end vi havde regnet med. Der er nogle hyggelige
gågader, og byen virker nyere og mere velholdt end de andre Portugisiske
byer, vi har været i. Der er meget grøn beplantning og blomstrende træer
trods alt er meget tørt. Om eftermiddagen, da vi var på vej ind til øen
Culatra i vores gummibåd, fik vi øje på en dansk båd, og styrede straks over
for at hilse på dem. Vi blev straks inviteret på en øl, båden hedder
Spurven, og om bord var Lars, Dorthe, og hendes søn og kæreste. De havde
købt båden i Tyrkiet og har sejlet rundt i Tyrkiet og Grækenland i 5 år, og
vidste nu ikke lige, hvad næste plan var. Så vi fik rigtig mange gode tips
om sejllads i Grækenland. Lars fortalte han havde mødt Troels Kløvedal i
Århus, da de satte Nordkaperen i stand, og han har også sejlet med
Nordkaperen.

10/8 19 Om formiddagen var vi igen i Olhoa. Det var lørdag formiddag, hvor
der nu var boder hele vejen rundt om markedet og rigtig mange mennesker, der
var liv og glade dage. Om eftermiddagen var vi igen en tur til stranden.

11/8 19 Vi havde set på nettet, der var en naturpark ikke ret langt fra
Olhao, så igen med gummibåden ind, og så gik vi over til naturparken, der
bestemt var et besøg værd. Det var en park, hvor man har forsøgt at
efterligne den oprindelige natur i området. Der var et prægtigt fugleliv,
både ved en salt vands sø og en ferskvands sø. Vi kom også forbi en
tidevands mølle, hvor vi var inden og se, hvordan den så ud, den var
desværre ikke i funktion lige nu. Der var ruiner af nogle romerske saltvands
tanke, hvor man før i tiden saltede fiskene. Der skulle også være
kameleoner, men sådan en fik vi desværre ikke set, selv om vi ihærdigt
prøvede at få øje på en. Sidst på eftermiddagen var vi igen på stranden på
øen Culatra, når man bader fra stranden, vil vi tro vandet er omkring 20
grader om eftermiddagen, der hvor man kan bunde. Det var rigtig dejligt at
blive kølet ned efter en varm dag, og der er en skøn tur henover øen,.

Lagos og ankerbugt ved Olhao

6/8 19 Vi gik rundt i Lagos. Der er en hyggelig gammel bydel, ellers er det
meget turistet omkring havnen. Vi fik handlet godt ind, da vi igen vil ud at
ligge for anker, vi vil sejle til Olhao, hvor der skulle være en stor
ankerbugt. Vi var på marked, og handlede med en sød ældre dame, der regnede
ud på papir, hvad vi skulle give. Vi tror nok, hun fortalte os, det var en
rigtig god melon, vi købte.

7/8 19 Vi havde en skøn sejllads til ankerbugten, ca. 40 sømil, først med en
halvvind og senere agten for tværs 6-7m/s, og uden dønninger. Vi nåede
ankerbugten ved 19.00 tiden. Der var en noget uroligt sø i indsejlingen
pga. tidevands-strømmen. Vi havde den heldigvis med og sejlede 10 knob
igennem indsejlingen; men da vi først var inde, var det fint. Det er en stor
lagune, der ligger nok omkring 100 både; men der er god plads, så vi fandt
hurtigt et godt sted at kaste ankeret, og der er godt hold, så vi fik fat
med det samme. Vi havde en flot aften, og kunne nyde solnedgangen, og se den
gå helt ned med en rød himmel som baggrund.

8/8 19 Om formiddagen tog vi gummibåden ind til Olhao, der er et godt stykke
i gummibåd. Vi havde lidt svært ved at finde ud af, hvor vi kunne ligge
gummibåden. Der er en stor havn til fiske og turistbåde, og en marina til
sejlbåde; men mest kun til de lokale. Vi fandt et sted i fiskeri havnen. Der
ligger et stort flot marked ikke langt fra havnen, og udenfor mange cafeer
o. lign., der var liv og glade dage der.

Om eftermiddagen sejlede vi over til en ø, der ligger mellem lagunen og
Atlanterhavet. En hyggelig lille ø. Der var det igen svært at få plads til
gummibåden, for der lå mange, og der er ikke noget sted specielt til dem, så
det er et hjørne af havnen, de kan ligge i uden at genere fiske og turist
bådene. Der er en lille by på øen og ellers er det klitter og sandstrand. Vi
gik ud til stranden, og vandet virkede ikke så koldt, selv Per var i
vandet.

Alvor Algave kysten

1/8 19 Vi fandt ud af, vi stadig lå for langt ude i sejlranden, da det var
ved at blive lavvande om aftenen, hvor man tydeligt kunne se den tange af
sand, der blev lagt helt fri ved lavvande; men da vi ville flytte båden,
stod kølen på grunden. Men det varede kun nogle timer, så flød vi igen, og
nu lå vi på langs af sejlranden, fordi strømmen påvirkede os. Det blæste
godt til aften. Der er ca. 3 m. forskel mellem høj og lavvande.

2/8 19 Om morgenen var det igen lavvandet, men fordi vi nu lå på langs af
sejlranden, stod vi ikke på grund. Det var en skøn morgen, hvor der ingen
vind var, og mange gik og samlede muslinger på det stykke, der nu var
tørlagt, inde på land kunne vi se en stork gå rundt. Vi tog gummi båden ind
til byen for at få handlet, og da vi kom tilbage, var det på vej mod
højvande, og vi flyttede båden til en bedre plads, hvor vi ikke generede,
dem der skulle igennem sejlranden. Der ligge nok omkring 30 både langs
sejlranden, fra mange forskellige lande, vi har en engelsk båd tættest på,
så en fransk båd, et par med et lille barn, flere fra Belgien, Holland og
Tyskland. Om eftermiddagen tog vi en vandretur, der var rundt om et fladt
område mellem floden og kysten. Der var fine gangstier lavet af træ, så det
var rigtig dejligt at gå rundt i området. Det er et natur reservat og der
var et utroligt fugleliv. Det begyndte igen at blæse op sidst på
eftermiddagen, hvilket er normalt i området, og så kommer alle kitesurferne.
Da det var ved at blive lavvande igen, så vi en motorbåd gå på grund inde på
sandtangen, der var nogle både der prøvede at trække ham fri; men han måtte
kaste ankeret og vente til det blev højvande ved 04 tiden. Sidst på aftenen
kunne vi mærke, vi igen havde kølen stående på grunden.

3/8 19 Igen en skøn morgen. Vi tog en vandretur langs floden ind i landet,
en flot tur. Det var lavvande, da vi startede, og der var rigtig mange, der
gik med spande og samlede muslinger. Vi kunne gå lidt oppe langs en
træbeklædt skrænt ned til floden med flot udsigt udover området hvor vi også
så flere storke gå rundt. Om eftermiddagen var vi en tur i byen og gå rundt,
der er et rigtig dejligt område langs floden. Der var meget vind og det
sammen med strømmen, gav en meget urolig sø. Vi fandt ud af, det er nip
tid(ny måne), og så er tidevandet kraftigere, så der er mindre vand ved
lavvande. Vi troede, der var to både, der var gået på grund; men den ene
havde dobbelt køl, så den stod fint, men den anden lå helt ned på siden.
Dagen efter gik ejerne og ordnede noget ved bunden af båden. Så det er
åbenbart sådan, de får ordnet det her.

4/8 19 Vi tog en vandre tur langs kysten næsten over til Portimao, en rigtig
flot tur, hvor vi kom forbi et område med flotte klippe formationer, og
mulighed for at gå på stranden under nogle klippe buer. På hele kysten over
mod Portimao, er der mange flotte klippe formationer med sandstrand imellem
dem. Vi kunne gå det meste af vejen oppe på kanten af skrænten ned mod
strandene, hvor der var beklædt med træer, og flot udsigt udover havet. Om
aftenen blæste det meget kraftigt nok omkring 12 m/s; men vi lå godt fast
for anker.

5/8 19 Vi sejlede allerede kl. 6.30, hvor solen lige var begyndt at give en
lyserød himmel. Vi ville sørge for at komme ud til havet igen, mens det var
højvande; men det gjorde så også, at vi ikke kunne se den sandbanke, der
ligger der. Der er en enkelt afmærkning, men den skal man ikke følge. Trods
vi var meget forsigtige, kom vi alligevel til at stå på grund. Vi prøvede
først at trække båden fri med gummibåden; men den kunne ikke klare det, vi
sejlede ankeret ud med gummibåden. Vi var lidt presset for tid, da det
hurtigt bliver lavvandet, og vi havde bestemt ikke lyst at ligge med båden
på siden i 6 timer. Heldigvis lykkedes det os at komme fri ved både at
trække med ankeret og fulde omdrejninger på motoren. Da vi var kommet ud i
åbent vand, sejlede vi over til nogle flotte klippeformationer lige før
Lagos, hvor der også er grotter. Vi kastede ankeret og fik morgenmad,
bagefter tog vi gummibåden og sejlede rundt mellem klipperne og grotterne.
Det var godt at være så tidligt på den, for sidst vi sejlede forbi området,
var der fyldt med turist både. Nu var der udover os, kun en flok på
stand-up-padling. Ved 10.00 tiden, hvor turist bådene begyndte at komme,
sejlede vi ind til Lagos marina, da vi trængte til at få vand på båden og
vasket noget tøj, og så vil vi godt se byen.

Sines, Cabo de Sao Vicente, Sagres og Alvor

30/7 19 Vi tog cyklerne frem og cyklede langs kysten ved Sines, der er fine
cykelstier. Det blæste godt ude på vandet.

31/7 19 Vi sejlede ved 6.30 tiden, da det blev lyst, så vi kunne nå at runde
Cabo de Sao Vicente (det syd vestligste af fastlandet Portugal), inden
vinden ville tiltage igen. Vi regnede med ca. 10 timer. Det havde blæst godt
hele natten, så vi satte sejl i for havnen; men da vi kom ud, var der bare
ingen vind; men kun høje dønninger, der gjorde sejlene stod og bankede, så
vi måtte tage dem ned igen. Efter et par timer kom vinden, og vi havde den
først lige bagfra og senere mellem agten for tværs og halvvind, og den var
der kommet op på 7-8 m/s, så vi fik en fin sejllads. Vi havde igen selskab
af delfiner, det bliver man aldrig træt af. Et par timer før vi var ved Cabo
de Sao Vicente, blev søen meget urolig og vinden lagde sig lidt, så til
sidst stod sejlene og klaprede, så vi måtte tage dem ned. Efter vi rundede
pynten kom vinden op på 10 m/s.. Vi lagde os ind i ankerbugten ved Sagres,
her var meget vind omkring 10-12m/s; men ingen dønninger og bølger. Vi havde
meget vind hele aftenen og natten; men vi lå godt for ankeret.

1/8 19 Vi sejlede videre ind langs Algave kysten, vi ville til en ankerbugt
ved Alvor. Vi havde først en fin halvvind 10 m/s; men vi var ikke kommet så
mange sømil, før den lagde sig, og ved Lagos måtte vi have hjælp af motoren.
Vi mærkede også pludselig at vinden blev lun, det var den bestemt ikke i
Sagres. Vi sejlede ind af en smal rende, som anbefalet midtvejs til
højvande, der var på et tidspunkt kun ½ m. under kølen; men så snart vi var
inde i bugten var der 4 m.. Der var mange både, der lå for anker, så det var
ikke bare lige at finde en plads . Vi kom først til at ligge ankeret, så vi
kom for tæt på en anden båd, han anbefalede så en plads længere inde; men så
snart vi havde kastet ankeret der, kom nabo båden og sagde det var for tæt
på ham, da han havde 40 m. kæde ude, fordi hans anker var i underkanten til
hans store stålbåd, så vi måtte flytte igen igen. Da vi endelig tænkte at nu
lå vi fint, tog vi gummibåden ind til Alvor, hvor vi fandt en bro vi kunne
ligge den ved. Det virker til at være en hyggelig by, selv om der er mange
turister, der var mange cafeer o.lign.. Vi fandt en lille købmand, der
havde, hvad vi manglede, og der var endda også en slagter. Da vi sejlede
tilbage til båden, var strømmen vendt, og vi kunne se vi lå lidt for tæt på
sejlrenden, og der var en fiskebåd, der brokkede sig. Så igen fik vi flyttet
ankeret, vi er om ikke andet kommet i træning med det. Der er god hold her,
så det er ikke noget problem.