La Palma

8/12 19 Vi blev hentet af Ulla og Keld kl. 9.30. Vi kørte først ind til
”Hippie” markedet i Llanos. Derefter kørte vi op til observatoriet, der
ligger ved det største vulkan krater på øen, Roque de los Muchachos, vist
nok verdens største. Det er en rigtig flot køretur derop, hvor det går i
hårnåle sving opad de grantræs beklædte bjerge. Oppe ved krateret er der en
storslået udsigt udover krateret. Vi var oppe i 2426 meter, så temperaturen
var kun 8 grader, og det blæste godt, så vi havde fundet vindjakkerne frem,
og Susanne en hue. Vi var oppe over skyerne, og kunne mod øst se en tung
dyne af hvide skyer, mod vest var der blå himmel. Det var flot at se udover
skyformationerne. Vi gik af en vandresti til udsigts punkterne deroppe.
Bagefter kørte vi til Las Tricias, hvor der starter en vandretur ud til
nogle drageblodstræer. Vi stoppede ved et turist kontor, for at få lidt info
om stedet. Det lykkedes os også til sidst at få lidt besked, hende der var
før os, så ud til at skulle have besked om hele øen, og de tog sig begge
rigtig god tid. Der var flere der kom ind, men opgav at få hende på turist
kontoret i tale. Det lykkedes os til sidst at finde hen til en vandre rute,
der gik ned til et stort flot drageblods træ. Det er et flot område med
udsyn udover havet. På tilbagevejen kørte vi ind på en café, der ligger med
flot udsigt udover havet, og hvor vi lige kunne se havnen. Her fik vi en
meget sen frokost.

9/12 19 Om formiddagen tog vi bussen til Los Llanos, hvor vi mødtes med Ulla
og Keld. Vi gik først på marked sammen, og bagefter fandt vi en café på
gågaderne, hvor der var levende musik. Vi fik herefter handlet godt ind, og
Ulla og Keld var så søde at køre os tilbage til havnen med vores indkøb. Vi
fik sagt på gensyn til Ulla og Keld, da vi sejler i nat med kurs mod syd
Tenerife. Det har bare været så dejligt at være sammen med dem her på La
Palma.