Vandretur Nonnernes dal

28/9 19 Vi tog bussen til Eira do Serrado , en flot tur, hvor man kører helt
ude på kanten med panorama udsigt udover området, der går stejlt nedad. Eira
Serrado er et udsigts punkt 1094 meter oppe, hvor man kan se 450 meter ned
til Nonnernes dal, her starter en vandretur ned til dalen. Vi kom op til
udsigts punktet i flot solskins vejr. Vi var her også for 9 år siden, hvor
vi kom op i en sky, og måtte købe nogle tynde regnjakker, dem har vi haft
glæde af lige siden, da de ikke fylder noget, og de var også med denne gang.
Det var en vandretur, der bare gik ned, nogle steder ret meget. Vi havde det
meste af tiden en fantastisk flot udsigt udover dalen. Vi gik gennem en skov
med spise kastanje, som området er kendt for. Vi endte i byen Curral das
Freiras, hvor vi fandt den samme restaurant som sidst med en fantastisk
udsigt udover dalen og bjergene. Det passede fint med, at efter vi havde
spist frokost kunne vi tage bussen tilbage til Funchal. Det var en noget
længere bustur tilbage for vi skulle lige en smut tilbage til Eiro do
Serrado; men igen en fantastisk flot tur. Vejene er meget smalle og flere
gange måtte bussen eller en anden bus/bil bakke tilbage, for at begge busser
kunne komme forbi hinanden.