Sidste nyt: Vi har lige fået isoleret skotsiderne i forkahytten.

Videoer:(klik her) NYT: Beskrivelser (klik her)

Sikkerhed

04/9 2011 Vi spiste igen morgenmad sammen. Kl.12.00 sejlede vi sammen med 4 andre både med kurs mod Nykøbing, bådene havde alle signal flagene hejst, så det så flot ud, at de kom sejlene i kortege efter os. Der var en god halvvind, så det gik lidt stærkere, end vi havde regnet med. Selv om vi kun sejlede for fokken, og ikke havde rullet den helt ud, kom vi alligevel for tidligt til Nykøbing havn, hvor vi havde meldt, vi først ville komme 14.30. Inden havnen kom formanden og en anden fra bestyrelsen sejlende os i møde, der var også flere andre sejlbåde ude. Vi nåede havnen kl.14.00, hvor ikke alle, der ville være for at modtage os, var nået frem. Bådene i vores følge sejlede en gang rundt i havnen, og fortsatte derefter til deres hjemhavn. kl.14.30 var mange af vores venner, familie og flere fra sejlklubben kommet for at tage imod os. Vi fik en hyggelig eftermiddag. Det var rigtig godt at se dem alle igen.

03/9 2011 Alle langturssejlerne spiste morgenmad sammen udenfor på bænke, det var lidt koldt og blæsende. Senere kom solen frem mellem skyerne, så vi gik en tur til Kikhavn, en flot tur langs nordkysten. Der var meget liv på havnen, da det var sildens dag, og statsministeren var på besøg. Sidst på eftermiddagen satte vi pressinger op rundt om en pyramide, hvor vi skulle side under og spise om aftenen. Om aftenen blev der grillet og hygget.

02/9 2011 Om formiddagen var vi rundt og se byen og fik handlet ind. Frokosten spiste vi sammen med de andre langturssejlere, der var kommet. Vi kunne side på nogle bænke lige ved siden af, hvor båden lå fortøjret. Eftermiddagen gik med hygge og snak. Om aftenen spiste vi rejemad på Perlen sammen med alle de andre langturssejlere. Der var kommet omkring 25 både, så vi var ca. 50 mennesker samlet, og havnen var godt fyldt. Snakken gik lystigt som altid, når man er mange sejlere samlet.

01/9 2011 Vi sejlede med kurs mod Hundested kl.8.00, hvor vi skulle til langturssejler træf i weekenden. Vi havde en fin halvvind omkring 10-15 knob gennem Øresund. Da vi kom til Kattegat og ændrede kursen, havde vi vinden lige imod os. Vi ville gerne nå til Hundested til aften, så istedet for at krydse, startede vi motoren, og havde kun storsejlet oppe, vindstyrken var indimellem oppe på 20 knob. Vi nåede Hundested ved 19.00 tiden, der var allerede kommet andre både, der skulle til langturssejler træffet..

31/8 2011 Om formiddagen tog vi til Ikea for at se på de møbler, vi mangler, når vi overtager vores hus igen. Om eftermiddagen kom Sine og Maja, senere kom Pia og Olivia (Pers brors kone og datter), dejligt at se dem igen.

30/8 2011 Regnvejr det meste af dagen. Besøgte Jens og Hanne om aftenen, som vi mødte på øen Graciosa, nord på Lanzerote, og senere sejlede sammen med til Tenerife. Det var rigtig dejligt at være sammen med dem igen.

29/8 2011 Formiddagen gik med tøjvask. Vi spiste frokost sammen med Sine i deres lejlighed, bagefter gik vi en tur af Østerbrogade, hvor Per blev klippet. Om aftenen kom Mortens forældre til kaffe, dejligt at møde dem.

28/8 2011 Vi sejlede kl.9.30 med kurs mod Svanemølle havn. Vi fik en fin sejlads til Helsingør med halvvind og omkring 15-20 knob. Efter Helsingør var vinden imod os, vi krydsede det første stykke. Vi startede motoren for at komme før frem, efter Jens(Susannes lillebror) ringede og meddelte, ham og pigerne ville komme til Svanemøllen, når vi kom i havn. Der var mange kapsejlads igang, vi skulle tage hensyn til. Vi nåede Svanemølle havn kl.16.30, hvor Sine og Morten stod og tog imod os. Jens kom lige som vi havde fortøjret båden, og Maja kom lidt efter med aftensmaden. Dejligt at se Jens og pigerne igen.

27/8 2011 Vi vågnede til regn og torden. Det blev til en hygge dag i båden. Maja og Sine tog toget til Østerbro kl.19.00.

26/8 2011 Ved 3.00 tiden kom vi til trafik separerings zonen, hvor der var en del trafik. Lige i det vi skulle passere, kom en stor færge med fuld fart, vi måtte gå bagom. Ved 5.00 tiden kom vi igen ind i en tågebanke. Ved 8.00 tiden kom der vind ca 15 knob imod os, så vi krydsede resten af vejen til Gilleleje. kl.10.00 nåede vi havnen i Gilleleje og fandt en fri plads. Efter morgenmad i cockpittet i solskin, fik vi hvilet os. Maja kom med toget kl.14.00, dejligt at se hende igen efter al for lang tid. Vi spiste alle sammen frokost på fiskegrillen, og fik bagefter handlet ind til aften. Morten tog toget til Vesterbro ved 21.00 tiden, Maja og Sine blev og sov i båden.

25/8 2011 Om formiddagen tog Per ud til en medarbejder i Simrad, der havde den del til vores autopilot, der var gået i stykker. Det var heldigvis den rigtige del, han havde fået, så autopiloten virkede igen. Vi sejlede kl.11.00 sammen med Dana, efter at have fået fyldt diesel på. Jernbanebroen i Aalborg gik op efter kun 10 min; men vi måtte vente en time på, at Limfjordsbroen skulle gå op. Vi sejlede af en smal sejlrende mellem Aalborg og Nr. Sundby, og endnu et stykke ud i Kattegat. Da vi var kommet ud af sejlrenden satte vi sejl. Der var i starten vind agten for tværs; men den lagde sig. Havet var så roligt, at vi kunne side ved bord i cockpittet og spise aftensmaden. Ved 21.00 tiden blev det pludselig meget tåget med sigt på under 500m., så vi var glade for, vi havde en radar. Vi gav meldinger over VHF radioen til Dana, der ikke har radar, om hvilke skibe, der var i nærheden. Tågen lettede igen ved midnat.

24/8 2011 Vi sejlede kl.9.00 med kurs mod Aalborg. Nu havde solen desværre gemt sig bag nogle skyer. Der var kommet lidt vind, så vi kunne have sejlene oppe. Vi kom først under Salingsundbroen, senere kom vi til Aggerssundbroen, hvor vi måtte vente på, at klapbroen skulle gå op. Vi sejlede af en meget smal sejlrende til Aalborg. Vi nåede først Fjordpark marina ved 21.00 tiden. Vi var startet madlavningen undervejs, så vi kunne spise, så snart vi var fortøjret.

23/8 2011 Sine og Morten tog den første vagt sammen, så vi kunne klare natten med en vagt hver, det var dejligt. Det blev igen en nat for motor med vind under 10 knob fra vest. Der var en del trafik, vi skulle tage hensyn til. Der var mange fiskebåde ude, og nogle militærskibe. Kl. 5.00 var der landkending. Kl. 8.30 nåede vi til Tyborøn og ind på Limfjorden. Det var en flot tur på Limfjorden med helt blankt vand og solskin. Vi fik ringet rundt til vores nærmeste familie for at fortælle, vi nu var nået Danmark, en dejlig fornemmelse. Vi sejlede til Struer, hvor vi kom under Oddesundbroen, vi kom kun til at vente 10 min. på, at broen gik op. Vi nåede Struer kl. 13.30, hvor vi efter at have sejlet noget rundt i havnen fandt en ledig plads. Vi skulle nu igen vænne os til at ligge til ved pæle. Det er noget mere besværligt, end vi har været vant til ved flydebroer; men det gik. Vi gik derefter alle i byen, og købte ind til en rigtig dansk frokost dejligt. Vi fik herefter en tiltrængt middagslur.

22/8 2011 Om natten var der fortsat ingen vind, , så det blev for motor hele natten. Om morgenen satte vi igen genakkeren, nu havde vi vind omkring 10-15 knob fra vest, og igen solskinsvejr skønt, Morten håndstyrede det meste af tiden. Vinden lagde sig igen til aften.

21/8 2011 Vindroret klarede styringen indtil sidst på natten, hvor der igen var en dum sø, og vinden øgede til 15-20 knob fra sydvest, så vi måtte håndstyre. Om morgenen blev søen bedre og vi spilede forsejlet til modsatte side af storsejlet, da vinden næsten var læns(kom lige bagfra). Vinden lagde sig mere og mere i løbet af dagen. Efter en kort tid for motor, satte vi genakkeren Kl.16.00 havde vi nået 153 sømil, hvilket er helt fint på et døgn. Vi havde fint solskins vejr hele dagen. Om aftenen lagde vinden sig mere endnu, så vi ikke engang kunne holde fart i båden med genakkeren, så det blev motorsejlads.

20/8 2011 Sine og Morten kom ved 12.00 tiden med matros hatte på, så vi ikke var i tvivl om, at det var to gaster, der kom. De var dagen før fløjet til Edingburgh, og havde overnattet i Aberdeen. Vi havde frokosten parat til dem, og bagefter gjorde vi sejlklar. Vejrudsigten så ud til, at vi kunne få en fin sejlads over Nordsøen med mest vind i starten. Kl. 16.00 sejlede vi sammen med med Dana med kurs mod Tyborøn. Vi havde i starten halvvind omkring 20 knob, så vi satte 2.reb. Der var en dum sø med bølger og strøm i modsatte retninger, så båden rullede en del. Ved 22.00 tiden lagde vinden sig til omkring 10-15 knob, og kom agten for tværs, og vi rebede storsejlet ud. Fra kl. 21.00 holdt vi vagt to sammen, først Sine og Per. Det var hyggeligt at være to sammen på en nattevagt. Vi talte jævnligt sammen med John fra Dana undervejs over VHF radioen.

19/8 2011 Formiddagen gik med tøjvask, og med at få diesel på båden. Om eftermiddagen gik vi tur i Peterhead. Der går en sti langs kysten ind til centrum af byen. Byen virker trist med brune huse, og meget lige gader; men der er en hyggelig gågade. Bagefter gik vi igen igen til McDonalds, modsatte retning af byen. De havde haft indbrud og brand, så vi kunne ikke komme på nettet der. Vi kunne heldigvis få hentet en vejrudsigt ned på vores eget modem, selv om det er ret dyrt i udlandet. John og Janik kom til sundowner på Su-per.

18/8 2011 Indtil ved 6.00 tiden havde vi medstrøm; men da vi nåede omkring Fraserburgh og gik en mere sydlig kurs, vendte strømmen. Vi fik mellem 2-3 knobs modstrøm, og fortsat kun lidt vind, vandet var næsten helt blankt. Det gik i snegle fart det sidste stykke til Peterhead. Vi nåede havnen ca. kl.11.30, en lidt trist beliggende havn lige op til flere store olie tanke; men med en fin service. Efter frokost og en middagslur, gik vi for at finde en McDonalds, så vi kunne få vejrudsigten. Der lå en et godt stykke udenfor byen. Lige ved havnen, var et stykke med græs, hvor det vrimlede med kaniner. De så ud til at have det godt, og havde gravet mange gange i græsset. Om aftenen var vi til sundowner på Dana..

17/8 2011 Vi kunne først sejle kl.14.00 for at undgå modstrøm på vej ud i Nordsøen. På et snævert sted kunne der komme op til 5 knobs modstrøm, så det ville vi gerne undgå. Om formiddagen gik vi igen en tur på Mac Donalds for at få en vejrudsigt. Kl. 14.00 sejlede vi med kurs mod Peterhead sammen med båden Dana. Vi kom igennem to sluser før vi nåede ud i Nordsøen. I starten så vi mange delfiner og sæler. Det er meget store delfiner, man ser her. Vi havde vind i starten, så vi kunne få sat sejlene; men den lagde sig, så vi til sidst kun havde storsejlet oppe.

16/8 2011 Om formiddagen gik vi tur på den anden side at floden, hvor vi kom forbi en have, hvor der var en model af Titanic. Om eftermiddagen fik vi handlet stort ind, så der er til turen over Nordsøen.

15/8 2011 Vi var rundt at se noget mere af den gamle bydel af Inverness. Det er en flot by med mange gamle velbevarede bygninger. Der er en meget flot gangbro over floden, den gynger, når man går på midten af den. Der er flere hyggelige gågader i byen, hvor der står flere og spiller med hatten fremme.

14/8 2011 Om formiddagen var vi rundt at se byen, og om eftermiddagen igen på McDonald for at få hentet en vejrudsigt ned. Vejret er meget omskifteligt, bedst som man tror, at nu skinner solen, kan der kort efter komme en byge.

13/8 2011 Igen solskin fra morgenstunden, og kun lidt skyer. Vi sejlede videre kl.9.00 af det sidste kanalstykke før Inverness. Der var rostævne, så vi sejlede meget langsomt forbi alle roerne. Vi kom igennem en alm. sluse og en Staircaise med 4 sluser og en svingbro. Vi var kun Dana og Su-per i sluserne, så det kunne ikke være lettere. I de andre sluser har vi været mellem 5-6 både. Ved 11.00 tiden nåede vi Seaport Mariana lige i udkanten af Inverness, hvor vi lagde til. Om eftermiddagen gik vi til en bådbutik et stykke fra havnen, for vi skulle have fat i et nyt kompas, der var kommet luft i det gamle. Bagefter gik vi en tur ind i byen, der er ca. en halv times gang. Vi gik på Mac Donalds for at komme på nettet og få en vejrudsigt. Om aftenen tog vi i byen sammen med dem fra Dana. Vi ville finde et sted med skotsk live musik. Det var der også; men man måtte stå som sild i en tønde for at høre det, de spillede rigtig godt. Efter en ½ time blev vi enige om at finder et andet sted, hvor vi kunne få luft. Der var mange mennesker i byen både unge og gamle, og en rigtig god stemning alle vegne. Vi fandt et lidt specielt sted, hvor der var en der sang til musik på en cd, det lød ikke specielt godt. Det var meget specielle typer, der var på stedet, ikke helt ædru. Vi fandt til sidst et hyggeligt sted med live musik, dog ikke specielt skotsk; men de spillede meget godt blandet musik. På herretoilettet var der en tjener, der hjalp mændene med at få vasket hænder, og på toilettet var linet op med diverse deoderanter og hårfjerner meget specielt. På dame toilettet var der ingen hjælp at hente. Det var flot at gå tilbage til havnen og se byen med lys på, en af broerne over floden, der løber midt i byen, var belyst med gule og grønne farver.

12/8 2011 Vi vågnede op til solskin, og svaner der svømmede rundt om båden. Der kom dog nogle skyer senere. Vi blev i Fort Augustus til kl.11.30, hvor vi startede igennem Staircasen nedad. Der stod tæt med turister ved sluserne, så vi var blevet til en turist atraktion. Vi kom herefter ud i Loch Ness, hvor der i starten var en del vind, så vi satte forsejlet. Det var meget svært at styre båden med sejl, for vinden var meget sprængende fra forskellige retninger, og der kom nogle kraftige vindstød omkring 25 knob, hvor vi nærmest fløj afsted. Længere inde på søen lagde vinden sig igen, så vi måtte tage sejlet ned, og fortsætte for motor. Der kom dog stadig nogle kraftige vindstød indimellem, hvis vi sejlede forbi en slugt. Der er en flot natur omkring Loch Ness med marker, granskove og bjerge i baggrunden. Vi blev dog lidt skuffede, for vi så ikke noget Loch Ness uhyre: vi havde ellers gjort fiskestangen klar. Vi sejlede forbi Urqhart castle, hvor vi kunne se rigtig mange turister, der gik rundt. Vi overvejede at ligge til i en lille havn i nærheden; men vi kunne ikke være sikre på, der var vand nok, så vi sejlede videre. Efter Loch Ness lagde vi ved Dochgarroch, hvor John så en el stander på en pontoon. Det begyndte at regne, lige som vi havde lagt til kl.17.30.

11/8 2011 Vi sejlede videre af kanalen kl. 8.00. Det var overskyet; men vi havde tørvejr. Efter 2 sluser og 2 svingbroer var vi ude i søen Loch Lochy. Vi kunne nu nyde den flotte udsigt udover bjergene. Efter en kanal og en sluse kom vi til søen Loch Oich, og herefter igen en kanal med to sluser, hvor vi nu blev sluset ned. Da vi nåede til Fort Augustus, lagde vi til en pontoon lige før en Staircase med 6 sluser. Fort Augustus er en lille hyggelig turist by, hvor sluserne er en stor turist atraktion. Vi gik en tur rundt i byen sidst på eftermiddagen. Om aftenen spiste vi sammenbragte kyllinger(vi havde hver i sær købt kylling) på Dana, og havde en hyggelig aften sammen.

10/8 2011 kl. 9.30 sejlede vi sammen med Dana mod Fort William og Caledonian kanalen, der var ingen vind, og regnvejr. Vi havde lidt modstrøm; men ingen problemer med at komme igennem Corran Narrows, hvor der ellers godt kan være en del modstrøm. Vi nåede Fort William ved 12.00 tiden, og var heldige at blive sluset igennem den første sluse med det samme. Vi lagde til i Fort William, hvor vi fik handlet ind og spist frokost inden næste slusning kl.14.30. Nu begyndte det at regne kraftigt, og det stod ned i stenger resten af dagen, så vores sejlertøj kom på en prøve, Susannes støvler bestod ikke prøven. Vi kom først igennem 2 sluser og forbi 2 svingbroer, før vi nåede til Neptune Staircase, hvor der er 8 sluser lige efter hinanden. Her går en fra båden i land fortøjningerne til den næste sluse. Vi blev sluset op. Der var så dårlig sigt, så vi kunne ikke se naturen omkring kanalen. Vi lagde til en pontoon efter Neptune Staircase for natten. Vi måtte flytte båden et par gange, da vi troede vi kunne få strøm; men det lykkedes ikke. Vores batterier trængte ellers til at blive ladet helt op. Vi fik at vide at en lokal, at de aldrig havde oplevet at få så meget regn på en gang før.

9/8 2011 Kl.11 kom båden Dana med John, Janik og Heidi fra Tyskland, der var kommet på i Glasgow. Vi inviterede dem over på kaffe. Over middag gik vi en tur til den lille by Kentallen. Der var kun gangsti til bunden af bugten, hvor byen ligger, så vi vendte om, og gik videre op i en skov, der lå opad bjegsiden. Det var en tæt granskov, hvor ikke meget sol kunne trænge igennem, sten og grene var dækket af et tykt lag mos. Om aftenen spiste vi sammen med dem fra Dana på hotellet, bagefter blev vi inviteret til sundowner på Dana hyggeligt.

8/8 2011 Om formiddagen skinnede solen mellem skyerne, og der var lidt vind. Så vi fik vi tørret vores sejler tøj, håndklæder og hvad der ellers trængte, og vi fik luftet båden godt igennem. Til frokost tog vi dingyen i land, og spiste på hotellet, så vi kunne få mooringen gratis. Maden var rigtig god, så det er en god måde at betale på. Over middag gik vi en lang tur langs en sti, der gik mod Glen Coe. Vi havde lige glemt, det er mile, de skriver på vejskiltene herover, så der var lidt længere til byen, end vi havde regnet med. Det var en flot tur langs kysten og igennem skov. Her er utrolig mange Rhodedendron i grøftekanterne, der står sammen med forskellige Fuchsia, lyng, Marieklokker, og bregner. For enden af stien havde vi udsigt til et af de højeste bjerge i UK. Da vi kom tilbage, var det blæst lidt op, så turen tilbage til båden i dingyen blev i bølgegang.

7/8 2011 Om morgenen sejlede vi videre mod nordøst til en lille havn i Dallens Bay, hvor vi kunne få fyldt vand og diesel på. Vi havde igen ingen vind; men det var overskyet med regn indimellem. Vi var meget i tvivl om, hvilken vej vi skulle tage til havnen, for der så ikke ud til at være meget vand mellem Shuna Island og fastlandet. Der skulle være en gravet rende; men den var ikke lige til at få øje på. Vi lod en sejlbåd bagefter os komme foran, så vi kunne følge den gennem renden. Den viste sig at være godt afmærket; men bøjerne kunne ikke ses så langt væk. Det var en lille hyggelig havn med moorings og en flydebro, hvor man kunne få tanket vand og diesel, der var ingen strøm, og kun mobil dækning ved højvande. Det så ud til alle moorings var optaget. Der var en meget hjælpsom og snaksaglig havnefogede. Vi sejlede derefter til en bugt på den anden side af Loch Linnhe på øen Morvern Peninsula, der lød til at være en flot bugt. Da vi nærmede os fik vi pludselig vind lige imod os omkring 15-18 knob, og det regnede nu hele tiden. Det virkede til at være faldvinde fra de høje bjerge omkring bugten. Da de lovede kraftigere vind dagen efter fra nordvest, blev vi enige om, det ikke var der, vi skulle ligge. Vi sejlede istedet længere op af Loch Linnhe til Kentallen på den anden bred. Så snart vi var kommet lidt længere væk fra bugten lagde vinden sig helt igen. Da vi nærmede Kentallen, så vi både marsvin, delfiner og sæler. Vi lagde til ved en mooring ud for Holly Tree Hotel, hvor vi også kunne få en mooring mod at spise på hotellet, her kunne vi også få lov at bruge en swimming pool og sauna gratis. Vi spiste en sen frokost på hotellet, hvor vi havde panorama udsigt udover fjord og bjerge, og maden smagte rigtig godt. Vi tog senere en dukkert i swimmingpoolen. Skønt at komme til svømme igen, selv om poolen ikke var så stor; men der var til gengæld mulighed for at svømme modstrøms.

6/8 2011 Om formiddagen tog vi dingyen i land, vi bar den langt op på stranden, da vi vidste det var på vej mod højvande. Vi gik igen henover øen til marinaen, hvor vi tog færgen ind til Oban for at få handlet. Færgen går hver time, og vi nåede lige færgen tilbage i tide. Det var lidt besværligt at få slæbt alle varerne henover øen igennem bregnerne; men det gik. Det var godt vi havde taget dingyen så langt på land, for den flød, da vi kom tilbage, heldigvis havde vi bundet den til en sten, Det var så til gengæld meget let at få pakket dingyen. Efter frokost sejlede med kurs mod Loch Linnhe på vej til Caledonian knalen, hvor vi ville finde en ankerplads. Vi havde igen ingen vind; men solen skinnede mellem lidt skyer, så det var en flot sejltur. Vi havde udsigt til høje bjerge lige meget hvor vi så hen. Vi lagde os ved en mooring ved port Appin kl.16.00, lige som der kom en kraftig byge, så vi var heldige at kunne komme i tørvejr i kahytten. Da det igen blev tørvejr tog vi dingyen i land ind til Pierhouse Hotel, der ejer mooringerne. Spiser man på hotellet, er det gratis at ligge der. Priserne så ud til at være over vores niveau, så vi betalte 10 P for mooringen, og spiste i båden. Hotellet lå flot med panorama udsigt udover fjorden og bjergene.

5/8 2011 Vi sejlede om formiddagen med kurs mod øen Kerrera ved Oban. Vi havde i starten en vind på ca. 10 knob agten for tværs, så vi kunne klare det uden motor. Da vi rundede Duart Pt. på hjørnet af Mull på øst siden, øgedes vinden pludselig til omkring 15-20 knob, og vi havde ca. 2 knobs medstrøm, så det gav fart i båden. Da vi kom i læ af Mull forsvandt vinden pludselig helt. Det er noget specielt at sejle i et farvand med høje bjerge omkring, det giver en noget uberegnelig vind. Resten af turen blev for motor. Vi nåede en anker bugt på nord siden af Kerrera over middag, hvor vi kastede ankeret. Lige overfor ankerpladsen er en lille flad ø, hvor sælerne holder til, der var mange sæler , der lå og dasede. Vi var de eneste i bugten, vi lå godt i læ, og med en fantastisk udsigt til alle sider. Efter frokost tog vi dingyen i land et stykke fra båden, hvor der var en lille sandstrand. Vi kom forbi en fiskefarm, hvor vi kunne se laksene hoppede rundt. Vi trængte til at få vasket tøj, så vi gik til marinaen på den anden side af øen, hvor der er vaskemaskiner. Vi gik på en smal sti mellem meget høje bregner, hvor kun hårtoppen stak op, vi måtte forcere et hegn, før vi nåede marinaen. Det tog sin tid med tøjvasken, så vi gik en tur imens. Vi fik igen en flot aften, og kunne her ser en flot solnedgang.

4/8 2011 Vi vågnede til regnvejr, og hele formiddagen regnede det. Over middag klarede det lidt op, så vi tog dingyen(gummibåden) ind til land, og gik til den lille by, der ligger på vest siden af indsejlingen til bugten. Her fandt vi et sted med internet, så vi kunne hente en vejrudsigt ned, og et lille supermarked, der også fungerede som posthus. Byen lå lidt oppe, og der var en flot udsigt udover bugten. Alt er bare så grønt; men det tror pokker med al den regn. I grøftekanterne var mange blomser, og flere steder var der Fucia af forskellige slags. Om aftenen klarede det mere op, så vi fik igen en flot aften i bugten med helt blankt vand og lidt sol.

3/8 2011 Vi vågnede til et flot solskinvejr uden vind. Om formiddagen fik vi set mere af Tobermory. Over middag besluttede vi os at sejle tilbage, mens vejret var godt, for der var regn og ingen vind i udsigt de næste dage. Vi sejlede tilbage til Loch Aline, hvor vi godt ville se mere af omegnen, og igen nyde den skønne ankerbugt. Det var en helt anden sejltur end dagen før i regnvejr. Nu kunne vi rigtig se øerne med bjergene i baggrunden. Vi havde denne gang 3 knob modstrøm i indsejlingen til bugten, så motoren kom på arbejde. I ankerbugten havde vi en meget flot aften med solskin, og helt blankt vand. Det var flot at se træer og både spejle sig i vandet. Vi så en sæl svømme rundt i bugten

2/8 2011 Om formiddagen tog vi gummibåden i land, der er en lille båd rampe, vi kunne fortøjre til. Vi gik en tur op forbi slottet, og ud til en stor have, man kunne komme ind at se. Det kostede 4£., vi havde ikke fået pungen med, så vi måtte nøjes med at se den udefra. Vi gik istedet tur langs den vestlige kyststrækning over til en lille marina. Vi gik langs med skoven og kysten, en flot gåtur. Der var meget fugtigt i skoven, og vi kunne høre flere vandløb. Træstubbe var beklædt med et meget tykt lag mos. I marinaen var der helt nye flydebroer; men ellers ingenting, og alligevel kostede det 2,10 £ pr. meter at ligge der. Der lå kun få både. Da vi kom tilbage til gummibåden, lå den på land, det var blevet lavvande i mellemtiden. Mens vi spiste frokost, var der nogle store stribede fisk, der var på jagt efter mindre fisk, det var et flot syn. Om eftermiddagen sejlede vi til Tobermory. Der var fortsat ikke meget vind; men vi kunne lige have sejlene oppe. Efter en times tid begyndte det at regne, og der var meget dårligt sigt. Vi nåede Tobermory ved 17.00 tiden i regnvejr. Der lå ikke andre for anker, så vi tog en mooring, det er nu dejlig let. Vejret klarede op kort efter, vi var ankommet, så vi tog gummibåden i land, og gik en tur. Tobermory er en rigtig hyggelig by med farvestrålende huse, og mange turister.

1/8 2011 Vi sejlede kl.12.00 for at få medstrøm, med kurs mod Sound of Mull passagen mellem Mull og Morvern. Der var ikke megen vind, så det blev for motor. Vi blev enige om at ankre i bugten Loch Aline, der udfra vores Pilot bog lød rigtig godt. Vi havde to knobs medstrøm ind i bugten, så det havde vi regnet rigtigt ud. Vi sejlede ind i bunden af bugten, hvor der lå andre sejlbåde for anker, og kastede ankeret. Der kom flere sejlbåde ind efter os. Det er en billed skøn bugt, med skov på alle sider og udsigt til bjerge i baggrunden, i bunden af bugten ligger et slot Ardtornish castle.

31/7 2011 Desværre igen en gråvejrsdag. Vi gik om formiddagen en tur rundt på øen. Vi gik først op til et monument øst på øen, hvor vi gik af en smal sti mellem meget høje bregner. Da vi kom højere op, var der ingen sti, men vi fandt dog frem til en sti ned igen. Der var en flot udsigt udover havet og øerne. Vi fandt derefter en grus vej rundt på øen, hvor vi kom igennem flere marker med højlandskvæg og får. Vi gik igennem en gård, hvor de havde nogle søde plettede grise, der gik ude, og mange høns og gæs. Det begyndte at regner, da vi var længst væk fra havnen. Da vi nåede hen til en anløbsbro for en færge, fandt vi ud af, vi skulle et godt stykke tilbage igen for at komme til havnen. Vi prøvede i stedet at gå langs stranden, og det kunne lade sig gøre, fordi det var lavvande. Vi kom igennem et meget sumpet område, heldigvis havde vi begge vandtæt fodtøj på. Om aftenen var vi oppe at høre skots folkemusik i et telt på havnen, der var en dejlig stemning trods det var koldt, og de fleste af os havde sejlertøj på. Der blev danset, og instrueret i folkedansene.

30/7 2011 Vi tog bussen tilbage til Oban kl.10.00. Det var trist at skulle sige farvel til Andy og Lesley. Det har været rigtig dejligt at bo hos dem, og de har været utrolige hjælpsomme. Vi håber at kunne gøre gengæld, da de har planer om at sejle til Danmark om 2 år. Vi nåede lige færgen tilbage til havnen. Efter vi fik pakket ud, tog vi færgen ind igen for at handle, og vi fik set lidt mere af Oban..

29/7 2011 Vi kørte først til en forhandler af elektroniske ting til båden i nærheden af Edinburgh, hvor vi havde bestilt et opdateret elektronisk søkort over Danmark, der er meget billigere herover. Herefter kørte vi mod Stirling Castle, og stoppede undervejs på en grøn plads, hvor vi spiste frokost i det grønne med udsigt til Stirling Castle. Vi nåede Stirling Castle ved 14.00 tiden, og kom lige ind til at være med på en guidet tur rundt. Vi havde alle tiders guide, der forstod at gøre det levende. Flere steder på slottet, mødte vi udklædte artister, der fortalte historier fra slottets historie. De gjorde det rigtig godt, og slottet var gjort flot i stand, så man rigtig kunne leve sig ind i, hvordan livet har været på slottet før i tiden. Flere steder på slottet var der udstillinger, der fortalte om slottets og Skotlands historie. Vi synes vi var blevet meget klogere på Skotlands historie efter at have besøgt Stirling Castle. Inden vi havde fået set os om, havde vi brugt 4 timer på at gå rundt i og omkring slottet. Der er en fantastisk flot udsigt udover landskabet fra slottet.

28/7 2011 Vi vågnede op til en grå himmel, så vi blev enige om at tage til Glasgow`s museum ”The Burrell Collection”. Et flot beliggende museum midt i det grønne lidt uden for Glasgow centrum. Der er en flot udstilling fra mange forskellige lande, af alt fra vaser, porcelæn, skulpturer, billeder, våben og møbler.. Alt er doneret fra Sir William Burrell i 1944. Vi spiste frokosten inde i Glasgow, og tog derefter ud til Transport museet. Lesley blev lidt skuffet over det, da det er lavet om siden, hun var her sidst; men vi synes, det var godt nok at se. Vi nåede også ind i en båd butik, og en stor butik med elektriske artikler, hvor vi fik købt en elektronisk billed ramme, der her er billigere end i Danmark

27/7 2011 Vi efterlod båden i havnen, og tog sammen med Andy og Lesley bussen til Glasgow. Det var en utrolig flot tur med bussen igennem højlandet, hvor vi kørte forbi mange store søer. Andy og Lesley´s lejlighed ligger midt i Glasgow. En stor flot lejlighed på 3. sal med højt til loftet. Vi fik vores eget rum med dobbelt senge, et flot rum med en flot udskåret stuk i loftet, og meget høje vinduer. Efter at have fået pakket ud, gik vi en tur sammen. Vi kom først forbi universitetet, der hører til i en smuk gammel bygning, derfra gik vi videre til en stor park omkring floden i Glasgow. Det er en flot park at gå i.. Midt i parken ligger et stort drivhus, man gratis kan komme ind i, og se planter fra mange steder i verden. Der var mange mennesker ude at nyde det gode vejr, og mange lå og solede sig i parken. Efter gå turen fik vi en pint i en kirke, der er lavet om til værtshus.

26/7 2011 Ved 10.00 tiden kom vi igennem de sidste to sluser, og ud til et næsten blankt hav, et flot syn. Vi var igen glade for at have Andy og Lesley med os, der kendte farvandet. Der var en del skjulte skær og strøm, der skulle tages hensyn til. Vi satte kursen mod Oban. Det blev igen en fantastisk flot sejltur forbi små øer, og med udsigt til højlandet. Vi så en hel flok sæler på jagt efter fisk. Vi havde i starten vinden lige imod os, og der var næsten ikke noget af den, så det blev motor sejlads. Vi havde strømmen med os, og et stykke tid havde vi 3 knobs medstrøm, så selv uden sejl kunne vi komme hurtigt frem. Man kunne tydeligt se strømskellet i vandet. Til frokost foreslog Andy og Lesley en god ankerbugt, vi aldrig selv havde fundet. Her lå vi godt beskyttet med en fantastisk udsigt. Vi ankrede i mudder, så der var ingen problemer. På den sidste del af turen til Oban havde vi halvvind, og kunne have forseglet ude; men der var fortsat ikke så meget vind. Vi nåede havnen ved Oban ca. kl. 17.00. Havnen ligger på en ø, så vi skulle med færgen ind til Oban by, færgen er gratis og går hver time. Vi tog ind til Oban for at spise, hvor vi fandt en hyggelig fiske restaurant.

25/7 2011 Vi sejlede videre af kanalen, da sluserne åbnede ved 9.30 tiden. Vi var rigtig glade for at have Andy og Lesley med, da alle sluseportene skulle skubbes for at åbne slusen, og alt var håndbetjent. Vi kom igennem 12 sluser, og under 4 broer. Flere af sluserne var meget svære at åbne, og krævede flere for at åbne dem. Vi var 2 både i slusen af gangen, så vi måtte hjælpes ad. Det var en flot tur igennem kanalen med mange blomster langs bredden. I slutningen af kanalen var der en fantastisk flot udsigt udover landskabet. Vi lagde os ind til kanten for at spise frokost, hvor vi stod på bunden; men det var bare mudder, så vi kom let fri igen. Til aften lagde vi os ind til kajen lige før den sidste sluse i Crinan kanalen, hvorfra vi kunne gå ind til Crinan. Her fandt vi en hyggelig pub, hvor vi synes, vi ville give Andy og Lesley en velfortjent pint for at have hjulpet os igennem. Der var en fantastisk solnedgang udover havet, og øerne vi kunne se.

24/7 2011 Vi sejlede kl.9.00 med kurs mod Crinan kanalen nord vest for Glasgow. Det var et flot solskinsvejr; men det var koldt på havet, så vi havde fuld sejlpåklædning på. Det var en fantastisk flot tur, hvor vi hele tiden havde udsigt til kyststrækninger og høje grønne bjerge. Vi havde vinden imod os, og krydsede op til vores mål. Vinden var noget svingende omkring 10 knob i nærheden af land og ca. 15 væk fra land. Det sidste stykke blev til motorsejlads for at nå frem inden slusen lukkede kl.19.00. Vi nåede lige at komme gennem slusen til Ardrishaig basin, hvor Crinan kanalen begynder. John fra båden Dana lå i basinet, og vi kunne ligge uden på ham, for der var ikke meget plads tilbage i basinet. Det var dejligt at se ham igen, han har været igennem en del strabadser siden sidst, vi så ham på Azorerne. Han havde nu en ny ung gast med Janik, og vi fornemmede det gik rigtig fint med dem sammen.

23/7 2011 Det var en flot morgen med solskin og helt blankt vand, og svaner der svømmede rundt mellem bådene. Vi sejlede med kurs mod Adrossan (på fastlandet syd for Glasgow) kl.9.00. Da vi kom lidt uden for Holy Isle, kom der vind. Vi havde den foran for tværs mellem 15-18 knob, så vi fik god fart i båden, og nåede Adrossan omkring kl. 14.00. Vi aftalte med Andy og Lesley fra Glasgow (skotterne vi mødte på La Gomera), at de ville komme til båden kl.19.00, og så sejle med os nogle dage mens vejret er godt. Der lå et kæmpe supermarked i nærheden af havnen, hvor vi fik provianteret til nogle dage. De havde de billigste priser vi endnu har set i Irland og Skotland. Det var dejligt at se Andy og Leslie igen, vi havde meget at fortælle hinanden. De var fløjet hjem i april, og har fortsat deres båd på La Gomera. De har siden de kom hjem besteget over 20 bjerge i Skotland.

22/7 2011 Igen vågnede vi til solskin og stille vejr. Vi tog først gummibåden til byen for at få handlet lidt. Bagefter sejlede vi i gummibåden over til Holy Island, en lille ø ikke langt fra Lamlash. Det er en meget speciel ø, hvor der på den nordlige del af øen ligger "Centre for World Peace and Health", der tilbyder forskellige kurser. På den sydlige del af øen ligger et Buddhistisk kloster for kvinder. Der var en vandretur rundt på øen, vi startede i den nordlige del. Først gik det opad til det højeste punkt Mullach Mor 350m.. Der var hele tiden en fantastisk udsigt udover havet, Lamlash, og fastlandet, hvor vi kunne se højere bjerge i baggrunden. Vi gik på en meget smal sti mellem meget høje bregner, lidt højere oppe var der lyngplanter, der blomstrede. Da vi skulle nedad igen, var der flere steder, vi måtte klatre ned af klippesten. På en del af stien var der sat tov i kanten, da det kunne være farligt at komme uden for stien p.gra. dybe revner i klipperne. Der gik heste og geder frit rundt på øen. Turen tilbage gik langs stranden på vestsiden, vi så her flere steder, hvor der var malet en Budha på en sten.

21/7 2011 På den sidste del af turen havde vinden næsten helt lagt sig, så det blev for motor. Vi nåede bugten ved Lamlash omkring kl.2.30, hvor vi sejlede noget rundt for at finde en ledig moring. Vi måtte have fat i en stor lommelygte for at kunne se dem i mørket, det var ikke let; men det lykkedes dog tilsidst. Om morgenen fandt vi ud af, den moring, vi lå ved, var privat. Så vi sejlede over og fandt en til gæster, de var grønne stod der i vores Pilots. Det var en skøn morgen med solskin og ingen vind, vandet var næsten helt blankt. Vi fik pumpet gummibåden op, og sejlede i land. Der var en hyggelig lille by, hvor der var det, vi skulle bruge med undtagelse af en pengeautomat. Vi kunne heldigvis betale med Visa i Supermarkedet, og klarede os lige med de pund, vi havde. Om aftenen kom der en anden dansk båd fra Århus, og lagde sig ved en moring ved siden af os. Vi sejlede over til dem, og fik en hyggelig stund sammen over et glas rødvin. De var sejlet med Langturssejlerne gennem Kaledonia kanalen.

20/7 2011 Vi stod op kl.3.30, da det var muligt at komme ud af havnen kl.4.00. Vi sejlede med kurs mod Lamlash på øen Arran i Skotland. Vi havde overvejet at ligge os for en moring uden for havnen til kl. 7.00, hvor det ville passe med, at vi kunne få medstrøm forbi Mull of Galloway. Der var en meget urolig sø, og det blæste godt. Så vi besluttede os at sejle trods udsigt til en del modstrøm senere. Det blæste omkring 15-18 knob, og vi havde vinden foran for tværs, så vi satte første reb. Vi fik 2 knobs medstrøm, så vi havde en rigtig god fart i skibet. Vi nåede desværre ikke at komme helt forbi Mull of Galloway før vi fik modstrøm, og en meget dum sø. Det blæste omkring 18-20knob, så vi satte 3. reb. Vi bankede noget i den urolige sø. Pludselig kunne vi se, den nederste del af storsejlet sad løst. Det var svanehalsen(den bolt, der holder bommen fast til masten), der var knækket. Heldigvis holdt bombeslaget bommen oppe. Vi havde en reserve bolt med. Den fik Per sat i, trods den urolige sø, hvor han måtte holde sig godt fast, og have livlinen sat rundt om masten. Vi havde i over 4 timer 2 knobs modstrøm, så nu gik det ikke så hurtigt mere. Da vi var kommet lidt længere mod nord, blev søen mere rolig, og vinden lagde sig lidt.

19/7 2011 Vi havde købt en endagsbillet til bus og tog på hele øen. Så vi tog igen bussen til Douglas, og derfra damp toget(Isle of Man Steam Railway) videre til Port Erin, der er den sydligste by. En flot tur, og en speciel oplevelse at køre i et gammelt damptog. Vi tog bussen tilbage, og fik på den måde set noget mere af den sydlige del af øen, hvor vi bl.a. kørte forbi et stort velbevaret slot i Castletown. Tilbage i Douglas fandt vi stedet, hvor Douglash Horse Tramps startede; men vi kunne ikke finde nogen tidsplan, så vi tog istedet bussen op til Manx Electric Railway. Vi tog toget til Laxey, og derfra videre derfra op i bjergene med Snaefell Mountain Railway. På turen så vi det største vand hjul i verden "The Great Laxey Wheel", der blev brugt til at pumpe vand fra Laxeys bly og zink mine, vi kom også forbi minen. Der havde lagt sig en sky på toppen af bjerget, så vi måtte tænke os til udsigten derfra; men udsigten på resten af turen var flot, vi så udover grønne bakker, hvor der gik geder og får. Da vi igen var tilbage i Laxey, to vi toget videre til Ramsey. Det var den flotteste del af turen, hvor vi kørte langs nordøst kysten, der er meget okkuperet. Fra Ramsey tog vi bussen tilbage til Peel. Det passede hele dagen godt med busser og tog sammen, vi havde ikke megen ventetid.

18/7 2011 Om formiddagen fik Per skiftet olie på motoren, og vi fik lavet forskelligt på båden. Over middag besøgte vi Manx kipper lige ved havnen, hvor man fortsat ryger Kippers, der var en rundvisning, godt nok meget kort. Vi blev klar over, de nu får sildene frosne fra Skotland, og det snart er flere år siden, de fik dem friskfanget. Det var nu blevet helt tørvejr, så vi gik en tur ud til Peel Castle, man kan se fra havnen. Det er en stor borg, der rummer mange historiske begivenheder. Vi gik derefter en tur rundt på St Patrick Isle, der er den halvø borgen ligger på. En flot tur med udsigt over borgen, havet og byen.

17/7 2011 Igen en blæsende og regnfuld dag. Vi brugte eftermiddagen på "House of Mannannan". Der er et hus beliggende ved kajen, hvor øens historie fortælles og opleves. Man går igennem de forskellige tider, der er illustreret med voksfigurer, og omgivelserne er bygget op, som det var dengang. I hvert rum vises på overhead en film om den tid, rummet illustrerer. Øen har en spændende historie. Norske vikinger har haft en stor indflydelse på historien. De bosatte sig på øen, og befolkningen er efterkommere fra vikingerne. Det var bestemt et besøg værd, inden vi fik set os om, var klokken blevet 17.00, hvor huset lukkede.

16/7 2011 Vi to bussen til Douglas, en flot tur tværs indover øen. Vi gik først en tur til havnen i Douglas, der ligger flot med klipper og grønt i baggrunden, og foran med udsigt til nogle flotte huse. Douglas er en rigtig flot by, de har gjort meget ud af blomster, der hænger ned fra lygtepælene, og der er mange gamle huse, der ser meget velholdte ud. Byen har en lang hyggelig gågade. Vi fandt et sted til frokost, hvor vi fik fish and chips. Vi fik en kæmpe paneret fisk, og mange rigtig gode pomfritter, så vi kunne næsten trille derfra. Det regnede indimellem, hvor vi kunne søge læ i en butik; men det har vi snart vænnet os til herover. Vi oplevede osse at solen skinnede fra en næsten skyfri himmel; men det regnede. Da vi kom tilbage til Peel mødte vi Per som sad på en Pub. Vi fik en øl og blev inviteret med op i den lokale sejlklub om aftenen. Det blev en dejlig aften hvor vi hyggede os sammen med sejlklubbens formand Andy og selvfølgelig Niels og Per.

15/7 2011 Vi startede dagen med at gå en tur rundt i Peel. En flot beliggende by med grønne bakker mod nord, og lige ved siden af en stor gammel borg. Kl. 11.00 gik vi sammen med Per og Niels op til en pub, hvor vi kunne komme på internettet. Her er desværre ikke internet i havnen, og vi er noget afhængige af at følge vejrudsigterne. Midt på eftermiddagen begyndte det at blæse og regne, vi nåede en tur mere rundt i byen mellem bygerne.

14/7 2011 Om morgenen så vi to sæler i indsejlingen til havnen. Vi startede dagen med at sige farvel til Anette og Krister, for nu skulle vores veje skilles. De skal være tidligere tilbage i Sverige, end vi skal være i Danmark. Det var trist at sige farvel; men heldigvis kunne det også blive på gensyn, for de bor i nærheden af Helsingborg, så vi har ikke så langt til hinanden. Vi gik bagefter en tur i byen, en lille hyggelig by i et smukt område. Der var en lille godt tætpakket butik, hvor vi kunne købe fødevarer. Ham, der stod i butikken, var så sød at lade os hæve mere på visa kortet, så vi kunne få nogle engelske pund i kontanter. Det var kommet helt bag på os, vi nu var kommet så langt nordpå, at vi var kommet til Nord Irland, lidt syd for Belfast. Vi sejlede kl.12.00 med kurs mod Peel på Isle of Man, der er en selvstændig ø mellem Nord Irland og Nordengland. Vi havde en god vind foran for tværs først omkring 10 knob, senere 15 knob, så vi nåede alt for tidligt frem omkring kl. 17.30. Vi kunne først komme ind i havnen kl. 21.30, 2 timer før og efter højvande, da indsejlingen er tørlagt omkring lavvande. Der er en sluseport ind til havnen. Der lå en anden dansk båd VASA ved en morings bøje, vi fik lov at lægge os uden på, for der var ikke flere morings ledige. Det var to mænd fra Horsens Per og Niels, der kom nord fra, de havde lige været på Singel Malt cruise i Skotland, og ville nu syd om England. Vi fik en hyggelig stund sammen, inden vi kunne sejle ind i havnen, hvor vi fandt en plads ved siden af dem. I denne havn, var der også en sæl.   

13/7 2011 Vi kunne godt have brugt en dag mere i Dublin; men da der var kraftig blæsevejr i udsigt, ville vi se at komme videre nordpå. Så vi sejlede kl.9.00 med kurs mod Ardglass, igen fulgtes vi med Anette og Krister. Der var kun lidt vind foran for tværs; men vi kunne godt have sejlene oppe til at give lidt fart; men vi måtte også have motoren i gang for ikke at gå helt i stå. Vi havde dejligt solskinsvejr, og kunne igen side i shorts. Sidst på eftermiddagen kørte vinden helt rundt, og vi måtte tage sejlene ned, for at de ikke skulle stå at blafre. Kl. 20.00 nåede vi frem, Anette og Krister kom lige bagefter os. Der var en langskibs plads ledig, som vi tog. På den anden side af broen lå en dansk båd fra Ålborg, med 3 ombord vi fik en snak med. Det svenske par Louise og Peter lå også i havnen, og nordmændene fra den anden aften.

12/7 2011 Vi tog toget til Dublin sammen med Anette og Krister kl. 9.30. En spændende by at gå rundt i, lige meget hvor vi så hen, var der historiske bygninger. Vi var bl.a. inde at se Old Jameson Distillery, hvor vi fik smagsprøve på deres 5 år gl. Whiskey, og Krister var med i en smagstest. Vi spiste frokost i en restaurant ved siden af Old Jameson Distillery, og fik senere noget at drikke i en kirke, der var lavet om til restaurant. Vi tog toget tilbage ved 18.30 tiden godt trætte i benene, og fulde af indtryk, efter at have gået rundt i Dublin en hel dag.

11/7 2011 Lige inden vi nåede indsejlingen til Howth ved 04.00 tiden, havde vi 2 knobs medstrøm. Vi skulle lige igennem en trafikeret zone, før vi kunne dreje ind mod havnen i Howth. Vi nåede havnen ca. 4.30 og fik anvist en plads over VHF. radioen. Vi sov indtil kl. 7.30. Om formiddagen var vi en tur rundt i byen, der er en forstad til Dublin. Det er en hyggelig by med mange beværtninger, og en havn fuld af liv. Der var mange børn, der var ude at sejle med optimistjoller. Om eftermiddagen tog vi toget til Dalkey, på syd siden af den bugt, hvor Dublin ligger i. Der ligger en stor båd butik, hvor vi havde bestilt en ny fjernbetjening til vores ankerspil. Vi havde fået at vide, vi kunne blive hentet ved toget, bare vi ringede, så det gjorde vi. Ham, der hentede os, agerede også som guide gennem byen, sikken service. Han fortalte os om byens historie, den havde tidligere været hovedhavnen i Irland. Det er en flot by med mange borge/slotte, vi kørte forbi flere. Vi gik tilbage til stationen for at se mere af byen. Om aftenen var vi ude at spise med Anette og Krister, på et sted, vi fik at vide, havde levende musik, men det hørte vi ikke noget til. Maden var dyr, og der var kun lidt af den. Efter vi havde spist fik vi en øl sammen med et andet svensk par Louise og Peter, og et par fra Norge. Det blev en rigtig hyggelig aften.

10/7 2011 Vi sejlede kl. 10.30 med kurs mod Howth, en havn ikke så langt fra Dublin. Vi fulgtes igen med Anette og Krister Tiden skulle ifølge havnefogeden passe fint, så vi kunne udnytte medstrømmen mest muligt. Vi prøvede i starten at sætte genakkeren; men så snart vi havde fået den op, lagde vinden sig næsten helt, så det blev igen motor sejlads. Vi havde de første timer to knobs medstrøm. Vandet var helt blankt, og solen skinnede, så det var et flot syn. Vi så en delfin undervejs. Vi kunne om formiddagen sidde i shorts, det er vist første gang efter vi kom til Irland. Ved 18.00 tiden begyndte strømmen at vende, og ved 23.00 tiden var der 2,5 knob strøm imod os, så vi kom kun frem med 2 knob. Ved midnat begyndte strømmen at vende, så den var med os igen.

09/7 2011 Efter midnat lagde vinden sig, og vi måtte starte motoren, samtidig begyndte strømmen at være imod os. Vi måtte tage sejlene ned, da de stod og bankede noget, senere satte vi fokken igen. Ved 6.00 tiden skulle vi være meget opmærksomme på fiskebøjer, Susanne fik sejlet over en, heldigvis skete der ikke noget ved det. Resten af morgenen måtte vi vige udenom flere bøjer. Det var fortsat for motor; men nu med strømmen med os. Kl. 10.30 nåede vi indsejlingen til Kilmore Quay, og det passede præcis med den anbefalede tid 2 timer før højvande, hvor strøm og vanddybde er, som den skal være. Det var en smal indsejling, hvor man skulle passe på ikke at komme udenfor, hvor der ikke var meget vand. Der var kun lidt plads i havnehullet, hvor der lå fiske både på hver side; men det gik. Vi lagde os ved ankomst broen, og fik hurtigt anvist en plads, Anette og Krister kom kort tid efter os. Kilmore er en lille hyggelig by, lige ved en dejlig sandstrand. Der var byfest, med stort marked langs hele havnefronten. Området er meget fladt omkring byen, det var helt dejligt at kunne se vidder igen..

08/7 2011 Vi fandt ud af Anette og Krister lå i Kinsdale. De havde bestemt sig om undervejs, og var i stedet for at gå til Falmouth sejlet til Irland. Så om formiddagen cyklede vi ind for at møde dem. Vi blev enige om at sejle sammen til Kilmore Quay længere øst på, først på aftenen, hvor strøm og tidevand passede bedst. Om eftermiddagen fik vi gjort klar til turen, og tanket båden. De tog kun imod kontanter i havnen, og så mange havde vi ikke; men havnefogeden kørte Per til byen, så han kunne få hævet nogen, sikken service. Vi sejlede kl.18.00 med kurs mod Kilmore Quay. Vi fik lige en byge i starten; men ellers holdt det nogenlunde tørvejr. Indtil midnat havde vi fin vind agten for tværs omkring 10-15 knob og medstrøm. Lige ved midnat mødte vi en stor båd, vi skulle vige udenom, ellers var der ikke meget trafik. Det var en kold nat, hvor vi måtte have hele sejl gardaroben på.

07/7 2011 Igen en bygedag. Om eftermiddagen var der hul i skyerne, så der gik vi en tur rundt på den halvø, hvor havnen ligger. Der er mange små stier, der fører til gamle ruiner. Ude på spidsen af halvøen, kom vi til en ruin, vi kunne gå ind i. Da vi så ud af vinduet, så vi en sæl på vej mod havnen. Sidst på eftermiddagen kom en reparatør fra Simrad, vi havde sendt bud efter til at se på vores autopilot. Han fandt frem til, det var det instrument, vi ser på, der var i stykker. Desværre var det ikke lige til at få et andet; men han ville undersøge det.

06/7 2011 Igen en dag med byger. Vi cyklede til Kinsdale og var heldige at undgå en byge. Det regnede næsten hele eftermiddagen, så den blev brugt til planlægning. Der er noget mere at planlægge ved sejlads herover pga. tidevand og strøm.
Det klarede op til aften, så der gik vi en tur ned til en lille strand ikke langt fra havnen.

05/7 2011 Vi vågnede op til regn og blæst; men der var trods alt lidt huller i skyerne, så vi besluttede os at tage til Cork. Havnefogeden var så sød at køre os til busstoppestedet i Kinsale. Det var en flot bustur til Cork gennem grønne skove og meget grønne marker. Vi stod af bussen i nærheden af floden, der løber gennem byen. Vi startede med at gå til båd butikken, der ligger på flodbredden. Vi ville finde et nyt beslag til antennen; men det havde de ikke; men de var meget hjælpsomme med at finde et sted, hvor vi kunne få et. Vi gik herefter til markedet i Cork, vi var blevet anbefalet af havnefogeden. Det er et meget stort marked med alt i fødevarer, et spændende sted at gå rundt. Vi fandt et sted på markedet, hvor vi kunne side at få frokost; mens vi kunne studere livet på markedet. Vi gik herefter rundt i centrum af byen, hvor der var nogle hyggelige gågader. Vi måtte jævnligt ind i en butik; mens der kom en byge. Vi fik god brug for vores sammenklappelige paraplyer, for lige som man troede, nu blev det solskin, kom der en byge. Per fik endelig fundet et par zip off bukser, han længe har ledt efter i en butik med ting til spejdere. Inden vi skulle med bussen tilbage, handlede vi ind i et stort supermarked. Vi har fået et utrolig godt indtryk af irerne, alle er utrolig venlige og hjælpsomme, og har gerne tid til at snakke med os. Vi tog bussen tilbage 16.00. Vi havde fået at vide, vi kunne ringe til havnefogeden, når vi kom tilbage. Han ville hente os, hvis han var i nærheden; men han var på vej til Cork, så vi gik tilbage. Vi var heldige at nå det, mens det var tørvejr.

04/7 2011 Det lykkedes os at få fat i havne fogeden og få tildelt en plads. Per kom en tur i masten, og fik sat antennen godt fast med flere strips. Der er ikke internet i havnen; men vi fik lov at sætte os op på havnefogdens kontor, hvor vi kunne komme på et trådløst netværk, her var vi på skype med Sine. Over middag cyklede vi en tur til Kinsale, og gik rundt for at se byen. Der var mange gallerier, hvor vi var inde at se på malerier, der var mange flotte. Det er en farverig by, med hyggelige små gader og mange små steder, man kan side ude. Sidst på eftermiddagen gik vi op til en gammel borg James Fort, der ligger tæt på havnen. Om aftenen begyndte det at regne, vi nåede lige at få sat vores bimini op med en presenning henover, så vi kan holde cockpittet tørt.

03/7 2011 Hele natten var uden vind, og havet var fuldstændig blankt. Der var også en flot solopgang bag lidt skyer, hvor solen spejlede sig i det blanke vand. Ca. kl.8.30 sejlede vi forbi pynten ved Kinsale, og styrede ind i flodmundingen mod Kinsale. Vi havde beregnet, at det var et passende tidspunkt at sejle ind på med hensyn til tidevand og strøm, og det var også uden problemer. Der er en flot indsejling til havnen. Vi syntes Azorerne var grønne; men de slår ikke Irland. Vi sejlede forbi meget grønne skrænter og kom forbi en stor gammel borg Charles Fort. Vi nåede havnen Castlepark kl.10.00, hvor vi lagde os ved ankomst broen. Vi kunne ikke få fat i havnefogeden, så vi ringede til hans mobil og lagde en besked. Efter at have spist morgenmad tog vi os en lur. Man skulle have en kode til porten ud til broerne for at komme ind. Så Per blev på båden, mens Susanne cyklede til Kinsale for at handle ind. Den ligger ca. 2,5 km fra havnen. Der holdt biler langs hele vejen ned til havnen, der også er vejen til stranden. Vi fik at vide, når solen skinner en søndag i Irland, tager næsten alle til stranden. I Kinsale var der rigtig mange mennesker, der nød en solskins søndag især på vejen langs havnen. Vi havde overvejet at ligge til i Kinsale havn; men havde hørt, det var svært at få plads, og der så heller ikke ud til at være pladser ledige. Kinsdale virker til at være en rigtig hyggelig turist by med mange cafeer og restauranter.

02/7 2011 Vi havde hele natten og dagen vinden agten for tværs 10-12 knob. Solen skinnede om dagen bag slørede skyer. Ca. kl.15.30 havde vi landekending. En dejlig fornemmelse efter 10 dages sejlads. Vi kontaktede kystvagten på VHF radioen, og rapporterede vores tilstedeværelse som man skal i Irske og engelske farvande. Coast Guard vil gerne vide hvor man er, så de evt kan oplyse andre skibe om vores tilstedeværelse. Om aftenen aftog vinden helt, så vindroret kunne ikke styre. Så vi måtte håndstyre. Der var en fantastisk flot solnedgang.

01/7 2011 Vinden gik over i syd i løbet af natten, så tidligt om morgenen måtte vi have spiler stagen af. Vi havde nu vinden ind agten for tværs 15 knob, og en knobs medstrøm. Det blev en overskyet dag. Vi så et stort Mærsk skib, som er det første skib på turen, vi har set tæt på.

30/9 2011 Vi fik endelig en stjerneklar nat igen. Der var næsten ingen vind, så det blev for motor. Om morgenen satte vi igen kursen mod Irland, og vinden øgede langsomt først til 12 knob fra SW, så vi havde vinden ind bagfra og måtte spile fokken til modsat side af storsejlet, senere fik vi 15 knob fra W. Per fik fyldt 2 dunke diesel på tanken om morgenen, da der kun var lidt vind. Det blev en solskinsdag; men vinden var kold, så man skulle helst sidde i læ af siderne på cockpitteltet.

29/6 2011 Der kom lidt regnbyger om natten, der var fortsat kun lidt vind under 10 knob. Om dagen fik vi en del solskin, og vind omkring 10 knob fra NNW, vi kunne lige klare at sejle for sejl. Per benyttede det rolige vejr til at få fyldt en dunk diesel på tanken. Om aftenen aftog vinden igen til under 10 knob. Per har kontakt med Helge fra Danmark hver aften på kortbølgeradioen, hvor vi får en vejrmelding, det er simpelthen guld værd, selv om vi også får vejrkort ned over kortbølgeradioen. Han rådede os til at sætte kursen mere mod nord for at få mere vind. Vi ændrede kursen til 30 grader.

28/6 2011 Igen en overskyet nat, fortsat 15 knob WNW. Vi oplevede igen vinden tog til tidligt om morgenen til omkring 20 knob, og andet reb blev sat.  Det blev igen en dag med skiftende vindstyrker, hvor vi flere gange rebede ind og ud. Det var overskyet om formiddagen; men solen kom frem om eftermiddagen. Om aftenen aftog vinden, og vi måtte have motoren i gang og håndstyre. Per fandt ud af, at vindroret meget bedre kunne styre i let vind, hvis man satte en elastik fast på styre pinden på vindroret. Så selv ved motorsejlads i let vind kunne det styre, så vi slap for hele tiden at skulle side ved rettet.

27/6 2011 Det var mest overskyet om natten, vi havde omkring 15 knob fra NNW, der gik over til WNW og vi fik halvvind. Det var koldt, så vi måtte have ekstra tæppe på, når vi skulle sove, og godt med tøj på under vagten. Tidligt om morgenen øgede vinden til over 20 knob WNW og Per satte 2. reb, der var noget der sad fast, så de 3 øverste slæder til storsejlet knækkede. Vinden aftog snart igen til 15 knob. Per fik om formiddagen sat nye slæder til storsejlet i en periode, hvor der ikke var så meget vind.. Det blev en dag hvor vindstyrken skiftede meget, så vi fik rebet ud og ind nogle gange. Det var koldt med kun lidt sol mellem skyerne, vi sad mest i læ i cockpit teltet..

26/6 2011 Det støvregnede lidt om natten, vinden var stadig imod; men der var ikke meget af den. Vi kunne igen sejle helt for sejl til morgen med 10 knob imod os. Vi lagde kursen mod N, så vi havde vinden foran for tværs, og for ikke at komme for langt mod øst. Kl.14.00 gik vi over stag, og kom ind på kursen (60 grader) direkte til Irland, selv om vi ikke var nået helt op til waypointet. Vi havde nu 15 knob foran for tværs, vi satte 1. reb, så vores vindror bedre kunne styre båden. Vi fangede en stor fisk, der knækkede vores fiskeline, som var hel ny; så den fik vi ikke ombord. Per fandt en lille blæksprutte i vores spand, der hang på sø gelænderet, hvordan den var kommet derop, er en gåde.

25/6 2011 Igen en klar nat, vinden aftog til omkring 15 knob stadig med os. Om morgenen blev det overskyet og vinden aftog ydereligere, så vi måtte starte motoren. Vi så om morgenen, at beslaget til vores vhf antenne var knækket, så antennen hang i antennekablet og daskede i toppen af masten, vi var bange for, den skulle gå i stykker. Per fik lavet en løkke af en plastic slange, som et lasso han kunne stramme ind, den satte han på spiler faldet, som han hejste op i en anden snor, og så prøvede han at fange antennen med løkken; mens Susanne styrede faldet fra cockpittet. Det lykkedes efter en del forsøg, at få fanget antennen med løkken, og strammet den ind til spiler faldet. En Storm P lignende løsning; men det virkede. Vi fik regn senere om formiddagen. Vi havde vores cockpit telt på, som vi nu lynede ned, så vi kunne sidde i tørvejr - dejligt. Om eftermiddagen klarede det op igen, vi fik igen lidt vind og kunne sejle for sejl. Først på aftenen gik vinden i nord imod os, og var på omkring 10 knob, senere aftog den mere, så vi igen måtte have motoren gående. Vores autopilot strejkede, så vi måtte håndstyre.

24/6 2011 Vi fik en stjerneklar nat, månen stod først op ved 02.00 tiden. Vinden øgede til omkring 20-25 knob med os, og den vind fortsatte resten af dagen. Solen skinnede igen hele dagen. Vi var et par gange oppe at logge omkring 10 knob i pustene. Det var en herlig sejlads med god fart i båden, og dønningerne (ca.2-3m), der også var med os, gav ingen problemer i båden, man vænnede sig hurtigt til bådens bevægelser. Det blev igen koldt efter solnedgang.

23/6 2011 Vi sejlede i solskinsvejr 3 både sammen kl.9.00, med kurs mod et waypoint 47N 24W, hvorfra vi vil sejle mod Irland og de andre Falmouth. Ifølge det vejrkort, vi har taget ned, vil vi ved at tage den nordlige kurs have vinden mere med os, og vi vil få medstrøm på den sidste del af turen. I starten havde vi en vind omkring 15-20 knob med os. Vi satte 2. reb i storsejlet, og spilede fokken ud til modsat side. Det gik godt et stykke tid; men så lagde vinden sig til omkring 10-12 knob, og søen gjorde så sejlene stod og rykkede noget i bom og forstag. Vi satte i stedet genakkeren, og så fik vi igen god fart i båden. Vi overhalede hurtigt de andre, der var sejlet først ud. Til natten tog vi genakkeren ned, for at undgå at skulle på dæk om natten. Vi satte sejlene som først på dagen, og nu gik det godt igen med vind omkring 10-15 knob. Det blev koldt så snart solen gik ned, så vi måtte have hele sejlgardaroben på.

22/6 2011 Dagen blev brugt til at få de sidste ting klar, inden vi sejler til Irland næste dag. Om aftenen var vi ude at spise med John, Gerda, Anette og Krister. De sejler samtidig med os, og vil tage næsten den samme rute, selv om de skal til Falmouth i syd England.

21/6 2011 Vi lejede bil. Anette og Krister skulle ud at spille golf, så Per startede med at køre dem til golfbanen. Bagefter kørte vi vestpå til byen Serreta ved vestkysten, hvorfra vi tog på en vandretur. De er ikke så gode til det med afmærkning af stierne her på Azorerne, så vi startede med at gå ca. 4km. i en forkert retning gennem en flot skov. Vi gik tilbage og fandt den rigtige sti, og gik af den. På et tidspunkt var det ligesom, den delte sig i to, der var ingen afmærkning, og den ene sti så ikke ud til at være en, man skulle gå af, så vi gik af den bredeste. Det viste, at det igen var en forkert, for den endte med pludselig ikke være der mere, så tilbage igen. Vi gik i en regnskovs lignende skov med tæt krat. Vi havde indimellem udsigt udover havet og kyststrækningen. Efter turen kørte vi tilbage til havnen og spiste frokost, for der er ingen spisesteder i de små byer på øen. Efter frokost kørte John og Gerda med. Vi startede med at køre en tur langs øens nordkyst, hvor vi kørte igennem flere små byer. De fleste huse ser ud til at være meget velholdte, og har en farvet kant rundt om vinduerne og dørerne i forskellige pastel farver, det ser flot ud. Vi stoppede ved et udsigts punkt på nordvestkysten ikke langt fra byen Biscoitos. Her har sidt været et vulkan udbrud i 1761, et område ved kysten står fortsat goldt i forhold til omgivelserne. Vi gik ud ved klippekanten, hvor der er en fantastisk udsigt udover kyststrækningen, herfra kan man se nogle meget specielle klippeformationer, hvor klippen er delt lodret op. Lidt længere mod nordvest stoppede vi igen ved et udsigtpunkt, hvor vi kunne se udover en skov med nogle specielle træer med røde vifteformede blomster, et flot syn. Lige nord for Cinco Ribeiras drejede vi af vejen, der går midt på øen, her havde vi udsyn til det højeste punkt på øen Caldeira de sta Barbara 1020m.. Grøftekanterne langs vejen var utrolig flotte med stor blomstrende Hortensia, og indimellem med små klatreroser. Vi stoppede ved et picnic sted med en lille sø, et dejligt grønt område, med ænder og flotte åkander i søen. Herefter kørte vi til et område med varme klippe sprækker, hvor røgen stod op af. Her var en lille tur man kunne gå rundt i det flotte område, hvor Marieklokker stod tæt sammen, og den røde farve på nogle af klipperne så flot ud blandt alt det andet grønne. Vi endte turen ved supermarkedet, og fik handlet noget af det sidste ind til sejlturen. Kl. 19.00 hentede vi Anette og Krister på golfbanen, hvor de havde nået to runder.

20/6 2011 Det havde regnet kraftigt om natten, og småregnede næsten hele dagen. Så det blev en dag, hvor vi fik lavet noget i kahytten, og studeret lidt i bøgerne om tidevand. Gerda lavede mad til os alle om aftenen, hvor vi alle spiste i vores båd, og fik en rigtig hyggelig aften sammen.

19/6 2011 John og Gerda kom til havnen kl. 05. Vi hørte dem komme, så vi stod og og hjalp dem med at lægge til. Kort efter de havde lagt til, begyndte det at blæse op. Vi gik bagefter i seng igen. Om formiddagen viste vi Gerda og John rundt i byen. Om aftenen var vi ude at spise sammen med Anette, Krister, John og Gerda. Vi fandt et hyggeligt sted lige ud til vandet, hvor vi kunne få dagens menu for 6 euro, og det var med drikkelse.

18/6 2011 Om formiddagen viste Anette og Krister os rundt i byen, og hvor supermarkederne lå. Vi fik handlet ind til grill om aftenen, og var på marked, som også er pænt stort her. Om eftermiddagen gik vi en tur langs strandpromenaden, som er ret lang, her er nogle dejlige sandstrande med mange badende. Praia da Vitória er en hyggelig by, der er en dejlig lang gågade, flotte bygninger og kirker. Om aftenen grillede vi med Anette og Krister, og fik et slag Yatzy bagefter.

17/6 2011 Vi blev vækket af kirkeklokkerne første gang kl.04, og hver time efterfølgende. Vi var på marked om formiddagen, det var pænt stort med mange grøntsagere af forskellige slags. De var ved at stille op til fest på pladsen foran havnen, så vi var glade for, vi havde planlagt at sejle videre til havnen på østsiden af øen. Vi sejlede kl.13.00 med kurs mod Praia da Vitória. Vi havde kun lidt vind agten for tværs; men lige nok til, vi kunne sejle for sejl. Det var flot at sejle langs Terceiras sydkyst, kyststrækningen er uden de høje skrænter, vi har set på de andre øer, så vi havde mere åbne vidder at kunne se udover. Vi nåede frem omkring kl. 17.00, hvor Anette og Krister stod og tog imod os, de havde sørget for en plads næsten lige ved siden af deres båd. Om aftenen kom Anette og Krister med ost og rødvin, som vi sad og nød i cockpittet.

16/6 2011 Vi gik op til den gamle borg Fortaleza de São João Baptista, der ligger på en lille halvø lige udfor byen. Her ville vi gå en vandrerute rundt på halvøen Monte Brasil. Desværre var stien lukket pga. skydeøvelser, militæret har til huse på borgen. Vi kunne godt komme rundt at se borgen, som er ret stor. Vi gik herefter op til en stor flot park i udkanten af byen. hvor der er flere små bassiner, og mange forskellige blomster. Parken er i flere niveauer, hvor man tilsidst kommer op til et udsigtspunkt med en flot udsigt udover hele byen og havnen.

15/6 2011 Vi var rundt at se på byen, der var pyntet op alle steder, da der skal være byfest i wekenden. Det er en hyggelig by med smalle lige gader, der er flere pladser med cafeer. Der er mange flotte huse, mange i pastelfarver, og med flotte altaner. Der er mange flotte store kirker og palæer. Vi gik op til et stort indkøbscenter, hvor vi fik handlet det sidste ind til turen, der ikke er friskvarer. Vi måtte tage en taxa hjem, da vi ikke kunne bære det hele så lant; men så blev vi også kørt lige ud foran bådbroen. Det kostede 5 euro.

14/6 2011 Sejlede tidligt med kurs mod Terceira. Det var en flot tur langs Sáo Jorges sydkyst. Her havde vi vind agten for tværs omkring 8-10 knob, så det gik stille og roligt for sejl. Da vi kom et stykke udenfor Sáo Jorge døde vinden helt, og den sidste time måtte vi gå for motor. Vi havde selskab af en stor flok delfiner undervejs. Vi nåede frem til havnen ved Angra do Heroismo på sydkysten kl. 16.00. Vi havde regnet med Anette og Krister lå i havnen; men vi havde taget fejl af hinanden, så de lå i Praia da Vitória på østkysten. De havde lejet bil, så de kom og besøgte os om aftenen, dejligt at se dem igen.

13/6 2011 En lave alt muligt dag

12/6 2011 Vi lejede en bil og kørte først mod vest til en stor park Sete Fontes. Der var desværre meget tåget, da en sky havde lagt sig over området. Vi gik af stierne i parken, hvor der var store bregnelignende træer, mange små søer, og en flot vegetation. Det hele så lidt spøgelsesagtig ud i disen. Vi kørte derefter ud af skyen mod øst langs sydkysten, en flot tur i det grønne, hvor vi hele tiden kunne se havet og Pico.  Her stoppede vi først i byen Urzelina. Vi ville se et landbrugsmuseum, der skulle ligge ved havnen; men der var ingen skilte til det. Vi gik rundt ved havnen og byen for at finde det; men det lykkedes ikke. Det var en lille by med brostensbelagte gader. Vi kørte så til Manadas, hvor der skulle ligge en oste fabrik, man skulle kunne komme ind at se; men her var igen ingen skilte, så vi fandt heller ikke den. Måske var alt også lukket pga. det var søndag og pinsedag. Det så ud til alle mennesker var i kirke, for udenfor alle kirkerne, holdt der mange biler parkerede. Vi fortsatte til Calheta, der er øens næststørste by, her gik vi en tur rundt i byen. Der var nu ikke så meget at se i byen, og i havnen lå kun en sejlbåd udover små fiske både, her var høje dønninger ind fra havet. Vi kørte herefter tværs over øen til Norte Pequeno på nord siden, og videre ud til Fajã do Ouvidor. Der er en lille by, der ligger helt nede ved havet, her fandt vi et sted at spise frokost. Vi fik en dejlig fiskeret, og kunne spise frokosten med udsigt udover havet og de flotte grønne klippe skrænter. Nu trængte vi til at komme ud at vandre, så vi kørte til Santo António, hvor der startede en rundtur. Først gik vi nedad ca. 600m af en smal stenet sti i hårnålesving. Her var hele tiden en fantastisk flot udsigt ud over havet, og de grønne skrænter. Der var et væld af forskellige blomster bl.a. groede Fuchsia vildt her. Vi stødte hele tiden på små vandfald ned langs klippesiden, ofte inde bag al vegetationen. Vi kom ned til en lille landsby helt nede ved kysten. Vi mødte ingen derned; men grøntsags haverne vidnede om, der jævnligt måtte komme nogle og holde dem, der var også flere små vinmarker. Vi gik igennem landsbyen, før vi kom til stien, der gik opad. Vi kom til at gå lidt for langt, da mærket på stien først kom et stykke op af den. Nu gik det stejlt opad i hårnålesving. Heldigvis kunne vi køle os ned på turen af alle de små vandfald, hvor vi også kunne få fyldt vanddunken op. Solen skinnede fra en skyfri himmel, så vi fik sved på panden. Efter ca. 600m. op, nåede vi til landevejen, vi skulle et stykke hen af for at nå til udgangspunktet. Vi kørte tilbage langs nordkysten og indover øen mod Velas.

11/6 2011 Vi vågnede ved, der kom kraftige dønninger ind i havnen, så vi stødte sammen med nabo båden, trods de fendere der var imellem os, og masterne så ud til at komme tæt på hinanden. Havnefogden kom ned til os, og rådede os til at flytte længere ind i havnen. Det gjorde vi, og igen var havnefogden til at tage imod fortøjningerne. Her ligger vi helt roligt trods dønninger. Vi kom til at ligge bagved en fransk katamaran, vi havde mødt sidste efterår i bugten ved Graciosa. Det var et par med to små børn. Om eftermiddagen gik vi igen rundt i byen. Om aftenen var vi oppe at se på byfesten, hvor der var et orkester, der spillede. Det så ikke ud til at være det store tilløbsstykke, hvilket må være lidt trist, med alt det de havde pyntet op.

10/6 2011 Vi var blevet vækket flere gange om natten af en klagende sang fra de grå mågelignende havfugle Cagarroer, der har reder på den store klippe. Om formiddagen gik vi først en tur langs kysten mod vest, hvor vi kom til en lavabue, der er formet af havet, det ser flot ud. Vi kom forbi flere naturlige pools, hvor der var børn, der badede. Vi gik herefter rundt i Velas, der virker rigtig hyggelig. Der er en flot gågade, og en hyggelig park i centrum. Her er som i de andre byer på Azorerne en kunstfærdig brolægning og flotte kirker. På et torv er lavet en skulptur af en drage foran en statue af en mand, og i brolægningen er der også lavet en drage. Der må være en speciel historie bag. Vi kom igennem en gade, der var ved at blive pyntet op til fest lørdag aften. Om eftermiddagen prøvede vi at finde en botanisk have, der er beskrevet i turist bøgerne. Det resulterede i, at vi gik op af hårnåle stier to steder, hvor vi regnede med det var. Begge steder var der en flot udsigt udover byen og havet, og der var da også mange planter langs begge stier.

9/6 2011 Efter at have chekket ud, der tager sin tid, sejlede vi kl. 11.00 med kurs mod São Jorge. Det var skønt vejr, vi havde vinden fra sydvest agten for tværs omkring 10-15 knob, så det kunne ikke være bedre. Midtvejs ændrede vinden pludselig til nordvest fortsat agten for tværs. Vi nåede havnen i Velas på São Jorge omkring kl. 16.00, hvor vi straks fik fat i havnefogden på VHF radioen, og fik med det samme anvist en plads. Vi fik en flot velkomst af havnefogden, der stod og tog imod os på pladsen. Det er en lille hyggelig havn, der ligger lige op af en grøn klippe skråning, hvor der er et fantastisk fugleliv. Der kom flere både ind efter os, så vi lå ca. 10 både i havnen. Vi mødte flere af dem, vi også havde set i Horta.

8/6 2011 Det regnede godt om natten, og vi havde støvregn næsten hele dagen, trist vejr. Det er heldigvis længe siden, vi har haft regnvejr sidst. Vi fik talt op, hvad vi havde på lager af de forskellige ting. Per hjalp om eftermiddagen John med at for lavet sit forstag, der var gået i stykker under turen hertil. Om aftenen spiste vi på Peters cafe og sports bar, sammen med John, Gerda, deres to gaster, og nordmændene Kenneth og Anders. Det blev en hyggelig aften sammen. Der var mange mennesker og en god stemning.

7/6 2011 En lave alt muligt dag. Spiste aftensmad i båden sammen med John og Gerda.

6/6 2011 Om formiddagen fik vi handlet en del ind. Vi er så småt begyndt at få handlet det ind til hjemturen, der kan holde sig. .Awareness kom til havnen først på eftermiddagen, de var lettede  for at have nået frem efter den hårde tur. De havde to gaster med Sine og Niels, der havde klaret alle strabadserne godt. Vi spiste alle frokost og aftensmad i vores båd. Det var spændende at høre om deres tur, hvor de i mange dage sejlede i et lavtryk med hård vind og høje bølger omkring 6m. De havde fået en del vand ind i båden og alt var vådt og muggent.

5/6 2011 Igen en lave alt muligt dag. Vi var oppe på udsigtspunktet ved byen, for at se om vi kunne få øje på båden Awareness, som vores danske venner sejler i. De sejlede fra Caribien d.15/5, og skulle snart komme til havnen. Vi har talt med dem over kortbølge radioen, og hørt at de har haft en meget hård tur.

4/6 2011 Vi tog afsked med Marianne, Bjarne og Aske kl.8.00, hvor de tog en taxa til lufthavnen. Det var trist at skulle sige farvel efter en dejlig uge sammen, som desværre var gået alt for hurtigt.
Vejret var dejligt, så Susanne var på stranden og en tur i vandet ca. 18 grader varmt. Per fik imens lavet beslaget til vores stormfok. Sidst på eftermiddagen var vi over at besøge Dorte og Jesper i deres båd. De kom fra Caribien for nogle dage siden. Om aftenen blev vi inviteret over til Kenneth og Anders fra Norge, de er også kommet fra Caribien i båden Johanna, der ligger lige overfor os.  Der var to andre nordmænd på besøg. Den ene var startet med at sejle, da han blev 65, og er nu 72 år og har været i Caribien med en gast. Vi fik vi spicy rom, der er rom fra Caribien tilsat forskellige urter bl.a. anis, det smagte rigtig godt. Det blev til en hyggelig aften.

3/6 2011 Marianne og Susanne var ude at shoppe sammen. Bjarne var også med; men han studerede mere bygningerne i byen. Vi var på marked, og fik købt nogle gode jordbær. Om aftenen spiste vi på restaurant Canto da Doca. Her steger man selv sit kød/fisk på en opvarmet basaltsten. Vi fik et fad med forskellige fisk, skaldyr, kylling, svinekotelet og en bøf af oksekød. Det smagte rigtig godt at tilberede det på den måde, og der var rigeligt af det. Der kunne dog godt have været mere grønt til. Desværre var akustikken i restauranten meget dårlig, så vi tog kaffen i båden.

2/6 2011 Vi tog færgen til øen Pico, og kom til byen Madalena. Her vi lejede en bil, og kørte først langs sydkysten. Her er der mange vinmarker, hvor planterne er beskyttet af små lavasten gærde. Det var en flot tur langs kysten, hvor vi hele tiden havde Picos høje vulkan i baggrunden, Portugals højeste bjerg på 2351m.. Vi kørte midt henover øen fra byen Silveira, hvor vi kørte en del opad. Vi kom til flere udsigtspunkter; men desværre, var der ikke så god sigt pga. skyer. Vi mødte flere køer på vejen. Herfra kom vi til byen São Rogue do Pico ud til nordkysten. Her ligger der et hvalmuseum i den gamle hval fabrik. De holdt siesta, så vi fandt et sted at spise frokost lige ud til havet, med en pragtfuld udsigt til Pico, og øen São Jorge. Solen skinnede, så vi kunne side ude at spise. Vi fik en buffet, med alt det vi kunne spise for kun 6 euro, og det smagte godt, så vi blev igen godt mætte. Det var spændende at se museet, hvor man fik et indtryk af livet dengang, der var gang i fabrikken. Det blev illustreret, hvordan flere små både sammen fangede hvalerne. Det må have været et hårdt arbejde og ikke uden risiko. Vi kørte videre af nordkysten mod vest, hvor vi stoppede ved et andet museum ”Nùcleo Museològico de Santa Luzia”. Her kommer man til en lille by, hvor alle husene er lavet af lavasten, den ligger ud til havet og er omgivet af vinmarker. Der står stadig et destilleri i en af bygningerne, vi kunne komme ind at se, og en bygning med vintønder fra før i tiden. Herefter kørte vi tilbage mod Madalena, hvor vi stoppede ved et supermarked, og fik købt noget af deres lokale vin, vi ikke kunne få på Faial. Vi kørte til et vin museum lige ved Madalena; men det havde lukket pga. ombygning, det var ærgerligt, det så ellers spændende udefra. Inden vi skulle med færgen tilbage, gik vi rundt i byen. Det var blæst noget op, siden vi tog færgen om formiddagen. Færgen sejlede en lidt anden rute, så vi kom mest muligt i læ. Det resulterede i vi kom meget tæt på de klipper, der er lige uden for Madalena, og klipperne udenfor Horta. Det var flot at se klipperne så tæt på.

1/6 2011 Vi lejede en bil, og kørte først op til vulkanen midt på øen Calderia do Faial. Det er her, det højeste punkt på øen er. Cabeco Gordo er 1045 m. høj. Vi gik en vandretur på kraterets kant, hvor vi kom rundt om hele krateret. Der var noget koldere heroppe; men vi havde taget tøj med til det. På den første halvdel af turen, havde vi en flot udsigt både ned i krateret, udover landet og havet. Vi kunne se naboøerne São Jorge, Pico og Graciosa. Vi gik på en smal jord/græs sti, der i starten var afmærket godt. Der lagde sig desværre en sky på den sidste del af turen, så vi kom til at gå i tåge. Det gik fint, lige indtil vi kom ud på et lille stykke asfalt vej, og skulle finde tilbage til stien, som ikke var afmærket. Det resulterede i, vi gik forkert et par gange; men til sidst lykkedes det dog at finde stien, og komme tilbage til bilen. Flere af os havde fået våde sokker, for flere steder gik vi i vådt græs. Vi kørte herefter mod nordvest til Riberia Funda, hvor vi fandt et sted at spise frokost. Stedet så ikke ud af noget særligt, og hvis vi ikke havde kørt forbi i bus og set folk gå derind, havde vi nok tænkt, det ikke var noget. Udenfor stod en overskåret olietønde. Den var tændt op med brænde. Vi bestilte alle koteletter, som blev grillet. Imens fik vi flute med en rigtig god ost til. Koteletterne var lagt i en marinade og smagte rigtig godt. Vi fik 15 koteletter til 5 personer, og alle de hjemmelavede pomfritter vi kunne spise til, samt salat og ris, så vi kunne næsten trille derfra. Vi kom kun af med 50 euro i alt inkl. øl og kaffe, og vi kunne ikke have fået en bedre betjening, selv om hun ikke kunne et ord engelsk. Vi sad udenfor og spiste med en fantastisk udsigt udover øen og havet. Heldigvis skinnede solen, så vi kunne få lagt sokker til tørring. 
Efter den overdådige frokost kørte vi til Capelinhos. Her er naturen præget af et vulkanudbrud fra 1957-58 fra en undersøisk vulkan 1 km. udfor vestkysten af Faial. Området er meget goldt og noget af en kontrast til resten af øen.. På vejen tilbage kørte vi til Varadoura på sydkysten, hvor der er flere pools i klipperne ud til havet, nogle naturligt opstået, andre er bygget. Hvis vejret havde været lidt varmere, var vi hoppet i. Nu vi havde bil, fik vi købt diesel til vores dunke, og vand  til turen tilbage 100 l. på 5l. dunke.

31/5 2011 Vi tog igen ud at sejle, denne gang tog vi langs nord siden af Faial. De havde lovet meget lidt vind; men rundt om den nordøstlige pynt øgede den til omkring 15 knob, og lidt længere ude på havet var vinden også omkring 15 knob. Igen var det Bjarne, der fik øje på nogle rygfinner, og snart havde vi en flok delfiner tær omkring båden, der nysgerrigt kiggede op på os. Der kom to hold delfiner kort efter hinanden. Om formiddagen havde vi solskin; men der kom lidt skyer om eftermiddagen. Om aftenen var vi ude at spise på Peters bar, der er en kendt sejler bar/restaurant. Der var fuldt hus; men heldigvis havde vi bestilt bord. Vi fik rigtig god mad.

30/5 2011 Vi tog ud at sejle. Først sejlede vi på syd siden af Pico på den vestlige del. Det var flot at se kyststrækningen fra vandet. Bjarne fik pludselig øje på noget blås og nogle rygfinner, så vi sejlede hen imod det, og så to Grindehvaler. Vi sejlede herefter på sydsiden af Faial hen til Morra de Castelo Branco, den champagneprop formede klippe, vi tidligere havde gået ud til. Her var en lille bugt med læ, hvor vi spiste frokosten; mens vi kunne nyde synet af klippen. Vi havde haft medvind på turen ud, og måtte nu krydse tilbage. Solen skinnede og vinden lå omkring 10-15 knob, så det kunne ikke være bedre.

29/5 2011 Om formiddagen gik vi alle en tur op til udsigtspunktet på Monte da Guia, og bagefter en tur langs stranden i den lille bugt lige op til byen. Vi spiste frokost ved den lille cafe ved havnen. Om aftenen gik vi en tur rundt i byen op til en lille park med små bassiner, hvor der var svaner, bl.a. en hvid med sort hals..

28/5 2011 Fik besøg af Susannes søster med familie, Marianne, Bjarne og Aske på 15. De skulle bo på et hotel lige ved havnen, og være her en uge. Dejligt at se dem igen. Dagen blev brugt til at få snakket sammen, og en tur i byen.

26/5 2011 Igen en meget blæsende dag. Vi tog den lokale bus, hvor vi kunne få en rundtur på øen for 5 €. Det var en flot tur rundt, hvor vi næsten hele tiden kørte langs kysten. Vi havde endda en pause midt på ruten, hvor vi kunne nyde et udsigtspunkt. Sidst på eftermiddagen gik vi op til en kunstner, der laver graveringer på hvaltænder, fra dengang man havde hvalfangst. Det var en flot tur op til hans hjem, hvor vi gik igennem en park med flere drageblodstræer. Han boede et godt stykke oppe, så der var en flot udsigt over byen og havnen. Vi blev inviteret ind i hans eget hjem, og fik lov at se hans kunstværker, og hvor han lavede dem. Han fortalte det var ved at være slut, da der ikke var flere hvaltænder at få. Han hedder John van Opstal og kommer fra Holland, han fylder snart 75 år.

25/5 2011 En meget blæsende dag med vind fra nordøst, så vi havde vinden lige ind i havnen. Vi tog bussen til Lombega på vestsiden af øen, hvor der var læ og solskin. Her tog vi en vandretur til en champagne propformet klippe lige ud til vandet Morro de Castelo Branco. Det var et flot syn at se klippen. Man kunne ikke komme op på selve klippen, hvor der er lodrette klippevægge op. Der er et rigt fugleliv ved klippen, og i området mange af de blomster, vi havde set i den botaniske have. Vi gik et stykke af turen på en sti langs med havet, der var bambus ud til klippekanten, og mange flotte områder med blomster.

24/5 2011 Om formiddagen var der en del omrokeringer i havnen, da en stor gruppe af norske både skulle sejle. Vi fik at vide, vi kunne få en plads ved en af flydebroerne, når en norsk båd var sejlet. Så formiddagen gik med at vente på at komme på den anden plads. Vi kom på plads kl. 13., det var dejligt ikke mere at skulle over 3-4 både for at komme i land, og være sikker på, man kunne blive liggende. Om eftermiddagen gik vi op til en botanisk have lidt uden for Horta. Her prøver man at bevare alle de oprindelige planter fra Azorerne. Der er kommet mange nye planter til øen, som er ved at tage pladsen fra de oprindelige. Haven virkede meget nyanlagt; men det skulle nok blive godt, når det hele er vokset til. Vi startede med at se en film om haven, og bagefter gik vi rundt i den. Vi snakkede med endnu en dansker, der kom fra Caribien. Per hjalp ham med at installere grip filer(vejrkort) inden han sejlede videre nordpå.

23/5 2011 Vi gik tur til udsigts punktet Monte Carnerio 267 m. over havets overflade. Det ligger lidt uden for Horta. Det var en dejlig gå tur, hvor vi kom forbi grønne marker med køer, og kunne nyde deres vejkanter med mange flotte blomster. Det var flot at kigge udover havet deroppe fra, det var helt vindstille og havet blankt.

22/5 2011 Per fik malet vores logo på havnemolen. Om eftermiddagen snakkede vi med et dansk par, der kom ind i havnen dagen før. De havde været 2 år i Caribien, og var nu på vej hjem til syd Fyn. Deres sejltur hertil var forløbet fint, de var heldige at sejle mellem to lavtryk.

21/5 2011 Om formiddagen var vi rundt at se mere på Horta, og fik handlet godt ind til weekenden. Om eftermiddagen gik vi en tur op på Monte da Guia, en bakke ikke så langt fra havnen. Vi kom forbi en hyggelig strand i en lile bugt. Der var en flot udsigt oppe fra bakken udover kystlinien og ind over havnen. På vores aftentur i havnen mødte vi ham fra båden Anakonda, der har sejlet i 10 år, og bl.a. været syd om Afrika.

20/5 2011 En lave alt mulig dag. Vores naboer sejlede, og en ny båd kom til at ligge udenpå os, det var to franskmænd.

19/5 2011 Om morgenen var havet næsten helt blik. Vi så flere store delfin flokke nok omkring 15 stykker, der i en periode svømmede med båden, og legede omkring den. Vi ankom til havnen i Horta kl. 14.00. Der var stor aktivitet i havnen og mange både, der lå og ventede. Vi måtte lægge os uden på en anden båd ved ankomstbroen. Vi fik anvist en plads uden på 3 andre både, så havnen er fyldt godt op. For en gang skyld oplevede vi en havn uden dønninger, og vi lå helt stille med båden, det var dejligt. Havnen ligger flot med udsigt til grønne bakker, og øerne Pico og Saõ Jorge. Horta virker som en rigtig hyggelig by, der er flere flotte parker i byen; men igen har de sparret på bredden af fortoveme. Der er en dejlig stemning i havnen, der ligger både fra mange lande, de fleste er lige kommet fra Caribien.

18/5 2011 Vi sejlede kl.9.30 med kurs mod Horta på Faial. Vi havde først en fin halvvind, som indimellem aftog meget, når vi kom i læ af et bjerg på øen. Da vi kom fri af øen blæste det omkring 15-20 knob, vi satte 2. reb.. Det var en noget urolig sø at sejle i, sikkert fordi, det længe havde været østen vind, og den nu var gået over til nord øst. Omkring kl. 2.00 om natten aftog vinden helt, og vi måtte have motoren igang resten af turen.

17/5 2011 Vi var over at sige farvel til Jess og Lisbeth om morgenen, det var trist at sige farvel; men denne gang går der heldigvis ikke så lang tid, før vi ses igen. Om eftermiddagen fik vi jordbær og champagne sammen med Anette og Krister, vi skulle fejre Anette også var blevet 50 år sidst i april.

16/5 2011 Om morgenen var vi over at hjælpe Anette og Krister, der skulle have deres båd på land. Det blæste godt, og man ligger noget uroligt, hvor båden skulle op, så de ville gerne have hjælp til at fortøjre. Det tog sin tid, for der var lige en anden båd, der var sent på den, der skulle op først. Resten af dagen hyggede vi os med Jess og Lisbeth, det var deres sidste dag inden de skulle rejse. Vi ville gerne have haft Jess og Lisbeth med ud på en sejltur, men det har blæst for meget til det alle dagene.

15/5 2011 Solen var mere fremme, så vi kørte til en strand ved S.Rouge ikke langt fra Ponta Delgada. Her var vandet koldere ( hav temperaturen er 16 gr. i maj) end ved stranden dagen før, så det blev kun til at soppe. Der var nogle lokale i vandet, og flere på surfe bræt. Der stod høje dønninger ind mod stranden, så de blev ført godt opad. Vi kørte derefter op til Kontinente, hvor vi fik handlet godt ind, så vi kunne udnytte at have bil, lige inden den skulle afleveres. Vi prøvede bagefter at finde et sted i byen, hvor vi kunne sidde ude at spise; men det bruger de ikke meget. Det var kun fast foot, man kunne spise ude. Så vi gik på en fiskerestaurant, vi havde spist godt på den første dag. Vi fik en haj bøf, det havde vi ikke smagt før, det var ok.. Om eftermiddagen var vi i parken Jardim Antonio Borges.

14/5 2011 Vi kørte langs sydkysten mod øst til Ribeira Quente, der er en strand, hvor vandet er nogle grader lunere end de andre strande, da der løber varme kilder ud i vandet. Stranden ligger smukt i en lille bugt, hvor man til alle sider kan se flotte klippeskrænter. Vi syntes dog ikke, det var varmt nok til en badetur; men til at soppe i, var det ok. Vi kørte videre derfra mod den nordøstlige del af øen. Vi stoppede flere steder, hvor der var flotte udsigtspunkter, og picnic pladser. Det er utroligt så mange picnic pladser vi har set på øen, ved et af dem så vi et flot udekøkken, og ved dem alle er der grill pladser. Ved flere af udsigtpunkterne, er der lavet en lille park med stier. Det er et mere okuperet terræn mod nordøst. Her ligger det højeste bjerg Pico Da Vara på 1103m. Der er stejle klippesider ned til vandet, og en flot udsigt udover havet. Vi kørte til byen Nordeste, hvor vi fandt et sted at spise frokost. Der var et svensk rejseselskab på restauranten, så denne gang var vi ikke alene, desuden var maden god. På vejen tilbage kørte vi nord om øen, og ca. midt på øen, kørte vi af en lille vej tværs over øen. Vi ville have set endnu en sø; men den grusvej, der førte til søen, var ikke til at køre af, så vi måtte opgive.

13/5 2011 Vi startede med en tur på markedet i Ponta Delgada, hvor vi købte tun og grøntsager til aften. Vi kørte derefter til Caldeira Velha, hvor den varme sø med vandfaldet ligger. Derefter kørte vi op til den flotte sø Lagoa do Fogo, hvor vi stoppede ved flere udsigtspunkter. Vi fandt en vej til endnu en varm kilde, hvor der lå en restaurant overfor. Her spiste vi en god frokost, vi var igen de eneste på restauranten. Vi kørte videre nordøst på og kom til et flot vandfald i nærheden af byen Salga. Her var en lille park, man kunne gå rundt i, og et sted vi kunne sidde og få kaffe.

12/5 2011 Om morgenen blev vi kaldt op på VHF radioen af Krister og Anette på båden Euphoria. De lå uden for havnen med en motor, der ikke kunne starte, og kunne ikke få fat på havnen. Så Per fik fat i en havnemedarbejder, og tog med ham ud i havnens gummibåd for at hjælpe dem ind. Det blæste godt, så det var ikke nogen let opgave. De kom for tæt på de betonklodser, der er ved ydermolen, og det lød som om de stødte voldsomt ind i en; men heldigvis har de en stærk båd, så det var kun lidt maling der gik af kølen. Sidst på formiddagen kørte vi til Lagoa das Furnas. Vi var heldige at komme til de varme kilder ved søen, ligesom de var ved at grave egnsretten Cozido op, af de varme huller, de fem timer tidligere var sat ned i. Vi tog derefter ind til parken i Furnas og badede i den gule sø, det var igen en dejlig oplevelse, så nu burde vi være 40 år yngre. Vi fik igen pizza til frokost, det vidste vi jo var ok. Vi så herefter de varme kilder i Furnas, te huset havde desværre lukket. Vi sluttede turen ved te plantagen. Om aftenen spiste vi buffet sammen på deres hotel.

11/5 2011 Jess lejede en bil gennem guiden. Vi kunne nu bruge nogle af vores erfaringer med øen fra sidste uge. Vi kørte først til den blå og grønne sø. Vi ville finde et sted at spise i byen Sete Cidades lige ved søerne. Der stod anbefalet en restaurant i bogen ”Turen går til Azorerne”; men den viste sig at være lukket, der var kun en trist cafe i byen. Vi kunne fra sidste uge huske, vi havde set en restaurant ved det varme klippebassin på vestkysten, så der kørte vi til. Vi var de eneste i den meget fine restaurant, og skulle da lige forhøre os, om de servede frokost. Det kunne vi godt få, vi fik noget meget lækkert fisk, og så var det endda ikke særlig dyrt. Nu var vi heldige at komme ved lavvande, så det var til at bade i klippebassinet. Vi kørte derefter til det store shopping center i byen, det resulterede i, at vi fik set det meste af byen, for det er ikke så let at finde derop med alle de ensrettede gader, der er.

10/5 2011 Så var der allerede gået 12 dage, og Sine og Morten skulle hjem igen. Det var trist at sige farvel til dem. Vi synes, det er gået super godt med at være os 4 i båden, og vi er rigtig glade for at have mødt Morten. Sidst på formiddagen fik vi igen besøg, af vores nærer venner Jess og Lisbeth. Det er et år siden, vi har set hinanden, så det var rigtig dejligt at se dem igen. De har taget en charter rejse hertil, og skal bo på et hotel lige ved siden af havnen.

9/5 2011 Sine og Morten fik gået lidt mere rundt i byen. Om eftermiddagen gik vi op til en stor park, der er i udkanten af byen. Der var mange flotte og specielle træer.

8/5 2011 Vejret var fint, så vi tog en sejltur ud for at se delfiner. Vi sejlede et godt stykke ud fra kysten, og der gik ikke lang tid, før vi havde et flot delfin show omkring båden. Vi så flere flokke af delfiner, der svømmede med båden i et stykke tid, og legede omkring båden, nogle kom meget tæt på, så vi næsten kunne have rørt dem. Vi så også flere skildpadder, der plaskede rundt ude på havet helt alene. Der var næsten ingen vind, så vi kunne let se, hvad der skete på vandet.

7/5 2011 Vi tog bussen til Furna for igen at komme ind i parken. Det var en oplevelsesrig bustur på 1½ time, hvor vi kom igennem de små byer langs sydkysten. Ofte skulle bussen igennem smalle gader, hvor den kun lige kunne være, det kunne godt give en del problemer når der kom modkørende eller folk der havde parkeret på de mærkeligste måder f.eks. i et fodgængerfelt. Denne gang var parken åben. Vi startede med en tur i den varme søs gule vand. Vandet var meget tungt at svømme i, så det blev mest til at gå rundt, man kunne lige bunde. Efter turen i søen følte man sig godt afslappet i alle muskler. Ifølge brochuren skulle man blive 20 år yngre da kilden vandet kommer fra er ungdommens kilde. Der er en flot tur gennem parken, hvor der var flere søer; men ikke til at bade i. Der var et hav af frøer, der sprang i vandet, så snart man satte foden på græsset omkring søen. Til frokost fandt vi et sted, vi kunne få pizza, som var udmærket, solen skinnede, så vi kunne sidde ude at spise. Så trængte vi til at komme ud at gå, og fulgte en vandre rute, der var markeret i byen. Den førte os op til flere varme kilder, hvor man også kunne bade. Her var der lavet flere bassiner op lang et vandløb, hvor man kunne vælge hvor dybt, der skulle være. Det var varmere end i søen; men fortsat dejligt at bade i. Vi gik herefter lidt udenfor byen, hvor vi gik af en lille vej i en smuk natur, det hele var meget, meget grønt, og der var træklædte bjerge til alle sider., Vi tog bussen tilbage kl.17.10, hvor vi kom med en bus, der gik kørte på øens nordside. Det var en flot tur. Buschaufføren stoppede endda for, at vi kunne tage billeder fra et flot udsigtspunkt. Det tog 2 timer at komme tilbage, for der var et langt stop i en af de større byer, hvor buschaufføren lige kunne nå at handle. Vi ved ikke rigtig om pausen var indregnet i bus planen.

6/5 2011 En lave alt mulig dag. Sine og Morten var rundt og se på byen. Fandt flotte jordbær på markedet, der smagte rigtig godt. Vi snakkede med John fra Dana, og de havde været inde i parken i Furna og bade i søen, så der må turen gå til næste dag. Per afleverede bilen om formiddagen. Bilen vi havde lejet var lidt billigere end andre steder. Til gengæld var den i elendig stand. Fordækkene var helt nedslidte, og viskere og blinklys virkede ikke ordentlig, Da bilen blev afleveret sagde udlejeren, at bilen skulle have været vasket og ordnet indvendig, men det havde han ikke sagt noget om, da vi lejede den, men vi slap dog for at betale ekstra. Så vi var enige om, at det var ikke der, man skal leje bil. Han virkede ellers flink, da han kom ned på havnen og fortalte, at vi kunne leje bil billigt i hans firma, men vi kan ikke anbefale, at man lejer bil af Carlos Melo.

5/5 2011 Vi havde fortsat bil, så vi startede med at køre mod nordøst til Caldeira Velha. Her er en skov med store træ bregner og tætte løvtræer, hvor en sti fører ind til et vandfald, hvor varmt jernholdigt vand kommer ned i et lille bassin. Vi havde heldigvis bade tøj med, så vi tog et bad i det lune vand, og fik massage af vandfaldet. Lige uden for skoven er en lille kiosk, hvor vi satte os og fik en is. Vi så flere af de specielle fugle på Azorerne med blå næb. Herefter gik turen op til endnu en sø Lagoa Do Fogo, der ligger i et udslukt vulkankrater, vi kørte op til et udsigtspunkt højt oppe, hvor vi kunne se ud over hele søen, et flot syn. Vi kunne mærker temperaturen faldt flere grader heroppe, så vi undlod gåturen ved søen, for så skulle vi have haft mere tøj med. Herefter gik turen til en teplantage, der er en af de få i Europa. På markerne så vi de grønne tebuske stå på lange lige rækker, vi kunne se, de var høstet med maskine. Vi var inde og se tefabrikken, hvor der var fuld gang i produktionen. Vi fik smagsprøver af deres te, de producerede 5 forskellige slags te. Bladene til de forskellige te er lavet af forskelllige blade på busken. Vi kørte herefter længere inde på øen til Furnas, hvor vi fandt et sted at spise. Vi havde håbet at kunne smage noget af det mad, der tilberedes i de varme kilder; men der skulle bestilles forud. Vi tog hvad vi kunne få, og det var ikke så spændende, en kedelige hamburger og Per mixet grill spyd, han ikke fik det så godt af. Vi gik herefter rundt i Furnas. Vi havde håbet på at komme til at bade i parken midt i byen, hvor der er en stor kunstig sø med omkring 35 grader varmt vand og 42 grader varmt, hvor kilderne løber til søen. Det så desværre ud til parken var lukket, vi blev viftet væk af nogle mænd, der var ved at lave vejen til parken. Vi tog i stedet over at se de mere end 20 kilder med kogende vand ved Caldeiras das Furnas man kan se det koger på boblerne og dampen står op, og der lugter af svovl, et spændende sted; men ikke nogen behagelig lugt. Vi tog ind på et lille tested, hvor Sine fik te lavet af vandet fra en kilde, det var grøn te, der sammen med det svovlholdige vand gav en lilla te. Den skulle være meget helbredende. Vi andre fik kaffe; men fik også smagt teen, den havde en lidt speciel smag. Så gik turen til Faial Da Terra på den østlige del af øen på sydkysten. Her tog vi en vandretur til vandfaldet Salto Do Prego. Turen gik af snoede skovstier, nogle steder gik det stejlt opad. Det var et flot syn at se vandfaldet vælte ned af bjergvæggen i den lille lysning. Turen tilbage gik igennem en forladt landsby. Så var det tid at vende tilbage inden det blev mørkt.

4/5 2011 Vi lejede bil, og kørte mod vest. Først til byen Santa Bárbara, hvor vi var blevet anbefalet en restaurant med lokale retter. Vi valgte den ret, de anbefalede, med forskelligt kød og sardiner, tilbehøret var kartofler, kogte bønner og ananas. Det var en tung ret at få til frokost, og vi savnede noget grønt. Efter frokost kørte vi til Lagoa Azul og Lagoa Verde. Der er en blå og grøn sø, der ligger lige ved siden af hinanden. En legende siger, at den ene sø er farvet blå af tårerne fra en ulykkelig prinsesse, og den grønne af tårerne fra hyrden, hun var forelsket i. Vi gik en tur langs søbredden af den grønne sø, vi kunne desværre ikke komme helt rundt p.gr.a. klipper. Det var en flot tur, af en smal sti, hvor man indimellem skulle bukke sig for grene, og gå på store sten. Per fik en rift i panden, af en gren, han ikke lige havde set. (ikke noget alvorligt, og der var jo to sygeplejersker hos ham). Vi nåede lige tilbage til bilen, som det begyndte at regne. Fra søerne kørte vi højere op, hvor der skulle være flere små søer; men vi kom til at køre i en sky, så det var ikke meget, vi kunne se. Vi vendte om og kørte ned til Ponta da Ferraria på vestkysten, hvor det var klaret op. Her er et lunt klippebassin lige ud til havet, hvor en kilde med 62 grader varmt vand, varmer vandet op til 28 grader. Desværre var det højvande, og så var det ikke til at bade der, da der stod høje dønninger ind over bassinet. På hjemvejen handlede vi ind i Continentel. Vi fik til en afveksling bøffer, det er billigt hernede ( 4 store bøffer med ben for 70 kr.); men det burde det også være med alle de køer, der står på markerne alle vegne, derudover smaget oksekøder rigtig godt.

3/5 2011 Om formiddagen gik vi en tur op til en motorvej, der er ved at blive lavet. Herfra er en flot udsigt udover byen og havet. Turen var anbefalet af en svensk sejler, der for 10 år siden sejlede til øen, og nu har bosat sig der. Efter frokost sejlede vi tilbage. Det var solskinsvejr, og selv om vi havde vinden imod os, fik vi en dejlig sejltur. Da vi nåede havnen i Ponta Delgada øgede vinden til omkring 20 knob. Vi lagde til i sidevind; men det var ingen sag med Morten om bord, der er vant til at sejle i Danmark. Han sprang hurtig op på broen, så vi kunne få fortøjet båden. Om aftenen var vi ude at spise sammen. Vi fik en rigtig god lokal vin; men maden ikke noget at skrive om.

2/5 2011 Vi sejlede om formiddagen med kurs mod Vila Franco do Campo længere øst på. Vi sejlede først et godt stykke ud fra kysten, pludselig så vi vandsprøjt lige op i luften, det var blåt fra en Kaskelot hval, vi så den kæmpe hale lige i det, den dykkede ned, desværre nåede vi ikke at tage et billede. Vi så også en stor havskildpadde plaske i vandet. Til frokost lagde vi os for anker ud for en lille hestesko formet klippeø ”Ilheu da Vila”. Der var en del strøm, ikke samme vej som vinden, så vi lå lidt uroligt. Sidst på eftermiddagen sejlede vi ind til den lille havn i Villa Franco do Campo, der var lige en gæsteplads ledig. Der var fest i byen, vi fik at vide det havde noget med fiskerne at gøre. Der lugtede af stegte fiskefileter i hele havnen. Byen var pyntet op, og vi hørte sang fra kirken. Byen har tidligere været hovedstaden indtil et jordskælv i 1522 store dele af byen. Det er en lille hyggelig by med flere kirker. I udkanten af byen ligger flere drivhuse med ananas.

1/5 2011 Lidt trist vejr med støvregn. Om formiddagen var det til at gå tur i byen. Vi kiggede ind i et kloster. Bagefter var vi igen ude at handle i Continentel. Eftermiddagen gik med hygge i båden. I havnen var endnu et kæmpe stort crusing skib kommet ind. De ligger kun et døgn, hvor passagerne bliver hentet i bus, og kørt rundt på øen. Der kommer ca. et nyt hver dag.

30/4 2011 Sine og Morten kom med deres oppakning i båden sidst på formiddagen. Efter de havde installeret sig, gik vi en tur til hyggelig park i byen, hvor der var mange specielle træer, og store flotte bambus. Vi fandt derefter et stort flot indkøbscenter Continentel, hvor vi fik handlet godt ind. Sidst på eftermiddagen kom der lidt sol, så vi kunne sidde og nyde det i cockpittet.

29/4 2011 Om formiddagen tog vi cyklerne til et stort supermarked, der ligger i udkanten af byen. Sine og Morten ankom til Ponta Delgada. De skulle bo på hotel den første nat, så vi hentede dem ved hotellet ved 15.00 tiden. Vi spiste aftensmad sammen i båden. Dejligt at se Sine igen og møde Morten, som vi har hørt så meget godt om.

28/4 2011 Vi tog cyklerne op til Relva vest for Ponta Delgada. Lige nord for byen går en vandre sti ned til Rocha da Relva. På stien mødte vi en mand og et æsel med fuld oppakning. Vi kom ned til en lille landsby, som ligger helt isoleret uden mulighed for at komme dertil med bil. Det så ud til de levede deres eget afslappede liv i landsbyen. Opad skråningerne mod bjergene, var der vinmarker, og ved de små huse urtehaver. Langs hele stien er en flot udsigt udover havet, hvor vi lige kunne ane Santa Maria. Der er nogle flotte bjergskråninger, mange blomster og utolig mange fugle. Det var en rigtig dejlig tur, hvor vi følte vi blev sat tilbage i tiden.

27/4 2011 Vejret så hæderligt ud, så vi tog bussen til Praia, der ligger på sydkysten mod øst. Der går en vandresti fra Praia op til søen Lagoa do Fogo. Da vi kom op til, hvor turen startede, stod der, den var midlertidigt lukket; men vi tænkte det kunne være et gammelt skilt. Vi gik omkring 3 km op af en meget mudret opkørt sti. Alle træerne på den ene side af stien var ryddet, det så lidt trist ud; men udsigten udover landskabet var flot. Da vi kom op til, hvor der var skov på begge sider af stien, begyndte det at regne ret kraftigt. Vi valgte at vende om, da vi kunne forestille os, turen ned igen vil blive meget glat efter regn. Vi mødte et andet par, der var gået lidt længere af stien; men de vendte osse om, da stien stod under vand, da de kom til den levada, man skulle følge. Da vi kom tilbage til vejen, var regnen heldigvis stoppet, det var mest oppe i bjergene, det havde regnet. Vi fandt et hyggeligt picnic sted med udsigt udover havet. Her spiste vi vores medbragte frokost, kort tid derefter kom bussen.

26/4 2011 Så var der liv i byen igen, og vi fik set lidt på de forskellige butikker. Der er et stort marked; men der var kun lidt at se på, sikkert pga. det lige har været påske. Der er ikke internet i havnen; men man kunne komme gratis på nettet i et shopping center, der ligger lige ved havnen, så der gik vi op om eftermiddagen.

25/4 2011 Vi brugte dagen på at gå rundt i Ponta Delgada, det er en hyggelig by, med meget lige smalle gader; men de har sparret på bredden af fortovene. Der kan kun gå en af gangen. Der er et hyggeligt område med en del cafeer. Der var meget stille i byen, da det var 2.påskedag. Om eftermiddagen var der levende musik på en plads nær havnen. Der var noget køliger her, end vi har været vant til, så vi måtte finde noget varmere tøj frem.

24/4 2011 Vi sejlede kl. 7.00 med kurs mod Sao Miguel. Det blev for motor og forsejl, for vi havde kun vind omkring 5-8 knob agten for tværs. Vi så mange delfiner undervejs, på et tidspunkt var der flere lige ved siden af båden, vi næsten kunne røre ved. Det er nogle dejlige dyr at studere, de virker så tillidsfulde og livlige, de tager indimellem nogle spring op i luften. De er sværre at fotografere, for de er hurtige. Vi nåede havnen i Ponta Delgada kl. 17.00. Vi lagde først til i den gamle havn, som vi havde hørt skulle være mere rolig end den nye; men så mødte vi John og Svend fra Dana (de var kun nået til Sao Miguel, da de havde fået vand ind i båden ved skrueakslen), der lå i den nye havn, som de synes var bedre. Vi sejlede derfor over i den nye havn, efter at have fået ok fra havnepersonalet. En norsk og en engelsk båd, der også havde ligget på Santa Maria ankom næsten samtidig med os.

23/4 2011 En dag uden vind og mest med solskin. Om morgenen fik Per sagt farvel til Dana, der sejlede tidligt. Vi gik en tur op på en borg, der ligger lige over havnen. Herefter gik vi på marked, som kun har åben lørdag; men det var lidt af en skuffelse, der var ingen grøntsager, kun kød og fisk. Vi havde ellers lige glædet os til friske grøntsager, for dem i supermarkedet er ikke specielt friske, lidt mærkeligt, når de selv kan dyrke dem. Om eftermiddagen tog Susanne vandreturen på sydkysten i solskinsvejr, det var en helt anden tur.

22/4 2011 Det var mindre blæsende, med skyer og sol indimellem. Vi startede med at køre nordpå til østdelen af øen, her er en fantastisk flot kyststrækning, hvor man indover land kan se skovbeklædte bjerge, og på kyststrækningen græsmarker, hvor der går mange køer og græsser. Der må være flere køer end mennesker på øen. Vi stoppede ved flere flotte steder, det var ofte svært at finde et sted at holde på den smalle vej. Vi kørte herefter til den østlige kyststrækning, hvor vi kørte ned til byen São Lourenco, herfra kan man se op på alle terrasserne, hvor der dyrkes vin. Længere mod sydøst kom vi til Porto de Calheta, hvor der er et meget højt vandfald. For at komme dertil skulle man få en stor flok ænder af forskellige slags til at flytte sig, det var ikke helt let. Vandfaldet var flot, øverst kunne man se, hvordan vinden påvirkede vandet. Her var også terrasser op langs bjergskråningen, hvor der både var vin og ukrudt, vi gik gennem de nederste ned den stenede strand. Længere sydpå kom vi til Pontan do Castelo, hvor der er et fyrtårn, som vi gik op til. Herfra er en fantastisk udsigt langs kyststrækningen med dens klippesider. Så gik turen ind midt på øen, gennem en dejlig grøn skov. Træernes blade havde den friske grønne farver, som når de lige er sprunget ud. Vi kørte til det højeste punkt Pico Alto 587m., hvor vi fik en god udsigt udover hele øen. Herefter kørte vi tilbage til båden og spiste frokost. Vi var ikke kommet forbi nogen steder, der var åben, hvor man kunne få noget at spise på en Langfredag. Efter frokost kørte vi nordpå til vestsiden af øen til Barreiro da Fanceca, der er en rødgul ørken. Det er et stort bart rødtgult område med udtørret leret jord, rundt om området er der skov, det grønne danner en stor kontrast til det rødgule. Vi gik en tur gennem skoven, hvor træerne kroger sig ind i hinanden, der var mange bregner i bunden af skoven. Vi kørte af nogle smalle grusveje, hvor man skulle passe på ikke, at det blev en for høj knold under bilen. Vi sluttede ved Baia da Praia i en bugt på sydkysten, hvor der er nogle gode sandstrande. Her fandt vi for første gang på dagen en restaurant, der var åben, hver fik vi en is. Restauranten er formet som et skib med pladser både ude og inde, man sidder med udsigt lige ud over havet.

21/4 2011 Vi gik af en vandresti langs sydkysten. Der gik mange køer på græs. Det er længe siden, vi har set så frodigt, grønt græs og kløver i blomst. Vi havde en flot udsigt udover vandet og de grønne græsmarker. På skrænten ned mod vandet, var der som på Canaria øerne Algave, små buske og kaktusser, der var også nogle flotte lilla blomster, vi ikke havde set før. Vi prøvede at gå af en sti på skråningen; men det var vist en sti, der var lavet af køerne, for den førte ikke nogen steder hen, så tilbage igen. Vi kom op til en grusgrav, hvor det så ud til, vi ikke kunne komme længere af stien, så vi gik tilbage igen. Det var vist heldigt for kort efter, begyndte det at regne, det nåede lige at klare op, inden vi nåede tilbage. kl. 17.00 blev den bil, vi havde lejet leveret på havnen. Det var en meget snaksalig medarbejder, der kom med den. Det endte med vi var over at se hans motor båd, han bruger til at fiske og dykke fra. Vi nåede lige en lille tur i bilen ud til lufthavnen.

20/4 2011 Fortsat blæsende og lidt sol. Per spurgte havnefogden om, hvor der var en frisør, straks tilbød han et lift til frisøren, havnefogeden forklarede også frisøren der ikke hunne andet end portugisisk hvor Per ville klippes, det må siges at være service. Eftermiddagen blev brugt til at udforske Villa Do Porto, der er den største by på øen, og den ligger ikke langt fra havnen, der går en stejl sti op til byen fra havnen. Det er en meget lang by med meget lige gader. Husene er ikke så store, de fleste med grønne eller blå vinduer, og med en kant malet i samme farve rundt om vinduerne, de fleste er med en høj rund skorsten. Der er nogle faldefærdige huse indimellem; men flere huse er ved at blive gjort i stand. Der er små haver til, og mange dyrker grøntsager, og har husdyr gående. Der er flere tøjbutikker, der både har sko og tøj, enkelte grøntsagsbutikker og nogle supermarkeder, der er godt nok ikke det store udvalg. Det er en by med mange kirker. Menneskene virker afslappede, og man får ofte et smil, i supermarkedet får man lov til at komme først, hvis man ikke har så mange varer. John fra Dana havde været på fiskemarked om formiddagen, og kom hjem med nogle store tunbøffer. Dem nød vi godt af om aftenen, hvor vi spiste i vores båd sammen med John og hans gast Svend på 20 år fra Tyskland. Vi havde en hyggelig aften sammen.

19/4 2011 Fortsat meget blæsende med sol indimellem. Vi fik gjort en tiltrængt hovedrengøring af båden og vasket tøj. Vaskemaskinen til poletter var i uorden; men vi fik lov at bruge en anden maskine gratis, og den var udmærket. Vi fik vasket 3 vaske, og tøjet tørede hurtigt, efter det blev hængt op i den blæst, det krævede bare mange klemmer, for at det ikke skulle blæse væk.

18/4 2011 Vi nåede havnen omkring kl. 4.00. I vores pilots rådede de til ikke at gå ind i havnen i mørke, da havne hullet ikke er så stort. Vi lå derfor og sejlede rundt uden for havnen, indtil det blev lyst kl. 7.30. Vinden øgede mere og mere, og kom helt op på 27 knob. Heldigvis havde vi den lige imod, da vi skulle sejle ind i havnen, og det gik fint med at komme ind på en plads. Vi fandt en plads lige ved siden af båden Dana fra Danmark, en englænder stod straks parat til at hjælpe os på plads, og John fra Dana kom også ud. Vi fandt ud af, vi var ret heldige med at nå i havn så tidligt, for vinden og bølgehøjden øgede i løbet af formiddagen. Havnen Villa do Porto er heldigvis en godt beskyttet havn, så selv om det blæste over 30 knop derude, mærkede vi ikke meget til det. Vi spiste noget morgenmad, og fik sovet nogle timer. Vi var glade for at nå godt i havn efter 492 sømil på 85 timer og 30 min, hvor vi i snit har sejlet 151 sømil i døgnet, og blevet sat 64 sømil tilbage af modstrømmen. Bølge højden har ligget omkring 2m. Men vi havde alligevel sejler over 6 knob i gennemsnit. Om eftermiddagen var vi en tur i byen og handle ind. Om aftenen skypede vi med Maja og Sine, så vi kunne ønske Maja tillykke med fødselsdagen. Sine havde sørget for gaven fra os en gyngestol.

17/4 2011 Vi havde en fin vind hele dagen fra øst sydøst agten for tværs omkring 10-15 knob. Den aftog lidt til aften, hvor vi havde motoren igang et par timer. Vi så flere Portugisiske orlovsmænd (meget giftige brændmænd med lille sejl på), nogle var ret store. Vinden gik mere over i nordøst først på natten og tiltog, så vi havde den foran for tværs, vi måtte sætte andet reb. Vi fik en ekstra passager i løber af natten, en brevdue sad godt fast på søgelænderet, lige til vi nåede havnen Villa do Porto på Santa Maria.

16/4 2011 Vinden gik mere over i sydøst, så nu havde vi den læns. Vi prøvede først med fokken spilet ud til modsatte side af storsejlet, det var ikke helt godt, p.gr.a. bølgerne gav det en del ryk, og vinden var ikke kraftig nok til at holde sejlene ude, Vi satte istedet genakkeren, og det gik fint lige til aften, hvor vinden igen tiltog. Så vi gjorde som først på dagen, og nu gik det fint. Vi havde igen delfiner omkring båden. Vi havde solskinsvejr med lidt skyer. Vi fangede en stor tunfisk, som vi dårligt kunne trække op, da vi næsten havde fået den ombord, hoppede den af krogen øv. Nu havde vi lige sat næsen op efter tun bøffer. Vi fik igen en god vejrudsigt af Helge. Voires daglige snak med ham er guld værd.

15/4 2011 Natten gik fint. Vi havde sol om formiddagen, og fortsat fin vind. Om eftermiddagen gik vinden over i øst nordøst og øgede til 15-20 knob, så vi havde en god vind næsten agten for tværs. Vi havde flere gange følge af en flok delfiner, der legede omkring båden, det er hyggeligt at sidde at iagtage dem. Først på natten aftog vinden og ændrede retning, så vi måtte starte motoren for at få lidt mere fart på. Vi fik igen en fin vejrudsigt af Helge om aftenen, det er dejligt hver dag at blive opdateret med vejrudsigten, og indtil videre har det, vi har fået videre passet fint.

14/4 2011 Vi startede dagen med en vejrudsigt, som ikke så helt så godt ud som dagen før, så vi var meget i tvivl. Vi tog med havnens bil ind til den nærmeste by og handlede ind, så vi kunne sejle, hvis næste vejrudsigt var bedre. Det var den, så vi fik gjort klar og sejlede kl. 14.30. Det var en flot sejltur langs kysten, vi sejlede øst om øen mellem Madeira og Porto Santo. Vinden blev først mere stabil, da vi nåede lidt ud for Madeira. Vinden kom fra nordøst, så vi havde næsten halvvind, først omkring 8 knob, senere øgede den til 12-15 knop, så vi fik god fart på. Der var nogle lette skyer, hvor solen lige kunne komme igennem. Om natten var det overskyet, så selv om det var næsten fuldmåne, fik vi den ikke meget at se. Vi fik en vejrudsigt af Helge over kortbølgeradioen om aftenen, som fortsat så fin ud.

13/4 2011 Der kom en stor sejlbåd ind til morgen, hvor det ene vant var gået. Så vi måtte rokere rundt, så den kunne være der. Vi besluttede at sejle til Marina Quinta do Lorde på den østlige del af Madeira om eftermiddagen, hvor vi har været i efteråret. Havnen havde mailet til os om, at vi fik 20% rabat. Det var en flot sejltur langs Madeiras kyst med klipper i rødbrune farver, men desværre havde vi en kraftig vind lige imod os, det blæste mere, end de havde lovet. Vi nåede havnen kl. 16.00, og blev taget godt imod lige som sidst, af en mand der kom ud i gummibåd før havnen for at fortælle til hvilken side, vi skulle sætte fenderne. Havnepersonalet kunne huske os fra sidst, så vi følte os meget velkomne. Der lå kun få både i havnen. Vi nød en aften i fred og ro. Vi kiggede igen igen på vejrudsigter for at se, hvornår der var et godt vejrvindue til at sejle til Azorerne. Faktisk så det ud til, at vi nok skulle tage afsted allerede næste dag, da vinden ville være nordøst/øst de næste 4 dage, og ellers ville gå over i nordvest. Vi skulle helst være på Azorerne inden d.30/4, hvor Sine og sin kæreste vil komme, og ingen ved om det rigtige vejrvindue vil komme igen inden da.

12/4 2011 Igen en varm solskinsdag, og ingen skyer over bjergene. Vi tog bussen op til Monte, hvor der gik en vandretur fra. Det er en lille by nord for Funchal. Byen er kendt for deres kurveslæder, der nu kun bruges til turister, der af to slædeførere bliver skubbet ned af en bakke. Vi gik en vandretur fra Monte mod Camancha, hvor vi hele tiden gik langs en levada (en gammel vandingskanal), det var en flot tur, hvor vi kom gennem et frodigt landskab, og så flere flotte vandfald. Den første del af turen var med lidt forhindringer, der var flere træer, der var væltet, man skulle kravle henover. Et sted var de ved at komme nyt cement på kanten, så vi måtte gå nede i selve kanalen, heldigvis er vores vandre støvler vandtætte. Sidste halvdel af turen var uden forhindringer og igennem mere bebygget område, vi gik flere gange langs folks haver. Vi så mange flotte blomster, og der var masser af fuglesang.

11/4 2011 Vores naboer undskyldte deres larm om natten, og vi fik en speciel kaffe likør som undskyldning (den smagte utrolig godt), de var fra start 3 om bord, den ene gast blev væk efter deres druktur, så de var kun to, da de sejlede igen. Vi fik gjort det sidste klar på båden til den længere sejllads, og fik lavet så skødet til rulleforstaget kom til at løbe langs søgelænderet istedet for igennem røret. Om eftermiddagen var vi igen rundt i byen. Funchal er en rigtig hyggelig by at gå rundt i. Der lå 3 krydstogt skibe i havnen, og det ene skibs passagerer skulle forbi vores båd for at komme i land, så vi havde rigtig mange turister forbi vores båd, og mange ville gerne lige høre, hvor vi kom fra, og hvor vi skulle hen. Vi var lidt forundrede over så få, der kender det danske flag.

10/4 2011 Igen blev vi forstyrret i vores morgenmåltid, vores naboer et par fra England kom forbi, og vi fik en lang snak med dem. Han havde båden fast på Porto Santo, og de var nu sejlet på en ferie til Madeira. Hun talte meget om en film, hun lige havde lavet omkring storproduktion af grise. Vores plan for dagen var at få gjort båden klar til sejlladsen til Azorerne; men det var svært, for der kom en strøm af turister forbi. Der var mange, der gerne ville høre til vores tur. Vi snakkede længe med et par danskere, der selv havde haft båd. Per fik dog skiftet olie, diverse filter og impelller på motoren, og Susanne fik chekket sejlet, og syet hvor der var gået nogle syninger op. Sidst på eftermiddagen kom en katamaran ind, der havde problemer med roret. Der er kun to rigtige gæstepladser i Funchal, alle andre pladser var optaget af de lokale både. Katamaranen kom derfor til at ligge uden på os. De takkede meget for at de måtte ligge der. De var sejlet fra Kap Verde, og havde haft en del blæst. De skulle være i Grækenland med båden sidst i april, så der var ikke meget tid at løbe på. Om natten blev vi vækket af vores nye naboer, der havde været på druk, så de var ret larmende, da de skulle henover vores dæk.

9/4 2011 Mens vi spiste morgenmad, kom to englændere ind i deres gummibåd, de lå for anker i deres katamaran udenfor havnen. Vi inviterede dem på morgen kaffe. Det viste sig, de også havde overvintret på Kanarie øerne; men vi havde mærkeligvis ikke mødt dem før, selv om vores veje må være krydset flere gange. De skulle være i England omkring første maj, så de ville sejle til Azorerne allerede om eftermiddagen. Eftermiddagen brugte vi på at gå rundt i Funchal igen, som nu er blevet grønnere end sidst, vi var der. Vi fik handlet godt ind, og nød tingene er noget billigere her end på Kanarie øerne. Da vi kom tilbage til båden, gik vi i tænkeboks for at finde ud af, hvor vandet kom ind, når vi sejlede på bagbordhalse. Vi syntes snart, vi havde undersøgt alle muligheder, og tætnet alle de steder, der måske kunne komme vand ind. Som en sidste mulighed prøvede vi at komme vand ind gennem det rør, hvor indhalet til rulleforstaget løber i styrbord side fra ankerbrønden bag til spil aflasteren. Det gav resultat, der kom straks vand fra det sted, hvor der er et knæk på røret, så rebet må have slidt hul på røret, der er af aluminium. Det var rart endelig at have fundet årsagen, så nu skulle vi bare have løst problemet.

8/4 2011 Om morgenen tiltog bølger til 2-3 m., og vind til omkring 20 knob fortsat som halvvind, vi fik en del skyl ind over båden foran; men næsten ingen i cockpittet. Vi satte først 1. reb; men måtte kort efter sætte 2. reb. Efter solen var kommet opover nogle skyer i øst, havde vi dejligt solskins vejr resten af dagen. Vi nåede havnen i Funchal omkring kl. 14.00, hvor vi fik en plads op af ydermolen, så vi måtte sikre fortøjningerne, så de kan klare de 2 meter tidevand, der er. Vi satte et fenderbræt ude på 3 fendere, der kan klare trækket op af molen. Vi havde desværre fået vand ind igen, da vi sejlede på bagbord halse, så det har alligevel ikke været vinduet, der var utæt. Efter frokost, gik vi en tur i byen. Vi synes fortovene gyngede lidt, da vi gik op i byen.

7/4 2011 Ved 6.00 tiden blev bølgerne større og vinden tog til, så vi fik hurtigt sat 2. reb og rullet noget af fokken ind. Vinden lå de næste 3 timer på mellem 22-27 knob, fortsat agten for tværs, så vi fik godt skub i båden. Ved 9.00 tiden fik vi igen vind omkring 15 knob læns (lige bagfra), vi fik rebet ud og spilet fokken ud til modsatte side af storsejlet, så båden kom mere i ro. Per kunne derefter få klaret badet på badeplatformen, så han kunne få vasket sit hår. Det blev igen en dejlig dag med solskin. Vi så igen havskilpadder og delfiner; men der var desværre ingen fisk, der bed på vores krog. Vi så også en stor tønde, som vi heldigvis undgik at sejle ind i. Ved 16.00 tiden som lovet, gik vinden mere i syd, og vi fik igen vind agten for tværs nu fra bagbordhalse. Da solen gik ned aftog vinden, og vi måtte igen starte motoren. Vinden tiltog i løbet af natten, hvor vi satte forsejlet, som kunne give et ekstra skub i båden sammen med motoren. Sidst på natten kom sejlene op igen, og vi fik en halvvind fra vest.

6/4 2011 Vi sejlede kl. 9.30 med kurs mod Funchal på Maderia. Det blev en dag for motor, for der var næsten ingen vind, og det lidt, der var, var imod os. Vi havde storsejlet oppe, der kunne give lidt til farten. Vi prøvede flere gange uden motor; men måtte opgive. Vi så en havskilpadde undervejs og nogle delfiner. Det var en dejlig dag med solskin fra en næsten skyfri himmel. Først kl. 03 fik vi vind på omkring 15 knob, og den kom agten for tværs, så det kunne ikke være bedre.

5/4 2011 Vi startede med at køre til puerto Caleo på østkysten, der er en hyggelig lille havn med pullerter af bronze. Her fandt vi en bådbutik, der havde noget af det, vi manglede, så vi fik hurtigt brugt nogle penge. Derefter kørte vi til hovedbyen Arricife. Vi fandt en parkerings plads til 2 euro for hele dagen centralt i byen. Vi startede med at gå rundt om en lagune med tidevand, der strækker sig til midten af byen. Der lå mange små både på grund, da vi kom, senere så vi dem flyde. Der er et hyggeligt område med gågader i byen, og dejligt med liv. Ikke langt fra gågaderne kommer man til Castillo de San Gabriel, der er en gammel borg med et par rustne kanoner foran. Vi spiste frokosten på restaurant Museo de Vino, et hyggeligt sted, hvor vi kunne side ude. De havde en billig frokost menu, med fiske salat til forret, og grillet tun med de Kanariske kartofler til som hovedret, det smagte virkelig godt. Efter at have gået lidt mere rundt i byen, kørte vi tilbage gennem La Geria, der er et vinproducerende område. Her så vi igen de specielle vinmarker, der er dækket med sort vulkansk picón, og om hver vinplante er et buet stengærde til at give læ. Om aftenen fik vi igen flere gode råd af skotten.

4/4 2011 Fortsat meget blæsende; men solen skinnede. Vi lejede bil i to dage, og kørte først mod nordvest til Salinas de Janubio. Her produceres fortsat salt i de såkaldte saltpander, hvor saltvandet bliver pumpet ind i små bassiner, og får lov til at ligge og fordampe, så kun saltkrystallerne er tilbage. Herefter kom vi til et udsigtspunkt Los Hervideros (betyder kogende vand), hvor vi gik af en sti til nogle lavahuler og hvælvinger, hvor bølgerne kom bragende ind. Næste stop var El Golfo, hvor vi af en sti kom til en halvmåneformet sø Lago Verde, der er grøn p.gr.a specielle mikroorganismer i søen. Så gik turen til Timanfaya, en stor nationalpark med mere end 30 vulkanske kegler, det sidste udbrud var i 1824. Der er 400 grader 6m. under overfladen. En restaurant i området bruger varmen til at grille kødet. Udenfor restauranten blev det demonstreret, hvordan granulat af varm picon kan antænde tørede kviste, og hvordan man kan lave en menneske skabt gejser ved at hælde vand i et rør, der er stukket ned i jorden. Man må ikke selv køre rundt i parken, her går busser rundt, hvor der er guide på flere forskellige sprog. Det er et goldt men farverigt vulkansk landskab, man kommer igennem. Efter denne tur var sulten begyndt at melde sig, så vi kørte til Teguise den gamle hovedstad inde midt på øen, en hyggelig lille by med små gader, og som overalt på Lanzarote med hvide huse, og her med grønne døre og vinduer. Vi fandt et hyggeligt sted at spise. Efter frokost kørte vi mod nord til udsigtpunktet Mirador del Rio, hvor vi kunne se øen Graciosa, og den ankerbugt vi lå i, da vi kom i efteråret. Der lå ingen både nu. Vi sluttede turen i Tiagua inde på øen, hvor Museo Agricola El Patio ligger. Det kan godt anbefales. Det er et landbrugsmuseum, hvor man kan komme ind og se godset, der er bibeholdt næsten, som det var i det 20. århundrede. Der er en hyggelig gårdsplads, hvor der går forskellige husdyr rundt, herfra kan man komme ind og se to forskellige vindmøller, vinpressen, og der er en stor samling af de redskaber, man brugte dengang. Tilsidst kommer man til vingården, hvor der serveres smagsprøver af den lokale vin med en af deres delikatesser til. Udenom godset ligger der vinmarker. Da vi kom tilbage til båden, kom vi i snak med en skotte, også han kom fra Glasgow. Ham og hans kone havde ligget på Lanzerote hele vinteren. Da han hørte, vi ville sejle til Skotland, fik vi straks mange gode tips til turen.

3/4 2011 Vi vågnede ved det regnede og blæste, regnen stoppede hurtigt; men det blev igen en blæsende dag. Vi var glade for, vi havde læ i cockpitttet, så vi kunne sidde ude. Vi gik nogle ture rundt i området, der er nogle flotte og lange strandpromenader.

2/4 2011 Pers fødselsdag. Vinden lagde sig igen til morgen, og vi sad længe og nød morgenmaden i cockpittet. Vi sejlede kl. 10.30 med kurs mod marina Rubicon på syd Lanzerote. Vi havde ingen vind, så det blev for motor. Vi ankom kl. 12.30 og fik en fin plads, hvor vi havde læ i cockpittet. Et par timer efter begyndte vinden igen at tiltage, som de havde lovet, så det blev en noget blæsende eftermiddag. Vi fik skyllet båden ren for rødt sand, der kommer med vinden fra Sahara, og vasket tøj, endelig en havn med vaskemaskine, så de større ting kunne blive vasket. Vi nåede også en tur rundt på marinaen, som er pæn stor med 500 bådpladser, hvor halvdelen er til gæstebåde.

1/4 2011 Vinden aftog igen til morgen. Vi iførte os våddragter, da vandet var lidt koldt, så kunne vi holde ud at snorkle lidt længere tid i vandet. Inde mod land var der flere sten på bunden, og mange flotte fisk i alle mulige farver, vi kunne svømme lige over en stor stime fisk, uden de tog sig af det. Efter vi kom ombord igen, begyndte turist bådene at komme til øen. Isla de Lobos er en meget lille ø, der er en lille by på sydsiden med en enkelt restaurant; men ellers intet. Øen er ligeså tør som Fuerteventura, der er et bjerg på øen 108 m., og ellers kun små bakker, der går en sti rundt på øen. De fleste kommer til øen for at snorkle eller dykke, pga. de farvestrålende revfisk. Kl. 16.00 tog den sidste turist både tilbage, og vi havde øen for os selv igen. Efter de var taget afsted snorklede Per over til et rev, der lå lidt længere væk fra båden. Der var en del modstrøm, da han skulle tilbage, så han måtte arbejde noget for at komme tilbage til båden. Om aftenen begyndte det at blæse op igen; men nu havde vi tjekket vores anker lå rigtigt, så vi kunne sove mere roligt.

31/3 2011 Vi sejlede kl. 9.00 med kurs mod den lille ø Isla de Lobos nord for Fuerteventura, vores naboer tyskerne var oppe, og vinkede farvel til os, måske ser vi dem igen på Azorerne. Der var først ingen vind, og det blev motorsejllads. Over frokost fik vi storsejlet op, der kunne give lidt mere skub i båden. Vi fangede en tun undervejs, så var aftensmaden reddet. De sidste 3 timer kom der god vind ca. 15 knob imod os, og vi krydsede resten af turen. Vi nåede ankerbugten kl. 17.00, vi kastede ankeret et par gange, før vi var tilfredse med, hvor vi lå. Udover os, lå der en lille spansk sejlbåd, og en belgisk båd i bugten til natten. Vi havde en dejlig aften i cockpittet, og tunbøfferne smagte rigtig godt. Der kom en del vind til natten omkring 20 knob, så vi var oppe nogle gange for at sikre os ankeret holdt; men der var ingen problemer.

30/3 2011 Handlede ind, så vi kunne klare at ligge for anker nogle dage ved Isla de Lobos, hvor der ikke er indkøbsmuligheder. Om eftermiddagen gik vi tur langs stranden mod sydvest, som er mere stenet, og indimellem går man på klipper. Vi gik ud til spidsen af en lille tange, her er en hule ind i klippen mod land. Der var en del skumsprøjt, når bølgerne ramte klipperne. Om aftenen hjalp vi den tyske båd, så den kom til at ligge med bagenden ind mod land, så de ikke havde vinden ind i cockpittet. Det var en langkølet båd, og de havde svært ved at bakke med den; men det gik fint, når vi var flere om det.

29/3 2011 Tog bussen til Puerto del Rosario, der er hovedbyen på øen. Der er en stor trafikhavn, hvor der ikke er gæstepladser til lystbåde. Selve byen er der ikke så meget ved. Der er nogle meget brede gågader; men der er ikke ret mange butikker i de gader, så skal man ud til et stort indkøbscenter, som ligeså godt kunne have ligget i København. Byen præges af 16 forskellige skulpturer med hver sin historie, eks. en består af flere kufferter, parably, frakke og en hat, der skal symboliserer dem, der udvandrede til Amerika. Vi fandt et hyggeligt sted at spise frokost nede ved havnen, derefter tog vi bussen tilbage igen, for der var ikke meget liv i byen, når der holdes siesta. Busturen går igennem dalen, der bliver kaldt vindmøllernes dal, som engang har været frodig. Det landskab, vi kørte igennem, virkede meget tørt, og det er ikke mange træer eller palmer man ser, derfor er der heller ikke mange fugle på øen.

28/3 2011 Tog bussen til Valle de Ortega inde midt på øen, hvor der skulle gå en vandre tur forbi en vulkan til Tiscamanita lidt længere syd på. Det gik fint med at finde til den landsby, vi skulle igennem; men derfra var det ikke helt let, da det var et meget lille kort, der var i folderen over ruten. Vi måtte spørge to meget hjælpsomme ældre om vej. De kunne kun spansk; men de fik forklaret os ruten ud til vulkanen. Vi gik af en grussti med en del lavasten i et meget tørt område. Den beplantning, der var, bestod af nogle meget tykbladede planter, der må kunne klare sig med duggen, lidt tørre buske og noget meget tørt græs. Vi havde en flot udsigt over bjergene rundt omkring os, der tangerede efterårsfarverne, jorden var flere steder er rustfarvet. I siden op mod vulkanen, var der mange huler ind i klippen. Vi så undervejs nogle flotte gule sommerfugle, og en blandet fåre og gede flok. Da vi nærmede os Tiscamanita, så vi flere vindmøller, og nogle små firkanter, hvor der blev dyrket lidt, bl.a. Aleo Verra. Der er mange vindmøller i dette område midt på øen, der stammer tilbage fra 1800 tallet, hvor klimaet var mindre tørt. Nu falder der kun ca. 150 mm regn om året, øen er den tøreste af de Kanariske øer. De små byer, vi kom igennem, var med en blanding af gamle stenhuse, nogle som ruiner, andre er sat i stand, og nye huse. Ved de fleste huse var der haver, hvor de brugte små sorte lavasten til at holde på fugten. Næsten alle havde en hund, der stod i snor, både store og små. Vi var heldige at nå til Tiscamanita 15min. før bussen gik. På vejen tilbage i bussen, lagde vi mærke til flere drivhuse, hvor der dyrkes tomater.

27/3 2011 Gik en tur udenfor byen mod nord, hvor der er et stadium. Gik af stranden tilbage. Det er en rigtig hyggelig strandpromenade, der er her, og nu det var søndag, var der mange mennesker på stranden. Familie med deres små børn, der hyggede sig sammen. Om eftermiddagen fik vi lavet forskelligt på båden.

26/3 2011 Lotte og Erik tog bussen til Gran Tarajal. Hvor vi mødtes med dem ved bustoppestedet. Per og Erik fandt et sted, hvor de kunne få en kold øl, mens Lotte og Susanne Shoppede. Vi var derefter en tur i vandet, her er sandet sort, så det var varmt at træde i. Man bliver sultent af at bade, så vi fandt en Italiensk restaurant ud til vandet, hvor vi fik en rigtig god pizza med fisk og skaldyr. Tiden løber hurtigt i godt selskab, og inden vi fik set os om, skulle de tilbage med bussen. Det var deres sidste dag på ferien, så de skulle lige have pakket.

25/3 2011 En slappe af dag.

24/3 2011 Lotte og Erik havde lejet en bil, og kom og hentede os ca. 9.30. Vi kørte først til nationalparken El Jable på nordøst kysten, der er et stort område med hvidt sand, og skønne strande med turkis blåt vand. Vi stoppede for at få en dukkert, der var pænt store bølger ind mod land, så når man var nået et stykke ud fra land, blev man løftet ind af bølgerne. Efter vi var blevet tørret af solen, kørte vi videre til Corralejo. Det er den nordligste by, og nok det største turistområde. Vi gik en tur gennem byen, hvor havneområdet var hyggeligst. Turen gik videre til El Cotillo på nordvest kysten, hvor vi fandt et dejligt sted at spise på ”La Capitana” med udsigt ud over havet, og den noget anderledes klippe kyst på vest siden.  Den restaurant kan godt anbefales. Kun Erik blev ikke helt mæt, han fik noget fiske carpaccio, der smagte godt; men der manglede det grønne tilbehør, som vi andre fik. Vi kørte derefter til byen Tefia, hvor der ligger et øko museum. Vi så den del af det, hvor man ikke skulle betale. Hvis vi ville se mere, kostede det 5 euro for hver, og det syntes vi ikke, det så ud til at være værd. Herefter gik turen lidt mod syd til udsigtspunktet Morro Velosa 645m.oppe på den vestlige side af øen. Der var en pragtfuld udsigt udover bjergene, som på denne ø er meget bløde i formerne i forhold til de andre øer. Der er lidt mere grønt på denne del af øen, og vi så enkelte jordstykker med kartofler. Vi kørte videre til den gamle hovedby Betancuria, som nu er blevet gjort til en turist attraktion. Det er en hyggelig lille by med kirken som centrum, og små gader, hvor der er gjort meget ud af blomster.  Herefter kørte vi videre mod sydvest til Ajuy ved havet. Her er nogle huler, der tidligere har været beboet. Man kommer ud til dem af en sti omgivet af sandsten. Der var nogle flotte klippeformationer ud til havet. Herefter gik turen hjemad, godt trætte af indtryk, efter en dejlig dag.

23/3 2011 Om formiddagen gik vi en tur i Gran Tarajal, en hyggelig by, hvor man møder lokal befolkningen, der er kun få turister. Der er en fin strandpromenade med flere legepladser, og nogle hyggelige spisesteder. Resten af dagen blev en lave alt mulig dag. Vi fik en snak med en ung mand fra øen, der lige havde fået sin båd i vandet.

22/3 2011 Vi tog om formiddagen bussen til Morro Jable ind til hotellet, hvor Lotte og Erik boede. Vi kom igennem noget meget tørt landskab med bjerge i baggrunden. Der er en skøn badestrand udfor deres hotel med hvidt sand, der er blæst fra Sahara. Vi startede med en tur til stranden. Det blæste desværre en del op, og der kom nogle skyer, så det blev kun Erik og Per, der var i vandet. Vi gik derefter op til den gamle bydel i Morro Jable. Undervejs så vi et lille jordegern, som der skulle være mange af på øen. Vi ville finde et sted at spise, men der så lidt trist ud i byen, så vi fandt istedet en restaurant, der lå med en pragtfuld udsigt udover stranden og havet. Vi bestilte noget blandet fisk, og fik det mest lækre fisk, vi har fået på turen. Der var meget af det, så vi nærmest trillede derfra. Vi fik derefter en dukkert i swimmingpoolen ved deres hotel, det var dejligt. Vi ville tage en bus tilbage, som ifølge busplanen skulle gå kl. 17.30; men lige præcis den afgang var skrabet væk ved busstoppestederne, der gik istedet en kl. 18.15. kl 20 var vil tilbage på båden.

21/3 2011 Da havnen i Morro Jable var noget forblæst, sejlede vi sammen med Lotte og Erik til Gran Tarajal, der skulle være en mindre forblæst havn. Der var først ingen vind, vi så hajer i vandet. Til middag lagde vi os for anker i en skøn bugt med turkis blåt vand, hvor vi spiste frokosten og badede bagefter. Vi sejlede fra bugten ved 15.00, hvor der lige pludselig kom vind. Vi havde en dejlig sejllads for sejl med en halvvind, det sidste stykke af vejen. Vi nåede havnen ved 17.00 tiden, og efter en binde bajer, gik vi med Lotte og Erik op til busstoppestedet, hvor de lige præcis nåede bussen kl. 18.00 tilbage til Morro Jable. Udover os lå der kun en tysk og belgisk på broen, hvor der var nogle ombord.

20/3 2011 Vi sejlede kl. 3.30 med kurs mod Morro Jable på Fuerteventura. Langs med Grand Canaria var der ingen vind. Det var først, da vi kom et stykke væk fra øen ved 7.00 tiden, vinden pludselig tog til, og endte med at komme op på 27 knob i pustene. Vi fik hurtigt sat 2. reb, og rullet fokken halvt ind, så gik det fint. Vinden aftog først kl. 14.00. til omkring 15 knop. Vi havde hele tiden vinden ind foran for tværs, selv om vejrudsigten havde lovet en halvvind; men det kan også skyldes, vi blev sat af strømmen og derfor måtte går tættere til vinden for at holde kursen. Vi fik undervejs besøg af en brevdue, der trængte til et hvil ude på det store hav. Ved sydspidsen af Fuerteventura, fik vi igen mere vind; men den aftog hurtigt, da vi kom i læ af øen. Lige før Morro Jable kom nogle kratige vindstød ned gennem en kløft. Vi nåede havnen ca. kl. 17.00, det virkede som en noget forblæst havn. Efter vi havde fået ordnet båden og fået lidt at spise, ringede vi til vores venner Lotte og Erik, der lige var kommet til Morro Jable på ferie. De kom ned til et glas rødvin ved 20.00 tiden, det var dejligt at se dem igen. Det blev ikke så sent, da vi alle havde været tidligt oppe.

19/3 2011 Om formiddagen fik vi handlet ind, så vi kunne klare os et par dage. Eftermiddagen gik med at bade fra båden, samt en øl sammen med Benny og Marianne, der kom over i deres gummibåd. Vi gik tidligt i seng, da vi ville sejle kl. 4.00. Det blev ikke til så meget søvn, da der var byfest i byen.

18/3 2011 Susanne tog om formiddagen bussen til tandlægen i El Tablero nord for Maspalomas. Per fik lavet forskellige ting på båden imens. Om eftermiddagen fik vi set lidt mere af byen. Arguineguin er en rigtig by, der er godt nok også mange turister her, især nordmænd; men det er ikke så udpræget en turist by som Puerto Rico. Den har et labyrintagtig indkøbscenter, som er for turister; men der er også almindelige butikker i byen, og nogle få gader med fortovscafeer. Vi kom også forbi nogle faldefærdige boliger, der lå langs en kanal (uden vand). Lige uden for byen, ligger der mange hoteller.

17/3 2011 Vi sejlede tilbage til bugten ved Arguineguin, hvor der nu var blevet mere roligt. Vi kunne så sejle ind til fiskehavnen og parkerer vores gummibåd, så vi kunne komme en tur i byen.

16/3 2011 Vi nåede til Arguineguin på sydvest Grand Canaria omkring kl. 9.30, hvor vi kastede ankeret. Per tog straks en tur med snorkelen for at se, om ankeret lå rigtigt, så vi ikke kom ud for, det sad fast igen. Det lå fint i sand. Vi lagde også et hækanker ud, da vi lå lidt uroligt. Det gjorde, så vi fik dønningerne ind fra stævnen istedet for siden. Vi tog os herefter en lille lur. Sidst på eftermiddagen kom Frigg med Benny og Marianne om bord. De synes, der var for uroligt i bugten, så de sejlede hen til en anden lille bugt tæt på. De kaldte os på VHF radioen for at fortælle, den var mere rolig, så vi sejlede også derhen. Her lå en anden dansk båd, hvis navn er "Ydre Nørrebro". De var 4 ombord. Vi endte alle på Frigg om aftenen til et glas rødvin hyggeligt.

15/3 2011 Planen var, vi ville sejle ved 10.00 tiden, til Tenerife San Miguel, hvor vi skulle mødes med Susannes farbror og tante, der er på ferie ved Los Gigantes på Tenerife. Det havde blæst og regnet godt om natten, og blæste fortsat en del om morgenen. Vi var flere gange ude at se på havet for at vurdere, om vi skulle sejle; men bølgerne ude i accelerations zonen, så rimelige høje ud, og der var meget hvidt skum, hver gang vi så. Vi blev enige med os selv om at opgive Tenerife, og så sejle direkte til Grand Canaria ved 18.00 tiden, hvor vinden skulle lægge sig. Om eftermiddagen var vi over at se på en båd, der var til salg, sammen med Anette og Krister, da de overvejer at købe en større båd. Det var en dejlig Jeanneau 36 fra 1997, meget velholdt. Så nu er vi spændte på, om de kommer i en anden båd, når vi næste gang møder dem på Azorerne. Vi var igen igen over at sige farvel til vores venner for at fortælle, at nu sejlede vi altså ved 18.00 tiden. Vi sagde også farvel til Gabriella fra havnekontoret, som vi begge fik kindkys af som farvel og tak for hyggelige stunder. Hun har altid været meget imødekomne og hjælpsom. Da vi sejlede ud af havnen, stod vennerne på kajen med deres tågehorn og tudede og vinkede farvel til os, sikken en afsked at få. Så det var med en lille klump i halsen, vi sejlede fra La Gomera, som vi virkelig er kommet til at holde af. Der blæste stadig godt, da vi kom ud i accelerationszonen, vi havde sat 2. reb, og kun rullet forsejlet halvt ud, så det gik fint. Vi havde en halvvind og bølgerne kom også fra siden. I ca. to timer havde vi store bølger og en vind omkring kuling styrke(den var flere gange oppe på 27 knob i vindstødene), båden klarede det fint, og vi fik kun et par enkelte bølger ind over siden på båden, så det gik hurtigt med at komme syd om Tenerife, vi havde nok en gennemsnits fart på omkring 7-8 knop. Da vi nåede syd om Tenerife, lagde vinden sig fuldstændig i et par timer, hvor vi måtte have motoren igang. Da vi var fri af Tenerife, fik vi igen vind, denne gang foran for tværs. I lang tid var den omkring 15 knob; men øgedes pludselig til omkring 20 knob, sikkert igen fordi vi kom ind i en accelerationszone.

14/3 2011 Fortsat en dag med regnbyger. Eftermiddagen blev brugt hos Anette og Krister, hvor vi fik overspillet noget god musik. Om aftenen var vi ude at spise på La Tasca, som en slags afskeds middag (vi ville sejle dagen efter) sammen med Anette, Krister, Andy og Lesley. Vi fik igen en hyggelig aften sammen. Det var lidt svært at tage afsked med dem; men heldigvis kunne vi til begge par sige på gensyn, for Anette og Krister, vil vi møde på Azorerne, og Andy og Lesley, skal vi besøg, når vi kommer til Glasgow.

13/3 2011 Var om formiddagen på museum i San Sebastian, hvor man fik et indblik i befolkningens historie, det var et besøg værd. Om eftermiddagen gik vi trods flere regnbyger en tur op til et gammelt hotel, hvor udefrakommende godt kan komme ind og gå en tur i parken. Benny og Marianne spiste hos os om aftenen hyggeligt.

12/3 2011 Susanne i byen med Lesley om formiddagen, skulle vise hende, hvor der kunne købes glas til henkogning, og hvilke der kunne bruges. Per fik vasket båden imens. Var til frokost på Frigg, fik lækker mad, muslinger med grøntsager og oliven. Kom først derfra ved 17.30 tiden.

11/3 2011 Var til Sardinens fest om aftenen. Den startede med et optog gennem byen, hvor en kæmpesardin blev båret rundt. I optoget var der lige efter sardinen nogle præster og nonner, derefter var der mange mænd klædt ud i dametøj, og ellers folk i noget der lignede sørge tøj. Alle gik og sagde sørgende lyde. Trods dette virkede alle til at have det sjovt. Vi fandt aldrig rigtig ud af, hvad det hele symboliserede; men festligt var det. Sardinen blev båret ned til stranden, hvor der blev sat ild til den. Bagefter var der flot fyrværkeri. Festen fortsatte med musik til midt på natten.

10/3 2011 Lejede bil sammen med Anette og Krister. Kørte først til ”Centro de Visitantes”, et besøgscenter der beskriver øens historie. Det ligger lidt syd for Agulo.
Det viser rigtig godt, hvordan de forskellige klippeformationer er opstået, og man ser flere modeller af øen oppefra, så man får et bedre indtryk af, hvordan øen er formet. Der er også et lille museum, der viser, hvordan de boede og arbejdede før i tiden. På en fladskærm vises forskellige ting fra øen, bl.a. hvordan de laver lerkrukker, bruger deres fløjte sprog ”El Silbo”, som børnene fortsat lærer i skolen. Udenfor er en have, hvor øens flora vises med navneskilt ved planterne.  Det er bestemt et besøg værd. Vi kørte derefter gennem regnskoven til Las Hayas, hvor vi spiste bonde mad på ”La Montaña”. En hyggelig restaurant, der selv laver alle deres produkter økologisk. Man kan kun bestille en menu, hvor man får den mad de spiste før i tiden på landet. Vi fik noget suppe med forskellige grøntsager, en slags majsgrød til, salat, og Mojo sovs(sovse der er specielle for Canaria Øerne), og en lille majskage med palmeolie til dessert. Vi fik deres egen rødvin til, der smagte rigtig godt. Det var den gamle Donã Efrigenia der lavede maden og kom rundt til gæsterne og snakkede. Efter frokost gik vi en tur rundt i regnskoven på en times tid. Vi kørte til sidst til øens eneste drageblodstræ, der er på vejen mod lufthavnen. Der er en sti fra vejen ned mod træet, der går 150 m. stejlt nedad, det var hårdere at komme op igen, da vi var lidt i tidsnød for bilen skulle afleveres kl. 18.30. Vi nåede lige præcis tilbage San Sebastian til tiden. Bilen blev afleveret kl. 18.29
 
9/3 2011 Vi fik købt et nyt fald til storsejlet, da det, vi har, bliver slidt i toppen. Marianne og Benny kom på besøg sidst på eftermiddagen til et glas rødvin. Om aftenen spiste vi karry ret hos Andy og Lesley, og bagefter blev det igen til en omgang Kanaster som Per som sædvanligt tabte stort.

8/3 2011 Tog bussen sammen med Anette og Krister kl.10.30 til Agulo, en hyggelig by på nordøst kysten. Ruten vi havde valgt lå lidt længere fra Agulo, end vi havde regnet med, og vi havde svært ved at finde vejen i starten, hvor det gik meget nedad. Heldigvis kan Krister spansk, så vi blev guidet den rigtige vej af en lokal bonde. Det var en meget afvekslende rute, først gik vi gennem en banan plantage ned mod kysten, og igennem en lille by. Derefter gik det opad, hvor vi havde udsigt udover nogle flotte strandbugte. Vi gik lidt af en asfaltvej, senere af en smal sti og til sidst af grusvej. Vi havde hele tiden udsigt opover høje grønne bjerge i baggrunden. Vi gik igennem et tørt område yderst mod kysten; men kom senere gennem et meget frodigt område. Vi var først tilbage i Agulo kl. 16.30. Det sidst stykke op mod Agulo gik stejlt opad, så vi fik pulsen godt op.

7/3 2011 Det blev til en tur rundt i byen efter diverse ting. Fik pudset det rustfrie stål på båden. Blev om eftermiddagen inviteret på øl hos naboerne på Frigg. Om aftenen var vi til Talkum fest i byen. De fleste var klædt i hvidt og gik rundt med en(eller flere bøtter) talkum, som blev drysset godt ud over alle, der kom forbi deres vej. Vi skal hilse og sige at turister ikke var fredet, det sørgede byens borgmester for. Vi fik at vide af en lokal, det er en tradition fra Cuba, hvor Talkummet skal symboliserer mandens sæd, så det er en slags frugtbarhedsfest. Det var utrolig festligt, og der spillede et rigtig godt lokalt band, igen med sydamerikanske rytmer, man bare ikke kan stå stille til. Alle morede sig unge som gamle, det var en fest for de lokale, men os ude fra blev inddraget godt i festlighederne. Vi mødte borgmesteren, der nok var en af de ivrigste med talkum bøtten, en festlig mand. Vi var ikke klædt i hvidt, da vi kom; men det kunne man ikke se senere på aftenen.

6/3 2011 Vi fik vendt båden, så vi havde vinden i stævnen(det meste af tiden), og vi fik afprøvet 3. reb. Vi fandt ud af, vores første løsning med at flytte rebene fra 1. og 2. reb opad ikke var så god, da det gav et skævt træk i sejlet. Så vi fandt en anden bedre løsning, hvor vi stadig kan rebe foran fra cockpittet; men lige skal sætte blok på det bagerste reb. Om eftermiddagen var vi over at se en ny Ovni 445 båd (Pers drømmebåds mærke). Det var et svensk par, der havde den. En dejlig men dyr båd med hæve sænkekøl. Det endte med vi sad og snakkede, til det var ved at blive mørkt. Om aftenen var vi en tur i byen for at se på karnevallet igen og høre musik; men det var lidt en tam omgang. Det endte med en øl på værtshus, og kun lidt dans.

5/3 2011 Det blev en storvaskedag, nu vi igen havde en vandhane på broen. Om aftenen så vi karnevalsoptog. Der kørte pyntede vogne langsomt gennem hovedgaden, hvor folk med nogle fantastiske udklædninger enten var på vognen, eller gik ved siden af i optog. Efter alle optogene var kommet igennem gaden, spiste vi sammen med skotterne og svenskerne på La Tasca. Senere var der musik i byen med sydamerikanske rytmer, der varede til kl. 05 så det blev ikke til megen søvn den nat.

4/3 2011 Vi sejlede ca. kl. 7.30, vinden var nu ca. 10-15 knob. Vi havde først fin vind; men lige imod, og bølge på tværs af båden, så vi lod motoren gå med storsejlet oppe. Senere lagde vinden sig fuldstændig, for senere at blive læns. Da vi nåede accelerationszonen ved La Gomera fik vi den lige imod os igen Vi så igen de giftige brandmænd med sejl ( Portugisk orlogsmand. Vi så også en flok Grindehvaler. Vi nåede havnen ca. kl. 19.00, og fik en plads ved siden af Frigg, en dansk båd fra Egå med Marianne og Benny om bord, Per har tidligere talt med dem i Puerto Rico. Kodiak kom ind kort efter os, og Euphoria en time senere.

3/3 2011 En slappe af dag. Fik igen handlet ind og gjort båden klar til sejltur næste dag. Vi hørte fra en af de lokale, at der findes 2 bordeller på El Hiero, hvilket vi synes må være meget på den lille ø med under 9000 indbyggere, og næsten ingen turister. Gud ved om deres koner er meget kedelige på den ø?

2/3 2011 Vi tog alle(undtagen Andy, der havde været oppe om natten flere gange og se til fortøjningerne) bussen til San Andres, der ligger inde på øen mod nordøst, hvor vi gik tilbage til El Pinar mod syd. Vi kom først igennem flere små hyggelige landsbyer. I den ene by, var der en meget hjælpsom dame, som vi spurgte om vej. Da vi var ved at gå forkert, kom hun løbende efter os, for at få os på ret kurs. Der var forårsstemning i luften, det var næsten som derhjemme i maj med undtagelse af træerne med appelsiner og citroner. Der var frugttræer i blomst, kartofler der lige er kommet op, store gule områder med blomster der lignede mælkebøtter (Ortuños Sow-Thisle) de bliver op til en halv meter høje, valmuer, og mange forskellige lilla blomster, vi så endda påskeliljer. Efter landsbyerne gik turen opad, hvor vi i starten gik i en sky; men det blev heldigvis klart igen. Vi fandt et sted med læ, hvor vi spiste den medbragte frokost. Vi mødte en stor flok får med flere små lam imellem, og et får på ladet af en vogn, der havde fået tvillinger. Vi kom igennem pinjeskov, hvor vi fandt nogle kæmpekogler. Vi også til to flotte udsigtspunkter udover øen og havet. Det er først, når man står ved udsigts punktet, man tænker over, hvor højt man er oppe, da der ikke er så mange kløfter og bjergtoppe som på La Gomera. Det var en let vandretur, så vi nåede til El Pinar efter ca. 3½ time, hvor vi fandt et kaffested. Vi nåede bussen tilbage kl. 15.30.

1/3 2011 Vi spiste alle i vores båd om aftenen. Det blev til kylling, som man kunne købe frosne. Der bliver kun leveret frisk kød en gang om ugen i La Restinga om torsdagen, og det er oftest kun muligt at købe den dag og dagen efter. Efter middagen blev der igen spillet Kanaster. Det blev en meget blæsende nat igen; men fortøjningerne holdte.Natten var meget blæsende; men det havde vejrudsigten også forudsagt. Vi blev på båden om formiddagen for at kunne holde øje med fortøjninger i den kraftige vind. Her er hverken strøm eller vand på broerne; men vores solfanger har holdt os fint forsynet med strøm alle dagene, og vi kan hente vand oppe på land.

28/2 2011 Det blæste fortsat kraftigt om morgenen kl. 6.00, så vi blev hurtigt enige om at blive til lørdag, og krøb til køjs igen. Vi tog alle bussen til El Pinar kl. 10.30 og tog en vandretur tilbage til La Restigna. Da vi kørte op med bussen, og så udover havet, var det tydeligt at se grænsen fra hvor det blæste, og hvor der var mindre vind. Det var en let vandretur af for det meste brede stier, hvor vi gik fra det lidt frodigere område omkring El Pinar ned til det tørre område ved La Restigna. Vi gik i små sten af sort lava, der var lavet flere stengærde. Vi spiste den medbragte frokost undervejs. Vi var på skype med Sine og Maja sidst på eftermiddagen. Om aftenen så vi alle billeder fra Andy og Leslies sejllads i Skotland, nogle flotte billeder, vi glæder os til at komme dertil.

27/2 2011 Vi holdt igen skippermøde, omkring hvornår vi skulle sejle tilbage; men vi syntes igen vinden var lige i overkanten, og igen stemte det ikke med vejrudsigten. Vi var flere gange oppe på molen for at se udover havet, som så noget uroligt ud, med mange hvide bølgetoppe. Vi aftalte med Anette og Krister at se tiden an til lige før solopgang dagen efter, hvor vi fra fiskerne i havnen har hørt, vinden ofte ligger sig. Kodiak havde indstillet sig på at blive til lørdag, hvor vinden skulle ligge sig ifølge vejrudsigten. Vi brugte dagen en del af dagen på havnen og stranden. Til aften spiste vi pizza med Anette og Krister, og bagefter spillede vi Kanaster på Kodiak.

26/2 2011 Vi holdt skippermøde på Kodiak om formiddagen, da vi havde overvejet at sejle i løbet af dagen, når vinden lagde sig; men det gjorde den ikke, den øgedes tværtimod til op omkring 30 knop i pustene. Det stemte ikke lige overens med de vejrudsigter, vi så på. Vi har så hørt fra andre på havnen, det næsten altid blæser meget lige her, og det kan vi kun nikke genkendende til. Heldigvis er der en dejlig lille strand i havnen med en høj klippe mod nord, hvor man kan side i dejlig læ, og vandet er næsten varmere en på La Gomera. Om aftenen spillede vi igen kanaster.

25/2 2011 Vi startede med at køre mod det højeste punkt på øen 1500 m. oppe. Hvor vi skulle gå det sidste stykke op. Det var en tur med en fantastisk flot udsigt igen ovenover skyerne, som der dog ikke var så mange af. Vi kunne se både La Palma, La Gomera og Tenerife med Teide. Derefter kørte vi mod nord, til et område med vinmarker, og videre ned til nogle naturlige saltvandsbassiner. Det var muligt at bade der; men vi syntes, det blæste for meget. Det så flot ud med skumsprøjtene opaf klipperne. Vi kunne gå rundt i den inderste del af bassinet, som næsten var tørlagt; men med små søer, hvor der svømmede fisk rundt. Per fandt et "indtørret sejl" fra en af de giftige brandmænd, det var blåligt, så det var ikke den Portugisiske orlogsmand; men en der ligner. Der var et picnic område med læ, så vi spiste den medbragte frokost her. Herefter kørte vi videre først til en lille hyggelig by Caleta, hvor vi gik en tur ved den lille strand og havn, der er. Videre derfra til den anden havn på øen puerto Estaca, der ligger mod nordøst. Her lå mange små både ved moorings, og kun en enkelt sejlbåd, som lå op af beton muren i havnen, her er ingen flydebro. Der virkede ikke til at være meget liv i havnen, det er nok mest, når færgen kommer ind, der sker noget. På vejen så vi et specielt kunstværk, der var lavet af skrald belagt med noget, der kunne ligne papmache. En kunster havde forenet kunst med at komme af med affald på en speciel måde, børnene i byen havde været med i projektet. Vi sluttede af med kaffe i Valverde, hvor vi afleverede bilen igen. Vi kunne først komme med bussen kl. 18.00, så vi havde et par time i byen, hvor vi fik handlet ind. Der var en stor fladskærm på busstationen, hvor vi kunne se spansk fjernsyn i ventetiden. Om aftenen tog vi alle på en fiske restaurant i La Restinga, og havde en hyggelig aften der.

24/2 201 Igen meget blæsende i havnen. Vi startede med at køre mod vest til 0 medianen. Det tog længere tid, end vi havde regnet med. Vi kørte igennem flotte pinjeskove af meget smalle veje. Flere steder i hårnålesving, og der var ikke autoværn, så vi kørte ofte helt ude på kanten, hvor det gik stejl nedad. Det var Krister, der var chaufør, og han klarede det flot. Vi måtte stoppe flere gange for at nyde den flotte udsigt. Der var en dejlig gåtur ud til 0 medianen, læs lidt om den her; men meget varm, for der var ingen vind her. Den vestligte del af øen er meget tør, og flere steder er der områder uden beplantning men kun lava. Vi kørte derefter til Frontera og spiste frokost. Vi fandt et dejligt sted lige udenfor byen med udsigt opover bjergene og udover vandet. Vi fik hver en kæmpe portion kød og kartofler, grøntsager er ikke noget de bruger, når man er ude at spise. Vi blev godt mætte alle. Vi fandt bagefter et sted i byen og fik en kop kaffe, det er en hyggelig lille by. Vi kørte derefter tilbage opover øen. Om aftenen var Andy over hos os for at fortælle om sejllads i Skotland, og vi fik sat sedler på vores kort udfor de stede, han kunne anbefale at ankre eller gå i havn. Det var rigtig dejligt at få den information af en, der er vant til at sejle der.

23/2 2011 Vi vågnede op til en blæsende dag i havnen. Om formiddagen gik vi tur i Restinga by. Det er en lille by, med en hyggelig havnepromenade, ellers er der ikke meget at se på. Det skulle være El Hierros turist centrum; men vi så ikke mange turister. De fleste turister kommer her for at dykke, der skulle være et meget flot rev lige uden for havnen. Om eftermiddagen tog vi bussen til Valverde, den største by på øen, for at leje en bil sammen. Det koster en euro med bus lige meget, hvor du skal hen, det tog en time at komme til Valverde. Det var en utrolig flot bustur, hvor vi kom op over skyerne, og mærkelig nok, var der ingen vind her. Øen er meget anderledes end de andre, her er mere flat på toppen, og med en anden beplantning. Der er flere steder et gult dække, af nogle mælkebøtte lignende planter, og områder med flotte lilla blomster. Her er næsten ingen palmetræer; men mandeltræer er der også her, og de var først lige kommet i blomst. Inden vi lejede bilen, var vi rundt at se Valverde. Den ligge flot oppe med udsigt over havet, det virker som en hyggelig by; men der er ikke det helt store udover en flot kirke. Vi fik lejet er stor bil, hvor vi alle 6 kunne være. Vi kørte en tur mod nordvest til nogle naturlige saltvandbassiner, og igen op på toppen af øen, hvor vi kørte igennem en skov af Pinje træer. Vi stoppede ved et udsigts punkt, hvor Andy, Leslie og Per kravlede op af en stejl sti, der var en fantastisk udsigt deroppefra opover skyerne. Derefter kørte vi tilbage til Restinga, hvor der fortsat var blæsende. Om aftenen spillede vi Kanaster sammen.

22/2 2011 Sejlede kl. 7.30 med kurs mod El Hierro, sammen med Anette og Krister i Euphoria, og Leslie og Andy i Kodiak. Lige da vi kom ud af havnen, var der en del vind, vi satte andet reb, så vi kunne følges med de andre. Vi fik taget en del billeder af de andres både. Det varede ikke længe, så døde vinden, og vi måtte sejle for motor ca. 20 sømil. Vi så nogle sjove bobler på havet, det så ud som en vandmand med sejl på. Andy og Leslie mente, det måtte være Portugisiske orlogsmænd, der er en meget giftig brandmand. Vi så også en Pilot hval, og Anette og Krister, så en stor flok delfiner. Vi havde fiskesnørren ude; men netop som vi troede, der var bid, viste det sig ,det var en haj, der havde hugget vores fisk, der var kun kæben tilbage på krogen. Midt mellem La Gomera og El Hierro øgedes vinden pludselig, først som en halvvind senere agten for tværs. Den kom op på omkring 20 knob og 23 knob i pustene, så vi fik god fart i skibet, og sejlede hurtigt fra de andre. Vi var oppe at logge 10,8 knob. Vi havde fuld sejlføring, og det kunne vores vindror ikke klare i de bølger, der var, så vi måtte håndstyre; men det gik også fint. Vi nåede syd havnen på El Hierro La Restinga ca. kl. 17.00. Vi var heldige at få den sidste rigtige plads ved flydebroen. Der er kun 5 gæstepladser. Vi fik, gennem nogen forhandling med ham på havnen, sørget for en plads til Kodiak og Euphoria ved flydebroen. De kom ind en time senere. Efter de var fortøjret, fik vi en sundowner på Kodiak, og godt trætte gik vi hver for sig ved 20.00 tiden. Det blev til hurtig aftensmad, og så ellers til køjs.

21/2 2011 Fik handlet ind til sejltur næste dag. Per fik chekket vand på batterierne, og det var tiltrængt, han kunne hælde 5l. på, de var heldigvis ikke kogt helt tørre.

20/2 2011 Per var i masten for at chekke vanterne og smøre rulleforstaget. Susanne fik imens ordnet lynlåsen på betrækket til storsejlet, som var gået i stykker. Om eftermiddagen gik Susanne tur med Anette ud til et nyt hospital, der er bygget i udkanten af byen. Vi ville have taget en runde; men kunne ikke finde stien, vi skulle op af, så vi fik gået noget rundt derude; men fik så set en del af byen, vi ikke havde set før. Per havde imens besøg af dem fra Valkkyrien. Om aftenen var vi over hos Andy og Leslie sammen med Anette og Krister for at lære at spille Kanmaster. Det lykkedes godt, og vi fik meget sjov ud af spillet.

19/2 2011 Per dykkede i havnen sammen med Ole fra Valkyrien, og Henning, der var på besøg der. De var nede at chekke bunden på deres båd, og fik sat en zink annode på Krister og Anettes båd, der var faldet af. Om aftenen spiste vi alle på Valkyrien, hvor Birthe havde lavet fantastisk god mad, så vi blev alle godt mætte. Vi havde en rigtig hyggelig aften sammen.

18/2 2011 Tog bussen til Ayamosna sammen med Anette og Krister, og gik derfra tilbage til San Sebastian. Turen var ikke ret godt afmærket, der var kun varder(flere sten lagt ovenpå hinanden for at vise vejen) at gå efter. Vi gik forkert et par gange, for der stod også varder andre steder end på stien, og flere gange var vi i tvivl, om det var en varde. Vi mødte en tysk vandre, som kunne vise os vejen. Vi skulle forbi 3 høje klippesøjler, som hver gammel vulkan er markeret med i dets centrum. Vores kort viste den forkerte vej om en af dem, så det gjorde det ikke nemmere. Det var en utrolig flot tur, hvor vi først gik oppe på et plateau, hvor der var dejligt grønt, vi så nogle flotte sommerfugle. Herefter gik vi langs siden af et bjerg, og kunne se nedover en flot kløft, og over på bjerget på modsatte side, der er nogle fantatisk flotte klippeformationer. Det gik noget stejlt ned nogle steder, hvor en meget smal sti gik i hårnålesving nedad. Vi spiste vores frokost, da vi var kommet ned i kløften. Herefter gik turen til flere strande langs kysten. Ved den anden strand måtte Per og Krister have et hvil på stranden, før den sidste del hjem, som gik både op og ned. Da vi nåede San Sebastian, satte vi os ved en fortovs restaurant og fik en velfortjent øl, synes vi.

17/2 2011 Per hjalp Andy med at få hans vhf radio til at fungere. Susanne fik skiftet rebene til fenderne, og senere blev det til fitness sammen med Anette og Leslie på strandpromenaden. Om aftenen lærte vi Andy og Leslie at spille Yatzy sammen med Anette og Christer, denne gang var det sejr til svenskerne, Anette vandt.

16/2 2011 Tog bussen til lidt efter Jerdunet, hvor vi gik til Santiago sammen med Anette, Krister, Andy og Leslie. Krister talte med en fra øen undervejs, og han rådede os til ikke at tage den lange tur, vi ellers havde planlagt, da det regnede lidt, og så kan stien blive ret glat. Selv om det blev en kortere tur, var den utrolig flot, og solen kom snart frem, så vi havde en flot udsigt udover landskabet og havet. Vi kunne igen se Teide i horisonten. Man fik helt forårsfornemmelser af at gå turen, for der var kommet mange forårsblomster frem og fuglene sang. Vi nåede Santiago omkring kl. 14.15 og det passede fint med bussen, men det endte nu med vi tog en taxa, der kom forbi, da det kun var en euro billigere end bussen. Om aftenen spiste vi alle sammen på La Tasca.

15/2 2011 Tog en gå tur op til fyret på La Gomera, og videre ud langs kysten mod nord. Om aftenen havde vi besøg af Andy, Leslie, Anette og Krister, det blev en rigtig hyggelig aften, det var dejligt at være sammen med dem alle igen.

14/2 2011 En lave alt mulig dag. Om eftermiddagen kom Ole og Birthe over til kaffe/the, hvor vi snakkede til solen gik ned, og det begyndte at blive lidt køligt i shorts. Vi havde meget at snakke om, så tiden fløj af sted, hyggeligt.

13/2 2011 Vi nåede havnen omkring kl. 6.30, så vi lå og vippede en times tid foran havnen, inden vi sejlede ind. Vi fik straks anvist en plads, da vi kaldte dem på VHF´en. Det var ikke så meget, vi havde fået sovet, så efter morgenmaden, sov vi et par timer. Efter frokost gik vi over for at hilse på dem, vi kender i havnen. Andy og Leslie(fra Skotland) var på båden, så vi blev straks inviteret på the, og hurtigt var eftermiddagen gået med at snakke, hyggeligt, det var dejligt at se dem igen. Om aftenen blev vi inviteret over hos Ole og Birthe, vi ikke har mødt før; men hørt meget om. De har haft deres båd fast liggende på La Gomera i 4 år. De andre gange, vi har været her, har de været i Lynæs, hvor de har et hus. Vi har hørt om dem gennem nogle fælles venner, vi har i Nykøbing Sj.. Anette og Krister var også inviteret. Vi havde en rigtig hyggelig aften sammen.

12/2 2011 Vi tog afsked med Tina og Torben, der blev hentet af en bus foran hotellet kl. 9.45. Vi synes alle ugen var fløjet af sted, så det var trist at skulle vinke farvel, og vide det varer et stykke tid, før vi ses igen. Vi tog bagefter til Arguineguin for at handle ind i et stort Spar supermarked, som er noget billigere end supermarkederne i Puerto Rico, som har turist priser. Da vi kom tilbage, kom Claus med den ankerholder, han havde lavet til os. Den var flot lavet i rustfrit stål. Kl. 16.00 sejlede vi med kurs mod San Sebastian på La Gomera. Så snart vi var kommet et godt stykke fra land mod nordvest øgede vinden. Vi havde den først foran for tværs og kunne lige holde den op, senere fik vi en halvvind. Det var en noget urolig sø med ca. 3 m. høje bølger, som flere gange kom ind over båden, så vi fik skiftet til sejler tøjet efter at være blevet godt våde. Vinden øgedes til omkring 12 m/s, og vi sejlede omkring 9 knob, så vi ville være fremme omkring kl. 3.00, og det var ikke lige planen, vi ville helst vente med at komme i havn til det blev lyst. Heldigvis lagde vinden sig helt, da vi nåede syd Tenerife, så det hjalp lidt på tidsplanen

11/2 2011 Vi tog til stranden sammen med Tina og Torben, der også fik prøvet en tur i Atlanterhavet. Bagefter tog Susanne med i butikscenteret, og gik på shopping sammen med Tina. Imens fik Per lavet forskellige ting på båden, der er altid noget, der lige skal ordnes. Om aftenen spiste vi på Oscar igen, hvor vi bestilte forskellige retter, som vi alle syntes var rigtig gode. Tina og Torben insisterede på at betale, da de havde lovet os en middag, da vi tog af sted. Det var en dejlig overraskelse, for det havde vi glemt alt om.

10/2 2011 Vi tog bussen sammen med Tina og Torben til Palmitos park, der ligger lidt oppe i bjergene. Det er en stor park med mange forskellige dyr, den ligger flot midt i et bjerglandskab. Vi så et fantastisk delfin show, så Tina og Torben fik set delfiner. Det var utroligt at se, hvad de kunne træne delfinerne til at gøre. Bagefter så vi et falkeshow, det var flot at se falkene flyve op i bjergene, og hvordan de kom tilbage igen. Det er en stor park, og man kan meget let få en dag til at gå deroppe, tiden fløj af sted, og inden vi fik set os om, skulle vi med den sidste bus tilbage. Tina havde læst om parken hjemmefra, det var godt, for ellers var det nok ikke et sted, vi havde taget hen. Om aftenen spiste vi på ”De tre musketerer”. Det er en rigtig hyggelig restaurant, der ligger oppe ved et lille butikscenter, vi havde fået den anbefalet af nogle andre danskere, vi mødte. Vi sluttede af med mexicansk kaffe, det er et helt show at se, hvordan den bliver tilberedt, til sidst bliver der hældt noget brændende væske ned i kaffen. Kaffen smagte rigtig godt.

9/2 2011 Det var nu Pers tur til en maveomgang. Så Per blev på båden, mens Susanne nød sol terrassen på hotellet sammen med Tina og Torben.

8/2 2011 Vi sejlede en tur sammen med Tina og Torben. Vi sejlede op langs kysten mod nord. De ville gerne have set delfiner; og først på turen var der næsten ingen vind, så mulighederne var gode; men de var ikke lige, hvor vi var. Efter frokosten kom vinden pludseligt, og vi havde den igen imod på vejen tilbage. Vi havde en dejlig sejltur i solskin og blå himmel, vi kunne lige skimte Tiede ude i horisonten med en ring af skyer omkring, vi kunne se der var sne på toppen.

7/2 2011 Spiste morgenmad på hotellet sammen med Tina og Torben, der var et lækkert morgenbord med alt, hvad man kunne ønske sig, så vi kunne springe frokosten over. Vi tog bussen til Puerto Morgan, så vi kunne vise dem byen. Vi var inde at få en kop kaffe på en af restauranterne på havnen. Der oplevede vi en meget speciel servitrice, hun virkede fornærmede på os, måske fordi vi kun skulle have kaffe? Hendes opførsel var nærmest komisk, da hun hev menu kortene ud af hænderne på os, og Torben fik aldrig den kage, han havde bestilt. Vi kunne ikke lade være med at grine af hende. Da vi skulle tilbage med bussen, var der nærmest kaos ved busstoppestedet. Der var rigtig mange mennesker, og forholdene er meget upraktiske. Busserne skal bakke ind midt i menneske mængden for at kunne vende, og der kommer også almindelige biler kørende midt på pladsen. Det lykkedes os dog at komme med. Om aftenen spiste vi i båden, vi havde købt nogle gode bøffer i Puerto Morgan.

6/2 2011 Hygge dag sammen med Tina og Torben. Var om aftenen ude at spise på en kinesisk restaurant, bagefter spillede vi Trivial persuit.

5/2 2011 Vi havde en rolig nat i ankerbugten. Da vi skulle have ankeret op næste morgen, sad det meget godt fast, det har sikkert kilet sig ind under en klippe. Vi prøvede at få det fri ved at sejle frem med båden; men det resulterede i, at ankerholderen knækkede ærgerligt; men ankeret kom fri.  En anden gang vil vi dykke ned, hvis vi ikke kan få det op. Men nu er der jo ikke noget, der er så galt, at det ikke er godt for noget. Vi havde jo heldigvis mødt Klaus klinikassistentens kæreste, som lavede ting til både i rustfrit stål. Så vi ringede straks til ham, og ham mente godt, han kunne lave det. Om eftermiddagen kom vores venner Tina og Torben til et hotel lige ved siden af havnen. Vi havde købt ind, så vi kunne lave mad til dem i båden, det blev ikke så sent, da de havde været oppe kl. 02. Det var dejligt at være sammen med dem igen.

4/2 2011 Simrad manden kom allerede kl. 9.30, og de havde fået VHF radioen til at fungere dejligt; men det havde også taget sin tid. Vi sejlede, så snart han var gået, og satte kursen mod ankerbugten ved Arguineguin syd for PuertoRico. Vi havde en god vind igen imod os, og måtte sætte første reb. Vi nåede anker bugten ved 13.00 tiden, hvor vi kastede ankeret ved siden af en dansk båd, der hedder Passion. Therkild som ejermanden hedder, besøgte os i sin gummibåd. Vi fik en hyggelig eftermiddag sammen med udveksling af oplevelser. Therkild havde sejlet 4 år i Middelhavet, han havde mistet sin kone for 2 år siden, og sejlede nu alene. Han er vild med at sejle, og vil have Passion liggende fast på Canaria øerne til at sejle i om vinteren, og så har han lige købt en anden båd, han kan sejle i om sommeren i Danmark.

3/2 2011. Om formiddagen tog vi bussen til Morgan, som er en lille by oppe i bjergene, Der stod en stor flok norske turister og skulle med bussen, så buschaufføren var helt overrasket over så mange, der skulle med. Der er en flot bustur derop, det bliver hurtigt mere grønt. Selve Morgan er ikke noget særligt; men byen ligger skønt oppe i bjergene, hvor der er dejligt grønt omkring den. Vi gik et stykke op af en vandre rute, hvor vi kunne se byen lidt oppefra, desværre turde vi ikke tage hele turen, da vi forventede, Simrad manden ville komme om eftermiddagen. Da vi kom tilbage til havnen, kom Birgit og Arne Mikkelsen og besøgte os, det er nogle af Pers forældres venner. Det var rigtig hyggeligt. Desværre måtte Susanne gå kl. 15.30, da hun skulle nå bussen til tandlægen, hvor den anden krone skulle på. Der var forsinkelser, så hun var først tilbage
Kl. 20.30. Simrad manden kom heller ikke denne dag; men da Per ringede, lovede de, han ville komme fredag kl. 10.00. Vi har godt nok hørt, at når spanierne siger mañana(i morgen), betyder det ikke i morgen; men en eller anden dag, og det passer vist meget godt.

2/2 2011 Vi turde ikke gå så langt væk fra båden, hvis ham fra Simrad ringede, at han var der; men han kom ikke. Vi måtte selv ringe at høre hvorfor, det var fordi de ikke havde fået et specielt kabel, de skulle bruge til den; men i morgen. Så det blev en lave alt mulig dag, og en bade dag, vejret var lige til stranden.

01/02 2011 Tog til Las Palmas, hvor vi gik ud til Simrads distributør, der ligger langt ude på havnen, der var nok 5 km. at gå. Vi havde VHF radioen med, så de kunne se det nye bundkort ikke virkede. De beholdt radioen, for at se, om de kunne få det til at fungere, og ville så aflevere den til os i Puerto Morgan dagen efter, hvis de ikke kunne få det til at virke, ville vi få pengene tilbage. Vi så bagefter den gamle bydel af Las Palmas, hvor vi gik gennem gågaden, og så katedralen. Det var en pæn gågade med gamle huse; men ikke noget specielt. Vi var tilbage i Morgan ved 18.00 tiden igen, hvor vi nød der ikke var den samme larm af biler som i Las Palmas.

31/1 2011 Der var røget en skal af Susannes krone, så hun måtte til tandlægen igen. Det er noget, der kun sker en gang ud af hundrede, så hvor uheldig kan man være. Den ødelagte krone blev taget af, og der blev taget nye mål til kronen, for de gamle var smidt ud. Desværre gik det lidt ud over tanden, så nerven ikke er så godt beskyttet mere.
Per havde imens besøg af et par fra Nykøbing roklub.

30/1 2011 Fulgte med i forberedelserne af dem, der skulle ro over Atlanten, robåden lå næsten ved siden af vores. Den danske klinik assistent hos tandlægen var forbi med regningen på kronen fra tandlægen, så den kan blive sendt til ”Danmark”. Vi kom i snak med hendes kæreste Claus, der lavede noget af rust frit stål på en tysk båd.

29/1 2011 En slappe af dag, hvor vi gik lidt rundt i byen. Vi fik læst i de bøger, vi lånte af Jenny og Jan Erik. De er skrevet af Jussi Adler Olsen, og titlerne er Flaskepost fra P og Fasandræberne, spændende bøger man ikke kan slippe igen.

28/1 2011 Tog bussen til playa de Tauro, hvor der gik en vandre tur fra, ind i en kløft. Vi havde svært ved at finde stien, da der var ved at blive bygget en del i området. Vi måtte spørger os frem, og fik at vide, vi skulle gå imellem to orange plastik hegn for at komme til stien. Vi kom først igennem en campingplads. Derefter fulgte vi et vandløb, hvor der efter den anden dags megen regn, løb en del vand. Flere gange krydsede vandløbet stien, hvor vi måtte træde på sten for ikke at få våde fødder. Det var en dejlig tur, hvor vi hele tiden havde den klukkende lyd af vand, og der var en livlig fuglesang. Der var grønt omkring vandløbet, og vi havde udsigt til bjergene, hvor der var en del specielle klippeudformninger. Der er mange huler i klipperne her på Gran Canarie i forhold til på La Gomera. De er kommet pga. gaslommer dannet under vulkanudbruddet, som der må have været flere af her. Vi spiste vores frokost på nogle store sten i vandløbet. Pludselig kom vi til en dør med pigtrådshegn udenom, det så lidt mystisk ud, vi fandt en anden sti, hvor vi kunne komme igennem. Der var sat store pile på nogle sten og stod park; men alt så meget forladt ud. Der var lavet nogle flotte buer i mursten, hvor der var startet på en sti i meget flotte sten støbt i cement, der kun gik nogle få meter opad. På en sten var der tegnet et kort over parken, som den skulle have set ud. Vi går ud fra, det er et projekt, de har opgivet at få færdigt. Det var lidt trist at se, for vi fik mange ideer til, hvad der kunne laves der.

27/1 2011 Per tog tidligt til Las Palmas, han skulle have sat et andet bundkort i vores VHF radio, der har det med at fyse fast en gang imellem, så den er ikke helt til at stole på. Imens fik Susanne gjort rent, vasket tøj og været på udsalg. Per var tilbage ved 14.30 tiden, og fandt desværre ud af, at det nye bundkortet ikke virkede, så han fik straks ringet til dem igen, og de skulle se på det i næste uge. Om eftermiddagen besøgte vi et dansk/ engelsk par Jan-Erik og Jenny. De ligger fast i havnen, og er hernede hver vinter, om sommeren bor de i et lille hus på vestkysten i Danmark. De har sejlet rundt i Caribien i 4 år. Det var hyggeligt at snakke med dem, så tiden løb stærkt, så den blev næsten 21.00 før vi fik lavet aftensmad.

26/1 2011 Franskmanden kom om morgenen over til os med en dvd fra en tur på antarktisk, hvor han havde sejlet for nogle år siden. Det var nogle flotte billeder, der var lagt ind, og med god musik i baggrunden. Den skulle vi have som tak for vores dvd. Vi havde købt et vandre kort over Grand Canaria. Der fandt vi en tur, der gik fra udkanen af Morgan. Vi gik nordpå i ca. 200m. højde med udsigt udover havet hele tiden, det var et tørt område, mest med små buske. Vi kom igennem en bananplantage, hvor der også var plantet nogle blomsterbuske. Vi så et meget stort krybdyr under en busk, vi var lidt i tvivl om det kunne være en leguan, vi ved der findes på øen; men den var for hurtig væk til, vi rigtig kunne studere den. Turen endte ved playa de Veneguera, en lille bitte strand, hvor der kun kom dem, der vandrede dertil, her spiste vi vores medbragte frokost. Vi mødte to par fra Belgien på stranden, som gav os nogle fif til gode vandreture på øen. Det var hyggeligt at snakke med dem. Turen gik af samme vej tilbage. Vi prøvede at finde en anden vej det sidste stykke; men den gik kun til fyrtårnet, der gik ingen vej nedad.

25/1 2011 Vi fik nogle kraftige regnbyger med torden i løbet af natten. Der kom også nogle byger i løbet af dagen, og det blæste kraftigt. Vi gik rundt i puerto Mogan imellem bygerne. Vandet stod ofte i store skyld indover dækmolen. Vi så en bil blive skyllet af vejen, så den fik revet sin venstre bagskærm og kofanger af. Vi holdt i løbet af dagen en del øje med en båd, der lå for anker. Det så noget risikabelt ud, for hvis ankeret ikke holdt, ville den støde ind i klipperne. Det var en franskmand, der ejede båden. Trods en skadet hånd, tog han sidst på eftermiddagen ud til båden i sin gummibåden, og fik den sejlet i havn. Der stod mange folk på kajen og fulgte ham, og da han nåede i havn, blev der klappet af ham. Per optog hans indsejling i havnen på video, som han brændte over på en dvd, han kunne få. Det blev han meget glad for.

24/1 201 Vi sejlede med kurs mod puerto Morgan kl. 8.30, og var der omkring kl. 9.30. En flot morgen sejllads, hvor vi både kunne se solen og månen. Havnen ligger flot mellem de mange smukke huse, der er i byen. Susanne skulle have sat sin krone på, og tog bussen kl. 11.00 til Maspalomas og videre med taxa til El Tablero. Desværre skulle der lægges lidt mere porcelæn på siden af kronen, så hun kunne først få den på kl. 17.00. Ventetiden blev brugt til at se på byen, som ikke er noget særligt. Butikkerne ligger meget spredt rundt i små gader, og der er ikke så mange af dem; prisniveauet er noget lavere end i turistbyerne. Byen ligger flot med udsigt udover bjergene midt på øen, og havet på den anden side. Modsat de andre byer vi har været i, var det svært at finde et sted at få noget frokost. Det lykkedes dog i en lille cafe, hvor man kunne få deres egne specialiteter til 3 euro. Tandteknikkeren var helt benovet over, Susanne kunne bruge så længe på at gå rundt i byen og omegnen; men tiden var faktisk gået hurtigt. Per havde imens fundet ud af, hvor vandet kom ind i forkahytten. Det var to skruer i frontlugen, der var gået løse, så de blev skruet fast og tætnet godt. Grunden til der kun kunne komme vand ind, når stævnen var under vand, er fordi der er en kant, der går udover. Dejligt problemet blev løst.

23/1 2011 En bygedag, hvor vi fik lavet lidt ved båden mellem bygerne. Vi fik bl.a. vendt ankerkæden om, så den nye og længste kæde kom øverst, og så fik vi skiftet samleleddet, som så noget rustent ud. På kaj kanten var der et hold fotografer, der imellem bygerne, prøvede at tage billeder af modeller, der præsenterede tøj. De var radmagre og måtte have klemmer i tøjet, for at det kunne tage sig pænt ud. Godt der ikke skulle tages billeder bagfra.

22/1 2011 Vi fandt ud af, det var syningen, der var gået op i den strop, der holder sejlpinden på plads. Så den blev syet godt og grundigt fast igen. Samtidig blev sejlposen syet, hvor syningen til lynlåsen var gået op. Vi undersøgte båden godt og grundigt for, hvor der kunne komme vand ind, når vi sejler på bagbord halse; men vi kunne ikke blive klog på det. Om aftenen var vi på skype med Sine, Maja, og Susannes mor. Sine og Maja fik installeret skype på Bodils computer, og vist hvordan hun skulle, så vi fremover kan komme på skype med hende. Bagefter var vi på skype med John og Gerda i Caribien.

21/1 2011 Vi sejlede kl.8.00 med kurs mod havnen i Morgan. Vi havde som sædvanlig først ingen vind. Vi så en flok delfiner, som var let at se på det blanke vand. Først da vi kom til accelerationszonen, fik vi igen meget vind. Selv om vi nu tog den modsatte vej, var vinden vendt, så den også denne gang var imod os, og vi måtte sejle på kryds. Pludselig opdagede vi, at en sejlpind var ved at falde ud, vi prøvede at rede den ved at tage storsejlet ned; men desværre var vinden så kraftig, så det rykkede meget i sejlet, og sejlpinden landede i havet, bare ærgerligt. Vi kunne heldigvis godt sejle foruden den. Vinden tiltog mere, og vi måtte tilsidst sætte andet reb. Selv om vi ændrede kurs, blev vinden ved med at være imod os rundt om den sydlige del af øen. Vi fik desværre igen lidt vand ind i forkahytten i bagbord side, når der var vand på dækket. Vi besluttede at sejle til Puerto Rico istedet, hvor vi kender Enrigue i bådudstyrsbutikken, så vi kunne bestille en ny sejlpind. Vi nåede havnen omkring kl.19.00. Heldigvis kendte vi havnen, da det var blevet næsten mørkt. Vi prøvde både at ringe og kalde havnen på VHF radioen; men ingen reagerede, så vi tog den gamle plads igen. Havnefolkene kom dog straks, efter vi havde lagt til.

20/1 2011 Om formiddagen sejlede vi i gummibåden ind til havnen, og lagde den ved Dana. John havde besøg af sin veninde Heidi fra syd Tyskland, som skulle sejle med ham i 14 dage. Mens Per hjalp John med noget computer, snakkede Heidi og Susanne. Bagefter tog vi sammen i byen. Det var rigtig hyggeligt at være sammen med dem. Vi hilste lige på Ladycat, der lå i havnen, de fortalte de også opkrævede for at ligge for anker. Først ved 14.30 tiden fik vi fragtet varerne tilbage til båden. Sidst på eftermiddagen tog vi gummibåden ind til stranden og fortøjrede den ved en bro. Vi gik en tur i byen omkring havnen. Der var mange hjemløse, der sad ved deres tøjbylt og et tæppe at sove på, et trist syn. Vores indtryk af Las Palmas må siges ikke at være så godt. Vi har ikke set den gamle bydel endnu; men det må blive senere, for vi besluttede at sejle næste morgen.

19/1 2011 Vi sejlede med kurs mod Las Palmas kl. 9.30. Først havde vi ingen vind; men så snart vi kom til accelerations zonen syd øst for Grand Canaria, fik vi en god vind lige imod os, så vi krydsede resten af vejen. Vi måtte sætte 1.reb, da vinden kom op på ca. 10m/s. Lige før vi nåede Las Palmas, kaldte John fra båden Dana os på VHF radioen. Han lå i havnen, og havde hørt fra John og Gerda i Caribien, at vi var på vej. Så er det man tænker, at verden egentlig ikke er ret stor. Vi nåede havnen 18.30, da vi lå ved ankomstbroen, hørte vi fra nogle tyskere, at vi skulle betale 85 euro i fyrtårnsafgift for 30 dage, selvom vi kun skulle ligge, der nogle dage. Det synes vi ikke om, så vi lagde os i stedet ud for anker lige ved siden af havnen, hvor der lå flere i forvejen. Vi fik en rolig nat for anker. Det var egentlig dejligt igen at ligge for anker.

18/1 2011 Vi fik taget båden på land kl. 9.30, den var heldigvis ikke så begroet, så det gik fint med at få den spulet, og set efter. Båden fik bundmaling, hvor den trængte. Per fik skiftet den faste propel ud med vores foldepropel. Han lånte en aftrækker af Enrigue, som har bådbutiken på havnen, han taler godt engelsk, og har hjulpet os med flere ting. Da båden kom i vandet igen, viste det sig, at folde propellen må være justeret forkert, for motoren kunne ikke trække den. Vi blev liftet op igen, og Per fik sat den faste propel på igen. Klokken var nu blevet mange, og ham der førte liften skulle have fri. Enrigue fik overtalt ham til at komme igen kl.18.00, så vi kunne få båden i vandet. Vi takkede ham meget, og han fik 10 euro for ulejligheden.

17/1 2011 Vores mødre blev hentet kl. 11.30 uden for hotellet. Vi synes alle ugen var gået alt for stærkt. Det var ikke uden en lille klump i halsen, vi vinkede farvel til dem. Om eftermiddagen skulle Susanne til tandlæge igen, og få gjort klar til kronen, det tog sin tid; men blev gjort grundigt. Om natten var det Susannes tur til at få en maveomgang.

16/1 2011 Bente var ikke blevet helt frisk, så hun blev i lejligheden. Susanne og Bodil gik tur rundt i byen om formiddagen, og om eftermiddagen på stranden i Puerto Rico. En strand med meget fint sand, vi nåede i vandet to gange, og det var bare dejligt. Per fik imens ordnet noget ved båden, og snakket med nogle andre danskere, der lige var kommet i deres båd. Om aftenen var Bente blevet rask. Vi havde for en sikkerheds skyld bestilt bord på Oscar igen. Så denne gang kunne vi alle fire gå ud at spise. Vi fik alle røget tournedo, som Per havde fået dagen i forvejen og rost meget. Det smagte også rigtig godt med majs og bagt kartoffel til, til dessert tog vi is med jordbær, som de havde stående og simre midt i restauranten. Godt mætte allesammen gik vi tilbage til hotellet.

15/1 2011 Om formiddagen var vi med vores mødre ud at købe parfume. Bente havde fået maveomgang, så hun blev i lejligheden resten af dagen. Susanne og Bodil gik til playa de los Amadores, og tog sig en dukkert. Der var mange dønninger og midt på stranden var små bitte sten, så det var svært at stå fast, når dønningerne kom, og man sank godt ned i stenene. I udkanten af stranden var fint sand og ikke så store dønninger, så der gik det bedre med at bade. Desværre var Bente ikke blevet frisk til aften, så hun kunne komme med ud at spise. Vi tre andre gik på restaurant Oscar. Et rigtig hyggeligt sted, med en suveræn betjening, og maden smagte bare godt.

14/1 2011 Vi tog vores mødre ud på en sejltur. Vejret var fint med næsten ingen vind; men vi kunne lige have sejlene oppe. Vi sejlede mod nord langs kysten. Vi så en stor flok delfiner springe rundt. Desværre var der flere turist både, der sejlede lige ind i flokken, uden tanke for at tage hensyn til dem, det var blot for at turisterne kunne få nogle gode billeder. Til frokost kastede vi ankeret ud for puerto Morgan, der var lidt uroligt; men vi klarede at få spist frokosten. Vi nød at se øen fra havet med alle de flotte klippe kanter. Vi så også et par flyvefisk. Bente blev desværre lidt søsyg, men bare hun kunne se i den retning, vi sejlede, gik det. Om aftenen lavde vi mad i lejligheden og spiste på terrassen.

13/1 2011 Allerede fra morgenstunden blev Susannes fødselsdag fejret med flag, pakker, mange sms´er og mails. Vi havde fortsat lejet bilen, så vi kørte først til puerto Mogan, en meget hyggelig havn. Den bliver kaldt Grand Canaries Venedig, pga. der er mange kanaler. Her gik vi en tur ved havnen og i byen. Derefter gik turen op i bjergene gennem den lille landsby Mogan. Her er kløfter med frugttræer, bambus og palmer. Vi kom forbi mange store opdæmmede søer, der ligger flot i bjerglandskabet. Vi stoppede ved flere fantastisk flotte udsigtpunkter. Mandel træerne var næsten lige sprunget ud, så de stod i en sky af blomster, der duftede pragtfuldt. Frokosten spiste vi i den højest beliggende landsby Artenara, hvor der er en lille hyggelig restaurant. Desværre var der ikke borde ledige ude, for det var en flot dag med sol fra en meget blå himmel. Vi gik bagefter tur i byen og var inde at se kirken. Herefter kom vi igennem flere flotte kløfter og opdæmmede søer omkranset af pinjetræer. Vi fik kaffen i en lille restaurant lige før La Aldea, hvor der var et lille mini museum af en gammel bolig. De solgte også frugt, og vi smagte deres specialitet, som er blendet appelsin, papaya og banan. Herefter gik turen tilbage. Om aftenen var vi ude at spise. Vi ville have været enten på en fiske restaurant Don Quijote eller Oscar, som vi var blevet anbefalet; men begge restauranter var desværre fyldte, så vi skulle have haft bestil plads. Vi spiste så igen på restauranten ved stranden og fik fisk; men det var en skuffelse denne gang. Så vi gik straks over og fik bestilt bord på Oscar til om lørdagen. Kaffen tog vi på terassen.

12/1 2011 Vi lejede en bil, og kørte mod Maspalomas, hvor vi skulle finde en afkørsel mod Fataga. Denne afkørsel var ikke helt let af finde; men efter nogle omgange rundt i de forskellige rundkørsler, lykkedes det. Vi kørte op i bjergene i starten i et meget goldt områden; men da vi når kløften ved Fataga, bliver det mere frodigt med mange palmer. Vi stopper flere steder ved nogle flotte udsigtspunkter, og går lidt rundt. Vi spiser frokosten ved Tirajana, hvor vi finder en flot beliggende restaurant med udsigt udover bjerge og dale. Efter frokost går turen mod de huler, der fortsat er beboet. Lige før hulerne ligger et museum, som viser historien bag hulerne, det var spændende at se og læse om. Det er meget specielt at opleve hulerne, hvor der både er lagt strøm og vand ind, og der kloakeret. Der ligger også en hyggelig restaurant i en hule, hvor vi fik is og kaffe. Vi gik en tur af stien, der går op langs hulerne, hvor der er små haver og husdyr. På vejen tilbage stoppede vi i Arguineguin, en by lige før Puerto Rico, hvor vi handlede ind i et stort Spar supermarked. Vi lavede mad i lejligheden om aftenen og spiste på terrassen.

11/1 2011 Vores mødre havde bestilt morgenmad på hotellet; men det viste sig, den var uspiselig. Vi tog istedet morgenbrød med til dem, så vi kunne spise sammen på terassen til hotel lejligheden, og blev enige om at fortsætte med dette hele ugen. Om formiddagen var vi rundt at se på byen. Der er mange turist butikker, og flere steder bliver man næsten trukket ind for at købe noget, især i butikkerne langs stranden. Vi ville prøve at finde det hotel, hvor deres guider skulle være på; men det lykkedes ikke. Om eftermiddagen gik Susanne og Bodil(Susannes mor) i poolen ved hotellet, mens Per og Bente(Pers mor) gik en tur. Vi spiste ude om aftenen på en restaurant lige ud til stranden, de havde tilbud på grillet oksekød, der så godt ud, det smagte også godt.

10/1 2011 Vores mødre ankom med bussen til deres hotel ca. kl. 14.30. Hotellet ligget lige ved siden af havnen, så det kan ikke være bedre. Om aftenen spiste vi alle i vores båd, det var hyggeligt at have dem hos os, efter vi ikke har set dem i 8 måneder, nok den længste tid i vores liv. Vi var lidt spændte på, hvordan det skulle gå med at komme ombord, da de jo ikke er helt unge mere. Vi har fortøjret båden med agter enden ind til broen, så vi kunne slå vores bade bro ned, så det gik fint for dem med at komme ombord, selvom de skulle over en bænk ved rettet.

9/1 2011 Fik ordnet båden indvendig, så vi kan være bekendt at vise den frem for vores mødre, der kommer imorgen. Der var mange danske turister, der kom forbi vores båd, og spurgte til turen, det var især nogen, der selv havde båd. Det var meget hyggeligt. Om eftermiddagen gik vi en tur langs en flot sti langs kysten mod nord, der nærmest er hugget ind i klipperne. Vi gik til nabo stranden playa de los Amadores. Sidst på eftermiddagen prøvede vi at skype med John og Gerda, som er nået til Caribien; men forbindelsen var meget dårlig. Vi prøvede at gå over på en lille beværtning, hvor internettet skulle være godt; men der var meget støj af danskere, som sad med øl og snaps. Vi skal lige vænne os til, at der er mange, der taler dansk her i Puerto Rico. Det har vi ikke været vant til på de andre øer, hvor vi har været.

8/1 2011 Tog til Las Palmas med bussen. Det var en lidt trist bustur langs østkysten, hvor vi kørte gennem flere byer og noget industri. Vi havde dog bjergene i baggrunden. Vi så et langt stykke af vejen en fantastisk flot regnbue i meget klare farver, og man kunne se hele buen. I Las Palmas startede vi med at gå til havnen, hvor der ligger flere bådbutikker. Vi fik bestilt et elektronisk søkort over Irland, England og Skotland, som er det eneste vi mangler. Vi gik forbi ankerbugten ved siden af havnen, og så at Ladycat lå der, også en båd vi har mødt i bugten på Gracisa. Vi så derefter et stort flot butikscenter med udsigt udover hele havnen. Der var dog ikke noget af interesse, det var mest modebutikker. Inden vi skulle med bussen igen, fik vi handlet stort ind i et supermarked, da det er noget dyrere i Puerto Rico. Så vi fik fyldt rygsækkene godt op, og fik dem slæbt til busstoppestedet, hvor bussen lige var gået, så vi måtte vente en lille time på den næste.

7/1 2011 Vi startede med at ringe til langtursejler foreningens kontakt person i Puerto Rico, og vi var heldige, for hun kunne anvise en dansk tandlæge lige uden for Maspalomas, hvor vi kunne komme til med bus og taxa. Det viste sig, at det var en tand, hvor halvdelen var knækket, så han anbefalede en krone. Når nu det skulle være, kunne det ikke være et bedre sted at få den lavet, for det er halv pris af derhjemme, og det virker som et godt sted. Heldigvis havde jeg ikke ondt, så jeg kunne vente, til der var en længere tid ledig d. 17/1. Nu vi var kommet til Maspalomas, tog vi en tur ud i den ørken, der ligger lige ved siden af byen ud til Atlanterhavet. Det er et klitlandskab med meget fint sand, og med store bare bakkede områder. Et godt stykke ude i ørkenen, var der en nudiststrand. Selve Maspalomas virker som en hyggelig turist by, med lidt indkøbsmuligheder. Der var mange surfere langs kysten, da der var høje dønninger, de kunne ride på.

6/1 2011 Først på natten tiltog vinden pludselig fra ca.2- 3m/s til ca. 8-10m/s, så det var ud med forsejlet, og motoren blev slukket, sådan gik det i et par timer. Vi går ud fra, vi var kommet ind i en accelerationszone, for vinden lagde sig lige så pludselig igen. Vi kom lidt for hurtigt frem, så vi lod den gå meget langsomt for motor til sidst, så det kunne nå at blive lyst, til vi skulle i havn. Vi nåede havnen kl. 8.30; men måtte vente ½ time på, at kontoret åbnede, da det var en hellig dag for dem. Vi fik spist morgenmaden mens vi ventede. For det ikke skal være løgn sad Susanne pludselig med en tandplump i hånden øv øv ikke igen. Vi fik anvist en plads, som virkede noget urolig, der står ofte en del dønninger ind i havnen. Ved indsejlingen til havnen er rigtig mange turist både, de fleste til at sejle turister ud at se delfiner og hvaler. Vi kom til at ligge ved siden af en Nordmand, der var ved at gøre klar til at sejle til Karibien.

5/1 2011 Skulle mødes med Lene og Henrik fra Hørby ved busstoppestedet kl. 10.30, (de er på ferie i Los Americanos på vestkysten af Tenerife); men de var ikke på bussen. Det viste sig, de havde stået af stoppestedet før, så vi gik hinanden i møde. Vi sejlede ca. kl. 11.00 ud for at se kysten langs den sydvestlige del af Tenerife. Vi havde kun lidt vind agten for tværs, så det blev en dejlig rolig sejllads med sol fra en skyfri himmel. Vi kunne uden problemer side ved bordet i cockpittet og spise frokosten. Da vi nåede ud for Los Christianios, så vi en stor katamaran ligge stille lidt fra os, så vi sejlede ud i nærheden af den, da vi gik ud fra, de så på hvaler. Ganske rigtig, vi så 5-6 Grindehvaler og en lille unge. Derefter sejlede vi lidt mere nordpå, hvor Lene og Henrik kunne se deres hotel. Ved 17.30 tiden satte vi Henrik og Lene af i puerto de Colon udfor Los Americanos. Det var rigtig dejligt at have dem med ude at sejle. Vi satte derefter kursen mod Gran Canaria Puerto Rico. Vinden aftog da solen gik ned, så det blev motorsejllads i starten, vi havde dog stadig storsejlet oppe.

4/1 2011 Sejlede igen igen til San Miguel, havde en fin sejllads, godt nok med vinden imod os; men vi kunne lige holde pynten oppe, så vi havde god fart på. Nåede havnen ca. kl. 16.00, hvor vi fik vores gamle plads igen. Gik derefter en tur langs strandpromenaden.

3/1 2011 Susanne fik kigget Sines bachelor opgave igennem; mens Per fik handlet ind til nogle dage. Om aftenen var vi først over på Andy og Lesleys båd, hvor der blev serveret champagne. Andy havde fødselsdag, det var vi ikke klar over, da vi blev inviteret derover. Bagefter var vi ude at spise sammen, Anette og Krister var også med. Vi var på la Tasca, en rigtig hyggelig restaurant og så endda billig. Vi havde igen en rigtig hyggelig aften sammen, og fandt ud af, vi ville sejle til El Hiero sammen midt i februar.

2/1 2011 Tog bussen op til Las Casetas, og tog vandreturen tilbage til San Sebastian. I starten gik det op op, vi gik mellem flotte klippeformationer, vi kunne flere gange se vand på hver side, og havde udkig over den nordlige dal, som er meget mere grøn end dalen ved San Sebastian, der falder mere regn på den side af bjergene. Vi spiste vores madpakker undervejs ved et udsigtspunkt. Midt på ruten blev vi lidt usikre på, om vi var på rette vej, og gik et godt stykke tilbage op på plateauet, hvor vi havde udkig udover landskabet. Heldigvis kom der en tysk gruppe af vandrere med guide, vi fulgte efter dem  et stykke. Det viste sig, vi var gået af den rette rute i første omgang. Vi gik af smalle stier, som ikke altid var til at se, var en sti. På en bjergside var der mange buske, grønt bunddække og forskellige store kaktusser, det så flot ud. Vi var tilbage i havnen kl. 16.00 lidt trætte i benene.

1/1 2011 En slappe af dag på stranden.