WL2K// Det første døgn på Nordsøen

Det første døgn er altid spændende, Fungerer det hele og hvordan er der derude på havet. Er det ikke kedeligt, er der mange der spørger, så her er lidt om vores første døgn i Nordsøen.
Vi tankede diesel og vand i Struer og så gik det ellers for motor mod Thyberøn uden de store oplevelser. Da vi ved 13 tiden kom ud i Nordsøen var vinden lidt nordlige end øst og det passede fint til vores genakker ( en slags spiler). Hele eftermiddagen sejlede vi fint med den og vi sejlede mellem 6 og 7 kn. Vi vl ikke sejle med den om natten så den skulle ned til aften. Det foregår vd at man trækker en pose ned over genakkeren og så sænker man det hele ned på dækket hvilket der ikke er probemer i, men det kom der. Da jeg begyndte at trække i nedhalerlinien knækkede den. Vi slækkede på faldet og prøvede at trække den ned i cocktpittet. Det kunne vi ikke da vinden var for kraftig. Efter flere forsøg måtte jeg på dæket og løsne den knude der holdte genakkeren fast ude i stævnen, det lykkedes med det resultat at genakkeren landede i vandet, vi trak den om bord og har nu en meget våd og revnet genakker på fordækket. Revnen kan Susanne sagtens sy og i Skotland køber vi en ny pose. Den ga
mle var fra 1995 så det er nok OK at den gav op. En halv time senere sejlede vi igen for vores almindelig sejl.
Lidt senere fik vi besøg – en stær kom flyvnde og satte sig til rette på søgelænderet hvor den hvilede sig et kvarters tid inden den fortsatte. Der gik så kun en times tid, så var der igen besøg, denne gang en grønlig spurv som vi ikke ved hvad hedder. Den var nysgerrig og satte sig først på Susannes sko, hvorefter den pippende fløj ned i kahytten for at se hvordan vi bor. Efter at have stillet sin nysgerrighed fløj den igen. Natten var fin bortset fra det var hundekoldt, godt vi kan sejle med cocktpit teltet oppe.
Her til morgen kom en delfin lige forbi og sagde hej til Susanne. Så føler man rigtig er på tur igen. Solen skinner af og til fra en overskyet himmel
Der kommer et par billeder af fuglene når vi er kommet frem. /p

En lille stær besøger os
Sejlads for ganakker med besøg af stær
Spurven på Susannes fod
Den lille spurv på besøg
Spurven under sprayhooden
Per styrer i det fine skotske vejr.
Lille landsby ved indsejlingen til Inverness
Broen over Inverness