Kurs mod nord

13/4 20 Vi sejlede ved middagstid, da vi derved ville undgå at komme ind i
store bølger længere mod nord. Vi sejlede først op langs østkysten af
Fuerteventura, en flot kyststrækning; men meget gold. Vi havde vinden imod
os, men der var ikke så meget af den; men nok til vi lige kunne gå for sejl.
Da vi kom fri af kysten, kom der en del vind; men den lagde sig igen, da
nåede lidt op af østkysten på Lanzarote. Vinden lagde sig helt til natten,
så det blev for motor.

14/4 20 Om morgenen kom vi fri af Lanzarote, og vinden vendte. Vi havde
vinden ind agten for tværs, og den lå mellem 8-10 m/s, så vi havde god fart
i båden. Solen skinnede fra en næsten skyfri himmel. Natten gik fint fortsat
med god vind, og det lykkedes os at få sovet lidt på skift, selv om det
altid er svært at få sovet den første nat.

15/4 20 Igen en dag med vinden ind agten for tværs og solskin. Udover et par
æg på gulvet gik alt fint.

16/4 20 Vi fik nu vinden ind lige bagfra, og fik spilet fokken ud til den
anden side. Vi havde frygtet lidt, at vi ville få høje bølger over 3 meter,
da vejrudsigten sagde, at vi ville ligge lige på grænsen; men det oplevede
vi ikke. Der var store bløde Atlanterhavs dønninger, der ikke gav nogen
problemer. Om natten blæste det op, og på et tidspunkt var den oppe på 17
m/s; men det gik fint, og vi havde heldigvis fået sat 1. reb til natten. Vi
var lige oppe at surfe ned af en dønning med 13 kn, hvilket nok er rekorden
for vores båd. Vinden lagde sig igen til omkring 8-10 m/s, hvilket er en
rigtig god vindstyrke, når vi har vinden bagfra, det gør båden kommer godt
igennem dønningerne.

17/4 20 Igen en fin dag med god fart i båden. Vi havde nogle flotte sol op
og nedgange undervejs. Per så en skildpadde og vi havde selskab af delfiner

18/4 20 Vinden lagde sig helt til natten, så det blev for motor, indtil vi
nåede Cascais. Da vi nåede Cascais, blev vi kaldt op af coast guard, og vi
fortalte dem, at vi havde en aftale med havnen om, at vi kunne komme ind og
få diesel og vand på båden. Vi måtte ikke sejle derind, før vi havde en
aftale med politiet, der skulle stå ved broen, før vi fik lov at ligge til.
Vi fik et nr. på vhf radioen vi kunne kalde på; men ingen svarede, vi
prøvede også at ringe til dem med samme resultat. Vi ringede så til havnen,
der sagde det samme. Vi bad til sidst hende på havnekontoret om at kontakte
dem; men hun kunne heller ikke få fat på dem. Vi havde hørt noget om, at de
ikke var til at kontakte i weekenden?. Vi fik at vide, vi godt måtte ligge
os ind for anker og vente; men da vi gerne ville videre, blev vi enige om,
at vi godt kunne klare os med det diesel og vand, vi havde. Vi fik hældt
noget diesel på båden fra de dunke, vi har på dækket. Vi havde set så på
flere forskellige vejrudsigter, vi nu kunne hente ned på nettet, og det så
ud som om, vi godt kunne nå til Galicien med det vejrvindue, der var, da
vinden ville gå i syd igen mandag. Vi ville godt nok få vinden imod os; men
der skulle ikke være så meget af den, og der skulle først komme store bølger
om 3 dage. Så vi satte kursen mod nord, det gik fint i dagtimerne med kun
fokken ude og motoren på, vi havde selskab af delfiner flere gange. Om
natten kom vinden lige imod os, og den øgedes til omkring 8 m/s, så vi kunne
kun holde en fart på 2-3 knob med motoren kørende, da vi også skulle kæmpe
os mod bølgerne. Per så i løbet af natten, at vejrudsigten var ændret, så de
store bølger vil komme før, så vi blev enige om at vende om.

19/4 20 Vi havde set, der lå en dansk båd Saga i ankerbugten ved Cascais, og
nu så vi, den var på vej mod nord, så vi kaldte den på vhf radioen. De var
på vej til Leixoes ikke langt fra Porto, hvor de havde fået en mail om, de
godt måtte ligge for anker i havnen ud for marinaen der, så vi blev enige om
at følge efter dem, da vi godt kunne nå derop inden vejret ændrede sig. Så
vi satte igen kursen mod nord. Vi havde en fin vind hele dagen foran for
tværs og med solskin. Vi kan godt mærke det er blevet noget koldere her mere
nordpå, så vi må have sejler tøjet på.

20/4 20 Natten gik fint, vinden lagde sig dog helt sidst på natten, hvor
motoren blev tændt. Vi nåede Leixoes omkring kl. 7, og blev kaldt op at
Leixos VTS som overvåger havnen, hvor vi fik besked på, vi ikke måtte sejle
ind. Chris fra båden Saga prøvede at forklare dem, han havde en mail med
godkendelse om, at de måtte ligge for anker i havnen; men den godtog de ikke
lige. Vi skulle vente på, de fik talt med politiet. Vi fik igen set på
vejrudsigter, og nu så det ud til at de store bølger lod vente på sig, og vi
ville få vinden ind bagfra igen med 8-10 m/s, så vi blev enige om at
fortsætte nordpå. Nu ærgrede vi os over, vi var vendt om i nat; men
heldigvis så det ud til, vi kunne nå til Baiona, hvis vi kunne få god fart
på derop. Chris ville vente på, om de kunne komme ind, da han havde sin
kæreste med, der ikke havde sejlet så meget. Vi fik senere at vide, de måtte
parlamentere næsten 1 time med politiet før de kom ind, og de mente ikke vi
havde fået lov, da vi ikke havde en forhånds aftale. Vi ringede til Calle
undervejs, og fik ham til at ringe Guardia civil og havnen, og han kunne
melde tilbage om, at vi kunne komme til at ligge i havnen i Baiona, så glade
var vi. Det gik fint med at komme derop, vi holdt en gennemsnits fart på 7,5
knob med hjælp fra motoren, vi havde vinden ind lige bagfra, og fokken
spilet til modsat side af storsejlet. Vi fik et ordentlig regnskyl lige
inden vi kom til Ria de Vigo; men vi havde heldigvis cockpit teltet oppe, så
alt ikke blev vådt. Vi måtte have storsejlet ned, da vinden pludselig
vendte, og vi kunne ikke lige bomme pga. teltet; men det gik også, og så
sejlede vi kun for fokken resten af vejen. Vi blev kaldt op af Vigo VTS da
vi kom ind i Ria de Vigo, der først sagde, vi ikke kunne komme i havn; men
godt ankre; men da vi fortalte, vi havde fået lov at komme i havn, fik vi
ok. Da vi kaldte havnen, kom der straks en ud og hjalp os med at lægge til.
Vi fik bare et papir i hånden, vi kunne udfylde og aflevere dagen efter. Det
var bare så godt at komme til at ligge ved en bro, og vi kunne få strøm og
vand. Efter aftensmad og et par glas vind, var vi klar til at gå til køjs.

21/4 20 Skønt at sove en hel nat uden at blive vækket efter 3 timer, for at
skulle holde vagt. Havnefogeden og en fra politiet, tror vi nok, kom ned til
os på broen om formiddagen. Det er en rigtig flink havnefoged, vi kunne få
lov at ligge her, så længe vi ville, vi måtte bare ikke gå i land, vi kan
også komme op i toilet bygningen, vi skulle bare kontakte ham, når vi ville
op og bade. Vi fik afleveret en indkøbs seddel, og fik at vide, det vil
blive leveret sidst på dagen. Så var det tid til at få ordnet kahytten, og
vasket tøj. Heldigvis blev det solskins vejr, og der var en god vind, så
tøjet tørrede hurtigt. Vi ligger rigtig flot med udsigt udover borgen, og
byen.

Gran Tarajal

4/4 – 12/4 20 Vi ligger fortsat i Gran Tarajal, hvor tingene ikke har ændret
sig. Dagene går hurtigt trods vores begrænsede muligheder. Vi er nu løbet
tør for poler middel, så nu er der tid til at få lavet noget kreativt, og
jeg har fået hæklet lidt, og fået knyttet halskæder, og fået lært Isabel at
knytte. Selv om vi ikke må stå flere at snakke sammen, har vi dog tilladt os
at spise sammen med Isabel og Calle (fra den tyske båd overfor os) et par
gange. Vi har fået gjort båden klar til den lange tur, og alle stuve pladser
er fyldt op med proviant, så vi kan klare os en måned. Der er blevet gået
nogle ture til Hiper Dino eller Euro Spar, så armmusklerne er trænet. Der er
hentet diesel i dunke, på den nærmeste tankstation, så vi skulle have til
ca. 8 dages sejllads. Per har været i masten, og set efter om alt er ok, og
motoren har fået skiftet olie.. Nu er det allerede over en uge siden, vi var
lige ved at sætte kursen hjemad, og vi har nu planer om at gøre det igen.
Der er igen et vejrvindue, hvor vi skulle få vinden med os de næste 6 dage,
som vi regner med, det tager for at nå til Cascais. Hvis vejrudsigten ikke
holder, har vi muligheden for at stoppe ved Lagos på Algarve kysten. Vi kan
tage vejrudsigter ned dagligt, og vi får andre vejrudsigter fra Lars, fra
båden Osborne. Denne gang har vi fået grønt lys for at kunne komme til
Cascais (på kysten ud for Lisabon) og få diesel og vand på, og så regner vi
med at ankre op der, og vente på et godt vejrvindue. Herefter vil vi sejle
til A Coruna, hvor vi har fået lovning på at kunne komme ind i havnen, men
ikke i land. Så her kan vi ligge og vente på et godt vejrvindue over
Biscayen. Vi vil sejle i morgen til middag, hvis vejrudsigten stadig holder.

Planlægning før turen går hjemad

29-30/3 20 Tiden går trods de begrænsninger, vi er udsat for. Vi er fortsat
i gang med at få gjort båden klar til turen hjem. Vi har stadig meget glæde
af vores tyske ven Calle, der kan spansk og hans pige Isabel, der også kan
portugisisk. De har hjulpet os rigtig meget. De fik sørget for, der kom en
bil med vand i dunke til haven, så vi nu har vand nok til hele turen hjem,
samt at der kom en bil til havnen, hvor vi kunne få byttet vores tomme
gasflaske. Vejret er godt, og her er flere farvestrålende fisk i havnen, der
bliver studeret grundigt, og vi har flere gange ser rokker i havnen, to
forskellige arter, den ene mener vi er en StingRay med dens hale, den anden
er vi mere usikker på. Der er indimellem også en flot solnedgang, der kan
nydes.

01/4 20 Vi er begyndt mere intens at studere vejrudsigter, da der lige nu
ser ud til at være et godt vejrvindue mod nord, hvor vi kan få vinden med
os, det meste af vejen. Vi har kontaktet Lars fra Osborne, der nu er hjemme,
han har erfaring med at tyde vejrudsigter fra han arbejde i søværnet, så han
vil godt være vores sparing omkring vejret.

2/4 20 Ud fra vejrudsigten planlagde vi, at vi ville sejle d.03/4. Så vi fik
handlet det ind, vi manglede, og gjort båden klar, og vejrudsigterne blev
studeret igen og igen. Desværre så den sidste vejrudsigt, vi så på inden
sengetid, ikke så god ud som tidligere, så det kneb lidt med at få sovet.

03/4 20 Det første vi gjorde, var at se på vejrudsigterne igen, og det så
fortsat ikke så godt ud, som først antaget. På den ene model, vil komme et
kraftigt lavtryk ved Casacais i Portugal, lige som vi vil nå frem. Hvis vi
bare havde kunnet komme ind i en havn, ville vi ikke have problemer med at
sejle, og så ligge at vente der, til et bedre vejrvindue; men alle havnene
er lukkede pga. Corona.

Vi fik Isabel til at kontakte havnemyndigheden i Cascais for at høre om
muligheden for at komme ind at tanke diesel, og vi vil forhåbentlig få en
bekræftelse; men først om nogle dage. Vi kontaktede selv havnefogeden i
Murros i Galicien, hvor vi tidligere har ligget, da vi ved han er god til
engelsk. Han kunne fortælle, at vi godt kunne komme ind at få diesel og vand
på båden, og så kunne vi høre politiet, om vi måtte komme op at handle.
Vores plan er at sejle direkte til Cascais, få tanket og så sejle videre til
Galicien, da der er mange gode ankermuligheder i de mange fjorde, og så
ligge her og vente på et godt vejrvindue over Biscayen.

Efter igen at snakket med Lars og Calle omkring vejret og så lige tjekke
vejrudsigten igen besluttede vi ikke at sejle, vi vil vente på et mere
stabilt vejrvindue.

Fortsat karantæne

26 – 28/3 20 Dagene går trods karantæne, og der sker da lidt indimellem. I
onsdag kom der en ambulance og flere politibiler til havnen, fordi der var
mistanke om en mand, der havde corona virus, på broen overfor os.
Toiletterne blev derefter desinficeret, så vi ikke kunne bruge dem i to
dage. I torsdags kom sø redningsbåden ind med omkring 40-50 flygtninge, der
var kommet over med en gummibåd(se billede), det er svært at forestille sig,
hvordan så mange mennesker har kunnet side i den, og de har nok været mindst
2 døgn undervejs. Der var flere ambulancer klar, politifolk og telte sat op
til at modtage dem; det var mest unge mænd, og nogle af dem så ikke ud til
at være mere end 14-15 år. De blev alle kørt væk i to busser. Dagene går
hurtigt trods karantænen. Vi får lavet noget på båden hver dag, som vi nok
ellers ikke havde fået ordnet. Vi er ved at gøre klare til at kunne sejle
hele vejen til Danmark, hvis ikke havnene lukker op igen, så der er blevet
henkogt mad, vi får købt ind så lagerne er fyldte. Det er dejligt, vi må gå
i byen, og vi har kunnet gå flere gange i byen på en dag, uden vi er blevet
stoppet. Bare man kommer tidligt i byen er der ikke kø; men venter man til
efter kl. 11.00 kan der være en lang kø, folk er flinke til at holde en
meters afstand i køen. Det er en tom by at gå igennem, især strandpromenaden
virker utrolig tom med alle de lukkede cafeer og restauranter.

Karantæne

17/3 – 24/3 Der er ikke sket så meget siden sidst jeg skrev. Vi er fortsat i
karantæne, hvor vi lige må gå ud at handle en af gangen, desværre har vi
ikke en hund, for man må godt gå tur med hunden. Vi har heldigvis et godt
stykke til super markedet, så vi får rørt os lidt, og et stykke op til
toiletbygningen. Vi snakker godt sammen med de andre på broen, og heldigvis
er der en tysker, der både kan tysk, spansk og engelsk, der kan hjælpe os
med det spanske, vi ikke er så gode til, selv om vi prøver at lære det. Vi
ligger på en ”yogabro”, hvor flere af os der ligger her, laver yoga på broen
på skift. Vi skulle have været hjem d.30/3; men flyene vi skulle hjem med er
lige blevet aflyst. Vi ligger i en havn, hvor man ikke kan efterlade båden i
længere tid, og vi må ikke sejle til en anden havn, så vi er lidt låst fast.
Vi tænker nu, vi vel vente på vejret bliver, så vi kan sejle helt hjem; men
det kræver bare, der er nogle havne undervejs, vi kan stoppe i. Så vi ser
tingene an. Vi lider ingen nød og alle er søde og rare. Det er noget af en
kontrast først at opleve byen under karnevallet, og nu hvor alt er lukket.

Fuerteventura ferie sammen med min søster og hendes mand

9/3 20 Vi fik besøg af Susannes søster Marianne og hendes mand Bjarne, der
er på ferie her på Fuerteventura i en uge, hvor de har lejet et værelse i
Gran Tarajal tæt på havnen. Rigtig dejligt at se dem igen.

10/3 20 Om formiddagen var vi rundt for at se Gran Tarajal. Det blæste noget
om eftermiddagen, så vi kørte over til Costa Calma, en strand der ligger
lidt syd for Gran Tarajal, her var mere læ. Her er en flot udsigt udover
kyststrækningen, og vandet var turkis blåt. Her var sten i strandkanten; men
når man var kommet forbi dem, var der lyst sand.

11/3 20 Vi tog Marianne og Bjarne med ud på en sejltur. Vi sejlede først
længere ud fra kysten i håbet om at få set delfiner eller hvaler; men de
havde ikke lyst til at komme forbi. Vi havde en god vind, og sejlede bare
for fokken. Vi ankrede op i bugten ved Tarajaleo, hvor vi spiste frokost,
bagefter hoppede Marianne og Susanne i vandet fra båden. Solen skinnede det
meste af tiden, der var kun nogle små lette skyer, og vinden lagde sig helt.
Vi måtte sejle for motor tilbage til havnen. Vi spiste ude om aftenen, på en
af restauranterne på strandpromenaden. Vi havde regnet med at skulle se
karnevals optog om aftenen; men enten var det i en anden by, eller også var
det aflyst pga. Corona virussen.

12/3 20 Vi kørte mod nord til Pargue Natural El Jable, (Dunas de Corralejo),
der strækker sig 10 km. langs kysten med beigefarvede sandklitter, og et
flot turkis farvet hav. Vi fandt et sted, hvor dønningerne ikke var så
kraftige, hvor vi tog en dukkert, vi var tæt på nogle klipper, og så mange
fisk i vandet. Et pragtfuldt sted uden liggestole og cafeer, bare sandstrand
så langt øjet rækker og med udsigt til Lanzarote, og solen skinnede fra en
skyfri himmel. Vi kørte bagefter til El Cotilla på nord vestkysten en rigtig
hyggelig by, her var høje dønninger, der slog ind mod kysten i flotte høje
skumsprøjt, her er også en flot sandstrand; men pga. dønningerne var der
ikke til at bade. Vi fandt en fiskerestaurant med flot udsigt, og maden var
rigtig god. Vi kørte videre til Playa de Valle midt på vestkysten, hvor vi
havde set, der skulle være nogle havbassiner. Vi kørte ind midt på øen, og
kørte af hårnåle sving ud mod vestkysten, det sidste stykke af turen af
krusvej. Desværre var det ikke muligt at komme ud til bassinerne, hvor der
var skilte om, det var privat; men det var også højvande og dønningerne stod
ind over bassinerne, så vi kunne alligevel ikke have badet i dem; men flot
så det ud. Nu vi var i bil, kørte vi til et super marked Hiper Dino i Gran
Tarajal for at handle stort ind til båden, vi kørte ned i deres parkerings
kælder, hvor vi havde en del problemer med at komme rundt med bilen; men det
gik.

13/3 20 Om formiddagen var Marianne og Susanne rundt i byen for at shoppe.
Her så vi karnevallet var blevet aflyst. Om eftermiddagen gik vi ad en
vandretur op af et bjerg mod Las Playitas, en meget goldt område; men en
flot udsigt udover byen og kysten.

14/3 20 Vi kørte til Moro Jable og tog på stranden her, hernede er en 28 km.
lang beige farvet sand strand med turkis blåt vand. Her er der ligge stole
på stranden; men dog holdt i beige farver, og ikke langt fra stranden er der
mange shopping muligheder for turister, cafeer og restauranter. Der var lidt
høje dønninger, man lige skulle over, når man kom ud i vandet, og Marianne
blev slået lidt omkuld. Vi spiste frokost på en af restauranterne på strand
promenaden. Vi gik herefter tur rundt i området. Vi så på nettet, at Canaria
øerne vil blive lukket ned pga. corona virussen mandag, så vi overvejede
meget, hvad vi skulle gøre; men da det indebar vi kun måtte være på båden,
og lige måtte gå op at handle, blev vi enige om, det ikke betød så meget,
hvor vi var.

15/3 20 Vi vågnede op til en lidt mærkelig dag, hvor vi fandt ud af, at alt
allerede var lukket ned pga. Corona virus, og vi blev mødt af Guardia Civil
på vej op til toiletbygningen; men der var ikke problemer med at komme
forbi, da vi sagde vi lå i havnen. Marianne og Bjarne kom ned i båden, som
de har gjort hele ugen, og vi oplevede heldigvis ikke problemer med det; men
vi kunne heller ikke komme andre steder. Nabo båden, der var fra Østrig,
havde ikke hørt noget omkring restriktionerne, så de blev noget overraskede,
da vi fortalte om dem. De havde regnet med at skulle op på en strand
restaurant at spise; men alt var lukket. Heldigvis fandt Mariane og Bjarne
ud af, der ikke var problemer med at komme hjem med deres fly i morgen.

16/3 20 Da vi havde hørt militæret ville blive sat ind, tog Marianne og
Bjarne allerede i lufthavnen fra morgenstunden, så de ikke kom ud i nogen
problemer med at færdes i byen. Vi oplevede ikke den store forskel fra dagen
før. Vi var i byen for at handle, og der var ikke nogen problemer og fint
med vare at få. Vi blev lige stoppet på vej ned til havnen; men da vi sagde
vi havde været ude at handle og boede i båden, var der ikke problemer. Vi
fik snakket en del sammen med de andre på broen, nu vi er i ”samme båd”J, og
blev enige om, vi måske kunne lave noget barbecue sammen.

Gran Tarajal Karneval

8/3 20 Om formiddagen en tiltrængt rengøring af båden. Om eftermiddagen
til børnekarneval, der var mange utrolig flotte dragter, og børnene lavede
et godt show, trods mange af dem ikke var ret gamle. Det var en utrolig varm
dag, og der var igen kommet calima, dog ikke så slemt som sidst.

Gran Tarajal

4/3 20 Om formiddagen, hvor det var næsten vindstille, fik Per dykket ned
for at se på forholdene under vandet. Han fik skrabet lidt skidt af
propellen og renset loggen, alt så fint ud dernede. Efter flere forsøg på at
komme på havnekontoret for at få lov at betale, lykkedes det om
eftermiddagen. Vi fik fortalt, at Ian vil kigge efter båden, når vi er
hjemme; men det var ikke nok med at få hans navn, tlf. nr. og adresse, de
skulle også have hans pasnummer og en underskrift, selv om de godt kendte
ham. Vi havde i Las Palmas købt en ny større pumpe til båden, der tænder
automatisk, hvis der kommer til at stå vand i dørken, og vi havde købt noget
specielt maling til den skridsikre del af dækket, der efterhånden var blevet
godt slidt. Så vi trak i arbejdstøjet. Per fik taget den gamle pumpe ud, og
det var ret heldigt, vi havde købt en ny, for slangen studsen til den gamle
var revnet. Ledningerne fra den gamle var ikke kraftige nok til den nye; men
de var heldigvis til at få oppe i byen selvom det ikke er ligetil at
bestille 10m 4kv. kabel i grå og blå farve på spansk, men det lykkedes.
Susanne fik vasket dækket af, så det var klar til at blive malet.

5/3 20 Ian kom forbi om formiddagen, og fik klaret det med papirerne, og så
fik han set båden, så han ved hvor tingene er, hvis der skulle blive
problemer. Per fik installeret pumpen, og det gik heldigvis fint med at få
trukket de nye ledninger, det kan ellers godt være et problem i en båd.
Susanne fik sat malertape rundt omkring den skridsikre del af dækket, og så
fik vi i fælles skab malet; vi kunne hurtigt se, det ikke var nok med en
gang. Der er stor forskel på at male båd i Danmark og så hernede. I Danmark
tjekker man altid om temperaturen er højere end den min, temp. der skal til
for at male. Her tjekker man om temp. ikke er over den max. temp. man kan
male med. F.eks. måtte dækket ikke være over 35 gr. og når man går på dækket
midt på dagen brænder man fødderne så her må vi vente til sidst på
eftermiddagen inden man går i gang med malingen. Men der er jo rarere at
male i shorts end termokedeldragt..

6/3 20 Vi fik malet dækket anden gang, og bortset fra et lille hælaftryk, er
vi godt tilfredse. Det blæste kraftigt hele dagen, og der stod høje bølger
op på stranden, hvor der var mange surfere, der udnyttede bølgerne. Vi lå
heldigvis roligt i havnen trods vinden.

7/3 20 Der er karneval i byen, der var et optog på strand promenaden kl.
12.00, og bagefter musik på en stor scene hele eftermiddagen og aftenen,
hvor mange festlige udklædte menneske dansede og morede sig, der var mange,
der havde gjort rigtig meget ud af udklædningen. Der var en festlig stemning
i hele byen.

Las Palmas, Fuerteventura

28/2 20 Vi havde ellers planlagt at sejle til Fuerteventura; men bestemte os
for at blive en dag mere i Las Palmas, da vi kunne se, vi godt kunne nå til
Morro Jable, det sydligste af Fuerteventura på en dags sejlads. Vi havde
fortsat mere vi kunne se af Las Palmas. Vi tog til nordsiden af byen, hvor
der er en flot lang strand promenade, og da solen skinnede fra en skyfri
himmel, var der mange mennesker på stranden. Der var også flere ude at bade,
trods bølgerne var ret høje, og der flere steder var hejst gult og rødt flag
pga. høje dønninger, og et sted var der også varslet om brandmænd –
portugisisk orlogsmand, som man helst ikke skal komme i nærheden af. Vi gik
senere langs kysten på østsiden af øen, hvor søen var helt rolig, sjov at se
kontrasten. Vi kom også gennem flere gågader, og en flot scene hvor et
orkester stod og øvede, det lød ret godt.

29/2 20 Kl. 7.00 satte vi kursen mod Fuerteventura. I starten var der ikke
ret meget vind, men den tiltog efterhånden, og vi fik en fin vind foran for
tværs. Vi havde ellers regnet med en halv vind; men vi blev sat af strømmen
og måtte gå tættere til vinden for at holde kursen. Søen var meget urolig,
så vi havde begge en dårlig fornemmelse i maven, og havde ikke lyst til det
store at spise, der var heldigvis blevet skrællet en pose gulerødder, der
godt kunne glide ned. Lige før vi nåede det sydligste af Fuerteventura, og
lige var kommet ind i acceleration zonen, hvor vinden øges med mindst 10 kn
fik vi en tun (Bonito også kaldet shipjack)på krogen. Så det var med at få
båden ned i fart, så Per kunne få den trukket i land, selvfølgelig lige som
vinden var øget til omkring 15 m/s. Heldigvis havde vi lige fået købt et nyt
fiskenet, da vi så det gamle net var blevet helt mørt af solen, så vi fik
tunen op på båden med nettet. Vi havde fået at vide, at vodka i gællerne,
var den bedste måde til at få gjort fisken rolig, og efter to gange med
vodka lykkedes det at få gjort den døddrukken, så vi kunne slagte den. Den
vejede nok 3 kg. Vi havde planlagt at ligge for anker efter Morro Jable; men
søen var fortsat meget urolig, så vi gik ind i havnen ved Morro Jable. Vi
havde ikke bestilt plads, så vi kunne kun ligge på en lidt afsides plads af
havnen, hvor der var morringsliner, ikke alle lige gode.; men det lykkedes
os at komme på plads. Vi nød de gode tun bøffer til aften.

1/3 20 Vi sejlede videre op mod nord langs kysten, hvor vi kom forbi flotte
men meget golde bjerge. Ved middagstid lagde vi os for anker ved Tarajeleo,
her var en del dønninger, så vi rullede noget rundt; men blev enige om at se
det an. Dønningerne lagde sig, så vi blev enige om at blive liggende natten
over. Vandet var klart, så vi kunne svømme ud og kontrollerer, at ankeret lå
rigtigt. Til aften lå vi igen og rullede; men det lagde sig lidt til natten.

2/3 20 Vi hev ankeret op og sejlede til Gran Tarajal, den største marina på
øen. Vi prøvede at kalde havnen; men ingen svarede, så vi fandt selv en
plads. Efter vi havde lagt til, kom der to politibetjente – gaudia civil, og
skulle se vores papirer, senere kunne vi komme op på havnekontoret og blive
chekket ind. Vi fik her at vide, at vi ikke kunne forlade skiber uden, der
var en lokal boende til at se efter skibet. Så vi gik i tænkeboks for,
hvordan vi kunne klare dette, da vi vil efterlade skibet her om en måned.
Heldigvis kom vi til at tale med en af de andre på broen, en fra Irland, der
havde sin båd liggende fast i havnen, han var ikke fast i båden; men kendte
en, der kunne se efter vores båd, Ian der har sin båd liggende i havnen, ham
mødte vi senere. Så dejligt der kom styr på dette.

3/3 20 En lave alt muligt dag, og var rundt at se på byen.

Vandretur Bandama crater

26/2 20 Vi tog bussen til Casas de Bandama, og tog på en vandretur rundt om
et vulkan krater Bandama crater. Det var en rigtig flot tur rundt langs
kraterets kant, hvor man både havde en flot udsigt udover området, og ned i
krateret. Flere steder gik vi i nogle små løse sten, der var lidt tunge at
gå i. Efter vulkan turen tog vi på ”Ruta del Vino”, igennem Gran Canarias
traditionelle vin område, hvor vi skulle komme forbi flere vinmarker, og med
mulighed for at komme ind og smage vinen. Turen var lidt af en skuffelse,
den gik mest langs en asfalteret vej med en del trafik, og vi fandt ikke
nogen muligheder for at komme ind og smage vin. Det skal dog siges, at vi
gik gennem et flot grønt område, og vi så da også vinmarker, selv om de ikke
så ud af meget på denne årstid. Vi kom ud ved La Atalaya ikke langt fra
Santa Brigida, hvor vi fandt et busstoppested tilbage.

27/2 20 En handle stort ind dag.