Quinta do Lorde

29/9 19 Vi tog bussen til Monte og gik en vandretur fra Monte ned til
Funchal. Det var ikke helt den samme tur, der var beskrevet i vores
vandrebog. Der har været en brand i 2016, området fortsat er præget af, og
efter branden er ruten lagt lidt om. Vi gik ned gennem et meget tørt område, hvor kun eukalyptus træerne, så ud til at gro fint. Der skulle have været et vandfald på turen; men der var ikke noget vand, der hvor det så ud til at skulle løbe. Det var en tur der gik meget stejlt nedad, så vi fik brugt lægmusklerne på en anden måde. Da vi kom ned, hvor vi havde et frit udsyn over Funchal, gik vi langs en levada, nogle gange helt ude på kanten, hvor det gik lodret ned mod byen. Da vi nåede ned til hvor bebyggelsen i Funchal begynder, hvor turen stoppede, fandt vi en sti/vej ned mellem husene, der ligger på skråningen ned til havnen. Det var en fin tur, hvor vi fik et blik ind i haverne, hvor der trods lidt plads nogle steder stod en banan palme, og alle steder var der krukker med blomster.

30/9 19 Vi fik handlet friskvarer ind om formiddagen, og så sejlede vi til
Quinta do Lorde, en havn der ligger på sydøstlige siden af Madeira, hvor der ikke er handle muligheder. Det er her, vi vil lade båden ligge, når vi er
hjemme. I starten havde vi ingen vind, men den tiltog efterhånden til
omkring 8 m/s lige imod. Vi ville først se på, om vi skulle ligge for anker,
i en bugt ikke så langt fra havnen. På vej derhen mødte vi en dansk båd
Shanty, der var sejlet fra ankerbugten, og så sig lidt om i bugten, hvor man
kan komme ret tæt på klipperne. Det så ret uroligt ud i ankerbugten, der lå
to både, der vuggede godt, så vi besluttede os til at gå ind i havnen. Vi
blev lige, som sidst vi var her for 9 år siden, mødt af to medarbejdere fra
havnen i en gummibåd, der fortalte hvilke side fenderne skulle være, og de
stod straks klar til at tage imod os, da vi kom ind. Oppe på havne kontoret
mødte vi Johanne, der også var her sidst, vi var her. Vi fandt frem til, det
var billigst for os at betale for en måned, og det kommer vi måske også til
at være her afhængig af vejret. Sidst vi var her, var der ikke meget i
området udover noget bebyggelse, der stod tomt, og ikke alt var bygget
færdigt. Der var flere både i havnen end sidst vi var her, mange lang tids
sejlere og flere af dem, havde vi mødt på Porto Santo. Byen ser nu færdig
bygget ud, og der er flere hoteller, der bliver brugt, og der er kommet en
lille butik i havnen. Det var dejligt at se, da vi synes, det er et flot område, og det er en flot bebyggelse. Lige ved siden af havnen er der en lille rullestens strand, hvor vi tog en dukkert i 24 grader varmt vand –
skønt. Det var lige hvad vi trængte til, da solen skinnede fra en skyfri
himmel.

1/10 19 Vi tog en vandretur ud til det østligste punkt på Madeira. Det er et
meget goldt område; men med fantastisk flotte klippeformationer. Turen går både op og ned, det sidste stykke meget op; men dog kun til 160 m, her er en fantastisk udsigt udover to klippeøer. Vi kunne se helt til Porto Santo på turen. Vi spiste frokost i en lille oase, der er midt i alt det golde, her
mødte vi et dansk par, der er på ferie her, og med lyst til vandreture. Vi
gik også turen sidst, vi var her, og desværre, vil vi nok sige, var den
blevet mere afrettet med trin op, og hegn mange steder. Da vi kom tilbage
til havnen tog vi en tiltrængt dukkert på stranden.