Så er vi kommet til Inverness

14/4 19. På anden dagen var der ikke meget vind, vi prøvede med sejl. Kun
3-4 m/s og vinden lige bagfra gik det ikke; men hellere lidt vind end for
meget J. Så det blev et døgn med motor; men fordelen ved dette var, at vi så
kunne have cockpitteltet helt lukket, og bortset fra en enkel haglbyge
skinnede solen det meste af dagen, så vi havde rigtig god varme, vi kunne
endda side udenfor på dækket og nyde solen lige over middag. Jeg så igen en
delfin nær båden.

Det blev en rigtig slappe af dag med en god bog, og auto piloten, der
styrede båden, så vi bare skulle holde udkig. Vi fik som vanen tro wok mad,
der er let at side med, når båden gynger. Natten gik fint også for motor,
der var ikke mange både at holde udkig efter. Vi sejlede forbi mange
boreplatforme. Per havde lagt en rute, så vi sejlede udenom dem. Vi kunne
fint sove i for kahytten, så vi ikke skulle høre for meget på motoren. Vi
holder 3 timers vagter, jeg havde vagten fra 23:00-02:00, og igen fra
05:00-08:00. Det er lidt svært at sove de første nætter på båden; men vi fik
dog sovet begge to. Så tager vi en lur i løbet af dagen. Natten var kold;
men med 4-5 lag tøj på gik det med at holde varmen, især nu vi kunne lukke
cockpit teltet

På 3. dagen havde vi igen solskin med vinden lige bagfra omkring 4-5 m/s, vi
prøvede at sætte sejl; men vinden var ikke kraftig nok, til at skubbe os
igennem dønningerne uden sejlene stod og klaprede, og Genakkeren kunne vi jo
ikke bruge; men heldigvis drejede vinden om efter middagen, så vi fik den
ind agten for tværs, så kunne vi sætte sejlene. Vi havde en rigtig fin vind
omkring 7-10 m/s, og god fart i skibet. Vi ændrede planer, så vi sejlede
direkte til Inverness, vi havde ellers overvejet at stoppe i Petershead; men
med den gode vind bagfra fortsatte vi. Selv om vi sejlede med sejl, kunne vi
godt have cockpit teltet oppe, og kun have det åbent, hvor skødet til bommen
går ud, så længe vi har vinden bagfra, det betød meget for at holde varmen

Jeg tog den første vagt til natten, hvor vi var nået bugten ind til
Inverness. Vinden tog til og nåede op til 12m/s; men det gik fint med den
sejlføring, vi havde, vi var oppe at sejle 11 knop i vindstødene. Vinden
aftog igen, og det meste af natten var den omkring 7-10 m/s., om morgenen
aftog vinden helt. Det var en flot indsejling til Inverness (se billeder fra
tidligere indlæg), vi nåede haven ca. kl. 09.30, og fandt en fin plads på
flyde broen. Der kan være meget strøm ved indsejlingen til Inverness; men
heldigvis holdt vores beregninger på tidevandstabellen stik, så vi havde kun
1-2 knobs modstrøm det sidste stykke.

Der var en del tøjvask efter at have boet i båden siden d.5/4, og heldigvis
var der vaskemaskine i havnen. Vi ligger på flydebroer, og som I kan se på
billedet er der stor forskel på høj og lavvande. /s

 

Der tørres tøj
Lavvande i havnen
Udsigt fra havnen