Provoa de Varzim og Figueira da Foz

5/7 19 Om formiddagen måtte vi lige få set på vores køleskab, da det havde
kørt hele natten, og der var kun 1 grad i køleskabet, så der var nok noget
med termostaten. Vi havde afrimet det i går, så måske, der var sket noget
der. Per fik det til at køre igen, og konklusionen er nok, at der må være
kommet en frost klump i termostaten, så den havde slået fra. Vi har ellers
fået skiftet kompressoren og termostaten for 1½ år siden; men måske vi skal
overveje et nyt på et tidspunkt, for selve køleskabet er fra 1995. Om
eftermiddagen cyklede vi nordpå af stranden, hvor der også er cykelsti; men
den del af området er meget turistet, med hoteller hele vejen og mange
mennesker og biler. Vi endte med at cykle til Vila do Conde, vi også var
igennem dagen før, og fik set mere på selve byen, der ligger lidt op af en
flod, en rigtig hyggelig by. Om aftenen var der musik i byen og fyrværkeri
til midnat, de fejrede noget med en Sankt Pedro.

6/7 19 Vi fik ikke sovet så meget, da vi blev forstyrret af musikken fra
nogle diskoteker. Om formiddagen var vi på shopping tur, og Per fik købt en
ny skjorte. Om eftermiddagen fik vi udvekslet visit kort med et tysk par på
båden ”Bigfoot”, vi har snakket sammen med, lidt yngre end os, tror vi nok.
De virker rigtig søde og taler engelsk, de skal også til Agave kysten, og
måske Canarie øerne, så vi regner med, vi støder på dem igen.

7/7 19 Efter en uge i Provoa de Varzim, var det tid til at komme videre. Vi
sejlede tidligt, da den næste mulighed for en havn er 72 sømil væk, og der
er ikke mulighed for at ankre undervejs. Vi havde studeret vejrudsigter, og
det så ud til, vi ville få god vind fra nordvest i løbet af formiddagen.
Denne gang havde vejret ikke læst vejrudsigten, for der var absolut ingen
vind før ved 14.00, hvor vi så kunne sætte sejl. Vi sejlede på et spejl
blankt Atlanterhav, med lave dønninger. Vi så efter kort tids sejllads en
hval, vi vil tro, det er en Cetaceans (ud fra vores bog om hvaler), desværre
nåede vi ikke at få et billede. Senere så vi flere hold delfiner og flere
helt tæt på båden, vi kunne se springe rundt. Vi kunne lige så tydelig se en
krabbe svømme ved siden af båden, og flere steder kunne vi se stimer af
sardiner hoppe rund i en cirkel. Der var rigtig mange fiskebøjer, så vi
skulle holde godt udkig for ikke at sejle ind i dem, og flere af dem, kunne
vi først se, når vi var lige udfor, og så var det endda lettere at se dem,
når der ingen vind var. Så trods den manglende vind, havde vi en skøn
sejltur, og kunne sejle i shorts. Vi var fremme ved 19.00 tiden, for at
komme ind til havnen, skulle vi et lille stykke op af en flod, hvor der var
2 knobs medstrøm. Lige før havnen blev vi mødt af meget høj musik, der var
sat scener op på stranden, så her fejrede de også Sankt Pedro. Det var
søndag, så vi håbede, ikke det blev en natforestilling.

Da vi kom ind i havnen, var der også en del strøm, så det var svært at få
stoppet i tide ved velkomst broen; men det gik lige.

8/7 19 Desværre fortsatte musikken hele natten, det værste var bassen, der
fik det til at runge i hele båden. Vi kunne ikke en gang høre musikken
rigtig, kun den rungende bas. Vi har godt nok været generet af musik før;
men slet ikke i den grad. Vi synes, det var lidt utroligt de en søndag nat
kunne få lov til at holde en hel by vågen. Trods manglende søvn, fik vi set
meget af byen. Vi gik efter en rute på bykortet, og kom gennem flere
hyggelige parker. Der er en flot havne front; men selve byen er ikke noget
specielt. Det er en turist by med hoteller langs hele kysten, der er et
stort strandområde med fine stier af træ. Vi fik at vide, festen var slut,
så vi turde godt blive en nat mere.