Vores tur 2019 – 2020

Anholt Nykøbing Sj

24/5 20 Det var en meget blæsende dag på Anholt, og om eftermiddagen kom der
en del byger. Vi nåede heldigvis at gå en tur om formiddagen, og
eftermiddagen blev til hygge over en kop kaffe. Om aftenen mødtes de fleste
af sejlerne oppe i fælles rummet på havnen, hvor vi selv tog mad med. Det
blev en rigtig hyggelig aften i godt selskab.

25/5 20 Vi sejlede ca. kl. 9.00 med kurs mod Nykøbing. Vinden havde nu lagt
sig lidt. Vi fik vinden lige bagfra, så fokken blev igen spilet ud, til
modsat side af stor sejlet, efter nogle timers sejlads aftog vinden, og
genakkeren blev sat. Det blev en rigtig fin sejlads, og solen kom hurtigt
helt frem. Vi nåede Nykøbing kl.18.45, hvor vi igen blev mødt med flag,
champagne og jordbær, det varmer virkelig med sådan en velkomst.

Ålborg, Hals og Anholt

21/5 20 Per fik skiftet generatoren til den nye, vi købte i Falmouth og den
virkede. Vi sejlede kl. ca. 10.30 med kurs mod Ålborg. Vi var heldige at
komme lige som Aggersund broen åbnede. Vi havde ingen vind og sol fra en
skyfri himmel, så vi kunne nyde forårs Danmark på en flot solskins dag
undervejs. Vi fik lavet en del af aftensmaden undervejs, så den kunne være
klar til vi skulle møde Sine plus familie i Ålborg. Vi gik ind i Vester havn
i Ålborg og prøvede lige at stå på grunden i indsejlingen; men kom heldigvis
hurtigt fri. Det blev et rigtig dejligt gensyn med Sine, Morten, Viktor og
Ellen, det var bare så skønt at se dem igen, nu var der jo gået meget
længere tid end planlagt (vi skulle have været hjem i april) Viktor og Ellen
kom os løbende i møde og heldigvis må vi godt kramme nu. Vi havde en skøn
aften i båden sammen med dem.

22/5 20 Om formiddagen fik Ellen lige en tur i bådsmand stolen, og Viktor
styrede udenom piraterne. Vi gik en tur i Ålborg sammen, det var dejligt at
se, der var liv i byen og alt var åbent. Vi spiste frokosten sammen i båden,
og så kørte Sine plus familie med kurs mod Stenløse, og vi satte kursen mod
Hals. Vi stødte igen på grund lige ud for havnen; men fik hurtigt sat
fokken, så vind og motor kunne få os fri. Det blæste mere og mere op, og vi
havde vinden lige imod os, det meste af turen. Lige inden vi nåede Hals
begyndte det at regne. Pernille og Kasper (Fra båden Valborg) stod og tog
imod os, da vi kom ind i havnen. Rigtig dejligt at se dem igen. Det blev en
urolig aften i båden; men vinden lagde sig i løbet af natten.

23/5 20 Vi vågnede begge tidligt, og satte kurs mod Anholt omkring kl 07. Vi
havde fin vind mellem foran for tværs og halvvind hele turen, og solen kom
til sidst helt frem. Vi nåede Anholt omkring kl. 14.00. Vi blev modtaget af
alle langturs sejlerne, der lå i havnen, de stod med flag og tog imod os.
Hvor var det dejligt med sådan en velkomst, så er det lige man får en klump
i halsen. Det var skønt at se dem alle igen. Vi blev hurtige enige om at
mødes til en kop kaffe oppe i Sailors house (fælles rummet på havnen). Vi
blev enige om at spise på Kroen om aftenen, hvor Hanni og Søren sørgede for,
der blev serveret stegt flæsk med persille sovs. Bagefter var vi en tur på
Orakel bar.

Fra Falmouth til Limfjorden

14/5 20 Vi fik handlet det sidste ind til sejl turen. Om eftermiddagen gik
vi en tur, først rundt i en flot park, der hørte til universitetet, og
derefter rundt om en stor sø, der ligger lige i udkanten af byen.

15/5 20 Kl. 07 satte vi kurs mod Dover, vi havde det meste at dagen god vind
foran for tværs, det var koldt, og vi kan desværre ikke have cockpit teltet
oppe, når vinden kommer foran, så vi måtte have alt vores sejlertøj på. Til
aften lagde vinden sig, så motoren blev startet. Vi opdagede desværre, at
vores generator igen ikke virkede, heldigvis havde vi haft solskin hele
dagen, så solpanelerne havde fået ladet batterierne op.

16/5 20 Det var en dag uden ret meget vind, og sol fra en næsten skyfri
himmel. Vi sejlede langs den engelske kyst lige nord for trafik separerings
zonen. Per fik igen travlt med at få vores generator til at virke, han fik
den til at køre en time, og solen skinnede, så batterierne blev ladet op.
Det er især vores auto pilot, der bruger meget strøm, men den er rigtig rar
at have på, især når der ingen vind er, hvor vindroret ikke kan klare det.

17/5 20 Vi nåede Dover tidligt om morgenen. Per havde vagten, og blev kaldt
op af Dover coast guard, om han havde set en gummibåd med flygtninge, og han
så en ca. 50 m. fra båden med 10 personer ombord. Vi fik kigget på
vejrudsigter; mens vi havde adgang til nettet, og ud fra dem blev enige om
at fortsætte til Limfjorden. Der var kun lidt vind bagfra omkring 5 m/s, så
vi satte genakkeren, der ikke havde været fremme længe, og så fik vi en
rigtig god sejlads. Sidst på eftermiddagen øgede vinden, så vi satte sejl,
den var stadig lige bagfra, så vi spilede fokken ud til modsat side af for
sejlet. Selv om vi sejlede for sejl, prøvede vi at tænde for motoren, så Per
igen kunne se på Generatoren, og han fik den til at lade i to timer. Vi så
to store hvaler med hvide underkæber, og en sæl.

18/5 20 Vi havde fin vind hele natten agten for tværs, vi fik begge sovet
godt, nu vi ikke skulle høre på motoren. I løbet af dagen kom vinden igen
lige bagfra og aftog. Der var en meget urolig sø, der gjorde, at vi hele
tiden rullede fra side til side, så storsejlet stod og klaprede, så vi til
sidst måtte tage det ned. Så det blev igen for motor. Det lykkedes ikke at
få generatoren til at virke, vi havde heldigvis stadig sol fra en næsten
skyfri himmel, så solpanelerne kunne lade batterierne. Vi sejlede lige ved
siden af trafik separerings zonen, og kom forbi flere boreplatforme. Om
aftenen skulle vi krydse separerings zonen, vi var heldige at ramme et
tidspunkt, hvor der ikke var nogle skibe, hvor vi skulle sejle. Vi skulle nu
ændre kursen lidt, og fik igen sat sejl, og det gik lidt bedre, da den nu
ikke kom direkte bagfra. Vi blev dog nød til at ændre kursen 10 grader for
at det ikke skulle stå og klapre.

19/5 20 Igen en nat uden motor kørende, det giver bare en bedre søvn. Vinden
gik til sidst over til en halvvind, omkring 8-10 m/s, så vi fik en fin
sejlads. Vinden lagde sig i løbet af dagen, så motoren kom på igen. Per fik
nu den geniale ide at sætte en pære på for at omgå regulatoren i
generatoren, og den kunne nu lade lidt. Vi havde igen en flot solskins dag.
Vi har hver dag haft nogle fantastisk flotte sol op og nedgange.

20/5 20 Vi havde en stille nat for motor. Kl. 9.15 nåede vi Thyborøn og
sejlede ind i Limfjorden. Vi havde igen en flot solskins dag, og nød igen at
se det danske landskab. Vi var heldige, at Oddesunds broen åbnede lige som
vi nåede dertil. Vi fortsatte til Nykøbing Mors, her blev vi straks hilst
velkommen af Hans, vi kender fra FTLF.

Falmouth

11-13/5 Vi ligger stadig i havnen her i Pendennis, da det stadig er meget
blæsende fra øst. Diesel standerne på havnene er lukkede, så vi ville få et
problem med at få diesel nok til turen, hvis vi ikke får vind nok. Så vi
klagede vores nød oppe på havnekontoret, der lovede os at undersøge
mulighederne. Det endte med, at en af havnemedarbejderne fik vores dunke
med, og kørte med en trailer til en tankstation om aftenen og fik dem fyldt.
Her i England kan man kun få 10 l. i en dunk på en tankstation, så hvordan
han lige har klaret den, fandt vi ikke ud af; men vi fik fyldt vores dunke
med i alt 130 l. diesel. Det var endda til en billigere pris, end hvis vi
skulle have dem fyldt af diesel standeren på havnen, og den er ikke rød, som
man ellers kun kan få på i havnene her i England. Det vil jeg virkelige
kalde service, han ville ikke gang have noget for sin ulejlighed. Som
vejrudsigten ser ud nu, regner vi med at sejle fredag, hvor vinden vil
begynde at vende. Vi regner med at sejle direkte til Dover, da der ser ud
til at komme et godt vejrvindue over Nordsøen, først i næste uge. Så hvis
vejrudsigten holder, fortsætter vi nok mod Thyborøn, men man ved aldrig med
det vejr. Vi nyder at kunne gå ture rundt i området, og vi har nok fået gået
de fleste ture, der er ud på den tange hvor Pendennis Castle ligger. Her er
virkelig flot, og alt er bare dejligt grønt, det er længe siden, vi har
oplevet det. Vi nyder også at se alle de flotte haver, vi kommer forbi, de
gør virkelig noget ud af det herover. Alt blomster lige nu, og deres milde
klima gør, at de har palmer, og mange af de blomster, vi ikke kan have
stående hjemme pga. frosten.

Falmouth Pendennis

9/5 20 Vi føler os meget velkomne her i havnen, vores nabo kom straks hen og
snakkede med os, og der er et par, der bor i deres båd, vi også fik snakket
med. Om formiddagen gik vi tur rundt i byen Pendennis, der er en forstad til
Falmouth. Det er en hyggelig by med små gader og flere smalle gader med
udkig til bugten. Desværre var det meste lukket, vi fandt en økologisk
bager, der var åben, hvor vi fik et rigtig godt brød, og en fiskebutik, hvor
vi kunne handle fra fortovet. Om eftermiddagen gik vi tur ud til Pendennis
Point, hvor vi kom rundt om Pendennis castle. Det er en rigtig flot tur,
hvor der er gang stier langs kysten. Det er en flot kyststrækning med både
klipper og sandstrand, der var enkelte ude at bade i våddragt, vand temp. er
12 grader. Solen skinnede, så der var mange ude at gå. Her er dejligt grønt,
mange blomster, og da vi gik gennem en skov, havde vi en dejlig duft af
ramsløg.

10/5 20 Formiddagen gik med planlægning af videre sejlads, det ser nu ud
til, vi nok kan sejle videre tirsdag. Der er meget, der skal tages hensyn
til her pga. tidevandet, hvor der kan være op til 5 meter forskel på høj og
lavvande, så det kan give en del strøm, vi helst skal planlægge, vi får med
os. Flere steder kan der også være kraftige strømhvirvler, man helst skal
undgå. Vi skal også lige sikre os, at vi kan få lov at ligge i den havn vi
sejler til, eller at ligge ved en mooring eller for anker. Der er også
problemer med at få diesel til båden, da de steder, hvor man kan få det på
er lukket ned. Dem på havnekontoret vil undersøge mulighederne for os i
morgen.

Om eftermiddagen var vi ude at gå tur, vi gik samme vej som sidst; men denne
gang rundt om voldgravene udenfor Pendennis Castle, og så igen lang kysten
tilbage, en rigtig flot tur, vi var heldige at komme tilbage lige inden, der
begyndte at regne.

Falmouth Pendennis

9/5 20 Vi føler os meget velkomne her i havnen, vores nabo kom straks hen og
snakkede med os, og der er et par, der bor i deres båd, vi også fik snakket
med. Om formiddagen gik vi tur rundt i byen Pendennis, der er en forstad til
Falmouth. Det er en hyggelig by med små gader og flere smalle gader med
udkig til bugten. Desværre var det meste lukket, vi fandt en økologisk
bager, der var åben, hvor vi fik et rigtig godt brød, og en fiskebutik, hvor
vi kunne handle fra fortovet. Om eftermiddagen gik vi tur ud til Pendennis
Point, hvor vi kom rundt om Pendennis castle. Det er en rigtig flot tur,
hvor der er gang stier langs kysten. Det er en flot kyststrækning med både
klipper og sandstrand, der var enkelte ude at bade i våddragt, vand temp. er
12 grader. Solen skinnede, så der var mange ude at gå. Her er dejligt grønt,
mange blomster, og da vi gik gennem en skov, havde vi en dejlig duft af
ramsløg.

10/5 20 Formiddagen gik med planlægning af videre sejlads, det ser nu ud
til, vi nok kan sejle videre midt på ugen. Der er meget, der skal tages
hensyn til her pga. tidevandet, hvor der kan være op til 5 meter forskel på
høj og lavvande, så det kan give en del strøm, vi helst skal planlægge, vi
får med os. Flere steder kan der også være kraftige strømhvirvler, man helst
skal undgå. Vi skal også lige sikre os, at vi kan få lov at ligge i den havn
vi sejler til, eller at ligge ved en mooring eller for anker. Der er også
problemer med at få diesel til båden, da de steder, hvor man kan få det på
er lukket ned. Dem på havnekontoret vil undersøge mulighederne for os i
morgen.

Om eftermiddagen var vi ude at gå tur, vi gik samme vej som sidst; men denne
gang rundt om voldgravene udenfor Pendennis Castle, og så igen lang kysten
tilbage, en rigtig flot tur, vi var heldige at komme tilbage lige inden, der
begyndte at regne.

Over Biscayen til Falmouth

5/5 20 Vi sejlede så snart solen var stået op. Vi havde en rigtig god vind
omkring 10 m/s bagfra, så vi spilede Fokken, og så kom der god fart på
båden. Vi fik nogle byger; men også lidt sol indimellem. Der var nogle høje
dønninger, så båden rullede en del. Vinden aftog i løbet af dagen, og til
sidst måtte vi tage stor sejlet ned, da det hele tiden stod og klaprede pga.
dønningerne. Vi sejlede forsat med fokken ude. Per opdagede at motoren ikke
ladede batterierne, han prøvede først at trykke stikket længere ind på
generatoren, da det var det, der hjalp sidst; men desværre ladede den kun i
kort tid efter. Vi turde ikke stoppe for motoren, da start batteriet ikke
kunne blive ladet op.

6/5 20 Vi fik en fin nat for motor og med fokken ude. Per lå det meste af
dagen og rodede med generatoren, han fik den til at virke flere gange; men
desværre kun i kort tid. Heldigvis skinnede solen, så vi fik ladet
batterierne op med solcellerne. Vi fik besøg af delfiner flere gange i løbet
af dagen. Vinden aftog mere og mere. Vi fik en stille nat, hvor dønningerne
havde lagt sig lidt, det gør det noget lettere at få sovet.

7/5 20 Per havde i nattens løb fundet frem til en anden løsning for at få
generatoren til at virke, så det blev afprøvet, og vi troede lige, han havde
løst problemet; men efter en time stoppede den igen med at lade. Vi havde
heldigvis igen en dag med solskin. Vinden lagde sig helt, så vi sejlede til
sidst på et helt blankt hav med bløde dønninger.

8/5 20 Vi nåede Falmouth ved 9 tiden, og selvfølgelig regnede det, vi var jo
kommet til England .På vej ind i flodmundingen blev kaldt af Border Control
(grænsepolitiet), der bare lige skulle sikre sig om, hvem vi var, og hvor vi
skulle hen, de var vældig flinke og gav ingen problemer. Da vi nåede havnen,
kaldte vi på vhf radioen og blev straks tildelt en plads. Vi ligger i Port
Pendennis i yder havnen, der er også en inder havn, hvor man kun kan komme
ind, 3 timer før og efter højvande. Trods det var overskyet, kunne vi
alligevel nyde den flotte udsigt udover bugten. Vi gik begge op på
havnekontoret, og blev hilst velkommen. Her er heldigvis ikke så stramme
restriktioner, som vi har været vant til, vi må begge gå i byen, og rundt i
byen. Det virker til at være en rigtig hyggelig by. Vi kommer nok til at
ligge her en uges tid, da de lover kraftig vind fra øst i hele næste ude.

A Coruna. Vi begynder art sejle over Biscayen 5/5

30/4 – 4/5 20 Vi ligger fortsat i A Coruna. D.2/5 blev udgangs forbuddet
lempet, så nu må dem over 14 år og under 70 år gå i en radius på 1 km. fra
hjemmet fra kl. 6-10 og igen fra kl. 20-23. Dem over 70 år må så gå fra kl.
10-12, og om eftermiddagen er det børn under 14 år. Så det blev straks
benyttet, hvor var det skønt at se liv i byen igen. Især den første aften ,
vi kunne komme ud at gå, var der en hel fantastisk stemning, og så gjorde
det, det kun bedre, at det var en rigtig lun sommeraften. Folk var fortsat
gode til at holde afstand og mange havde mundbind på.

Hvis vejrudsigterne holder, sejler vi i morgen tidlig, der ser ud til at
være et rigtig godt vejrvindue over Biscayen, vi ved endnu ikke om vi sejler
til Falmouth eller Cherboug, det afhænger helt af vinden. Lige nu ser det ud
til at blive Falmouth

A Coruna

26-29/4 Vi er fortsat i A Coruna, vi venter på, at nogle kraftige lavtryk
skal passere Biscayen, før vi sejler videre. Vejret er meget skiftende med
sol og byger. Det er dog lykkedes af få vasket tøj og tørret det. Det er
dejligt at kunne komme i byen, og ”heldigvis” ligger supermarkedet et stykke
fra havnen, så man kommer igennem den gamle bydel af små snørklede gader,
hvor det kan lykkes en at gå flere omveje, før man når til super markedet.
Det er en flot by, med store flotte pladser, nu næsten menneske tomme, og
små hyggelige parker. Der er et engelsk par på broen, vi har snakket noget
med, de havde lige fået gjort båden klar, og planen var at skulle se
Galicien; men det satte virussen en stopper for, så nu venter de på, der
bliver lukket mere op, for de ønsker ikke at sejle hjem. Der er også en
anden båd, hvor der bor et par, indtil ejeren af båden kan kommer herned. Vi
mangler gå turen op til toiletbygningen, som vi havde i Gran Tarajal, så nu
er det lige før vi skændes om, hvem der skal gå op med skraldespanden.
Vejret gør også, at vi ikke går som meget ude. Vi får læst meget og der er
fortsat gang i hækleriet. Vejrudsigterne bliver studeret flittigt, de
skifter for hver dag, så vi mangler noget mere stabilt, før vi kan sige,
hvornår vi sejler videre. Heldigvis er der en lille butik på havnen, der har
været åben en af dagene, hvor vi kunne få et nyt hjul til vores fiskestang,
der ikke kunne holde til den sidste fisk, vi fangede en stor tun, så nu er
det skiftet, vi kunne også få det rigtige oliefilter til motoren.

På vej til A Coruna

22/4 20 Vi fik tanket diesel. Vores bestilte varer kom ikke i går aftes som
lovet; men først her til aften; men vi havde, så vi kunne klare os. Det er
noget andet at skulle bestille sine varer og så på spansk; men vi fik da
næsten, som vi havde bestilt.

23/4 20 Vi sejlede tidligt med kurs mod Ria de Muros, i starten var der ikke
meget vind; men den kom i løbet at formiddagen; men desværre lige imod; da
vi skiftede kurs direkte mod Ria de Muros kunne vi lige holde den oppe for
sejl. Vi måtte sætte første reb, da vinden lå på 18-20 knob. Sidst på
eftermiddagen, lagde vi os ind i en ankerbugt Ensenada de San Francisco i
bugtens nordsiden. Vi lå her sidst, vi var forbi, og vidste det er et godt
sted at ankre. Vi fik en skøn aften for anker med sol i cockpittet lige til
omkring kl. 21:30.

24/4 20 Vinden lagde sig helt til natten, så vi rullede noget rundt pga.
dønningerne. Vi sejlede videre med kurs nordpå. I starten havde vi ingen
vind; men den kom hurtigt, og da vi rundede Cabo Finisterre øgedes den til
op mod 18-20 knob, så vi satte igen første reb, og kunne lige holde den oppe
for sejl og ved hjælp af motoren. Vi blev enige om at gå ind i bugten ved
Camarinas sidst på eftermiddagen, hvor vi også har ligget før, en godt
beskyttet ankerbugt. Her lå en hollandsk båd for anker.

25/4 20 Vi fik en rolig nat for anker, og satte tidlig om morgenen kurs mod
A Coruna. Det blev en grå og diset dag uden ret meget vind, så det blev for
motor hele dagen. Undervejs fandt Per ud af at moteren ikke ladede
batterierne. Det er rigtig skidt da vi er afhængige af at kunne lade
batterierne under vejs. Vi nåede A Coruna sidst på eftermiddagen, hvor vi
kaldte havnen, og fik en god plads inderst i havnen. Vi blev taget imod af
en irer, der var meget snaksalig, vi blev informeret godt omkring
forholdene. Toiletbygningen var lukket, så vi må klare det i båden. Her må
en af os gå ud at handle, vi fik et papir på, at jeg (Susanne) måtte gå i
byen. Jeg kunne godt nå at komme i byen inden lukketid. Det var helt
mærkelig at gå rundt i A Coruna, vi tidligere har oplevet som en livlig by
med mange mennesker på cafeerne. Nu mødte jeg kun få på vejen til
supermarkedet. Ud fra vejrudsigten, ser det ud til, vi skal ligge her mindst
en uge, da der vil komme nogle kraftige lavtryk indover Biscayen. Mens
Susanne handlede ind kikkede Per på generatoren og fandt et stik der sad
løst, da det blev sat rigtig på plads ladede generatoren igen.

Kurs mod nord

13/4 20 Vi sejlede ved middagstid, da vi derved ville undgå at komme ind i
store bølger længere mod nord. Vi sejlede først op langs østkysten af
Fuerteventura, en flot kyststrækning; men meget gold. Vi havde vinden imod
os, men der var ikke så meget af den; men nok til vi lige kunne gå for sejl.
Da vi kom fri af kysten, kom der en del vind; men den lagde sig igen, da
nåede lidt op af østkysten på Lanzarote. Vinden lagde sig helt til natten,
så det blev for motor.

14/4 20 Om morgenen kom vi fri af Lanzarote, og vinden vendte. Vi havde
vinden ind agten for tværs, og den lå mellem 8-10 m/s, så vi havde god fart
i båden. Solen skinnede fra en næsten skyfri himmel. Natten gik fint fortsat
med god vind, og det lykkedes os at få sovet lidt på skift, selv om det
altid er svært at få sovet den første nat.

15/4 20 Igen en dag med vinden ind agten for tværs og solskin. Udover et par
æg på gulvet gik alt fint.

16/4 20 Vi fik nu vinden ind lige bagfra, og fik spilet fokken ud til den
anden side. Vi havde frygtet lidt, at vi ville få høje bølger over 3 meter,
da vejrudsigten sagde, at vi ville ligge lige på grænsen; men det oplevede
vi ikke. Der var store bløde Atlanterhavs dønninger, der ikke gav nogen
problemer. Om natten blæste det op, og på et tidspunkt var den oppe på 17
m/s; men det gik fint, og vi havde heldigvis fået sat 1. reb til natten. Vi
var lige oppe at surfe ned af en dønning med 13 kn, hvilket nok er rekorden
for vores båd. Vinden lagde sig igen til omkring 8-10 m/s, hvilket er en
rigtig god vindstyrke, når vi har vinden bagfra, det gør båden kommer godt
igennem dønningerne.

17/4 20 Igen en fin dag med god fart i båden. Vi havde nogle flotte sol op
og nedgange undervejs. Per så en skildpadde og vi havde selskab af delfiner

18/4 20 Vinden lagde sig helt til natten, så det blev for motor, indtil vi
nåede Cascais. Da vi nåede Cascais, blev vi kaldt op af coast guard, og vi
fortalte dem, at vi havde en aftale med havnen om, at vi kunne komme ind og
få diesel og vand på båden. Vi måtte ikke sejle derind, før vi havde en
aftale med politiet, der skulle stå ved broen, før vi fik lov at ligge til.
Vi fik et nr. på vhf radioen vi kunne kalde på; men ingen svarede, vi
prøvede også at ringe til dem med samme resultat. Vi ringede så til havnen,
der sagde det samme. Vi bad til sidst hende på havnekontoret om at kontakte
dem; men hun kunne heller ikke få fat på dem. Vi havde hørt noget om, at de
ikke var til at kontakte i weekenden?. Vi fik at vide, vi godt måtte ligge
os ind for anker og vente; men da vi gerne ville videre, blev vi enige om,
at vi godt kunne klare os med det diesel og vand, vi havde. Vi fik hældt
noget diesel på båden fra de dunke, vi har på dækket. Vi havde set så på
flere forskellige vejrudsigter, vi nu kunne hente ned på nettet, og det så
ud som om, vi godt kunne nå til Galicien med det vejrvindue, der var, da
vinden ville gå i syd igen mandag. Vi ville godt nok få vinden imod os; men
der skulle ikke være så meget af den, og der skulle først komme store bølger
om 3 dage. Så vi satte kursen mod nord, det gik fint i dagtimerne med kun
fokken ude og motoren på, vi havde selskab af delfiner flere gange. Om
natten kom vinden lige imod os, og den øgedes til omkring 8 m/s, så vi kunne
kun holde en fart på 2-3 knob med motoren kørende, da vi også skulle kæmpe
os mod bølgerne. Per så i løbet af natten, at vejrudsigten var ændret, så de
store bølger vil komme før, så vi blev enige om at vende om.

19/4 20 Vi havde set, der lå en dansk båd Saga i ankerbugten ved Cascais, og
nu så vi, den var på vej mod nord, så vi kaldte den på vhf radioen. De var
på vej til Leixoes ikke langt fra Porto, hvor de havde fået en mail om, de
godt måtte ligge for anker i havnen ud for marinaen der, så vi blev enige om
at følge efter dem, da vi godt kunne nå derop inden vejret ændrede sig. Så
vi satte igen kursen mod nord. Vi havde en fin vind hele dagen foran for
tværs og med solskin. Vi kan godt mærke det er blevet noget koldere her mere
nordpå, så vi må have sejler tøjet på.

20/4 20 Natten gik fint, vinden lagde sig dog helt sidst på natten, hvor
motoren blev tændt. Vi nåede Leixoes omkring kl. 7, og blev kaldt op at
Leixos VTS som overvåger havnen, hvor vi fik besked på, vi ikke måtte sejle
ind. Chris fra båden Saga prøvede at forklare dem, han havde en mail med
godkendelse om, at de måtte ligge for anker i havnen; men den godtog de ikke
lige. Vi skulle vente på, de fik talt med politiet. Vi fik igen set på
vejrudsigter, og nu så det ud til at de store bølger lod vente på sig, og vi
ville få vinden ind bagfra igen med 8-10 m/s, så vi blev enige om at
fortsætte nordpå. Nu ærgrede vi os over, vi var vendt om i nat; men
heldigvis så det ud til, vi kunne nå til Baiona, hvis vi kunne få god fart
på derop. Chris ville vente på, om de kunne komme ind, da han havde sin
kæreste med, der ikke havde sejlet så meget. Vi fik senere at vide, de måtte
parlamentere næsten 1 time med politiet før de kom ind, og de mente ikke vi
havde fået lov, da vi ikke havde en forhånds aftale. Vi ringede til Calle
undervejs, og fik ham til at ringe Guardia civil og havnen, og han kunne
melde tilbage om, at vi kunne komme til at ligge i havnen i Baiona, så glade
var vi. Det gik fint med at komme derop, vi holdt en gennemsnits fart på 7,5
knob med hjælp fra motoren, vi havde vinden ind lige bagfra, og fokken
spilet til modsat side af storsejlet. Vi fik et ordentlig regnskyl lige
inden vi kom til Ria de Vigo; men vi havde heldigvis cockpit teltet oppe, så
alt ikke blev vådt. Vi måtte have storsejlet ned, da vinden pludselig
vendte, og vi kunne ikke lige bomme pga. teltet; men det gik også, og så
sejlede vi kun for fokken resten af vejen. Vi blev kaldt op af Vigo VTS da
vi kom ind i Ria de Vigo, der først sagde, vi ikke kunne komme i havn; men
godt ankre; men da vi fortalte, vi havde fået lov at komme i havn, fik vi
ok. Da vi kaldte havnen, kom der straks en ud og hjalp os med at lægge til.
Vi fik bare et papir i hånden, vi kunne udfylde og aflevere dagen efter. Det
var bare så godt at komme til at ligge ved en bro, og vi kunne få strøm og
vand. Efter aftensmad og et par glas vind, var vi klar til at gå til køjs.

21/4 20 Skønt at sove en hel nat uden at blive vækket efter 3 timer, for at
skulle holde vagt. Havnefogeden og en fra politiet, tror vi nok, kom ned til
os på broen om formiddagen. Det er en rigtig flink havnefoged, vi kunne få
lov at ligge her, så længe vi ville, vi måtte bare ikke gå i land, vi kan
også komme op i toilet bygningen, vi skulle bare kontakte ham, når vi ville
op og bade. Vi fik afleveret en indkøbs seddel, og fik at vide, det vil
blive leveret sidst på dagen. Så var det tid til at få ordnet kahytten, og
vasket tøj. Heldigvis blev det solskins vejr, og der var en god vind, så
tøjet tørrede hurtigt. Vi ligger rigtig flot med udsigt udover borgen, og
byen.

Gran Tarajal

4/4 – 12/4 20 Vi ligger fortsat i Gran Tarajal, hvor tingene ikke har ændret
sig. Dagene går hurtigt trods vores begrænsede muligheder. Vi er nu løbet
tør for poler middel, så nu er der tid til at få lavet noget kreativt, og
jeg har fået hæklet lidt, og fået knyttet halskæder, og fået lært Isabel at
knytte. Selv om vi ikke må stå flere at snakke sammen, har vi dog tilladt os
at spise sammen med Isabel og Calle (fra den tyske båd overfor os) et par
gange. Vi har fået gjort båden klar til den lange tur, og alle stuve pladser
er fyldt op med proviant, så vi kan klare os en måned. Der er blevet gået
nogle ture til Hiper Dino eller Euro Spar, så armmusklerne er trænet. Der er
hentet diesel i dunke, på den nærmeste tankstation, så vi skulle have til
ca. 8 dages sejllads. Per har været i masten, og set efter om alt er ok, og
motoren har fået skiftet olie.. Nu er det allerede over en uge siden, vi var
lige ved at sætte kursen hjemad, og vi har nu planer om at gøre det igen.
Der er igen et vejrvindue, hvor vi skulle få vinden med os de næste 6 dage,
som vi regner med, det tager for at nå til Cascais. Hvis vejrudsigten ikke
holder, har vi muligheden for at stoppe ved Lagos på Algarve kysten. Vi kan
tage vejrudsigter ned dagligt, og vi får andre vejrudsigter fra Lars, fra
båden Osborne. Denne gang har vi fået grønt lys for at kunne komme til
Cascais (på kysten ud for Lisabon) og få diesel og vand på, og så regner vi
med at ankre op der, og vente på et godt vejrvindue. Herefter vil vi sejle
til A Coruna, hvor vi har fået lovning på at kunne komme ind i havnen, men
ikke i land. Så her kan vi ligge og vente på et godt vejrvindue over
Biscayen. Vi vil sejle i morgen til middag, hvis vejrudsigten stadig holder.

Planlægning før turen går hjemad

29-30/3 20 Tiden går trods de begrænsninger, vi er udsat for. Vi er fortsat
i gang med at få gjort båden klar til turen hjem. Vi har stadig meget glæde
af vores tyske ven Calle, der kan spansk og hans pige Isabel, der også kan
portugisisk. De har hjulpet os rigtig meget. De fik sørget for, der kom en
bil med vand i dunke til haven, så vi nu har vand nok til hele turen hjem,
samt at der kom en bil til havnen, hvor vi kunne få byttet vores tomme
gasflaske. Vejret er godt, og her er flere farvestrålende fisk i havnen, der
bliver studeret grundigt, og vi har flere gange ser rokker i havnen, to
forskellige arter, den ene mener vi er en StingRay med dens hale, den anden
er vi mere usikker på. Der er indimellem også en flot solnedgang, der kan
nydes.

01/4 20 Vi er begyndt mere intens at studere vejrudsigter, da der lige nu
ser ud til at være et godt vejrvindue mod nord, hvor vi kan få vinden med
os, det meste af vejen. Vi har kontaktet Lars fra Osborne, der nu er hjemme,
han har erfaring med at tyde vejrudsigter fra han arbejde i søværnet, så han
vil godt være vores sparing omkring vejret.

2/4 20 Ud fra vejrudsigten planlagde vi, at vi ville sejle d.03/4. Så vi fik
handlet det ind, vi manglede, og gjort båden klar, og vejrudsigterne blev
studeret igen og igen. Desværre så den sidste vejrudsigt, vi så på inden
sengetid, ikke så god ud som tidligere, så det kneb lidt med at få sovet.

03/4 20 Det første vi gjorde, var at se på vejrudsigterne igen, og det så
fortsat ikke så godt ud, som først antaget. På den ene model, vil komme et
kraftigt lavtryk ved Casacais i Portugal, lige som vi vil nå frem. Hvis vi
bare havde kunnet komme ind i en havn, ville vi ikke have problemer med at
sejle, og så ligge at vente der, til et bedre vejrvindue; men alle havnene
er lukkede pga. Corona.

Vi fik Isabel til at kontakte havnemyndigheden i Cascais for at høre om
muligheden for at komme ind at tanke diesel, og vi vil forhåbentlig få en
bekræftelse; men først om nogle dage. Vi kontaktede selv havnefogeden i
Murros i Galicien, hvor vi tidligere har ligget, da vi ved han er god til
engelsk. Han kunne fortælle, at vi godt kunne komme ind at få diesel og vand
på båden, og så kunne vi høre politiet, om vi måtte komme op at handle.
Vores plan er at sejle direkte til Cascais, få tanket og så sejle videre til
Galicien, da der er mange gode ankermuligheder i de mange fjorde, og så
ligge her og vente på et godt vejrvindue over Biscayen.

Efter igen at snakket med Lars og Calle omkring vejret og så lige tjekke
vejrudsigten igen besluttede vi ikke at sejle, vi vil vente på et mere
stabilt vejrvindue.

Fortsat karantæne

26 – 28/3 20 Dagene går trods karantæne, og der sker da lidt indimellem. I
onsdag kom der en ambulance og flere politibiler til havnen, fordi der var
mistanke om en mand, der havde corona virus, på broen overfor os.
Toiletterne blev derefter desinficeret, så vi ikke kunne bruge dem i to
dage. I torsdags kom sø redningsbåden ind med omkring 40-50 flygtninge, der
var kommet over med en gummibåd(se billede), det er svært at forestille sig,
hvordan så mange mennesker har kunnet side i den, og de har nok været mindst
2 døgn undervejs. Der var flere ambulancer klar, politifolk og telte sat op
til at modtage dem; det var mest unge mænd, og nogle af dem så ikke ud til
at være mere end 14-15 år. De blev alle kørt væk i to busser. Dagene går
hurtigt trods karantænen. Vi får lavet noget på båden hver dag, som vi nok
ellers ikke havde fået ordnet. Vi er ved at gøre klare til at kunne sejle
hele vejen til Danmark, hvis ikke havnene lukker op igen, så der er blevet
henkogt mad, vi får købt ind så lagerne er fyldte. Det er dejligt, vi må gå
i byen, og vi har kunnet gå flere gange i byen på en dag, uden vi er blevet
stoppet. Bare man kommer tidligt i byen er der ikke kø; men venter man til
efter kl. 11.00 kan der være en lang kø, folk er flinke til at holde en
meters afstand i køen. Det er en tom by at gå igennem, især strandpromenaden
virker utrolig tom med alle de lukkede cafeer og restauranter.

Karantæne

17/3 – 24/3 Der er ikke sket så meget siden sidst jeg skrev. Vi er fortsat i
karantæne, hvor vi lige må gå ud at handle en af gangen, desværre har vi
ikke en hund, for man må godt gå tur med hunden. Vi har heldigvis et godt
stykke til super markedet, så vi får rørt os lidt, og et stykke op til
toiletbygningen. Vi snakker godt sammen med de andre på broen, og heldigvis
er der en tysker, der både kan tysk, spansk og engelsk, der kan hjælpe os
med det spanske, vi ikke er så gode til, selv om vi prøver at lære det. Vi
ligger på en ”yogabro”, hvor flere af os der ligger her, laver yoga på broen
på skift. Vi skulle have været hjem d.30/3; men flyene vi skulle hjem med er
lige blevet aflyst. Vi ligger i en havn, hvor man ikke kan efterlade båden i
længere tid, og vi må ikke sejle til en anden havn, så vi er lidt låst fast.
Vi tænker nu, vi vel vente på vejret bliver, så vi kan sejle helt hjem; men
det kræver bare, der er nogle havne undervejs, vi kan stoppe i. Så vi ser
tingene an. Vi lider ingen nød og alle er søde og rare. Det er noget af en
kontrast først at opleve byen under karnevallet, og nu hvor alt er lukket.

Fuerteventura ferie sammen med min søster og hendes mand

9/3 20 Vi fik besøg af Susannes søster Marianne og hendes mand Bjarne, der
er på ferie her på Fuerteventura i en uge, hvor de har lejet et værelse i
Gran Tarajal tæt på havnen. Rigtig dejligt at se dem igen.

10/3 20 Om formiddagen var vi rundt for at se Gran Tarajal. Det blæste noget
om eftermiddagen, så vi kørte over til Costa Calma, en strand der ligger
lidt syd for Gran Tarajal, her var mere læ. Her er en flot udsigt udover
kyststrækningen, og vandet var turkis blåt. Her var sten i strandkanten; men
når man var kommet forbi dem, var der lyst sand.

11/3 20 Vi tog Marianne og Bjarne med ud på en sejltur. Vi sejlede først
længere ud fra kysten i håbet om at få set delfiner eller hvaler; men de
havde ikke lyst til at komme forbi. Vi havde en god vind, og sejlede bare
for fokken. Vi ankrede op i bugten ved Tarajaleo, hvor vi spiste frokost,
bagefter hoppede Marianne og Susanne i vandet fra båden. Solen skinnede det
meste af tiden, der var kun nogle små lette skyer, og vinden lagde sig helt.
Vi måtte sejle for motor tilbage til havnen. Vi spiste ude om aftenen, på en
af restauranterne på strandpromenaden. Vi havde regnet med at skulle se
karnevals optog om aftenen; men enten var det i en anden by, eller også var
det aflyst pga. Corona virussen.

12/3 20 Vi kørte mod nord til Pargue Natural El Jable, (Dunas de Corralejo),
der strækker sig 10 km. langs kysten med beigefarvede sandklitter, og et
flot turkis farvet hav. Vi fandt et sted, hvor dønningerne ikke var så
kraftige, hvor vi tog en dukkert, vi var tæt på nogle klipper, og så mange
fisk i vandet. Et pragtfuldt sted uden liggestole og cafeer, bare sandstrand
så langt øjet rækker og med udsigt til Lanzarote, og solen skinnede fra en
skyfri himmel. Vi kørte bagefter til El Cotilla på nord vestkysten en rigtig
hyggelig by, her var høje dønninger, der slog ind mod kysten i flotte høje
skumsprøjt, her er også en flot sandstrand; men pga. dønningerne var der
ikke til at bade. Vi fandt en fiskerestaurant med flot udsigt, og maden var
rigtig god. Vi kørte videre til Playa de Valle midt på vestkysten, hvor vi
havde set, der skulle være nogle havbassiner. Vi kørte ind midt på øen, og
kørte af hårnåle sving ud mod vestkysten, det sidste stykke af turen af
krusvej. Desværre var det ikke muligt at komme ud til bassinerne, hvor der
var skilte om, det var privat; men det var også højvande og dønningerne stod
ind over bassinerne, så vi kunne alligevel ikke have badet i dem; men flot
så det ud. Nu vi var i bil, kørte vi til et super marked Hiper Dino i Gran
Tarajal for at handle stort ind til båden, vi kørte ned i deres parkerings
kælder, hvor vi havde en del problemer med at komme rundt med bilen; men det
gik.

13/3 20 Om formiddagen var Marianne og Susanne rundt i byen for at shoppe.
Her så vi karnevallet var blevet aflyst. Om eftermiddagen gik vi ad en
vandretur op af et bjerg mod Las Playitas, en meget goldt område; men en
flot udsigt udover byen og kysten.

14/3 20 Vi kørte til Moro Jable og tog på stranden her, hernede er en 28 km.
lang beige farvet sand strand med turkis blåt vand. Her er der ligge stole
på stranden; men dog holdt i beige farver, og ikke langt fra stranden er der
mange shopping muligheder for turister, cafeer og restauranter. Der var lidt
høje dønninger, man lige skulle over, når man kom ud i vandet, og Marianne
blev slået lidt omkuld. Vi spiste frokost på en af restauranterne på strand
promenaden. Vi gik herefter tur rundt i området. Vi så på nettet, at Canaria
øerne vil blive lukket ned pga. corona virussen mandag, så vi overvejede
meget, hvad vi skulle gøre; men da det indebar vi kun måtte være på båden,
og lige måtte gå op at handle, blev vi enige om, det ikke betød så meget,
hvor vi var.

15/3 20 Vi vågnede op til en lidt mærkelig dag, hvor vi fandt ud af, at alt
allerede var lukket ned pga. Corona virus, og vi blev mødt af Guardia Civil
på vej op til toiletbygningen; men der var ikke problemer med at komme
forbi, da vi sagde vi lå i havnen. Marianne og Bjarne kom ned i båden, som
de har gjort hele ugen, og vi oplevede heldigvis ikke problemer med det; men
vi kunne heller ikke komme andre steder. Nabo båden, der var fra Østrig,
havde ikke hørt noget omkring restriktionerne, så de blev noget overraskede,
da vi fortalte om dem. De havde regnet med at skulle op på en strand
restaurant at spise; men alt var lukket. Heldigvis fandt Mariane og Bjarne
ud af, der ikke var problemer med at komme hjem med deres fly i morgen.

16/3 20 Da vi havde hørt militæret ville blive sat ind, tog Marianne og
Bjarne allerede i lufthavnen fra morgenstunden, så de ikke kom ud i nogen
problemer med at færdes i byen. Vi oplevede ikke den store forskel fra dagen
før. Vi var i byen for at handle, og der var ikke nogen problemer og fint
med vare at få. Vi blev lige stoppet på vej ned til havnen; men da vi sagde
vi havde været ude at handle og boede i båden, var der ikke problemer. Vi
fik snakket en del sammen med de andre på broen, nu vi er i ”samme båd”J, og
blev enige om, vi måske kunne lave noget barbecue sammen.

Gran Tarajal Karneval

8/3 20 Om formiddagen en tiltrængt rengøring af båden. Om eftermiddagen
til børnekarneval, der var mange utrolig flotte dragter, og børnene lavede
et godt show, trods mange af dem ikke var ret gamle. Det var en utrolig varm
dag, og der var igen kommet calima, dog ikke så slemt som sidst.

Gran Tarajal

4/3 20 Om formiddagen, hvor det var næsten vindstille, fik Per dykket ned
for at se på forholdene under vandet. Han fik skrabet lidt skidt af
propellen og renset loggen, alt så fint ud dernede. Efter flere forsøg på at
komme på havnekontoret for at få lov at betale, lykkedes det om
eftermiddagen. Vi fik fortalt, at Ian vil kigge efter båden, når vi er
hjemme; men det var ikke nok med at få hans navn, tlf. nr. og adresse, de
skulle også have hans pasnummer og en underskrift, selv om de godt kendte
ham. Vi havde i Las Palmas købt en ny større pumpe til båden, der tænder
automatisk, hvis der kommer til at stå vand i dørken, og vi havde købt noget
specielt maling til den skridsikre del af dækket, der efterhånden var blevet
godt slidt. Så vi trak i arbejdstøjet. Per fik taget den gamle pumpe ud, og
det var ret heldigt, vi havde købt en ny, for slangen studsen til den gamle
var revnet. Ledningerne fra den gamle var ikke kraftige nok til den nye; men
de var heldigvis til at få oppe i byen selvom det ikke er ligetil at
bestille 10m 4kv. kabel i grå og blå farve på spansk, men det lykkedes.
Susanne fik vasket dækket af, så det var klar til at blive malet.

5/3 20 Ian kom forbi om formiddagen, og fik klaret det med papirerne, og så
fik han set båden, så han ved hvor tingene er, hvis der skulle blive
problemer. Per fik installeret pumpen, og det gik heldigvis fint med at få
trukket de nye ledninger, det kan ellers godt være et problem i en båd.
Susanne fik sat malertape rundt omkring den skridsikre del af dækket, og så
fik vi i fælles skab malet; vi kunne hurtigt se, det ikke var nok med en
gang. Der er stor forskel på at male båd i Danmark og så hernede. I Danmark
tjekker man altid om temperaturen er højere end den min, temp. der skal til
for at male. Her tjekker man om temp. ikke er over den max. temp. man kan
male med. F.eks. måtte dækket ikke være over 35 gr. og når man går på dækket
midt på dagen brænder man fødderne så her må vi vente til sidst på
eftermiddagen inden man går i gang med malingen. Men der er jo rarere at
male i shorts end termokedeldragt..

6/3 20 Vi fik malet dækket anden gang, og bortset fra et lille hælaftryk, er
vi godt tilfredse. Det blæste kraftigt hele dagen, og der stod høje bølger
op på stranden, hvor der var mange surfere, der udnyttede bølgerne. Vi lå
heldigvis roligt i havnen trods vinden.

7/3 20 Der er karneval i byen, der var et optog på strand promenaden kl.
12.00, og bagefter musik på en stor scene hele eftermiddagen og aftenen,
hvor mange festlige udklædte menneske dansede og morede sig, der var mange,
der havde gjort rigtig meget ud af udklædningen. Der var en festlig stemning
i hele byen.

Las Palmas, Fuerteventura

28/2 20 Vi havde ellers planlagt at sejle til Fuerteventura; men bestemte os
for at blive en dag mere i Las Palmas, da vi kunne se, vi godt kunne nå til
Morro Jable, det sydligste af Fuerteventura på en dags sejlads. Vi havde
fortsat mere vi kunne se af Las Palmas. Vi tog til nordsiden af byen, hvor
der er en flot lang strand promenade, og da solen skinnede fra en skyfri
himmel, var der mange mennesker på stranden. Der var også flere ude at bade,
trods bølgerne var ret høje, og der flere steder var hejst gult og rødt flag
pga. høje dønninger, og et sted var der også varslet om brandmænd –
portugisisk orlogsmand, som man helst ikke skal komme i nærheden af. Vi gik
senere langs kysten på østsiden af øen, hvor søen var helt rolig, sjov at se
kontrasten. Vi kom også gennem flere gågader, og en flot scene hvor et
orkester stod og øvede, det lød ret godt.

29/2 20 Kl. 7.00 satte vi kursen mod Fuerteventura. I starten var der ikke
ret meget vind, men den tiltog efterhånden, og vi fik en fin vind foran for
tværs. Vi havde ellers regnet med en halv vind; men vi blev sat af strømmen
og måtte gå tættere til vinden for at holde kursen. Søen var meget urolig,
så vi havde begge en dårlig fornemmelse i maven, og havde ikke lyst til det
store at spise, der var heldigvis blevet skrællet en pose gulerødder, der
godt kunne glide ned. Lige før vi nåede det sydligste af Fuerteventura, og
lige var kommet ind i acceleration zonen, hvor vinden øges med mindst 10 kn
fik vi en tun (Bonito også kaldet shipjack)på krogen. Så det var med at få
båden ned i fart, så Per kunne få den trukket i land, selvfølgelig lige som
vinden var øget til omkring 15 m/s. Heldigvis havde vi lige fået købt et nyt
fiskenet, da vi så det gamle net var blevet helt mørt af solen, så vi fik
tunen op på båden med nettet. Vi havde fået at vide, at vodka i gællerne,
var den bedste måde til at få gjort fisken rolig, og efter to gange med
vodka lykkedes det at få gjort den døddrukken, så vi kunne slagte den. Den
vejede nok 3 kg. Vi havde planlagt at ligge for anker efter Morro Jable; men
søen var fortsat meget urolig, så vi gik ind i havnen ved Morro Jable. Vi
havde ikke bestilt plads, så vi kunne kun ligge på en lidt afsides plads af
havnen, hvor der var morringsliner, ikke alle lige gode.; men det lykkedes
os at komme på plads. Vi nød de gode tun bøffer til aften.

1/3 20 Vi sejlede videre op mod nord langs kysten, hvor vi kom forbi flotte
men meget golde bjerge. Ved middagstid lagde vi os for anker ved Tarajeleo,
her var en del dønninger, så vi rullede noget rundt; men blev enige om at se
det an. Dønningerne lagde sig, så vi blev enige om at blive liggende natten
over. Vandet var klart, så vi kunne svømme ud og kontrollerer, at ankeret lå
rigtigt. Til aften lå vi igen og rullede; men det lagde sig lidt til natten.

2/3 20 Vi hev ankeret op og sejlede til Gran Tarajal, den største marina på
øen. Vi prøvede at kalde havnen; men ingen svarede, så vi fandt selv en
plads. Efter vi havde lagt til, kom der to politibetjente – gaudia civil, og
skulle se vores papirer, senere kunne vi komme op på havnekontoret og blive
chekket ind. Vi fik her at vide, at vi ikke kunne forlade skiber uden, der
var en lokal boende til at se efter skibet. Så vi gik i tænkeboks for,
hvordan vi kunne klare dette, da vi vil efterlade skibet her om en måned.
Heldigvis kom vi til at tale med en af de andre på broen, en fra Irland, der
havde sin båd liggende fast i havnen, han var ikke fast i båden; men kendte
en, der kunne se efter vores båd, Ian der har sin båd liggende i havnen, ham
mødte vi senere. Så dejligt der kom styr på dette.

3/3 20 En lave alt muligt dag, og var rundt at se på byen.

Vandretur Bandama crater

26/2 20 Vi tog bussen til Casas de Bandama, og tog på en vandretur rundt om
et vulkan krater Bandama crater. Det var en rigtig flot tur rundt langs
kraterets kant, hvor man både havde en flot udsigt udover området, og ned i
krateret. Flere steder gik vi i nogle små løse sten, der var lidt tunge at
gå i. Efter vulkan turen tog vi på ”Ruta del Vino”, igennem Gran Canarias
traditionelle vin område, hvor vi skulle komme forbi flere vinmarker, og med
mulighed for at komme ind og smage vinen. Turen var lidt af en skuffelse,
den gik mest langs en asfalteret vej med en del trafik, og vi fandt ikke
nogen muligheder for at komme ind og smage vin. Det skal dog siges, at vi
gik gennem et flot grønt område, og vi så da også vinmarker, selv om de ikke
så ud af meget på denne årstid. Vi kom ud ved La Atalaya ikke langt fra
Santa Brigida, hvor vi fandt et busstoppested tilbage.

27/2 20 En handle stort ind dag.

Sandstorm i Las Palmas (Calima)

22/2 20 Om formiddagen var vi rundt at se lidt mere af Las Palmas, og igen
oppe på markedet. Over middag blev luften fuld af sand. Calima var meget
kraftig.

23/2 20 En dag hvor man helst skulle blive inden skibs, luften var helt fuld
af sand, så vi havde mundbind på, når vi skulle ud at gå. Vi kom dog op på
Sailors Bay, hvor der var gratis internet, så vi kunne komme på Face time
med vores børn og børnebørn. Valborg skulle have været over at spise hos os
om aftenen; men båden lå meget uroligt, så vi dårligt kunne have et glas
stående, uden det væltede, så det endte med vi tog maden over på Valborg,
der ligger længere inden i havnen, hvor der er meget mere roligt. Vi havde
igen en rigtig hyggelig aften sammen.

24/2 20 Nu kunne man igen se hele havnen; men der var stadig sand i luften.
Vi fik vasket båden og skyllet alle fald og skøder.

25/2 20 Nu var himlen næsten hel blå igen, og vinden lagde sig helt ved
middagstid, så Per var en tur i masten med vandslangen, så han kunne få
skyllet hulkilen på masten, vanterne, rulle forstaget og for sejlet. Kl.
14.00 gik vi sammen med dem fra Valborg op i byen for at finde et godt tapas
sted, de var blevet anbefalet. Det var en slags helligdag, så der var mange
mennesker i byen, de fleste klædt ud, da her er karneval. Vi kom forbi et
sted med en stor scene, hvor der var levende musik. Her er det både børn og
voksne, der er udklædte. Vi kom til endnu et marked, og det var her, der var
mange steder, man kunne få tapas. Der var godt fyldt op inde, så vi fandt en
plads ude, hvor vi alle kunne side. Vi bestilte flere forskellige tapas
retter, så vi alle kunne smage, de var på to fade, og vi fik ingen
tallerkner, så vi satte os tæt sammen, så alle kunne nå. Det smagte rigtig
godt.

Der kom hele tiden vandflyvere ind over os, der var ude for at hente havvand
i havnen hvor vandet var roligt. De dykkede ned til vandoverladen og samlede
en ”skovfuld” vand op og fløj så op igen, så de kunne få slukket en brand,
der er på vest siden af øen.

Las Palmas

16/2 20 Om formiddagen besøgte vi Valborg, og ellers en slappe af dag.

17/2 20 Vi tog bussen sammen med Pernille, Lars, Simon og Kasper (på 12 og
11 år) til Firgas. Det var en lidt længere bustur, end vi havde regnet med,
og det gik i hårnålesving opad. Vi tog på den samme vandretur, som vi havde
været på med Anne og Flemming. Det havde været lidt overskyet i Las Palmas;
men her skinnede solen fra en skyfri himmel. Da vi kom ned i dalen, kunne vi
hurtigt se, det var lige noget for drengene. Det var rigtig dejligt at gå
turen sammen med dem, det gør, at man ser på turen med andre øjne, bare
sådan en ting som at de så, der var frøer i vandet, det havde vi ikke set
første gang. Lidt beskidte af mudder kom vi 3 timer senere tilbage til
Firgas.

18/2 20 Om formiddagen var vi på et stort fødevaremarked i nærheden af
havnen, hvor der var mange grøntsags boder, et flot fiskemarked, og også et
kødmarked. Om eftermiddagen sejlede vi i gummibåden over til Marianne og
Benny, det var hurtigere end at gå. Det blev en kort visit, for pludselig så
himlen meget mørk ud, og det begyndte at regne, og vi havde lugerne i båden
åbne; men da vi nåede tilbage til båden, så stoppede regnen, og der var kun
kommet lidt vand. Vi spiste sammen med Marianne og Benny oppe på Sailors Bay
om aftenen, det var rigtig hyggeligt, selv om det var lidt koldt, da der kun
var plads ude.

19/2 20 Det var et noget trist vejr, så dagen blev brugt på hovedrengøring
af båden, og gummibåden fik en tiltrængt omgang, så den blev som ny igen.
Sidst på eftermiddagen, tog vi igen gummibåden over til Marianne og Benny
for at sige på gensyn, da de ville få besøg og sejle tilbage til Mogan
lørdag. Det har været rigtig hyggeligt at mødes med dem igen.

20/2 20 Vi gik over til et kontor, der har med reserveringer af offentlige
havne pladser at gøre for at få bekræftet, om vi har en reservering på
Fuerteventura. Vi havde prøvet via mail; men havde ikke rigtig fået en
endelig beskæftigelse. Vi fik snakket med en, der ville give besked på mail,
og senere på dagen, fik vi langt om længe en beskæftigelse. Efter besøget på
kontoret, fortsatte vi videre over til Las Palmas historiske bydel Vegueta,
og fik set den del af byen, vi kom forbi Columbus hus, der nu er et museum,
samt andre flotte bygninger. På tilbagevejen gik vi af en hyggelig gågade
med levende musik flere steder. Om aftenen var vi over på Valborg og spise,
og havde en rigtig hyggelig aften sammen med dem.

21/2 20 Vi tog bussen ca. 15 km uden for Las Palmas, hvor der ligger en stor
botanisk have, Jardim Canario med gratis adgang. Et rigtig flot sted i et
okkuperet område med sten belagte stier, og flere søer og vandfald. Bestemt
et besøg værd.

Planteskole i Mogan, Maspalomas og Las Palmas

12/2 20 Igen en meget varm dag. Vi gik ud til planteskolen, der ligger i
udkanten af Puerto Mogan, nu havde den åben. Det var spændende at se en
planteskole på disse breddegrader. Vi fik købt nogle potter med basilikum,
og håber de kan klare det på båden. Senere nød vi en dukkert for at blive
kølet ned.

13/2 20 Vi tog bussen til Maspalomas for at gå en tur i ørkenen. Det er
blevet let at komme fra Puerto Mogan efter, der er blevet lavet motorvej, så
man slipper for hårnålesvingene op over bjerget. Der var igen Calima, så
himlen var ikke helt klar. Det blæste mere end, vi havde regnet med i
Maspalomas, der stod høje bølger ind på stranden, og der var sand flugt. Vi
tog turen rundt, så vi undgik at have vinden mod os, når vi skulle tilbage
langs stranden. Vi kom først forbi en sø, hvor vi kunne se nogle hvide
storke. Herefter kom vi ind i ørkenen, og blev mødt af en flok kameler, der
transporterede turister. Ørkenen er et nudist område. Der er mest mænd der
ofte stiller sig frem på sandtoppene. Vi undgik ikke helt at få sand imod
os; men så snart vi nåede ned til stranden, havde vi vinden i ryggen, og det
var rart at gå på noget vådt sand.

14/2 20 Vi satte kursen mod Las Palmas. I starten havde vi ingen vind, men
efter vi kom forbi Arguineguin tiltog den, men desværre lige imod os. Vi
ændrede kursen 10 grader og kunne have for sejlet ude, det kunne give lidt
ekstra fart sammen med motoren. Langs hele sydkysten var vinden imod, da vi
ændrede kursen mod nord havde vi en halvvind, men så lagde den sig helt, så
det blev for motor resten af turen. Der var indimellem en meget urolig sø
pga. strøm. Vi var heldige at få den sidste plads i havnen takket være Lars
og Pernille, der havde sørget for, der blev holdt en plads til os, man kan
ikke reservere en plads i havnen på for hånd. Simonn og Kasper kom over til
ankomst broen og hilste på os, senere kom Pernille over, og lige overfor
ankomst broen lå Marianne og Benny. Vi fik anvist en plads langt ude, så der
er et stykke at gå ind til toiletter mv..

15/2 20 Vi fik om formiddagen handlet ind, og om eftermiddagen var vi oppe
at se mere af byen, der er en flot park lige overfor havnen.

Puerto Mogan

8/2 20 Kl. 10.00 sejlede vi fra Puerto Rico sammen med Anne og Flemming. Vi
havde planlagt en dag på havet for til sidst at sejle til Puerto Mogan. Der
var ikke meget vind, og solen skinnede fra en skyfri himmel. Vi sejlede et
godt stykke ud for at komme ud, hvor havet bliver dybt, og med bedre chancer
for at se delfiner og hvaler. Det varede heller ikke længe, før vi så nogle
store delfiner, vi regner med var store Atlanterhavs delfiner, der kom tæt
på båden, de så ud til at være i gang med at jage efter føde. Lidt senere så
vi en del skumsprøjt forude, og sejlede over for at kigge, og her kom vi tæt
på en stor flok spættede delfiner, der i lang tid svømmede rundt om båden.
Det er bare så dejligt at opleve delfiner på så nært hold, det gør bare en
så glad at se på, hvordan de leger omkring båden. Senere så vi et stort
blåst fra en hval, og sejlede tættere på, vi så det flere gange, og til
sidst så vi også ryggen af hvalen, vi tror, det var en kaskelot hval. Jeg
fik så sagt, at nu mangler vi bare at se en skildpadde, og kort efter så vi
en skildpadde svømme ved siden af båden. Midt på eftermiddagen nåede vi
Puerto Mogan og fik en god plads i havnen. Først på aftenen gik vi rundt i
havnen, og kom forbi en anden dansk båd. Det er en dele båd, hvor 5 par
skiftes til at være i båden. Det var Marianne og Benny, der var i båden, og
dem kender vi, fra sidst vi var af sted. Så det var rigtig hyggeligt at
hilse på dem igen.

9/2 20 Vi gik rundt i byen, og var ude ved en planteskole, vi var blevet
rådet til at se; men den havde lukket søndag. Om eftermiddagen var vi ved
stranden, der var godt fyldt; men der var plads i vandet til en dukkert.

10/2 20 Vi tog bussen op til Degollada de Tasarte, og tog på en vandretur
derfra gennem Veneguera og til Mogan. Det var en flot bustur op, det sidste
stykke i hårnålesving. Vi kom tæt forbi flotte klipper i røde og grønne
nuancer. Der var mange med bussen, og flere der stod af samme sted som os,
hvor der udgik flere vandreture. Det gik først nedad, til vi nåede ned i
dalen. Det var meget tørt, vi havde hele tiden udsigt til flotte klippe
formationer, og klipper i grønne og røde nuancer. Da vi kom ned i dalen kom
vi til en gammel landsby, der nu var helt forladt, senere kom vi til et
vaskested, de brugte for mange år siden. Vi havde regnet med at spise
frokost i Veneguera, hvor der var to spisesteder; men begge havde lukket,
fordi det var mandag. Vi var ikke de eneste, der havde regnet med at spise
der. Heldigvis havde vi taget nogle müesli bar, og appelsiner med, så det
blev vores frokost, vi spiste inden, vi begav os opover bjergkammen, før vi
nåede ned til Mogan. Bussen holdt i Mogan, da vi kom ned, med en lang kø
foran bussen; men vi kom med på en stå plads. Sidst på eftermiddagen kom
Benny og Marianne forbi. De kendte et sted oppe i byen, hvor der var levende
spansk musik. Der var 3 der spillede både på trompet, guitar,harmonika og
harpe, det gjorde de rigtig godt, og de kunne også synge.

11/2 20 En lave alt mulig dag. Det var meget varmt, så godt med mulighed for
en dukkert.

Vandre og bil ture Gran Canaria

4/2 20 Luften var fuld af sand fra Sahara ”Calima”, og det var meget varmt.
Vi fik besøg af Lene og Jette fra Pers arbejde, der var på en chartertur
hernede, de boede i Maspalomas. Vi havde en hyggelig eftermiddag sammen.

5/2 20 Vi havde lejet bil sammen med Anne og Flemming, og de hentede os kl.
9.00 på havnen. Der var stadig sand i luften, så vi startede turen med at
køre til Arehucas, der ligger lidt nordvest for Las Palmas, hvor der er et
rom destilleri, vi var blevet anbefalet at se. Det er en rigtig hyggelig by
med en flot kirke, der desværre var lukket, og det var parken lige i
nærheden også; men heldigvis var destilleriet åbent. Vi tog på en
rundvisning rundt i destilleriet med en god guide, der havde humor. Vi
sluttede af med smags prøver på deres rom, og vi faldt selvfølgelig for den
dyreste en 18 år gammel rom; men vi synes ikke lige, vi havde plads i båden
til en flaske, man kun kunne få i stor størrelse. Vi kørte herefter til byen
Firgas, hvor vi tog på en vandretur herfra og ned i en flot grøn dal. Vi gik
først en del nedad, og selv om himlen fortsat var præget af Calimaen, var
det alligevel utrolig flot at kigge udover den grønne dal. Da vi kom ned i
dalen, gik vi af en smal sti langs et vandløb, vi blev nød til at krydse
flere gange, hvor vi skulle balancere på sten eller grene for at komme over,
ofte skulle vi også over eller under tykke grene, der lå henover stien. Vi
kom til et flot lille vandfald, og kort herefter skulle vi op af nogle
stejle klipper, hvor der ved to af dem heldigvis var sat tov op, man kunne
holde i for at komme op. Det var ikke altid lige til at se, hvor stien gik,
men Anne og Flemming havde gået turen før, og de kunne nogenlunde huske det
fra sidst. Da vi var på vej op fra dalen, mødte vi en nord mand på cykel,
der ville tage turen ned; men det rådede vi ham ikke til, da vi ikke lige
kunne se, hvordan han kunne få cyklen nedad de stejle klipper, han endte med
at sætte cyklen og gå ned i dalen. Vi mødte ham senere, hvor han var glad
for, han ikke havde taget cyklen ned. Vi endte turen i Firgas, hvor der er
et flot vandløb ned af en gade og flotte dekorerede bænke, samt alle de
Canariske øer støbt i kakler som de er formet med flotte mallerier fra øerne
omkring. Vi endte turen i et stort super marked lidt udenfor byen, hvor vi
fik handlet stort ind.

6/2 20 Vi blev igen hentet kl. 9.00 på havnen og kørte op mod Rogue Nublo
1738 m. oppe, en rigtig flot tur op i bjergene, hvor vi stoppede ved et par
udsigts punkter. Der var stadig Calima; men det blev mindre efterhånden, som
vi kom opad. Vi var heldige at komme til parkerings pladsen før turen op til
Rogue Nublo, inden der kom for mange turister, så der var stadig plads.
Heroppe var der klar blå himmel, når vi kiggede udover horisonten kunne vi
tydeligt se skellet, hvortil Calimaen gik. Vi kom først igennem et stykke
med fyrtræer, og herefter op til et plateau på klippen, hvor vi gik ud til
de to klippe toppe, på vejen op var der nogle specielle klippe formationer,
en lignede en engel med topmave. Vi tog en drikke pause efter klippetoppene
med flot udsigt udover området. Efter vandreturen ville vi have taget en
anden lille vandretur; men vejen dertil var lukket pga. vejarbejde, så vi
tog en længere tur, hvor vi kom op på nordsiden af øen. Vi gjorde et par
stop undervejs, på første stop kunne vi se et tæppe af gule blomster udover
klipperne. Vi kørte op til Sardina på den nord vestligste del af Gran
Canaria, for her ligger en god fiskerestaurant. Naturen heroppe er helt
anderledes end midt på øen, her er store områder , hvor jorden er helt rød,
og her er rigtige marker. Sardina er en lille hyggelig havneby, med en fin
lille strand og en lille havn med kun små både. Der lå en båd for anker ud
for havnen. Vi fik en rigtig god frokost med fiske retter. På vejen tilbage
var vi forbi en forstad til Las Palmas, hvor der ikke bor turister. Der var
en rigtig hyggelig strand promenade med nogle søde bronze figurer. Det var
sidst på eftermiddagen og lokal befolkningen hyggede sig langs stranden.

7/2 20 En lave alt mulig dag

Puerto Rico

29/1 20 Vi fik handlet ind om formiddagen sammen med Pernille og Lars. Kl.
15.30 satte vi kursen mod Puerto Rico på Gran Canaria. Vi havde kun lidt
vind omkring 4-5 knob; men da den kom foran for tværs kunne vi godt sejle
for sejl, og vi havde ikke travlt. Ikke langt fra La Gomera så Per en stor
hval, og lidt senere så vi begge blåst fra en hval og vi så også hvalen,
desværre når vi aldrig at få taget et billede, for det er kun kort tid, de
er over vandet. Da vi nåede syd for Tenerife døde vinden helt, og vi måtte
starte motoren.

30/1 20 Natten gik stille og roligt, der kom lidt skiftende vind, og vi
kunne have for sejlet ude til at give lidt mere fart. Det var ikke så meget,
vi fik sovet; men sådan er det altid, når det kun er en nat, vi sejler. Per
fik selskab af nogle delfiner sidst på natten. De trak flotte striber af
morild efter sig. Vi nåede Puerto Rico ved 7.30 tiden, og lagde os ved
ankomst broen, og ventede på havnekontoret åbnede kl. 8.00. Vi fik lidt af
en overraskelse, da der var lagt 14 euro pr. døgn oveni havneprisen til
strøm og vand, sidst vi lå her var det inkluderet i havneprisen. Vi slappede
af resten af dagen og fik en god middagslur.

31/1 20 Om formiddagen kom Anne og Flemming forbi, rigtig hyggeligt at se
dem, vi fik aftalt vi skulle gå en vandretur sammen næste dag. Om
eftermiddagen var vi rundt i Puerto Rico.

01/02 20 Vi startede med at gå op til, hvor Anne og Flemming har en
lejlighed, derfra kunne vi komme på en vandretur, der gik til playa Tauro.
Vi gik først af en bred grusvej opad, her kom mange på mountainbikes forbi,
samt en gruppe i store ATV-er, der støvede ret meget. Solen skinnede fra en
skyfri himmel, og selv om vi var ca. 7-800 m. oppe, var det meget varmt. Det
var meget tørt, og ikke en gang buskene var grønne, men de var dog ikke gået
ud. Efter et par timer kom vi til en lille vandresti, og her var der kun os.
Det var en flot tur, hvor vi havde udsigt til bjergene og flotte
klippeformationer. Vi fandt et frokost sted med flot udsigt. Herefter gik
det nedad i hårnålesving til en dal, som vi fulgte ud mod kysten. Vi kom
forbi en forladt park, der tidligere havde været et turist sted, der ikke
blev brugt mere. Da vi nåede playa Tauro, tog vi bussen tilbage til Puerto
Rico, den kom hurtigt. Vi havde taget 2½ l. vand med; men vi kunne godt have
brugt mere, så vi fik straks købt mere vand, da vi kom til Puerto Rico. Vi
var lidt trætte i benene, og da vi fik set på skridt måleren, der viste 27
km, kunne vi godt forstå det.

2/2 20 Om formiddagen var vi på marked sammen med Anne og Flemming. Vi blev
inviteret til frokost i deres lejlighed, og havde en rigtig hyggelig
eftermiddag sammen på deres skønne terrasse med udsigt udover havet, samt en
tur i den swimming pool, der hører til lejligheds komplekset. Inden vi gik
tilbage til havnen, så vi en fantastisk flot solnedgang.

3/2 20 Vi gik sammen med Flemming og Anne til Arguineguin. Vi gik først et
stykke på vejen og senere kom vi ud til kysten, hvor vi gik forbi flere
strandområder. Der er lavet meget siden sidst, vi var her. Vi så en leguan
på vej dertil. Efter en tur rundt i byen og på havnen gik vi tilbage. Denne
gang tog vi en sti op til, hvor deres lejlighed ligger i stedet for langs
vejen, det var meget bedre at gå her.

Vandre ture La Gomera

25/1 20 En lave alt mulig dag. Vi så en stor rokke i havnen. Den var nok 1 m
i diameter.

26/1 20 Om formiddagen gik vi en tur ud til fyret og videre ud af kysten mod
nord, det var ikke så langt vi kunne komme. Her er meget tørt; men trods
dette er der flere steder, hvor der blev vandet og dyrket grøntsager. Før
fyret er der nogle flotte boliger ud mod havet, det så ud til, det er her de
rige bor. Om eftermiddagen tog vi imod båden Osborn, en dansk båd med Lars
og Pernille om bord. De havde skrevet til os, om der var plads i havnen. Vi
har ikke mødt dem før; men hørt om dem gennem dem fra båden Valborg. Det var
rigtig hyggeligt at møde dem.

27/1 20 Vi tog bussen op til Las Casetas, og tog en anden vandretur derfra
til San Sebastian. Vi gik først på en sti lidt op og så ned af et bjerg, her
var igen flotte kaktusser mellem buske. Vi kom ned til en meget grøn dal,
hvor der er mange frugttræer, og banan palmer, og der blev dyrket
grøntsager, dejligt at gå i alt det grønne, selv om sidste delen af turen
var på en asfalteret vej. Sidst på eftermiddagen blev vi inviteret over på
Osborn.

28/1 20 Vi tog bussen sammen med Lars og Pernille op til the Degollada de
Peraza og gik vandreturen derfra ned til San Sebastian. De var ikke så vant
til at vandre i bjerge, så vi tog turen stille og roligt. Solen skinnede fra
en skyfri himmel, og det var rigtig dejligt at være sammen med dem på turen.
Den var ikke helt så let at gå af, når man er nybegynder, vi havde husket
den lidt lettere; men de klarede det flot. Om aftenen spiste vi sammen på La
Tasca.

Vandreture La Gomera

22/1 20 Vi tog bussen til Las Casetas, hvor der var mulighed for to
vandreture. To svenske par, der også ligger i havnen, tog den der gik op til
Laguerode 599 m. oppe, og tilbage til San Sebastian. Vi besluttede at følge
efter dem. Det er en vandretur, der ikke er med i vandrebogen eller på
vandrekortet udover med en tynd rød streg. Vi gik først opad af hårnålesving
til vi nåede toppen, derefter var der et stykke, hvor der ikke var de store
højdeforskel. Igen var det en tur, der var forskellig fra de foregående. Her
var der sandsten i røde og gule farver ret flot. Der var tydeligt skel
mellem nord og syd siden af bjerget på, nordsiden var der grantræer, og på
sydsiden kaktusser, agaver og buske. Vi kom til et område med mange
forskellige kaktusser flot så det ud. En rigtig flot tur.

23/1 20 Vi var på museet i San Sebastian, hvor vi kunne få mere indblik i
øens spændende historie. Jeg fandt en frisør og blev klippet, noget kortere
end jeg havde planlag, til gengæld dyrere end hvad jer har betalt tidligere;
men det er svært, når frisøren kun taler spansk; men pyt det gror ud igen.

24/1 20 Vi tog bussen til Arure og gik derfra til Valle Gran Rey. Arure er
en hyggelig lille bjergby, herfra gik der en tur opover det vestlige område.
Vi gik først op til en højslette med udsigt udover havet og dalen Valle Gran
Rey. Der går mange geder frit rundt, der er nogle kuber af sten, hvor de kan
søge læ, her ligger også et gammelt offersted. Dalen her på den vestlige del
af øen virker frodig, her gror en del bananpalmer, og der ligger et stort
økologisk landbrug, der dyrkes i fællesskab. Vi gik ud til et udsigts punkt,
hvor man bestemt ikke skal lide af højdeskræk, det går brat ned, og jeg
skulle ikke stå alt for tæt på kanten. Turens sidste km. går 850 m. nedad i
små hårnålesving nogle gange stejlt nedad. Vi nåede ned ved 16.00 tiden, og
bussen gik først kl. 18.00, så vi fandt en cafe ved siden af
busstoppestedet, hvor der sad to englændere og spillede på guitar og sang.
Der kom efterhånden mange, der havde været ude at vandre, og det endte med
vi alle sad og sang med på de kendte engelske sange, de spillede. Det var
rigtig hyggeligt og dejligt at se, hvordan musikken kan bringe folk sammen,
trods vi kom fra mange forskellige lande. Vi så en flot solnedgang på
busturen tilbage, og det nåede at blive mørkt, da vi skulle igennem
urskoven, vi var glade for, det ikke var os, der skulle køre der i mørke.

Vandretur igennem Barranco del Cabrito

19/1 20 En slappe af dag

20/1 20 Vi tog bussen op til Ayamosa og tog på en vandretur gennem Barranco
del Cabrito. Vi kom forbi flere bjergtoppe , og en klippeformation kaldet
”Stone hand” da klippen ligner en hånd. Det er et rigtig flot område med
flotte klippeformationer, der var grønt med mange kaktusser, agaver og
buske. Vi kom til at misse en vandresti, og kom ned til den forkerte dal,
hvor det gik meget stejlt ned i hårnålesving af en smal sti, hvor der var
små sten, så det var svært ikke at komme til at skride nogle gange. Vi kom
ned i en flot dal, og til stranden Playa del Cabrito, hvor der var et flot
beplantet område, og et lille hotel område. At vi missede stien, gjorde så,
vi skulle over en ekstra bjergkam, ned i en dal og op igen. Så vi var godt
trætte i benene, da vi nåede San Sebastian efter at have skullet over endnu
to bjergkamme. Vi havde flot vejr med kun få skyer, og det er en virkelig
flot tur. Vi gik den samme tur sidst vi var på La Gomera sammen med Annette
og Krister, og gik den samme omvej, så det gjorde os ikke klogere.

21/1 20 Vi oplevede noget så sjældent som en næsten overskyet dag og en
regnbyge, så dagen blev brugt på at se på, hvad vi gør fremover.

Vandretur til det højeste punkt på øen og på Nord øen, samt fest i San Sebastian

14/1 20 En lave alt muligt dag. Sol fra en skyfri himmel, og ingen vind, så
det blev også en bade dag. Der er kommet mere liv på broen, flere er kommer
til de tomme både, fra vores nabo båd hører vi dejlig saxofon musik.

15/1 20 Vi tog bussen op til Pajarito i national parken, og gik op til det
højeste punkt på øen, Garajonay 1487 m.. Der var rimfrost på vejen, så det
må have været i nærheden af frysepunktet om natten, temperaturen var også
kun omkring 8 grader, så vi havde fået ekstra trøjer med. Herefter gik vi en
vandretur ned til Imada en lille by, der ligger 885 m. oppe. Vi mødte, et
ældre dansk par på vej op, de tog hvert år til La Gomera i længere tid for
at vandre. På toppen af Garajonay var der et offer og tilflugts sted, der
skulle være udsigt til de omkring liggende øer; men desværre lå der en
gullig dis udover vandet, måske der var noget sand fra Sahara?, da vinden
var i øst, så det tog udsigten. Når vi kiggede mod nord, var himlen blå. I
starten gik vi af en fin sti i et grønt område, hvor nogle forkullede træer
stak op, det er følger efter en kæmpe brand, der var på øen i 2012 og
ødelage 30 % af urskoven. Vi fandt et flot sted, hvor vi spiste vores
frokost. Herefter begyndte det at gå nedad, det gik ret stejlt nedad af en
stenet sti. Her ændrede naturen sig, til den fauna vi mest ser med
kaktusser, agaver, og små buske, her var nogle flotte klippe formationer. Vi
nåede Imada 1½ time før bussen gik til San Sebastian, det er en lille
hyggelig by. Vi gik ind på byens cafe og fik kaffe og is, her sad et par
danskere, der lige var kommet til øen på en charter tur, og havde lejet en
bil, så vi kunne give dem nogle gode tips om, hvad der var værd at se.
Cafeen blev hurtigt fyldt med andre på vandretur. Bussen hjem gik først til
Santiago, så vi fik en flot lang bustur tilbage.

16/1 20 Igen en lave alt mulig dag. På grund af Pers fod har vi besluttet
kun at vandre hver anden dag. Vi gik ud til en Spar butik, der ligger lidt
udenfor byen, her fandt vi Arabica kaffe, som vi ikke kunne finde i
butikkerne i byen. Om aftenen var vi oppe på festpladsen, der er begyndt en
fest uge, hvor de fejre 50 års jubilæum for San Sebastian.

17/1 20 Vi tog bussen til Las Rosas på nordsiden af øen, hvor vi tog på en
vandre tur herfra til Vallehermoso. Vi gik først af en meget smal sti nedad,
vi kunne se ikke blev brugt så meget, for den var meget begroet. Vi kom helt
i forårs stemning, fuglene sang og der var dug på græsset. Herefter kom vi
til en sti, der gik langs kanten af en bjergside med flot udsigt udover
området og havet. Her er dejligt grønt på nordsiden, og der dyrkes mere på
de små terrasser, der er lavet på siden af skrænterne. Vi kom igennem nogle
små hyggelige byer. Der var også lige en bjergkam vi skulle over, så vi fik
også gået en del opad. Efter vi kom ned fra bjergkammen, kom vi igennem en
grøn dal inden vi nåede til Vallehermoso. En flot beliggende by med udsigt
til bjergene omkring. Om aftenen var der igen fest på pladsen ved havnen.

18/1 20 Det var en rigtig festlig dag i byen, næsten alle indbyggerne var i
deres national dragter, og der var dans og musik alle steder i byen. De
fleste mænd gik rundt med en speciel guitar, og hvis en begyndte at spille,
var der straks flere, der stod omkring, der sang og dansede. Der var dækket
op med borde til alle de lokale, der fik serveret frokosten. Vi gik en tur
op til hotellet Parador, hvor man har lov til at gå i den flotte have, der
er til hotellet og med en flot udsigt udover byen og havnen. Om aftenen var
der to orkester der spillede på pladsen ved havnen, det var igen syd
amerikanske rytmer, vi fik danset til. Musikken varede til kl. 05 om natten.
Vi havde nu fået købt nogle gode silikone ørepropper, så fik sovet lidt.

Vandretur ved Agulo

11/1 20 En lave alt muligt dag.

12/1 20 Vi tog en vandretur fra San Sebastian til Playa de la Guancha. Det
er en tur langs kysten, hvor man kommer forbi to bugte, så den går både op
og ned. Det var en varm tur med sol fra en næsten skyfri himmel. Igen et
meget goldt område. Det er en sten strand, vi kom ned til, og der var et
enkelt hus på stranden, hvor vi kunne se, der var nogen der boede der.

13/1 20 Vi tog bussen til Agulo som ligger i 200 m højde på nordsiden af La
Gomera for at tage en cirkulær vandretur i området. Vi havde læst, det
skulle være en af de smukkeste ruter. Det er en meget smuk bustur, hvor vi
først kører gennem det golde område her ved San Sebastian, så igennem en
tunnel, hvor det bliver lidt mere grønt, og så gennem den sidste tunnel til
nordsiden af øen, der er mest grøn. Solen skinnede fra en skyfri himmel, så
vi fik hurtigt varmen, da den første del af turen gik op til 745 m. højde,
det er rigtig mange trappetrin vi skulle opad. Vi havde hele tiden en flot
udsigt udover Agulo, der skulle være en af de smukkeste byer på øen, hvilket
vi godt kan være enige i. Den ligger meget frodigt bl.a. er der en del banan
palmer. Vi kom først op til udsigtspunktet Mirador de Agulo i 625 m højde,
og efter vi fik gået lidt mere opad, kom vi til Mirador de Abrante i 745 m
højde, hvor der ligger en restaurant, hvor der er bygget et glas parti ud,
så man kan stå med udsigt til alle sider også nedad. Det var lidt
grænseoverskridende at stille sig derud; men flot var det. Vi fik en
velfortjent kop kaffe. Vi fortsatte videre opad, hvor vi kom til et område
med rødt sand, kombineret med grønne buske, det så flot ud. Her fandt vi et
sted, hvor vi spiste vores medbagte sandwich. Herefter gik det nedad, og vi
kom i skygge af bjerget, en flot tur nedad, hvor der var meget grønt, og
hele tiden med udsigt udover havet, og flotte klippeformationer. Vi nåede
tilbage til Agulo en 1½ time før bussen gik, så vi nåede en tur rundt i
byen, samt at få en kop kaffe ved en café lige ved siden af busstoppe
stedet. Om aftenen spiste vi på La Tasca igen, det var igen rigtig godt.

La Gomera og sejltur syd Tenerife

6/1 2020 En lave alt mulig dag. Om aftenen var vi oppe at spise i Kirsten og
Henriks lejlighed. En rigtig fin lejlighed.

7/1 2020 Vi tog en vandretur fra San Sebastian, hvor vi gik lidt nord for
San Sebastian og opad. Var vi fortsat af stien, var vi kommet til
Vallehermoso; men vi vendte om, inden vi skulle ned i en dal. Det var en
rigtig flot tur; men i et noget mere goldt område, end de andre ture vi har
gået.

8/1 2020 Vi gjorde båden klar til at Kirsten og Henrik igen kunne sove der.
Vi fik handlet godt ind om eftermiddagen, så vi havde til sejlturen dagen
efter, hvor vi skulle sejle dem til syd Tenerife, så de kunne komme med
flyet hjem derfra.

9/1 2020 Vi sejlede fra morgenstunden. Vi kom hurtigt ud i accelerations
zonen (en zone hvor vindhastigheden hurtig øges med op til 10 m/s), hvor vi
havde halvvind og kunne holde ca. 7 knob kun med for sejlet ude. Da vi kunne
se, vi var kommet udenfor zonen, gik vi op i vinden og satte storsejlet, og
i det samme fik Per øje på en stor hval, med dens blåst og halefinnen der
dykkede ned. Det kunne være en finhval eller minkhval, men der er vi ikke
sikre på hvilken art der var. Vi kunne se nogle hvide linjer inder munden på
den som skulle være typiske fir finhvalen. Vinden dalede hurtigt,
efterhånden som vi kom i læ af Teide, det hjalp lidt at gå mere nordpå. Så
vi fik set noget mere af vestkysten på Tenerife. Lige før vi skulle runde
det sydlige hjørne, fik Kirsten øje på rygfinnen af en Grindehval. Vi
sejlede tættere på, så vi bedre kunne se den. Den dykkede stille og roligt
op og ned, der så kun ud til at være en. Lige inden vi nåede det sydligste
punkt, satte vi 1. reb, da vi af erfaring vidste, vinden ville øges, og det
gjorde den. Vi fik både vind, bølger og dønninger imod, vi startede motoren
for at kunne komme igennem, da vi kunne se andre, der havde for sejlet blev
presset væk fra kursen. Vi ankom til havnen ved 15.00 tiden. Vi blev vist
over til en plads mellem to både, hvor vi skulle fortøjer med en mooring
line, så vi skulle bakke ind. Det var ikke helt let, dels fordi det er svært
at styre båden, når der bakkes pga. vindroret, og så var der en del strøm i
havnen og ikke ret meget plads; men heldigvis havde vi Henrik og Kirsten
med, der er vant til at sejle, så de hjalp os med at komme på plads. Vi
måtte trække os op langs en nabo båden, så med en kuglefender fremme undgik
vi at ramme den. Det var en udlejnings båd, og dem der var i båden, kom
først frem efter vi havde fortøjret, og var overbeviste om, vi havde ramt
deres båd, og mente vi havde ridset et af deres sceptre. Per tog en
tommestok og målte efter, om det kunne være os, men så højt kunne vi slet
ikke have ramt båden. Det viste sig, det ikke kun var os, der havde
problemer med at komme ind på en plads. Vi måtte over at hjælpe en anden
udlejnings båd, der måtte opgive den anviste plads og sejle over ved den
bro, hvor vi lå, det var godt nok ikke med havnepersonalets gode vilje; men
vi fik dem dog hjulpet på plads. Forhåbentlig kunne vores nabo båd lære lidt
af det. Der lå mange udlejnings både i havnen, vi fik indtryk af, det var
flest russere. Toiletforholdene i haven er ikke særlig gode, der var kun to
dame toiletter, hvor døren ikke kunne lukkes eller låses og kun to bruse
bade med koldt vand. Vi fik gået en tur i byen, der var en del beværtninger
langs kysten, hvor vi satte os og fik en is, her var meget hyggeligt; men
selv byen virkede noget trist.

10/1 2020 Vores nabobåd sejlede tidligt om morgenen, og havde glemt at tage
deres landstrøms kabel af el standeren, de nåede at opdage det inden, de kom
helt ud; så en måtte hoppe i land igen, der var ikke hjælp at hente fra os.
Kirsten og Henrik blev hentet af en taxa kl. 9.00, så vi fik sagt på gensyn
til dem, det har været rigtig hyggeligt at være sammen med dem. Vi sejlede
tilbage til La Gomera, hvor vi stadig havde vores plads. Så snart vi kom ud
af havnen blev vi mødt af en hel flok delfiner dejligt. Der var lidt vind i
starten, den var foran for tværs, så vi kunne klare at sejle for sejl.
Senere lagde den sig helt, så det blev motor sejl lads indtil vi nåede
accelerations zonen ved La Gomera. Her fik vi en halvvind og satte for
sejlet, det var en urolig sø med høje bølger og dønninger. Heldigvis kender
vi havnen, og vidste, der vil være læ for bølger og dønninger, så snart vi
kom forbi molen. Det blæste også godt her optil 12 m/s, men søen var rolig.
Vi kaldte havnen og der stod en havne medarbejder og tog imod os på pladsen,
sikken en service, så vi kom godt i havn.

Biltur nordøen

2/1 2020 Vi tog bussen kl. 10.30 til Pajarita et busstoppested lige i
udkanten af national parken på toppen af øen, hvor der er en urskov. Herfra
gik vi til starten af vandreturen til Hermigua. Det var kun ca. 8 graders
varme, vi var 1350 m. oppe, så vi fik vores ekstra trøjer på. I starten gik
vi igennem skoven, hvor man kommer til at tænke på en troldeskov, der hang
lav ned af alle grene. Det gik nedad, og temperaturen steg jo længere vi kom
ned. Vi spiste vores medbragte mad på et picnic sted på turen. Da vi kom ud
af skoven, kom vi til en restaurant, der lå med en flot udsigt udover
området, så vi benyttede lejligheden til en kaffe pause. Herefter gik det
stejlt nedad, indtil vi kom til et vandfald, der var noget mindre, end sidst
vi gik turen for 9 år siden. Det er en flot tur, i et meget grønt område af
øen, og hele tiden med udsigt til the twin crags (de sidste bøvs af en
vulkan). Vi nåede Hermigua ved 16.00 tiden, ca. en ½ time før der gik en bus
tilbage.

3/1 2020 Henrik fik efter nogen diskussion med udlejeren lejet en bil. Vi
startede med at køre op til et besøgscenter på nordsiden af øen ikke langt
fra Agulo. Her var en have, hvor vi kunne se de planter, man kan finde på
øen, en udstilling over øens historie, og en udstilling af, hvordan de har
boet, her blev vist en video, hvor vi bl.a. hørte deres fløjte sprog sibo,
og hvordan de med en lang vandrestav kunne hoppe fra sten til sten. Vi kørte
videre på øens nordside gennem Vallehermoso, og herfra mod Las Hayas i
udkanten af national parken mod vest. Før vi nåede til Las Hayas gik vi en
kort cirkulær vandretur igen i en ”troldeskov”, indimellem var der en
fantastisk flot udsigt udover området. Vi spiste frokost på en lidt speciel
restaurant ved Las Hayas ”Casa Efigenia”, her kan man vælge en menu, der
består af den mad, de selv kan dyrke, og som tidligere udgjorde en stor del
af deres kost. Vi fik først en grøntsags suppe, og derefter en grøntsags mos
med en Moja sauce til, samt en blandet salat med en del frugt i, til desert
fik vi en slags budding med dessertvin til. Det smagte ok, og vi blev godt
mætte. Vi kørte herefter videre til Valle Gran Rey på sydvest siden af øen,
og gik en tur langs kysten der, hvor der er en lille havn med kun få både,
der lå ved moorings. Vi skulle igen ind midt på øen for at komme tilbage til
San Sebastian.

4/1 2020 En lave alt mulig dag.

5/1 2020 Vi tog bussen op til Rogue de Agando 1100 m. oppe, hvor vi efter et
lille stykke tilbage langs vejen fandt vandreturen til Playa de Santiago.
Det gik først meget nedad, i et flot grønt område med en fantastisk udsigt,
senere blev stien mindre stejl. Vi spiste frokosten ved en kirke. Der var
flere, der tog turen også nogle grupper. Vi havde sol fra en skyfri himmel,
så da vi nåede Playa de Santiago, tog vi en tiltrængt dukkert. Det var
søndag, og vi fik at vide, der kun gik to busser om søndagen, selv om vi
havde en plan, der sagde noget andet. Så vi tog en taxa tilbage.

La Gomera

28/12 19 Efter en dejlig juleferie hjemme, fløj vi tilbage til Tenerife.
Kirsten og Henrik havde boet en uge i båden, mens vi var hjemme, det var
rigtig dejligt at vide, der var nogen på båden til at se efter den. De havde
sørget for frokost og aftensmad til os, hvor heldig kan man være.

29/12 19 Vi sejlede sammen med Kirsten og Henrik til La Gomera. Vi havde en
rigtig fin vind omkring 8-10 m/s, og lave dønninger. Først agten for tværs
senere lige bag fra, så for sejlet blev spilet ud med spiler stagen. Vi
måtte bomme et par gange. Vi havde sol fra en skyfri himmel; men så desværre
ikke nogen hvaler, som vi ellers havde stillet Kirsten og Henrik i udsigt.
Vi nåede havnen ved 14.30 tiden, vi måtte ligge lidt og vente udenfor havnen
sammen med et par andre både. Heldigvis havde vi reserveret plads, og der
kom en gummibåd ud og ledte os ind til den plads, vi havde ønsket os på bro
C, et rigtig fint sted at ligge, her lå vi også sidst vi var her.

Kirsten og Henrik havde lejet en ferie lejlighed til dagen efter, så vi gik
op for at se, hvor den lå. Det var desværre et stykke fra havnen; men ikke
længere end de kan gå.

30/12 19 Om formiddagen gik vi en vandretur fra San Sebastian over mod playa
de la Guancha, det er en tur, hvor man går med udsigt ud over havet, og vi
kunne se over til Teide, La Palma, El Hiero og lige ane Grand Canarie.

Om eftermiddagen flyttede Henrik og Kirsten ind i lejligheden, hvor de blev
godt modtaget. Vi fik handlet ind til nytårs aften.

31/12 19 Vi tog bussen op til the Degollada de Peraza, et udsigts punkt i
ca. 1000 m højde. Herfra gik vi ned til San Sebastian. En rigtig flot tur på
små 10 km, i starten gik vi både op og ned, senere var det bare nedad. Vi
gik på en sti med gode store sten til at træde på. Vi havde næsten hele
tiden udsigt udover havet og Teide. Vi spiste frokosten undervejs.
Nytårsaften spiste vi i båden, kl. 00 var der flot fyrværkeri for hele byen,
herefter var vi oppe på pladsen lige overfor havnen, hvor der blev spillet
levende musik med sydamerikanske rytmer, man bare ikke kan stå stille til.
Der var mange samlet på pladsen i alle aldre, der dansede og hyggede sig
sammen.

1/1 2020 Musikken stoppede først kl.07, så det var ikke så meget vi fik
sovet, så det blev en slappe af dag.

Sejltur til syd Tenerife

10/12 19 Vi stod op kl.01.30 for at sejle til syd Tenerife. Det er en sejltu
på 85nm, man ikke kan klare på en dagssejlads, og vi er ikke så meget for at
komme til en havn i mørke. Det var en flot stjerneklar nat, og månen lyste
for os, indtil til den i en flot rødlig farve gik ned i horisonten. Vi havde
kun meget lidt vind, indtil vi nåede sydspidsen af La Palma. Der tiltog
vinden med nogle kraftige vindstød, og desværre imod os. Vi havde håbet på
en halvvind; men vinden kom mere fra øst. Efter vi havde sejlet forbi
sydspidsen, blev vinden mere stabil omkring 10 m/s nogle gange oppe på 13.
Vi satte første reb, og sejlede i starten kun for storsejlet, senere
rullede vi også noget af for sejlet ud, det gav en del mere fart. Det var en
noget urolig sø, vi fik en del skyl indover båden; men vi kunne heldigvis
undgå skyllene, når vi sad under vores sprayhood. Da vi nåede La Gomeas
nordkyst kom vi i læ fra Tiede, og vinden lagde sig helt. Det var et flot
syn opover Tiede, hvor der for en gang skyld ingen skyer var, og vi kunne
se, der var kommet sne på toppen. Vi fik besøg af nogle delfiner undervejs.
Da vi nåede sydkysten af Tenerife , kom der en del vind igen, og
selvfølgelig lige imod, vi kunne dårlig holde styrefart med motoren, da
bølger og dønninger også var imod, så vi krydsede ind med for sejlet. Vi kom
til en meget overfyldt havn, og kom til at ligge som nr. 3 uden på en fransk
og en amerikansk båd som havde russisk besætning.

11/12 19 Vi startede dagen med et besøg på havnekontoret, for vi var meget
bekymrede over, at vi kun kunne få en plads som 3 båd udenpå, det går bare
ikke, når vi skal efterlade båden. Vi havde ellers fået mail, der bekræftede
at vi nok skulle få en sikker plads. Ejeren af havnen fortalte, der ikke var
nogen pladser, så vi var noget nedtrykte. Så dagen gik med at finde
alternativer, hvis der ikke kom en plads til os. Vi gik en tur rundt på alle
broerne, og kunne se enkelte tomme pladser; men vi kunne selvfølgelig ikke
vide, om det var en andens faste plads. Vi blev ved at klage vores nød til
ejeren, og han kunne kun sige, vi skulle komme igen i morgen tidlig.

12/12 19 Vi startede igen dagen på havnekontoret, og nu kom ejeren og sagde
til os, han nok skulle finde en plads til os; men det blæste rigtig meget,
så vi måtte vente til næste dag med at flytte båden. Vi tog bussen til
nærmeste større supermarked for at få handlet ind til de sidste dage. Der er
nogle små super markeder i nærheden; men det er til turist priser.

13/12 19 Igen startede vi dagen på havnekontoret, og ejeren af havnen, kunne
vi høre, var i gang med at finde en plads til os. Vi fik en plads udenpå en
stor katamaran, hvor vi kunne ligge indtil d. 29/12 19, måske ikke det
bedste sted; men et sikkert sted. Så vi var lettede over ikke at skulle
bruge plan B. Efter at have gjort båden klar til at tage hjem, gik vi en tur
i byen, og ud langs strand promenaden, hvor vi gik langs flotte hotel og
lejligheds områder. Der var skum på bølgerne og dønningerne slog godt ind
langs kysten, så der var ikke nogen, der badede langs kysten. Om aftenen
aftog vinden, og vi kunne nyde synet af fuldmånen.

La Palma

8/12 19 Vi blev hentet af Ulla og Keld kl. 9.30. Vi kørte først ind til
”Hippie” markedet i Llanos. Derefter kørte vi op til observatoriet, der
ligger ved det største vulkan krater på øen, Roque de los Muchachos, vist
nok verdens største. Det er en rigtig flot køretur derop, hvor det går i
hårnåle sving opad de grantræs beklædte bjerge. Oppe ved krateret er der en
storslået udsigt udover krateret. Vi var oppe i 2426 meter, så temperaturen
var kun 8 grader, og det blæste godt, så vi havde fundet vindjakkerne frem,
og Susanne en hue. Vi var oppe over skyerne, og kunne mod øst se en tung
dyne af hvide skyer, mod vest var der blå himmel. Det var flot at se udover
skyformationerne. Vi gik af en vandresti til udsigts punkterne deroppe.
Bagefter kørte vi til Las Tricias, hvor der starter en vandretur ud til
nogle drageblodstræer. Vi stoppede ved et turist kontor, for at få lidt info
om stedet. Det lykkedes os også til sidst at få lidt besked, hende der var
før os, så ud til at skulle have besked om hele øen, og de tog sig begge
rigtig god tid. Der var flere der kom ind, men opgav at få hende på turist
kontoret i tale. Det lykkedes os til sidst at finde hen til en vandre rute,
der gik ned til et stort flot drageblods træ. Det er et flot område med
udsyn udover havet. På tilbagevejen kørte vi ind på en café, der ligger med
flot udsigt udover havet, og hvor vi lige kunne se havnen. Her fik vi en
meget sen frokost.

9/12 19 Om formiddagen tog vi bussen til Los Llanos, hvor vi mødtes med Ulla
og Keld. Vi gik først på marked sammen, og bagefter fandt vi en café på
gågaderne, hvor der var levende musik. Vi fik herefter handlet godt ind, og
Ulla og Keld var så søde at køre os tilbage til havnen med vores indkøb. Vi
fik sagt på gensyn til Ulla og Keld, da vi sejler i nat med kurs mod syd
Tenerife. Det har bare været så dejligt at være sammen med dem her på La
Palma.

Mere La Palma

4/12 19 Vi tog bussen til Los Llanos, og fik set mere af byen. Der er nogle
hyggelige gågader, og nu pyntet godt op til jul.

5/12 19 Om formiddagen tog vi igen bussen til Los Llanos og fik handlet ind
på markedet og i en Euro Spar. Ulla og Keld landede på La Palma om
eftermiddagen, og kom ned til båden og spiste om aftenen, de havde lejet bil
i lufthavnen, og skulle bo i en bungalow ude på landet på vest siden af øen
lidt syd for os . Det var rigtig dejlig at se dem igen.

6/12 19 Ulla og Keld kom og hentede os kl. 9.30, og så kørte vi op til
National parken La Cumbrecita, hvor vi nu havde fået en parkerings
tilladelse, så vi kunne parkere helt oppe. Da vi var sidste søndag, havde
Per tabt sin nøgle til båden, så da vi kom forbi skuret, hvor damen, der
kontrollerede vores parkerings tilladelse, sad, spurgte Per på engelsk, om
de tilfældigvis skulle have fundet nøglen. Hun kunne ikke mange ord på
engelsk; men ved at vise hende en nøgle, fik hun lige kigget op på væggen,
hvor Pers nøgle hang. Det var lokal politiet, der havde fundet nøglen. Hvor
heldig har man lov til at være. Vejret var mere skyet end sidst, men vi
kunne stadig se lidt blå himmel, og en fantastisk flot regnbue opover
bjergene. Vi gik af en anden vandretur denne gang, en rigtig fin tur af
gode stier. Da vi kom ned igen, inviterede Ulla og Keld os på frokost i
bungalowen. Efter frokost kørte vi syd på, en rigtig flot køretur. Det
sydligste af øen, er fortsat præget af et vulkanudbrud i 1971, her er der
ingen beplantning, men flotte klippeformationer lavet af lava. Helt nede på
spidsen udvindes der salt, i mange små bassiner.

7/12 19 Om formiddagen cyklede vi til Tazacorte og fik handlet ind. Til
frokost kom Vickie og Jacob forbi for at sige på gensyn til os, da vi sejler
til syd Tenerife tirsdag. Om eftermiddagen var vi på havnens cafe sammen med
Vickie, Jacob, Alex og Angie, og fik en rigtig god kaffe med noget likør i.
Alex og Angie vil sejle mod Caribien mandag, så Jacob og Vickie skulle også
sige på gensyn til dem.

Vandretur National parken og vandretur fra Tinizara til Tijarafe

1/12 19 Vi blev igen hentet af Vicky og Jacob, kan man være mere heldig at
have mødt så gode venner, de tog os, Angie og Alex med på tur. Først var vi
en tur på et tysk ”Hippie” marked, hvor man bare kunne finde alt muligt fra
flotte glasting til brugte bøger, derefter var vi på et grøntsags marked i
Los Llanos, hvor lokale kom med deres egne grøntsager, der var rigtig mange
gode ting at finde. Derefter kørte vi op til national parken, vi havde ikke
parkerings tilladelse, så vi parkerede nede ved en bom, hvor der var en hane
med rent drikkevand direkte fra kilden, så vi havde taget dunke med til
opfyldning, når vi kom tilbage fra turen. Vi gik op til besøgs centeret, og
gik ud til nogle flotte udsigts punkter, inden vi tog på den vandre tur,
Vicky og Jacob havde fundet. Det er et fantastisk flot område med udsyn
udover bjerge beklædt med de specielle grantræer, der er på øen, og udsigt
udover vulkan kratere. Vi kunne ikke have været mere heldige med vejret, sol
fra en skyfri himmel. Vi gik på en sti, der fulgte kanten på vulkanen, og
hele tiden med udsyn udover området. Vi fandt et sted, hvor vi kunne sidde
på en sten kant og spise vores medbragte frokost, der var nogle meget
nærgående ravne, der ikke var bange for mennesker, når de lige havde udset
sig et muligt måltid. Vandreturen stoppede ikke langt fra, hvor vi havde
parkeret bilen. Det var en rigtig fin vandretur.

2/12 19 Om formiddagen cyklede vi til Tazacorte for at handle ind, der er 2
km. så det er lidt langt at skulle bære det indkøbte. En del af vejen op
trak vi cyklerne op af en vandresti, da det gik meget opad, hjem var det
ikke noget problem at komme ned. Resten af dagen blev en lave alt mulig dag.

3/12 19 Vi tog bussen til Tinizara, der ligger et stykke nord for havnen ud
mod kysten. Her starter en vandretur til Tijarafe mod syd.

Det var en bustur op af hårnålesving, og der var vejarbejde, så det tog lidt
tid at komme op. Det var en flot bustur, landskabet bærer præg af, det har
været en tør sommer, selv kaktusserne så ud til at mangle vand. Da vi stod
af bussen i Tinizar,a kunne vi straks se skiltet til vandreturen, vi var
oppe i 890 m. højde, og her var noget køligere end ned ved havnen. Turen gik
af en sti langs kystlinjen, så vi havde hele tiden en flot udsigt udover
havet, og kunne tydelig se, hvor accelerations zonen begyndte (det er zoner
på havet, hvor vinden pludselig øges, pga. påvirkninger fra bjergene).
Selvom landskabet er tørt, kom vi alligevel forbi grønne områder og flotte
haver. Tijarafe er en meget farvestrålende by med huse i alle farver.

Vandretur Mazo til Los Cancajos. Sejltur til havnen i Tazacorte

28/11 19 Det var igen overskyet, så om formiddagen tog vi på festival
museum. Det var et fint lille museum, hvor vi kunne se diverse udklædninger,
og fik forklaringen på, hvorfor der alle steder i byen er en dværg med
Napoleons hat. Vi havde troet, det havde noget med Columbus at gøre; men det
havde det ikke. Hver femte år har de et gammelt indviklet religiøst ritual,
hvor der er 14 dage med fest og farver, og et af de festlige indslag er
dansende dværge med kæmpestore Napoleonshatte. Dansen har sine rødder i den
store gruppe af flamske indvandrere, der kom til La Palma for flere hundrede
år siden.

Bagefter fik Susanne købt nye zip off bukser til at vandre i, da der var
gået hul på de gamle bagpå, de var slidt op, godt gjort og de var kun 9 år
gamle. Der var rigtig gang i julepyntningen i byen, der blev sat
julestjerner over alt, og der kom pynt på juletræet.

29/11 19 Solen skinnede fra en skyfri himmel, så vi tog bussen til Mazo
lidt syd for Santa Cruz de La Palma, og tog på en vandretur til Los
Cancajos. Vi gik på østsiden af øen, på den frodige side, i starten gik vi
på en asfalteret vej. Det var en flot tur, hvor vi hele tiden havde udsyn ud
over havet, og så gik vi forbi mange flotte haver. Efter et godt stykke tid,
skulle vi op af en sti til udsigts punktet Montana La Brena, hvor vi gik på
en smal sti, der ikke så ud til at være brugt længe, her var bare grønt. Vi
kom først op til et picnic område, hvor vi spiste vores madpakker, og herfra
op til et udsigtspunkt, hvor vi havde udsyn over de træbeklædte bjerge og
havet på den anden side. Herefter gik det ned af i hårnålesvind, stien var
af små lavasten, så man skulle koncentrere sig for at stå fast. Da vi
nærmede os Los Cancajos, havde vi udsigt til flere sandstrande, der lå i
bølge læ af klipper. Der var mange ude at bade. Los Canajos ser ud til at
være et turist område med flere hoteller. Der gik ikke lang tid, fra vi var
kommet ned til busstoppestedet, før bussen kom.

30/11 19 Vi havde fået plads i Puerto Tanzacorte på vest siden af La Palma.
Vi sejlede af sted kl 9:30. I starten var der ikke meget vind; men høje
dønninger, så vi satte ikke storsejlet; men snart øgedes vinden, og vi satte
for sejlet til en start. Vinden blev ved at tiltage op til 15 -16 m/s, og vi
sejlede fint alene for fokken ca. 6 knob i snit. Både vind og bølger kom
bagfra så dik bare der ud af. Da vi havde rundet sydpynten, aftog vinden
fra 15 m/s til 1 m/s på en strækning på bare 200 m., så vi måtte have gang i
motoren. Vi kom forbi en virkelig flot kyst strækning, sydkysten er meget
gold; men med flotte klippe formationer. Vi nåede havnen ved 14:30 tiden. En
helt rolig havn, den ligger godt beskyttet, og er fri for dønningerne fra
nord østen vinden.

Det var meget varmt, så vi fandt hurtigt badetøjet frem, og gik til
badestranden lige ved siden af havnen. Og fik en dukkert i det stadig 23 gr.
Varme Atlanterhav.

Vandretur fra Los Llanos to puerto Tazacorte

26/11 19 Det var en overskyet dag, og det så ud til regn; men på vest siden
lovede de solskin, så vi tog bussen til Los Llanos. Ganske rigtig, efter at
have kørt gennem de grønne træbeklædte bjerge, hvor skyerne lå henover, og
igennem den 1 km lange tunnel gennem bjerget, der skiller øen, skinnede
solen. Igen blev vi slået af den store forskel på øst og vest siden af øen.
Vi tog på en vandre tur fra Los Llanos til Puerto Tazacorte. Vi gik først
nedad gennem banan plantager, og midt imellem plantagerne var en lille
hyggelig kirke. Derefter gik det op ad, hvor vi gik af meget stejle stenede
stier i hårnåle sving, så vi fik pulsen godt opad. Vi havde hele tiden
udsigt til det store vulkankrater på øen, og da vi kom helt op, kunne vi se
havet, og udover den vestlige kyst strækning, hvor der er store områder med
bananpalmer. Det gik så igen ned ad, først af en stejl asfalteret vej, og
til sidst af små hårnåle sving på en stenet sti. Godt trætte i benene tog vi
bussen fra Puerto de Tazacorte til Los Llanos, hvor vi skiftede bus til
Santa Cruz de La Palma, busserne passede sammen.

27/11 19 En lave alt mulig dag, hvor bl.a. Per fik skiftet vandfilter, og
Susanne var til frisør, det var igen en god oplevelse, selv om frisøren ikke
kunne et ord engelsk; men meget kan klares med få ord og et billed..

Vandretur San Pedro og på vulkaner

22/11 19 Om formiddagen blev vi hentet af Jacob, der tog os med en tur op
til et større supermarked. Rigtig dejligt at kunne handle stort ind, når der
er mulighed for transport i en bil tilbage. Lige over middag tog vi med
bussen op til San Pedro, hvor vi tog på en cirkulær vandretur, det skulle
bare være en let tur rundt på 8 km..-Bus turen tog noget længere tid, end vi
havde regnet med, da den kørte en stor omvej for at sætte skoleelever af.
Turen gik først meget opad af en asfalteret vej, vi havde en flot udsigt
udover havet, og i baggrunden de træbeklædte bjerge, hvor der hang hvide
skyer, så det næsten så ud som om, der var sne. Vi kom igennem plantage med
avocado træer, og blomstrende have med bl.a. flotte Georginer og store
julestjerner . Da vi endelig kom ind på en sti, gik vi igennem en skov, hvor
alt bare var grønt, og højt oppe var der skråninger med grønt. Turen gik
både meget op og ned, så vi fik virkelig brugt vores benmuskler. Turen tog
længere tid, end vi havde regnet med, og Per mente den sidste bus gik kl.
16.30, så den sidste del af turen, havde vi god fart på, og her gik det
heldigvis mest nedad, men af glatte stier, så man skulle koncentrere sig om
at sætte foden rigtigt på de stykker, der var klipper og sten. Vi nåede
tilbage til San Pedro 16.39; men heldigvis gik der en bus 16.45, så vi var
heldige at nå den.

23/11 19 En lave alt mulig dag.

24/11 19 Vi blev hentet kl. 10.00 af Jacob og Vickie, der havde Angie og
Alex med, et par de havde mødt; mens de sejlede i Syd Spanien. De lå nu i
marina Tazacorte på vest siden af øen. Han er fra England og hun er fra
Schweiz. Vi kørte først ud for at gå en vandretur nordpå, der går gennem en
regnskov. Vi blev advaret om, at stierne kunne være meget glatte, da det
havde været regnvejr, og da det begyndte at regne, mens vi gik hen til
starten af turen, blev vi enige om, at køre et andet sted hen på øen, hvor
solen skinner. Så vi kørte gennem en tunnel om på den anden side af øen, her
var det også skyet; men efterhånden som vi kom lidt opad, blev skyerne
tyndere. Her er meget mere tørt end på østsiden, og på vejen opad, blev det
pludselig efterårsagtigt med gule blade på træerne. Vi kørte op til et
center, hvorfra der udgår flere vandreture langs vulkanerne midt på øen og
sydpå. Her er der nåleskov med nogle specielle grantræer, der har tre nåle
sammen, der gør så regnvandet bliver optaget og ført ned i undergrunden. Vi
tog en på vandretur, hvor vi kom rundt om to vulkan kratere. Så snart vi var
kommet lidt op, fik vi sol fra en skyfri himmel, og vi fandt et madpakke
sted, hvor vi havde en flot udsigt til øens højeste punkt, der er et af de
største vulkan krater i verden. Vi kunne lige se toppen oven på den hvide
dyne af skyer, der lå omkring krateret. Da vi kom op til nr. 2 krater, var
skyerne næsten forsvundet fra krateret og der var skyfrit på vest siden; men
skyerne fra øst væltede indover bjergryggene som flotte hvide vattotter. Vi
havde hele tiden en fantastisk flot udsigt, og på det højeste punkt kunne vi
se over på både Teide og La Gomea. Det gik nedad i slalom gang på kraterets
ene side.

Angie og Alex tog med en bus tilbage til deres havn. Vi kørte til Jacob og
Vickies hus, hvor vi var inviteret til at spise til aften og til at
overnatte der. Huset ligger ca. 10 min. kørsel nordpå fra Santa Cruz de La
Palma, det ligger nok ca. 200 m. oppe. Det er et rigtig dejligt hus, med en
stor terrasse, hvor der er en fantastisk udsigt udover havet, hvor man kan
se Teide og La Gomera, en flot udsigt udover byen og om aftenen, ser det
rigtig godt ud med alle lysene ind over byen. Der er to lejligheder til
huset, de lige havde gjort i stand, og skal til at have lejet ud til
turister. Den ene lejlighed er på 15 kvadratmeter og den anden på 65, der er
fine køkkener og badeværelser i dem begge, og med en terrasse til. Der er en
flot stor have til huset i to plan og en swimmingpool, samt et lille
havebassin med guldfisk. Se mere på deres hjemmeside MyLaPalma.es. Vi havde en rigtig hyggelig aften sammen, hvor vi sad
på terrassen og grillede, og nød fine tapas retter.

25/11 19 Det var skønt at vågne op til hanegal og den flotte udsigt. Vi blev
kørt tilbage til havnen, samtidig med Vickie skulle ind til spansk
undervisning. Vi tog på Museo Naval om eftermiddagen, der er under det
udstillede Columbus skib i byen, det var et fint lille museum, hvor vi blev
lidt klogere på søfarts historien, der var nogle flotte udstillede skibs
modeller.

Santa Cruz de La Palma

20/11 19 Vi tog på en vandretur, der gik fra Santa Cruz de La Palma og op i
bjergene bag byen. Her er bare rigtig grønt og frodigt, en flot tur med
udsigt til træbeklædte bjerge og klippeformationer. Vi kom ved en fejl op
til pilgrims kirken i Las Nieves, da vi kom til at følge en anden rute.
Ruterne er ellers godt afmærket, når man går på stierne; men når man kommer
ud på den rigtige vej, er det ikke helt så let. Et sted fandt vi efter nogen
søgen ud af, vi skulle på en vej, der gik gennem en tunnel under den vej, vi
gik på, for at komme til vandre stien. Solen skinnede på hele turen op, selv
om det så lidt truende ud med skyer udover havet, og det holdt tørt, mens vi
gik. Vi var så heldige, at der først kom en byge, lige i det vi nåede
tilbage til båden.

21/11 19 Der lå nu igen to krydstogt skibe i havnen, så der var gang i byen.
Der er kommet en del flere kryds togt skibe end sidst, vi var afsted, nu
ligger der næsten dagligt et eller to i havnen, sidst var der måske et om
ugen. Solen skinnede det meste at dagen fra en næsten skyfri himmel, så
dagen blev brugt til at slentre rundt i byen og til badning på stranden.
Per vil nu kalde sig vinter bader idet vandtemperaturen nu er nede på godt
22 gr.

La Palma

17/11 19 Vi sejlede fra Santa Cruz de Tenerife 13.30, så regnede vi med, det ville passe, så vi var fremme, når det blev lyst. Det første stykke nord om Tenerife var en hård tur med vind, bølger og dønninger imod os; men det var vi godt klar over, det ville blive så det blev jerngenuaen der kom på arbejde. Det var til gengæld en rigtig flot tur, hvor vi kunne se hele den nordlige klippekyst, med dens mange flotte klippeformationer. Da vi var kommet rundt om den nordlige kyst og havde sat kursen mod Santa Cruz de La Palma, fik vi en rigtig fin sejlads med vores ynglings vind – agten for tværs. Det var en meget svingende vindhastighed fra 6-12 m/s, så indimellem stod sejlene og blafrede, når en dønning satte os lidt ud af kurs og vinden kun var 6 m/s; men når vinden var fra 8-10 m/s var det helt fint, for så havde vi god fart gennem dønningerne. Vi holdt vores sædvanlige vagtskifte.

18/11 19 Natten var stjerneklar og sejladsen gik fint, der var kun en gang autopiloten satte ud, da der kom et vindstød på 12 m/s, samtidig med en skæv dønning. Vi fik dog ikke sovet så meget, det er altid svært at få sovet den første nat. Vi havde en god fart på hele natten, trods det første stykke, hvor alt var imod og vi indimellem kun sejlede 2 knob, holdt vi alligevel en gennemsnits fart på 6,1 knob. Så vi nåede frem til havnen kl 6, inden det blev lyst; men det gik igen fint. Efter at have fortøjet, gik vi til køjs, og sov til kl. 9.30. Om eftermiddagen fik vi besøg af Jacob og Vickie, vi havde mødt på et af FTLF`s vintertræf, hvor vi begge havde undervist. De havde sejlet rundt i 5 år, og var nu endt med at købe et hus på La Palma, de havde lige fået solgt deres båd. Vi havde en rigtig hyggelig eftermiddag sammen.

19/11 19 Vi brugte dagen på at gense Santa Cruz de La Palma, og den var lige så flot og hyggelig, som vi huskede den. Solen skinnede og vi fik drukket en kop kaffe på vores ynglings café hvor prisen på 9 år dog var steget fra 60c til 1,8 €

Vandretur nordlige Tenerife

13/11 19 En lave alt mulig dag

14/11 19 Vi tog bussen til Tegueste, for at tage på en vandre tur derfra til
Bajamar på nordvest kysten. Da vi stod af bussen regnede det, og så noget
mørkt ud, så vi fandt en cafe i den lille hyggelige by, og efter vi havde
drukket vores kaffe, klarede det det op, og holdt tørt på hele turen, og
solen kom næsten frem. Turen gik først opad, og vi havde en fin udsigt
udover byen. Vi var ikke så højt oppe som sidst kun 622 m., så området
ligger ikke hele tiden i en sky, som de højere bjerge. Da vi nærmede os
Bajamar havde vi flot udsigt udover kysten. Efter vi kom igennem nogle banan
plantage kom vi til byen, hvor vi kunne se de høje dønninger, der kom ind
fra nord. Vi var igen heldige, at vi kom lige som bussen skulle til at køre,
vi nåede den lige.

15/11 19 En regnvejrs dag, en rigtig en af slagsen ikke kun med lidt
finregn. Vi benyttede dagen til at få gjort mere grundigt rent nede i
skibet, og andre indendørs ting

16/11 19 Vi har planlagt at sejle til La Palma i morgen, der har i længere
tid været en del blæst og meget høje bølger og dønninger, det skulle være
aftaget i morgen; men fortsat med en god vind. så vi har fået handlet ind
til turen og gjort skibet klar

Vandretur nord Tenerife

11/11 19 Vi tog igen sporvognen op til La Laguna for at komme med den
rigtige bus til vandreturen fra Pico del Ingles; og vi nåede fint bussen;
men da vi skulle stige ind i bussen, var der ikke flere pladser, da et tysk
vandre hold fyldte bussen, og det var kun en lille bus, der kørte på
strækningen. Vi tog så en taxa op til udsigtspunktet, hvor turen startede,
der var kun 10 km. fra La Laguna. Men igen alting bliver ikke lige som
planlagt, da vi kom op til udsigtspunktet, var stien vi skulle gå på spærret
af, og der var adgang forbudt. Vi gik tilbage til Cruz del Carmen, hvor vi
også havde været dagen før, på turen mødte vi et hold fra Finland, der var
på vej til samme tur. Vi gik ind på turistinformationen på stedet, hvor vi
fik at vide, vi godt kunne hoppe over afspærringen, da det bare var en mast,
der var væltet; men han foreslog os en anden tur, der var meget flottere op
til nordkysten til Punta del Hidalgo, en tur på ca. 4 timer, og vi kunne
komme med bus tilbage. Den tur tog vi, og han havde ret, det var en virkelig
flot tur, trods det i starten støvregnede og udsigten ikke var alt for god,
vi var ca. 1000 m. oppe og dermed oppe i skyerne. Vi gik først igennem en
skov, og kom derefter ud til et mere åbent område med udsigt udover
bjergene. Vi gik et stykke på en meget mudret sti; men senere gik vi på
klipper, nogle gange på en meget smal sti rundt om et klippe fremspring,
ofte var stien kun et 30 cm bredt rå klippe. Det sidste stykke gik meget
nedad, og det kunne mærkes i lægmusklerne. Vi nåede Punta del Hidalgo lige
før bussen kørte, hvor heldig kan man være.

12/11 19 Om formiddagen fik vi handlet ind, vi var løbet tør for det meste.
Vi må efterhånden virke lokale, for i butikken blev vi af en ældre dame
spurgt på spansk, om der var salt i en pakke smør hun stod og så på, og vi
kunne faktisk hjælpe hende.

Nord Tenerife

7/11 19 Vi inviterede besætningen på Valborg over at spise, så om
formiddagen fik vi handlet ind. Om eftermiddagen blev Kasper og Simon`s nye
paddle board indviet. Vi havde en rigtig hyggelig aften sammen.

8/11 19 Det har været noget ustadigt vejr, de sidste dage, med byger; men
også lidt sol indimellem, og en del vind, temperaturen er heldigvis forsat
omkring 22-25 grader.

Om eftermiddagen tog vi en sporvogn op til den gamle bydel La Laguna, nord
for Santa Cruz de Tenerife. Vi havde taget ekstra trøje med, da det er nogle
grader koldere, når man kommer lidt op.

9/11 19 Igen en noget overskyet dag, og med byger. Det så ud til at blive
sol om eftermiddagen, så vi tog bussen ud til en sandstrand lidt nord for
byen – playa de las Teresitas, hvor der er hentet sand fra Sahara. Det var
sol, da vi gik op til bussen; men da vi havde gået halvdelen af turen på
stranden, begyndte det at regne. Det så ellers ud til at være en dejlig
strand med et break water, så der ikke kom dønninger ind. Vi nåede lige
bussen tilbage.

10/11 19 Ifølge vejrudsigten skulle der ikke komme byger, så vi planlagde en
vandre tur, hvor vi skulle med bussen op til et udsigts punkt Pico del
Ingles 1000 m. oppe, og så gå derfra ned til Santa Cruz de Tenerife. Nu er
det ikke altid, alting går som planlagt. Vi nåede lige præcis bussen fra
Santa Cruz op til La Laguna, hvor vi ifølge busplanen skulle kunne nå en bus
til udsigts punktet; men den bus, vi skulle skifte til, var netop lige kørt,
da vi kom øv øv. Vi fandt en anden bus, der gik næsten op til udsigts
punktet, så den ventede vi en time på. Når noget går galt, kommer det
sjældent alene, så vi blev sat af et forkert sted ved ”Cruz del Carmen”. Det
er et udgangspunkt for andre vandreture, så vi fandt en anden tur, vi kunne
gå, en cirkulær tur, så vi kom tilbage samme sted. Turen gik igennem, det
jeg vil kalde en ”troldeskov” eller en regnskov, vi kom forbi nogle meget
farverige klipper, og nogle udsigts punkter. Efter turen var vi godt sultne,
og fandt et hyggeligt sted, vi kunne spise. Dagens menu for 12 euro, der
bestod af suppe, en ret med tun, noget at drikke og kaffe plus kage. Der gik
først en bus tilbage en time senere, så vi nåede lige at gå begyndelsen af
en anden vandretur inden bussen kom.

Nord Tenerife

7/11 19 Vi inviterede besætningen på Valborg over at spise, så om
formiddagen fik vi handlet ind. Om eftermiddagen blev Kasper og Simon`s nye
paddle board indviet. Vi havde en rigtig hyggelig aften sammen.

8/11 19 Det har været noget ustadigt vejr, de sidste dage, med byger; men
også lidt sol indimellem, og en del vind, temperaturen er heldigvis forsat
omkring 22-25 grader.

Om eftermiddagen tog vi en sporvogn op til den gamle bydel La Laguna, nord
for Santa Cruz de Tenerife. Vi havde taget ekstra trøje med, da det er nogle
grader koldere, når man kommer lidt op.

9/11 19 Igen en noget overskyet dag, og med byger. Det så ud til at blive
sol om eftermiddagen, så vi tog bussen ud til en sandstrand lidt nord for
byen – playa de las Teresitas, hvor der er hentet sand fra Sahara. Det var
sol, da vi gik op til bussen; men da vi havde gået halvdelen af turen på
stranden, begyndte det at regne. Det så ellers ud til at være en dejlig
strand med et break water, så der ikke kom dønninger ind. Vi nåede lige
bussen tilbage.

10/11 19 Ifølge vejrudsigten skulle der ikke komme byger, så vi planlagde en
vandre tur, hvor vi skulle med bussen op til et udsigts punkt Pico del
Ingles 1000 m. oppe, og så gå derfra ned til Santa Cruz de Tenerife. Nu er
det ikke altid, alting går som planlagt. Vi nåede lige præcis bussen fra
Santa Cruz op til La Laguna, hvor vi ifølge busplanen skulle kunne nå en bus
til udsigts punktet; men den bus, vi skulle skifte til, var netop lige kørt,
da vi kom øv øv. Vi fandt en anden bus, der gik næsten op til udsigts
punktet, så den ventede vi en time på. Når noget går galt, kommer det
sjældent alene, så vi blev sat af et forkert sted ved ”Cruz del Carmen”. Det
er et udgangspunkt for andre vandreture, så vi fandt en anden tur, vi kunne
gå, en cirkulær tur, så vi kom tilbage samme sted. Turen gik igennem, det
jeg vil kalde en ”troldeskov” eller en regnskov, vi kom forbi nogle meget
farverige klipper, og nogle udsigts punkter. Efter turen var vi godt sultne,
og fandt et hyggeligt sted, vi kunne spise. Dagens menu for 12 euro, der
bestod af suppe, en ret med tun, noget at drikke og kaffe plus kage. Der gik
først en bus tilbage en time senere, så vi nåede lige at gå begyndelsen af
en anden vandretur inden bussen kom.

Santa Cruz de Tenerife

3/11 19 Vi fik set noget mere af byen. Der var en del aktiviteter i byen,
bl.a. børneteater flere steder, og på pladsen foran havnen, hvor der er en
stor sø, var der flere sejlede med fjernstyrede små både. Så vidt vi kunne
se, handlede arrangementerne i byen om at knække cancer. Vi gik op til en
flot park længere oppe i byen, hvor der var mange flotte planter, træer og
staturer.

4/11 19 Om formiddagen, gik vi ud til en stor bogbutik, vi havde fået anvist
på turist kontoret. Da vi ville finde en bog med vandreture på Tenerife; men
de havde den desværre kun på tysk, og det er vi ikke så stærke i at læse. De
var meget hjælpsomme, og fortalte om andre steder, vi måske kunne få den, de
ville også gerne bestille den hjem; men der ville gå 15 dage. Bogbutikken lå
i nærheden af et stort butiks center i flere etager, hvor fødevarebutikken
Carrefour lå i kælderen. Et kæmpesupermarked, der ikke sådan lige var til at
overskue; men vi fik da købt ind. Om eftermiddagen ville vi cykle ud til en
strand, der ligger lidt nord for Santa Cruz, hvor der er hentet sand fra
Sahara. Der er fin cykelsti nordpå langs kysten. Da stien stoppede, fik vi
drejet ned til et industri havne område, hvor vi senere fandt ud af, man
ikke måtte cykle, og vi kunne ikke lige finde nogen vej, der førte til
stranden. Vi trak cyklerne tilbage igen, og kunne ikke komme samme vej
tilbage, da det var en ensrettet afkørsel, vi var kørt ned. En meget
hjælpsom mand fik forklaret os på spansk, at vi skulle under en tunnel for
at komme op til cykelstien. Vi fandt ud af, der ikke lige var nogen cykelvej
ud til stranden.

Om aftenen blev vi af Michael inviteret over på hans båd, der lå på en anden
bro. Han kunne kende vores navn på båden, og skrev en mail til os, om vi
kunne ses. Man kan desværre ikke komme over på de andre broer i havnen, da
det nøglekort, vi har fået kun gælder til den bro, vi ligger på. Vi havde en
hyggelig aften sammen, der var ham og hans sønner på båden. Båden en Garcia
Exploration 45 er bygget i Frankrig, en 45 fod aluminiums båd med el motor,
spændende at se, hvordan sådan en helt ny båd er indrettet.

5/11 19 Om formiddagen cyklede vi ud til en stor park med palmer fra hele
verden ”Palmetum Tenerife”. En spændende park at gå rundt i. Der har
tidligere været losse plads, hvor parken ligger; men det kan man bestemt
ikke se. Den er meget flot lavet, med små søer, vandløb og vandfald. Der er
et rigt fugleliv i parken.

Om eftermiddagen kom båden Valborg ind (dem vi også har mødt på Madeira).
De kunne ikke få fat på en havnemedarbejder, Per kaldte på dem for enden af
vores bro, og fortalte, der var en plads næsten ved siden af os. Det godtog
havnen heldigvis.

Pernille(fra Valborg) fik set et opslag på toilettet om, at man skulle
henvende sig til havne politiet for at blive indregistreret, det havde vi
ikke lige fået set. Vi havde fået udleveret en folder fra havnen, hvor vi
kunne se, hvor det lå. Vi gik sammen med dem fra Valborg hen for at finde
kontoret. Vi fik gået en forkert vej til en start, og så var det ikke lige
til at finde. Vi kunne se, hvor vi skulle hen; men det var ikke lige at
komme derned. Da vi troede, vi havde fundet det, var det en almindelige
politimand, vi havde fået fat i . Efter noget tid, da han fandt ud af, hvad
det drejede sig om, fik han vist os hen til det rigtige sted, der viste sig
ikke at være så langt fra havnen.

Vi nåede bagefter lige at få handlet ind, inden det begyndte at regne.

6/11 19 Om formiddagen gik vi ud til det store flotte auditorium, der ligger
lige ud til vandet. En imponerende bygning, vi kunne komme ind at se den
nederste del. Der var et cafeteria, hvor vi kunne side og nyde den flotte
udsigt udover vandet og palme parken. Vi var bagefter på markedet.

Om eftermiddagen kom der en del byger, så det blev en lave alt mulig på
båden eftermiddag.

Quinta do Lorde og sejltur til Santa Cruz de Tenerife

29/10 19 Om formiddagen lave alt muligt. Om eftermiddagen var vi sammen med
dem fra båden La Puerta og båden Valborg, en familie med to drenge. Vi var i
havbassinet, der pga. en del blæst var blevet til et bølgebad, ret sjovt at
bade i, det krævede noget at svømme rundt i bassinet pga. strøm og bølger.
Senere mødtes vi alle på havne cafeen til en sundowner – rigtig hyggeligt.

30/10 19 Om formiddagen tog vi sammen med dem fra Valborg til Machico og fik
handlet ind. Om eftermiddagen var vi igen i havbassinet, og først på aftenen
kom Lars og Pernille fra Valborg over for at høre nærmere om Canaria øerne.
Deres plan er Caribien; men overvejer også bare at blive på Canaria øerne i
vinterhalvåret. For dem drejer det sig om at være sammen med deres drenge på
en anden måde end derhjemme, og ikke så meget om hvor langt de når. Det vart
rigtig hyggeligt at snakke med dem.

31/10 19 Vi sejlede kl. 9.00, fik lige sagt på gensyn til dem fra Valborg,
dem fra båden La Puerta var sejlet tidligere. I starten havde vi kun lidt
vind, og dønningerne var ikke så høje. Vi fik lige set blåset fra en hval
ikke langt fra Land. Først da vi kom forbi øerne Ilhas Desertas, kom der
vind og også større dønninger, der kom ind fra siden, så båden rullede
noget. Vi havde vind fra 8-13 m/s fra halvvind til agten for tværs, så vi
havde god fart på båden, når vi surfede ned af en dønning kunne vi komme op
på 9 knob. Vi rullede vores fok lidt ind for at tage lidt af farten. Per
snakkede med Thorvald fra båden La Puerta på kortbølgeradioen, de var på vej
til La Palma, og havde ikke så meget vind på deres kurs.

1/11 19 Natten gik fint, selv om det altid er svært at få sovet den første
nat, når man ikke har vagten. Vi overvejede flere gange at rebe storsejlet,
da det virkede lidt voldsomt med meget vind og de høje dønninger; men båden
klarede det fint, og vi kom hurtigt frem. Da det blev lyst, satte vi første
reb, det gjorde at vores vindror bedre kunne styre båden, og vi holdt stadig
en god fart. Vi var ikke så interesseret i at komme for hurtigt frem, da vi
så ville komme til Tenerife om natten. Det blev en rigtig god sejler dag med
fin vind, lidt mindre dønninger og solskin. Det lykkedes os ikke at få
sænket farten nok, vi rundede det nordligste af Tenerife ved 3 tiden, hvor
vi kom ind i accelerations zonen, vinden gik fra 6 knob til 18 knob på meget
kort tid; men vi havde taget storsejlet ned, og havde kun fokken ude, så der
var ingen problemer. Vi havde heldigvis været i havnen for ca. 10 år siden,
og det er en havn, man kan komme til hele døgnet rundt, så kl. 05 kaldte vi
havnen, og fik straks anvist en plads, hvor der stod en havnemedarbejder med
lygte, så vi kunne se, hvor vi skulle sejle ind. Vi havde reserveret en
plads i havnen, og heldigvis for dette. Der var en anden båd, der lå i
Quinta do Lorde, der havde fået at vide der ikke var flere pladser. Vi gik
hurtigt til køjs og sov til kl. ca. 9.00. Vi brugte dagen på at gå rundt i
byen, det er en rigtig hyggelig by med flere gågader, hvor der er plantet
træer, så man kan gå i skygge, det var dejligt, for det var en meget varm
dag, ingen vind og sol fra en skyfri himmel. Vi kunne godt have brugt en
dukkert, der er ikke nogen strand lige ved siden af havnen.

Vores plan er nu at blive ca. 14 dage her, så sejle videre til La Palma, da
det skulle passe godt med vinden, at sejle den vej. Vi vil også blive ca. 14
dage der, så videre til La Gomera og derfra til syd Tenerife San Miguel,
hvor vi vil lade båden ligge, når vi er hjemme i julen.

2/11 19 Per fik sat nyt gear på min cykel, der var gået i stykker på Porto
Santo, efter den var væltet. En fransk mand fra en båd i nærheden, kom forbi
og tilbød straks sin hjælp med at få indstillet gearet, det havde han prøvet
før, og det tog ikke lang tid før det var justeret, dejlig med sådan en
hjælpsomhed.

Vandretur fra Portela

27/10 19 En lave alt muligt dag på båden

28/10 19 Vi tog bussen til Machico og derfra en bus videre til Portela, hvor
vi gik en vandretur mod Ribeira Frio. Vi tog halvdelen af den. Da vi havde
bilen var vi gået den anden halvdel turen, og det ville ikke passe med en
bus tilbage, hvis vi gik hele turen. En flot tur gennem et meget grønt
område, vi gik først meget opad, langs en levada. Da vi var ved at være
sultne, kom der meget passende et flot picnic sted, vi havde taget sandwich
med. Turen herefter gik af en levada, hvor det næsten gik lodret ned ved
siden stien, vi gik på, der var sat rækværk op de fleste steder. Vi
passerede flere steder, hvor vi skulle igennem en lille tunnel i klippen. Vi
mødte en del på turen, det kunne være svært at passere hinanden på de
smalleste steder.

Det passede fint med, vi nåede tilbage til busstoppestedet en halv time før
bussen skulle gå, så vi kunne lige nå en kop kaffe på en café, der lå lige
overfor. Busssen var en halv time forsinket, så vi havde god tid til kaffen.

Da vi kom tilbage kom en dansk båd Valborg i havn.

Nordkysten, en tur hjem og vandretur til Porto da Cruz

10/10 19 Vi tog bilen langs nordkysten, vejret var ikke det bedste, så det
blev mest til bare at køre, og lige stå af ved nogle udsigts punkter. Vi tog
dog en lille vandretur ved Pico das Pedras ikke langt fra Santana, hvor der
skulle være en lille speciel hytte by, der var nu kun et af husene, der så
ud som de oprindelige, herfra gik en vandretur gennem en meget fugtig skov.
I Santana var der en lille kopi af en by med de specielle hytter. Om aftenen
havde vi besøg af Kirsten og Jens, vi har skrevet lidt sammen med, så det
var rigtig hyggeligt at møde dem.

11/10 -23/11 19 Vi har været hjemme i 12 dage.

24/11 19 Per fik skilt og renset spillene, mens jeg tog en tur til Machico
og fik handlet ind, vi havde tømt alle frisk varerne i båden, inden vi tog
hjem, så der skulle fyldes op igen.

25/11 19 Jeg fik skiftet lynlåsen i den pose, der beskytter storsejlet, når
det sidder på bommen. Den var efterhånden blevet meget mør, og nu havde vi
fået en lynlås med fra Danmark. Per fik lavet andre ting på båden.

Om eftermiddagen gik vi en tur rundt i området med hoteller og lejligheder,
det ser rigtig flot ud, der er to swimmingpool, den ene i 3 etager med
udsigt udover havet, der var bare ingen mennesker i poolen. Synd stedet ikke
bliver brugt mere.

Der var kommet en dansk båd La Puerta i havnen, en familie med to børn og
deres farfar, dem var vi over at snakke med sidst på eftermiddagen.

26/11 19 Vi tog på en vandretur fra Machico til Porto da Cruz. Vinden kom
fra syd, så der var læ på nordsiden af øen, hvor vi gik. Vi kunne tage
bussen til Machico og stå af lige efter en tunnel. Vi har tidligere gået
halvdelen af turen, der var rigtig flot, så nu ville vi tage den helt til
Porto da Cruz. Det er en rigtig flot tur, hvor man går på en sti, der går
midt på klippeskrænterne ud til havet, vi vil tro de tidligere er brugt til
at holde udkig med hvalerne. Man skal ikke lide af højdeskræk, da det de
fleste steder går brat ned mod kysten. Nogle steder har de sat hegn op så
man ikke kan falde ud over kanten. Der er en fantastisk udsigt udover havet
og klipperne. Efter at have kommet rundt om Espigao Amarelo har man en flot
udsigt udover Porto da Cruz og bugten den ligger i. Det passede meget godt
med, vi nåede Porto da Cruz 45 min. før der gik en bus tilbage til Machico,
og i Machico, kunne vi lige nå at få handlet før bussen gik tilbage til
havnen.

Madeira med bil

7/10 19 Vi tog bussen til lufthavnen for at leje en bil, vi så kunne
aflevere den der igen , når vi skal hjem. Vi troede det var billigere at
gøre det i lufthavnen; men de godtog ikke den forsikring, vi har over vores
rejseforsikring, så vi måtte betale forsikring oveni, og noget
lufthavnstillæg, så det blev ca. 40 euro om dagen, som vi har hørt andre
også har givet. Vi fik handlet stort ind i Machico, nu vi havde en bil. Om
eftermiddagen tog vi en tur op til Riberio Frio ca. 860 m. oppe, en
fantastisk flot tur op af smalle veje med hårnålesving, og der var udsyn til
grøn skov overalt. Vi tog først på en kort vandretur op til et udsigts
punkt, trods der var nogle skyer, var der utrolig flot. Vi tog derefter på
en anden vandretur gennem en subtropisk bjergskov, hvor der var meget
frodigt. Vi tænkte mere, det var som en regnskov, vi kunne mange steder se
vandet løbe ned langs klipperne. Vi tog kun halvdelen af turen, da vi skulle
tilbage til bilen. Vi kom til at køre en anden vej hjem, den GPS der var i
bilen var sat til den hurtigste vej, og det viste sig at være nogle meget
smalle veje, hvor kun en bil kunne være, selv om den ikke var ensrettet, og
så var der hårnålesving uden autoværn, hvor man kunne se lodret ned. Så mig
der sad ved siden af, og havde udsynet udover området, og ofte kun udover
vandet, synes det var lidt nervepirrende. Vi kom sikkert ned, og mødte
heldigvis kun et par biler mod os, hvor det var muligt, at finde et sted, så
vi kunne passere hinanden.

8/10 19 Vi tog bilen langs motorvejen til Ribeira Brava, og af en tosporet
vej ind midt på øen, og derfra vest på til Rabacal, en fantastisk flot
bjergkørsel med mange panorama udsigter. Her tog vi på en vandretur, hvor vi
kom til to vandfald, det flotteste Cascata do Risco. Vi gik først langs en
levada til det første vandfald, vi blev lidt skuffede, vi havde forventet et
større; men det kom så senere, hvor vi gik fra levadaen nedad mod en flod,
her kunne vi se det store vandfald, godt nok ikke så storslået som på det
billede, vi havde set, hvor der nok var mere vand; men flot var det. Vi
havde ikke fået Pers telefon med, så vi kunne følge ruten på den app, han
har lagt på den, så vi gik først ned af en sti, vi mente var den tur, vi
skulle følge; men den gik meget nedad, så vi blev i tvivl, og vendte om, og
gik tilbage af samme levada, som vi kom af. Det viste sig så, at det nok var
den rigtige vej, vi var gået, så vi gik både op og ned af det stejleste
stykke på turen; men så fik vi motion.

9/10 19 Vi kørte igen til Ribeira Brava, da det regnede og blæste på hele
sydøst kysten, og vi kunne se på vejrudsigten, det ville være meget bedre
vejr på sydkysten, og det passede. Vi tog op til dalen Ribeira da Taua ca.
400 m. oppe. Vi havde lidt svært ved at finde starten på den vandretur, vi
havde fundet; men det lykkedes til sidst ved at kombinere GPS og vores
vandrebog. Det var en vandretur langs en levada, så der var ikke så meget op
og ned. Vi havde hele tiden en flot udsigt ud over dalen, og ofte også ud
over havet. Der var nogle stedet sat et gelænder op langs levadaen; men det
var ikke altid, der hvor vi synes, det var mest nødvendigt, for ofte gik vi,
hvor det bare gik lodret ned lige ved siden af den smalle sti, vi gik på. Vi
kom igennem et sted, hvor der var laurbær træer. Vi har efterhånden gået
langs mange levadaer, og selv om man kunne tro, det var det samme, er der
forskel, her var beplantningen mest præget af store padderokker, og
indimellem kaktus. Midtvejs på turen, var der en cafe, hvor vi lige skulle
lidt væk fra levadaen, der var godt nok pile mod den; men de viste ikke lige
den rigtig vej, så vi nåede et stykke op af en forkert vej, hvor jeg fik sat
et fodaftryk, der ikke lige forsvinder. Der var lige blevet støbt noget på
vejen, hvor jeg fik sat mit aftryk. Tilbage igen og et godt stykke oppe
fandt vi cafeen, og fik en rigtig god kop kaffe.

Da vi kom tilbage kom Eli og Hans fra båden Anna fra Norge over for at høre
omkring vandreture, så vi inviterede dem på et glas rødvin, og havde nogle
hyggelige timer sammen.

Vandretur Canical til Machico

4/10 19 Der var ikke meget vind, så Per var i masten igen, og fik set
hvordan det fungerede med storsejlsfaldet, mens sejlet var oppe, og samtidig
fik han smurt skivgatblokken. Vi fik fjernet rustpletter på båden, specielt
ved bunden af septerne, var der kommet rust på glasfiberen. Der blev
selvfølgelig også tid til en dukkert.

5/10 Vi havde planlagt en vandretur fra Canical til Machico. Vi ville først
se hval museet i Canical. Vi gik op for at tage bussen kl. 10.30; vi så den
køre den modsatte vej, men der kom ikke nogen bus tilbage, vi ventede og
ventede; men gik så tilbage og prøvede igen kl. 11.30; men der kom heller
ingen bus, vi havde taget højde for, det var lørdag. Så vi endte med at tage
en taxa, der lige kom forbi, til museet i Canical. Hval museet var bestemt
et besøg værd, et rigtig flot museum. Vi fik udleveret head set og 3 D
briller, så vi på engelsk fik fortalt omkring det, vi gik forbi, og vi
kunne se flere film med brillerne, rigtig flot lavet. Vi fik et godt indblik
i, hvordan hval fangsten havde været på Madeira, og omkring hvalernes liv.
Vi brugte 2 timer derinde.

Vandreturen startede ved museet, en flot tur, hvor vi hele tiden gik med
udsigt udover havet, på kanten af de bjerge, der er mellem byerne, og så
lige rundt om en dal. En tur der først gik meget op, og derefter både op og
ned, det var ikke altid lige let at se stien. Da vi nåede, så vi kunne se
Machico, gik det stejlt ned, langs en sti midt i et græsområde, hvor der gik
flere geder, der var både den lille bukkebruse, den mellemste bukkebruse og
til sidst den store bukkebruse som man kunne lugte 50 m væk, godt de var
tøjret. Det var en meget varm tur, uden mulighed for skygge, og så var det
en meget lummer dag. Vi nåede Machico kl. 16.00, og bussen skulle gå 16.20,
så vi skyndte os at få handlet ind, så vi lige kunne nå bussen; men der kom
ingen bus, og ingen vidste noget. Vi fik at vide af en tysk pige, vi mødte
på turen, der også havde været problemer, da hun skulle med bussen. Efter vi
havde ventet en halv time kom en bus (ikke vores), hvor vi kunne spørge om,
hvornår vi kunne forvente en bus tilbage, og det kunne vi først om en time.
Da vi havde købt fisk til aften, tog vi en taxa tilbage. Det er første gang
vi har oplevet, det ikke har fungeret med busserne.

6/10 19 En lave alt muligt dag.

Vandretur fra Machico til Boca do Risca

2/10 19 Om formiddagen tog vi en tur med bussen til Machico for at handle
ind; mens vi ventede på bussen, fik vi snakket med et ældre engelsk par, der
også har deres båd i havnen. Deres mål var Cuba, de havde været på langtur
flere gange, og havde oplevet Funchal, før der kom en havn, det var
spændende at høre dem fortælle . Om eftermiddagen var Per i masten, for at
sætte et nyt windex op(hvor man kan se retningen af vinden i toppen af
masten), da det gamle ikke fungerede mere, og så fik han ændret fastgørelses
punktet for storsejls faldet, så der bliver mere plads til, at det kan dreje
frit rundt, så det forhåbentligt ikke snor sig igen.

3/10 19 Vi havde planlagt en vandretur, og tog bussen til Machico, vi fik
kørt lidt for langt, vi skulle have været stået af lige efter Canical
tumellen; så vi måtte gå lidt tilbage af vejen, før vi fandt den levada vi
ville følge(Levada do Canical). Vi gik først et langt stykke langs levadaen
en flot tur med udsyn udover Riberia Seca dalen, en meget grøn dal, hvor vi
kunne se alle ”terrasserne” var dyrket. Vi fik gået for langt af levadaen,
og kom over til en anden rute; men vi fandt tilbage og gik op mod Boca do
Risco på nordkysten. Det var en flot tur op, og med en jævn stigning, da vi
kom til nordkysten havde vi panorama udsigt udover nordkysten med flotte
klippeformationer, der går lodret ned. Vi havde planlagt kun at gå ca.
halvdelen af turen, da der ikke var så gode bus muligheder tilbage fra Porto
da Cruz, hvor turen endte. Det gjorde ikke noget, at vi skulle tilbage af
samme vej, man får set noget andet på vejen tilbage. Vi nåede tilbage til
busstoppestedet 15 min før bussen kom, så det kunne ikke have passet meget
bedre. Tilbage igen og efter en sen frokost var vi igen i vandet. Lige nu er
Atlanterhavet 24 gr. Så det er dejligt med en tur i bølgen blå

Quinta do Lorde

29/9 19 Vi tog bussen til Monte og gik en vandretur fra Monte ned til
Funchal. Det var ikke helt den samme tur, der var beskrevet i vores
vandrebog. Der har været en brand i 2016, området fortsat er præget af, og
efter branden er ruten lagt lidt om. Vi gik ned gennem et meget tørt område, hvor kun eukalyptus træerne, så ud til at gro fint. Der skulle have været et vandfald på turen; men der var ikke noget vand, der hvor det så ud til at skulle løbe. Det var en tur der gik meget stejlt nedad, så vi fik brugt lægmusklerne på en anden måde. Da vi kom ned, hvor vi havde et frit udsyn over Funchal, gik vi langs en levada, nogle gange helt ude på kanten, hvor det gik lodret ned mod byen. Da vi nåede ned til hvor bebyggelsen i Funchal begynder, hvor turen stoppede, fandt vi en sti/vej ned mellem husene, der ligger på skråningen ned til havnen. Det var en fin tur, hvor vi fik et blik ind i haverne, hvor der trods lidt plads nogle steder stod en banan palme, og alle steder var der krukker med blomster.

30/9 19 Vi fik handlet friskvarer ind om formiddagen, og så sejlede vi til
Quinta do Lorde, en havn der ligger på sydøstlige siden af Madeira, hvor der ikke er handle muligheder. Det er her, vi vil lade båden ligge, når vi er
hjemme. I starten havde vi ingen vind, men den tiltog efterhånden til
omkring 8 m/s lige imod. Vi ville først se på, om vi skulle ligge for anker,
i en bugt ikke så langt fra havnen. På vej derhen mødte vi en dansk båd
Shanty, der var sejlet fra ankerbugten, og så sig lidt om i bugten, hvor man
kan komme ret tæt på klipperne. Det så ret uroligt ud i ankerbugten, der lå
to både, der vuggede godt, så vi besluttede os til at gå ind i havnen. Vi
blev lige, som sidst vi var her for 9 år siden, mødt af to medarbejdere fra
havnen i en gummibåd, der fortalte hvilke side fenderne skulle være, og de
stod straks klar til at tage imod os, da vi kom ind. Oppe på havne kontoret
mødte vi Johanne, der også var her sidst, vi var her. Vi fandt frem til, det
var billigst for os at betale for en måned, og det kommer vi måske også til
at være her afhængig af vejret. Sidst vi var her, var der ikke meget i
området udover noget bebyggelse, der stod tomt, og ikke alt var bygget
færdigt. Der var flere både i havnen end sidst vi var her, mange lang tids
sejlere og flere af dem, havde vi mødt på Porto Santo. Byen ser nu færdig
bygget ud, og der er flere hoteller, der bliver brugt, og der er kommet en
lille butik i havnen. Det var dejligt at se, da vi synes, det er et flot område, og det er en flot bebyggelse. Lige ved siden af havnen er der en lille rullestens strand, hvor vi tog en dukkert i 24 grader varmt vand –
skønt. Det var lige hvad vi trængte til, da solen skinnede fra en skyfri
himmel.

1/10 19 Vi tog en vandretur ud til det østligste punkt på Madeira. Det er et
meget goldt område; men med fantastisk flotte klippeformationer. Turen går både op og ned, det sidste stykke meget op; men dog kun til 160 m, her er en fantastisk udsigt udover to klippeøer. Vi kunne se helt til Porto Santo på turen. Vi spiste frokost i en lille oase, der er midt i alt det golde, her
mødte vi et dansk par, der er på ferie her, og med lyst til vandreture. Vi
gik også turen sidst, vi var her, og desværre, vil vi nok sige, var den
blevet mere afrettet med trin op, og hegn mange steder. Da vi kom tilbage
til havnen tog vi en tiltrængt dukkert på stranden.

Vandretur Nonnernes dal

28/9 19 Vi tog bussen til Eira do Serrado , en flot tur, hvor man kører helt
ude på kanten med panorama udsigt udover området, der går stejlt nedad. Eira
Serrado er et udsigts punkt 1094 meter oppe, hvor man kan se 450 meter ned
til Nonnernes dal, her starter en vandretur ned til dalen. Vi kom op til
udsigts punktet i flot solskins vejr. Vi var her også for 9 år siden, hvor
vi kom op i en sky, og måtte købe nogle tynde regnjakker, dem har vi haft
glæde af lige siden, da de ikke fylder noget, og de var også med denne gang.
Det var en vandretur, der bare gik ned, nogle steder ret meget. Vi havde det
meste af tiden en fantastisk flot udsigt udover dalen. Vi gik gennem en skov
med spise kastanje, som området er kendt for. Vi endte i byen Curral das
Freiras, hvor vi fandt den samme restaurant som sidst med en fantastisk
udsigt udover dalen og bjergene. Det passede fint med, at efter vi havde
spist frokost kunne vi tage bussen tilbage til Funchal. Det var en noget
længere bustur tilbage for vi skulle lige en smut tilbage til Eiro do
Serrado; men igen en fantastisk flot tur. Vejene er meget smalle og flere
gange måtte bussen eller en anden bus/bil bakke tilbage, for at begge busser
kunne komme forbi hinanden.

Vandretur fra Camacha til Monte

26/9 19 Vi tog bussen fra Funchal til Camacha en bustur der bare gik opad,
en flot tur. Det var noget køligere her end i Funchal. Vi startede med at gå
til pile flette museet. Et rigtig spændende sted at se for en pilefletter.
Der var mange flotte flettede ting, meget at få inspiration af. Der er et
pileflette værksted i kælderen, hvor der sad nogle enkelte og flettede. Vi
startede derefter på den vandretur, vi havde fundet fra Camacha til Monte.
En tur der mest gik langs levadaer gennem en skov, det var kun få steder, vi
havde panorama udsigt udover landskabet; men en dejlig tur, skønt at gå
igennem alt det grønne, mange blomster havde desværre afblomstret; men der
var fortsat mange liljer langs levadaerne. Før Monte kom vi igennem et
område, hvor alt var fældet, og der var lagt terrasser, hvor enkelte var
tilplantet, når vi kiggede udover området, stod der kun Eukalyptus
buske/træer tilbage. Før Monte var der lavet en helt ny gangsti, efter der
har været brand i området. Vi gik først meget ned, og derefter op igen af
den nye sti. Da vi nåede Monte, fandt vi et sted til sen frokost, et
hyggeligt sted med udsigt udover Funchal. Vi kom lige 5 minutter for sent
til bussen, så vi tog i stedet svævebanen ned, en rigtig flot tur, der gik
tilpas langsomt, så vi kunne nyde udsigten hele vejen udover Funchal.

27/9 19 En handle ind dag. Vi købte nogle af de ting som kan gemmes, da der
ikke er de store indkøbsmuligheder i Quinda do Lorde som vi sejler til på
tirsdag. Vi var flere gange en tur rundt i Funchal, og vi er forundrede
over, vi hele tiden finder flere nye veje. Byen var præget af de mange
turister fra 2 krydstogt skibe, der lige var ankommet om morgenen. Fra båden
kunne vi se ca. 50 unge mennesker der deltog i klimademonstrationen “Break
for Climate”. Meget aktuelt nå der hele dagen har ligget 2 osende
krydstogtskibe i havnen. I den uge hvor vi har ligget her, er der kommet
mange sejlere bare for at blive afvist, da der ikke var plads i havnen. Der
er meget få gæstepladser, så man skal ikke regne med at få en plads, hvis
man bare sejler hertil. Op mod breakwateren ligger bådene nu 3 uden på
hinanden, og man ligger meget uroligt i havnen pga. dønninger

Funchal

22/9 19 Vi tog på en vandretur langs kysten vest for Funchal over til Camara
de Lopos. Det er en tur, hvor man kommer forbi diverse hoteller, hvilket er
med til, det er et flot område med mange blomster og træer. Der er flere
havbadebassiner på strækningen, for nogle af dem skulle man spise på en
restaurant for at komme til at bade i dem. Efter vi kom igennem en tunnel,
kom vi til en strand med sort sand, der var kraftige dønninger i brændingen,
hvor det sorte sand blev hvirvlet op. Det var et flot syn, da vi nåede til
Camera de Lopos, hvor vi først kom til en lille havn med farverige
fiskebåde, og så kunne vi se byen rundt om bugten og i baggrunden Cabo Girao
den næsthøjeste lodrette klippeskrænt i verden på 580 m..

Vi var blevet godt sultne, så vi fandt en restaurant, hvor vi fik 4
forskellige slags fisk, rejer og muslinger, det smagte rigtig godt. Så havde
vi energi til at gå turen tilbage igen.

23/9 19 Om formiddagen var vi rundt i byen, jeg trængte til nye sandaler, de
gamle var blevet slidt op. Vi fandt en god Outdoor butik, med rigtig god
vejledning, jeg fandt sandaler, Per en hat og en kikkert.

Om eftermiddagen gik vi op til Botanisk have, vi så det kun var 3 km. fra
havnen; men vi tænkte ikke over, at det var op hele vejen, og det sidste
stykke meget op, hvor vi gik på smalle veje uden fortov, og biler kørte tæt
på. Det er bestemt et besøg værd, der er mange spændende planter, og en
fantastisk udsigt udover området. Vi tog bussen tilbage, den holdte lige
udenfor haven.

24/9 19 Vi tog bussen op til Levada do Norte, hvor vi havde fundet en
vandre tur, der gik til Cabo Girao, nu skulle vi se skrænten oppefra. Det er
en oplevelse i sig selv at køre med de lokale busser, det virker til, at
alle kender hinanden, og der tages hensyn til de ældste, hvor det så ud til
bussen, stoppede lige ud for deres hus. Vi fandt let levadaen og gik først
under vinranker, senere kom vi rundt om en dal Ribeira da Caixa, hvor vi
skulle under nogle overhængende klipper, der var en flot udsigt ned i dalen,
og udover området, hvor vi lige kunne skimte havet. Senere kom vi igennem
områder, hvor der var beplantning på ”hylder” ned mod bunden af en dal. Der
var dejligt frodigt. Der var også vand i levadaen, og flere steder kunne vi
se vand pible ned ad klipperne. Lige før vi nåede toppen af Cabo Girao, var
der et lille stykke langs en vej. Det var flot at se ned af den stejle
klippe skrænt. Vi gik ned til den nærmeste by for at komme med bussen
tilbage, der stod 4 hollændere og ventede, og kort efter kom en taxa og
tilbød at køre os for lidt over busprisen, så det tog vi imod.

25/9 19 Om formiddagen var vi på marked og en tur rundt i byen. Om
eftermiddagen regnede det, men det var fortsat varmt 24 grader, så vi sad
under taget på cockpit teltet.

Madeira Funchal

19/9 19 Vi fik sagt på gensyn til flere på broen og til William.

20/9 19 Vi sejlede fra morgenstunden, vi havde flot solskins vejr. Der var
ikke meget vind; men nok til vi kunne have sejlene oppe, da den vind, der
var der, var mest imod. Vi havde lidt problemer med, at storsejlsfaldet
havde snoet sig, det kan det fordi vi har sat blok på, så det både løber ned
og op(dette for at gøre det lettere at få op, og for at skåne faldet) så vi
kunne ikke få storsejlet helt op, før vi fik det snoet ud. Så vi måtte tage
sejlet ned igen, og binde et reb fast til faldet, og så hive det op uden
sejl, mens det blev snoet ud. Det har ikke været et så stort problem
tidligere, så det er måske fordi faldet er blevet mere stift af saltet i
luften.

Da vi nærmede os Madeira, lå der skyer henover øen. Vi nåede til Funchal ved
16.00 tiden, selvfølgelig lige som der kom noget vind. Vi lagde os ved
velkomst broen; men fandt ud af, den ikke bruges mere, så Per gik til
havnekontoret, der lå inde på land. Vi fik tildelt en plads tæt på
havnehullet, hvor man ligger lidt uroligt; men vi var dog heldige at få en
plads. Vi nåede en tur op i byen, der ligner sig selv. Det er noget af en
kontrast at komme fra Porto Santo, hvor der er meget goldt, og så til
Funchal, hvor der er grøn beplantning over alt. Der er en utrolig flot park
i byen. Selv om det er 9 år siden, vi var her sidst, fandt vi det super
marked Pinco Doce, vi handlede ind i sidst, vi var her. Det ligger ikke
sådan lige først for.

21/9 19 Vi vågnede op til regnvejr, en fin støvregn samtidig skinnede solen;
men der lå store sorte skyer ind over øen. Det regnede ikke mere, end vi
godt kunne gå en tur i byen med en paraply, selv om det regnede var det
omkring 25 grader, så det var næsten kun forfriskende. Jeg fandt en frisør,
håret gror hurtigt her nede i varmenJ. Det var igen en særlig oplevelse at
blive klippet, der er altid godt gang i snakken hos en frisør, og selv om
jeg ikke forstår ret meget, kan jeg fornemme de hygger sig. Frisøren kunne
lidt engelsk. Om eftermiddagen var det blevet tørvejr, så vi fik set mere af
byen.

Porto Santo

18/9 19 Vi tog cyklerne op til et udsigts punkt Portela, hvor der står 3
gamle møller, og herfra over til en kirke, der er placeret et stykke over
byen. Det gik bare opad, og noget af vejen måtte vi trække. Ved kirken
fandt vi en vandretur til Camacha en by på den anden side af øen, det sidste
stykke af turen gik vi langs en vandings kanal, den eneste vi har set på
øen, der er meget tør. Øen får nu vand fra havet, der kommer igennem et af
saltnings anlæg, der står på havnen. Vi fik lidt dryp på vejen, der hang en
sort sky over bjerget, det blev ikke til mere.

19/9 19 Vi fik handlet godt ind om formiddagen, da vi vil sejle til Madeira
i morgen. Per ringede til havnen i Funchal og der var heldigvis plads, så vi
kan være i Funchal indtil vi sejler båden til Quinta Do Lorde marina, hvor
båden skal ligge mens vi er hjemme.

Porto Santo

16/9 19 En bade slappe af dag, og så hjalp vi lige en nordmand med at få sin
båd i vandet. Der kan være meget uroligt, der hvor traveliften sætter bådene
i vandet, så derfor ville han godt have nogen stående parat til at holde
båden. Det gik uden problemer. Vi fik snakket en del med vores nye nabo, en
dame fra Tyskland, der sejler alene, samt båden overfor, en tysk båd, hvor
han kommer fra Tyskland og hun kommer fra Irland, båden er købt i Nykøbing
Falster. Efterhånden hilser vi og snakker med alle på broen, hvor der ligger
ca. 24 både, der er nogle, der har ligget her længe, og så er der hele tiden
nogle der sejler, og nye der kommer.

17/9 19 Om formiddagen gik vi en vandretur rundt om den østlige spids på
øen. En rigtig flot tur, hvor vi kom igennem en tunnel om på den anden side
af bjerget. Vores første nabo var sejlet, og vi fandt ud af, hans båd havde
gjort vores fendere grønne, og derved også bagbord side grøn, hvor de har
kørt frem og tilbage. Vi flyttede båden over på bagbord flyde bro, så vi
kunne ordne siden fra den, det var ikke bare lige at få af. Så skulle vi
også lige over at se, om William havde fået, det han skal bruge til at få
sin båd gjort sejlklar, det var ikke kommet endnu; men skulle være på vej.
Han får gaster herned d.1/10, så han er ved at have lidt travlt.

Porto Santo

14/9 19 Vi tog en bustur rundt på øen, hvor vi fik set meget af øen, det kan
ikke siges at være en guidet tur, for det er bare en bus chaufør, der kører
rundt og stopper ved de særlige steder; men en flot tur. Da vi kom tilbage
til havnen, sad Willian fra båden Cosmo sammen med en englænder James oppe
på cafeen, hvor vi satte os sammen med dem, og så var eftermiddagen
pludselig gået. James har også sin båd på land, han er ved at gøre sejlklar.
Senere kom en nordmand, der også var i gang med sin båd på land. Om aftenen
var vi inde i byen til Columbus festivallen, der var igen teater
forestillinger omhandlende Columbus. Vi spiste sandwich med grill kød ved
nogle bænke og borde, der var sat op, der var gang i byen, her på den sidste
aften af festivallen.

15/9 19 Vi gik ind til Columbus museum om formiddagen, der var ikke så
meget at se; men spændende at læse historien bag. Så var det tid til en
dukkert, da vi kom tilbage. Om eftermiddagen gik vi en tur helt ud på molen
hvor færgen ligger til, og så igen en dukkert, nu var brændingen så kraftig,
så den væltede os helt omkuld, inden vi nåede ud, hvor vandet var roligt.
Vandet er bare så blåt her og inde ved stranden næsten turkis.

Porto Santo

11/9 19 Om aftenen havde vi besøg af Anne og Mads fra Vida, dejligt med
besøg.

12/9 19 Vi brugte dagen til at få syet skygge net til båden, Sine og Morten
havde lynlåse med til os, der passede til at blive lynet på vores bimini
(til skygge i cockpittet). Der er en hal her på havnen, der bliver brugt til
at tørre tøj i, samt nogle der syr diverse til båden, den benyttede vi til
at få bredt skyggenettet ud, så vi kunne få klippet det til, og sat gafa
tape på kanterne, så de ikke frynsede. Der er en meget sød dame, der hjælper
med tøjvasken og gør rent på toiletterne, hun var meget interesseret i, hvad
vi lavede, hun kan lidt engelsk, og vi fik forklaret, hvad det skulle bruges
til. Der blev dog også tid til en badetur. Der er den skønneste strand og
det er lige ved siden af havnen, og vandet er omkring 22-23 grader, så det
er ikke en gang svært at komme under. Der er en kraftig brænding, men når
først man er lidt ude, mærker man det ikke, så er der bare de bløde
dønninger.

Om aftenen var vi til Columbus festival, inde i byen. Der var rigtig mange
mennesker på stranden. Vi så Columbus skib komme ind, det skulle være en
næsten tro kopi af det rigtige. Derefter var der teater på stranden, der
skulle forestille, hvordan det var dengang Columbus kom til øen. Der var
mange statister, og vi fornemmede, det var noget hele øen havde været med
til at lave. Der var pyntet op i hele byen, og alle steder var der enten
boder eller udstillinger fra den tid med Colombus. Der blev grillet alle
steder, og folk sad og hyggede sig.

13/9 19 Vi gik en lang tur langs hele sydkysten på øen, hvor der er strand,
en dejlig tur, hvor vi kunne gå i det våde sand. Flere stedet på stranden
var der kun få mennesker, vi kunne tydeligt se, hvor der var hoteller i
nærheden, for det var der, de fleste badede, der var kun få hoteller ned til
stranden. Sidst på eftermiddagen fik Per lavet Vores søgelænder, hvor der
helt agter var knækket en samling, der holdt skruen. Han fik i stedet sat et
beslag på, der kunne holde. Imens fik jeg handlet ind.

Sejltur til Porto Santo

6/9 19 Vi sejlede fra Albuferia om morgenen, desværre var der lang kø ved
diesel standeren, så vi sejlede forbi Portimao og fik tanket diesel. Kl.
12.00 satte vi kursen mod Porto Santo. Der var nu vind, så vi kunne sætte
sejl, og vi havde en fin halvvind, modsat hvad vi ellers har oplevet, lagde
vinden sig helt det sidste stykke, inden vi nåede ud af Algave kysten, så vi
måtte sejle for motor et par timer. Vinden gik i nord og resten af vores tur
blæste det 7-10 m/s og vi havde mellem en halvvind og agten for tværs, det
kunne ikke være bedre. Der var store dønninger fra 2-3 m., så når vi sejlede
ned af dønningerne sejlede vi 8-9 knob, det var en lidt urolig sø. Vi havde
købt koteletter til aften, jeg lavede med ris og grøntsager; men det duer
bare ikke, at spise noget, der skal skæres ud, når båden ruller, så på
resten af turen blev det mad, der kunne spises af en skål. Det gik fint med
at lave maden, da vi sejlede på styrbod halse, så køkkenbordet vipper den
rigtige vej.

Det er altid svært at sove den første nat, man skal lige vænne sig til alle
knirke lydene. Vi holdt som vi plejer 3 timers vagter.

7/9 19 En fin sejl dag. Vi sejlede med vindroret for at spare strøm; men det
var indimellem lidt svært at få det til at holde kursen, når vi sejlede
skråt ned af en dønning, der gjorde at vinden kom lige bagfra. Vi havde sol
hele dagen, så solcellerne ladede batterierne godt op, så vi kunne sætte
selvstyreren på til natten, den klarer det rigtig fint. Vi fik sovet lidt
mere denne nat.

8/9 19 Igen en fin sejldag

9/9 19 Vi sov bare rigtig godt her på den 3. nat. Ved 6.00 tiden begyndte vi
at kunne se fyrtårnet på Porto Santo, og da det begyndte at lysne, nåede vi
vores way point, hvor vi skulle sejle ind mod havnen, det var bare timet og
tilrettelagt J, det er ikke så rart at komme til en havn om natten. Der lå
mange for anker udenfor havnen og indenfor ydermolen, så vi blev lidt
bekymrede for, om der var plads; men da vi kl. 8.00 sejlede ind i havnen,
stod der straks en fra havnen og viste os ind på en plads, hvor vi lige
kunne klemme os ind, vi var heldige, for der var ikke mange pladser. Der
var kommet lidt olie ud fra motoren, så vi ville helst i havn for at se,
hvor det kom fra. Efter en velfortjent morgenmad, hvor vi nu lige skulle
vænne os til båden ikke vippede, gik vi op for at blive tjekket ind. Vi
skulle først ind til paskontrollen og derefter hos havne kontoret, hvor vi
skulle svare på de samme ting. Vi mødte en dansker, der har sin båd Cosmo på
land, da han på turen hertil fik hul i skroget, heldigvis har hans båd
dobbelt skrog, så den tog ikke vand ind. Det er en hyggelig lille havn, og
vi fornemmede straks, at dem på broen kendte hinanden, og alle hilste på os,
der var en del fra Frankrig, nogle tyskere, Belgier og en båd fra Polen, Der
er flere der har børn om bord. Vi fik en snak med en af dem fra
paskontrollen, der fortalte, der var Columbus fest her på torsdag, den talte
han varmt for. Om aftenen kom den danske båd Vida ind, vi hjalp med at finde
en plads, de var heldige at få den sidste plads.

10/9 19 Vi sov lige til kl. 9.00, så vi har nok været lidt i underskud. Per
fik kigget på motoren, og fandt ud af, det bare var oliefilteret han ikke
havde strammet nok, sidst det blev skiftet. Vi fik pakket vores cykler ud,
og tog turen ind til byen, der er kun ca. 2 km., en hyggelig lille by, der
er et fint Pingo Doce supermarked. Om eftermiddagen havde vi besøg ham fra
Cosmo, og om aftenen var vi over på Vida, de er en familie med to børn, i
teenagealderen. De skal sejle med ARC-en til Caribien

11/9 19 Jeg fandt ud af, hvordan man fik vasket her. Man skal bare stille
sin pose med vasketøj op ved vaskemaskinen, bagerst i den række med poser,
der står, så er der en dame, der sørger for at vaske det, og hænge det op
bagefter, og det er gratis, hvilken service, og så er havnen endda billig at
ligge i. Per fik malet en del på det maleri på mole væggen, der hører sig
til, når man er sejlet hertil, det samme gjorde dem fra Liva, hvor det var
Live(datteren) der var kunstneren. Der var flere andre, der også var i gang
med at male. Det er hyggeligt at mødes omkring dette. Vi fandt malerier fra
mange vi kender, der har været her, så der blev taget billeder af dem, og
sendt til dem.

Porto Santo

9/9 2019: Kl 8:15 ankom vi til Porto Santo og fik en af de sidste pladser i
havnen. Den er godt nok lidt smal, men vi klemte os lige ind. Selvom vi har
haft en dejlig tur på 450. n m er det nu dejligt at have fast grund under
fødderne.

//WL2K Hilsen fra Atlanten.

Vi er nu nået 2/3 af turen til Porto og forventer at komme frem i morgen.
Vejret er fint, solen skinner og vinden er a. 8m/s, dønningerne er 2-3 m høje og kommer stille og roligt ind agten for tværs og så har vi en knob medstrøm så vi sejler 6-7 knob.
Båden gyner pga. døningerne men det er der ingen problemer i. /P

Olhao og Culatra

1/9 19 Vi sejlede igen til Lagunen ved Olhao og lagde os for anker. Vi kom
ind med medstrømmen ca. 5 knob lige før højvande. Vi ville først have været
der til højvande, hvor der er slack water(ingen strøm); men vi kom lidt før
og det gik fint selv. Vi havde en skøn rolig aften for anker, her kan man se
solen gå ned, og så tændes ankerlysene på alle de både, der ligger her, et
flot syn.

2/9 19 Da det nu er højvande senere, kunne vi først komme til Olhao midt på
eftermiddagen. Så vi brugte formiddagen på øen Culatra, og gik igen tur
langs den skønne strand. Det var lavvande, så der var mange, der gik og
samlede muslinger, og vi kunne se sandtanger ud i vandet. Vandet var nu ca.
23 grader, så det var skønt at bade. Om eftermiddagen var vi i Olhao, og fik
handlet godt ind.

3/9 19 Vi havde regnet med at skulle sejle til Albufeira, da det var
meningen Maja, Søren og Gry skulle komme der d.4/9; men Gry var blevet syg
og havde nu knopper over det hele, så deres læge frarådede dem at rejse, og
lige sådan forsikrings selskabet. Så de måtte desværre afbestille rejse og
lejlighed i Albufeira. Det var meget trist, vi havde glædet os rigtig meget
til at se dem. Så nu har vi besluttet at tage hjem en tur midt i oktober,
og lade båden ligge på Lanzarote imens. Så kan vi være sammen med dem der.
Vi blev i ankerbugten, da vi ikke skulle være til nogen bestemt tid i
Albufeira. Det blev en trist dag, hvor vi ikke rigtig kunne tage os sammen
til noget, udover en tur i gummibåden ind til Olhao.

4/9 19 Vi besluttede os, at vi nu ville sejle til Porto Santo på fredag, da
der ser ud til at være et godt vejrvindue. Vi sejlede til Albufeira, hvor vi
havde reserveret plads for at gøre båden klar til sejlturen. Vi ville først
sejle ud af lagunen ved lavvande for at undgå strøm eller få medstrøm, og
det var ved 13.00 tiden. Så vi nåede en tur til Culatra igen, der var en del
dønninger ved stranden, så det blev en lidt anden badetur, hvor vi lod
dønningerne fører os ind til kysten.

Vi nåede Albufeira ved 17.00 tiden. Der var meget varmt over 30 grader og
inden vind.

5/9 19 Vi fik gjort båden klar og regner med at sejle i morgen tidlig. Det
har været en meget varm dag over 30 grader uden vind.

Portimao Besøg af Sine, Morten, Viktor og Ellen

21/8 19 Vi tog imod Sine(vores datter), Morten(svigersøn), Viktor på 2½ og
Ellen på 5 år oppe ved deres hotel om formiddagen. Rigtig dejligt at se dem
alle igen. De kunne først få deres værelse over middag, så vi gik til båden,
hvor vi havde forberedt noget frokost. Dejligt at se børnene nød at være om
bord på båden, og se hvordan de uden problemer kommer omkring på båden, og
nyder at gå på bådbroen, og se på alle fiskene i vandet. Om eftermiddagen
var vi på stranden udfor deres hotel; men der var godt nok mange mennesker
og en del dønninger, så det blev kun et kort besøg. Vi spiste aftensmad
sammen i båden.

22/8 19 Om formiddagen tog vi gummibåden af to gange over til en strand, der
ligger overfor havnen, hvor der ligger et fort, en flot strand. Der var ikke
så mange mennesker og heller ikke de store dønninger, og sandet var godt til
at lege i, og så var der skygge fra nogle klipper; men man skulle passe på
ikke at rive sig på klipperne. Om eftermiddagen var vi en tur i poolen på
hotellet, og vi spiste alle sammen på hotellet om aftenen.

23/8 19 Vi tog en åben bil (en tuk-tuk) ind til selve byen og markedet, og
gik rundt i gågaderne, og fandt et godt is sted, de har nogle utrolig gode
Italienske sorbet is hernede, til kun 15 kr. for en vaffel med to store
kugler. Vi fik købt aftensmad på markedet. Om aftenen fik vi gode tun bøffer
på båden. Dejligt at høre Ellen sige, det er så hyggeligt at spise i båden.
Vi skal lige have et øje på Viktor, for han kan klatre op alle vegne.

24/8 19 Vi sejlede ud fra morgenstunden for at komme over til grotterne ved
Lagos. Der var ingen vind; men desværre lidt flere dønninger end vi havde
regnet med, så Viktor blev søsyg og kastede op flere gange; men det
forhindrede ham heldigvis ikke i at komme med i gummibåden ind til
grotterne. Ellen så ud til at nyde turen, og især at sidde med sin far foran
på båden. Vi var igen i poolen sidst på eftermiddag. Vi passede Ellen og
Viktor på hotellet om aftenen og natten, så Sine og Morten kunne få en aften
uden børn, de sov så på båden. Vi bestilte pizza på hotellet og spiste på
terrassen, og hyggede os med Ellen og Viktor.

25/8 19 Vi spiste morgenmad på hotellet, hvor Ellen kunne vise os rundt, der
var lækker morgen buffet. Vi havde en hygge bade dag. Vi fandt en god
strand i nærheden af havnen, hvor der ikke var de store dønninger, og der
var mange børn. Det er dejligt at se, så hurtigt børn får kontakt med
hinanden, selv om de ikke kan tale sammen. Ellen gik bare over til en pige,
og kort efter legede de sammen, og så kom Viktor også med.

26/8 19 Igen en hygge bade dag, dejligt at være sammen med børnebørnene, og
bare kunne hygge sig på deres præmisser, og se hvor glade de er for at bade,
og være på båden.

27/8 19 Vi havde set, der ikke skulle være så høje dønninger, så vi tog
båden ud fra morgenstunden, og så havde vi sørget for, Viktor fik
søsygearmbånd på, inden vi startede. Viktor sad det meste af tiden ude foran
på dækket sammen med hele familien, og så blev der danset numse buggi. Vi
prøvede først at sejle længere ud for at se delfiner; men de havde desværre
gemt sig, så vi sejlede ind langs klipperne ved kysten, hvor der er flotte
klippeformationer og grotter. Det fik fantasien i gang, der var både drager
og havfruer gemt i hulerne. Dejligt at opleve, hvordan naturen kan sætte
gang i fantasien. Viktor klarede turen uden at blive søsyg, og med godt
humør på hele turen, dejligt han fik den oplevelse af, at en sejltur godt
kan være uden, der kommer noget op, som han snakkede meget op.

28/8 19 Jeg prøvede at lære Ellen at ro i vores gummibåd, det kan man få
meget tid til at gå med, og så blev der forsøgt med net at fange fisk, det
lykkedes ikke helt. Per var ude at få genopfrisket hans dykning sammen med
nogle andre danskere, der lå med deres båd i havnen.

29/8 19 Ellen mødte igen en pige hun legede med på stranden, det gjorde så,
jeg kunne få en god snak med hendes mor og mormor (tror jeg nok) der var god
til engelsk. De boede i byen, og fortalte lidt om, hvordan her var. Om
aftenen og natten passede vi igen Viktor og Ellen på hotellet.

30/8 19 Så var det allerede den sidste dag. Så der skulle bare bades først i
poolen og derefter på stranden. Om aftenen var vi ude at spise på en rigtig
god restaurant Sine og Morten havde fundet, der lå som en oase i byen. Vi
fik en lækker skaldyr/fiskemenu. Vi sagde farvel til dem alle da de skulle
tidlig op om med flyet hjem til Danmark.

31/8 19 Vi fik gjort rent i båden og handlet godt ind, og så lagde vi os ud
for anker i bugten udenfor havnen. Vi havde lidt problemer med at få ankeret
til at holde; men det lykkedes til sidst; men sidst på eftermiddagen synes
vi, der var en båd, der var kommet fort tæt på, så vi tog ankeret op for at
komme lidt længere væk; men det var ikke så let, da der var meget strøm, så
inden ankeret havde fået fat var båden drevet for tæt på en stor båd, til
sidst måtte vi lade ca. 5 meter kæde være ude, så ankeret fik hurtigere fat
og så lykkedes det. Der var en del dønninger i ankerbugten, så vi lå noget
uroligt, heldigvis lagde vinden sig til natten.

Portimao

18/8 19 Vi sejlede til Portimao, og havde en rigtig fin sejllads, det meste
af vejen med en halvvind 6-7 m/s.. Der er en rigtig flot kyststrækning med
flotte klipper i rødlige nuancer, og mange grotter. Vi lagde os for anker
inden for den østlige breakwater, der var god plads. Vi måtte lige forsøge 3
gange før ankeret sad fast. Der kom en del både i løbet af
eftermiddagen/aftenen. Det er en flot ankerplads med udsigt til flotte
klippeformationer, sand strande og Forte de Sao Joao.

Det blæste meget sidst på eftermiddagen nok omkring 10m/s, så vi tænkte, at
så holder ankeret godt.

19/8 19 Vi fik en brat opvågning, vi kunne pludselig høre, der var en
ændring i lydene fra bølgeskvulpet omkring båden, og heldigvis reagerede Per
med det samme, og så at vi drev for ankeret. Per fik hurtigt startet
motoren, og jeg fik halet ankeret ind, inden vi nåede over til
breakwateren, der består af klipper, den var mindre end 10 m fra os. Vi har
en teori om, at grunden til, ankeret ikke holdt, var at snoren til vores
anker kugle, som vi ikke havde fået afpasset i længden, var snoet rundt om
fortøjningen til gummibåden, og da der ikke var nogen vind og båden drejede
efter strømmen, har det trukket ankeret op. Så vi har nu lært, at snoren til
ankerkuglen altid skal afpasses efter dybden, når det er lavvande; men der
kan også være andre grunde?.

Vi blev enige om, at lægge os for anker igen, og så sætte vores ankeralarm
til om natten, vi har ikke gjort det tidligere for at spare strøm, og fordi
vi mente, vi lå så godt for ankeret. Vi fik afkortet snoren til ankerkuglen
og lagde mere kæde ud

Vi tog gummi båden over til Portimao, vi kunne ikke finde et sted at ligge
gummibåden, så Per satte mig bare af på en bro, der var beregnet til turist
både, og så fik jeg hurtigt handlet ind. Om eftermiddagen tog vi gummibåden
over at se på klippeformationerne inden ankerbugten. Det blæste igen meget
sidst på eftermiddagen, og vi rykkede os ikke for ankeret.

20/8 Per var oppe at se, om ankeret holdt flere gange i løbet af natten,
trods ankeralarm, når man har prøvet at drive for anker, kan man ikke helt
slippe det; men vi lå fint for ankeret. Så det har hjulpet os til at blive
trygge ved det igen.

Vi havde reserveret plads i havnen i Portimao, da vores ældste datter Sine
plus familie kommer til Portimao d.21/8, de har lejet et hotel værelse tæt
på havnen, så vi kan være sammen i de 10 dage, de er her. Det bliver rigtig
dejlig at se dem igen.

Vi tog cyklerne til et større super marked Pingo Doce, og fik handlet godt
ind, til de kommer.

Olhhao, Culatra, Fao og Albufeira

12/8 19 Det havde blæst kraftigt om natten, det var ikke noget vejrudsigten
havde forudsagt; men ankeret holdt heldigvis fint, så det var kun
nattesøvnen, der blev lidt forstyrret. Vi fik af vide af Lars (fra Spurven),
at den kraftige vind skyldes at Portugiser nordenvinden og landbrisen går
samme vej. Vi tog bussen fra Olhao til Faro, og gik rundt i Faro, det meste
af dagen. Vi var glade for, vi ikke lå for anker der, for når flyene lettede
og landede, kunne det høres meget tydeligt. Vi mærkede straks, det er en
mere turistet by end Olhao, for vi var dårligt stået af bussen før, vi blev
præsenteret for reklamer for flere forskellige spise og musiksteder. Vi
startede med en tur ved Fortet og bagefter op i den gamle by med gågaderne.
Den gamle by er hyggelig og der er flot ned ved Fortet; men ellers synes vi
ikke byen var noget specielt

13/8 19 Var lige en tur i Olhao om formiddagen for at handle ind på det
store marked, og på øen Culatra og bade om eftermiddagen.

14/8 19 Vi tog på en vandre tur på øen Culatra, vi havde fundet en tur på
nettet rundt om øen; men på østsiden af øen, var det en sandvej, der blev
brugt af de traktorer, der er på øen, og den var næsten umulig at gå af, så
vi tog den langs vest kysten, hvor der er den skønneste badestrand, det er
kun lige midt på øen og ude ved fyret, der lå mange mennesker på stranden,
ellers var det næsten som at gå langs Anholts kyst med udsigt til fyret.

På vej tilbage i gummibåden, blev vi lige budt på kaffe på Spurven, senere
på eftermiddagen besøgte de os på SU-PER.

15/8 19 Om formiddagen fik vi handlet godt ind i byen, og om eftermiddagen,
gik vi igen en tur langs stranden på Culatra nu mod syd.

16/8 19 Efter 9 dage for anker, trængte vi til at få vasket tøj. Vi klarede
os fint med vand, da vi kunne tage vand med hjem i dunke fra byen; men der
går lidt rigeligt med vand til tøjvask. Vi besluttede derfor at sejle til
Albufeia, der ligger tæt på, og det er der Maja plus familie kommer d. 4/9,
så vi kunne samtidig reservere plads i havnen. Vi sejlede forbi en rigtig
flot kyst strækning flere steder med flotte røde klipper. Vi var fremme over
middag, og fik hurtig vasket tøj, der tørrede hurtigt på båden, og Per fik
skrubbet båden ren for sand og nedfald fra flyene til Faro. Det er en godt
beskyttet havn, selv om der er mange cafeer mv. langs havne kanten, virker
der dejlig roligt. Der er også et super marked på havnen, hvor man kan købe
frisk brød

17/8 19 Vi fik set den gamle bydel i Albufeira, hvor der er et stort område
med gågader, selv om der er ret turistet, er det hyggeligt at gå rundt i
gaderne. Der er en kort gåtur til byen, her kommer man forbi en elevator
ned til stranden, der ser rigtig dejlig ud med flotte klippe formationer. Vi
fandt turist bureauet. Vi fik et kort over byen og vi fik at vide hvor der
var en herrefrisør for nu trængte Per til at blive klippet. Vi fandt
frisøren som vi aldrig havde fundet selv. Det tog kun 10 så var Per
maskinklippet.

Da det er en meget rolig havn, brugte Per lejligheden til at få dykket ned
og set til zinkanoderne, og så kørte loggen heller ikke som den skulle.
Zinkanoderne var fine og loggen blev skyllet godt igennem, så den nu skulle
kunne fungere igen. Vi blev enige om at blive en dag mere, så dykker
udstyret kunne tørre, før det blev pakket ned.

Olhao

9/8 19 Om formiddagen var igen en tur i Olhao, og fik set noget mere af
byen, der igen er større, end vi havde regnet med. Der er nogle hyggelige
gågader, og byen virker nyere og mere velholdt end de andre Portugisiske
byer, vi har været i. Der er meget grøn beplantning og blomstrende træer
trods alt er meget tørt. Om eftermiddagen, da vi var på vej ind til øen
Culatra i vores gummibåd, fik vi øje på en dansk båd, og styrede straks over
for at hilse på dem. Vi blev straks inviteret på en øl, båden hedder
Spurven, og om bord var Lars, Dorthe, og hendes søn og kæreste. De havde
købt båden i Tyrkiet og har sejlet rundt i Tyrkiet og Grækenland i 5 år, og
vidste nu ikke lige, hvad næste plan var. Så vi fik rigtig mange gode tips
om sejllads i Grækenland. Lars fortalte han havde mødt Troels Kløvedal i
Århus, da de satte Nordkaperen i stand, og han har også sejlet med
Nordkaperen.

10/8 19 Om formiddagen var vi igen i Olhoa. Det var lørdag formiddag, hvor
der nu var boder hele vejen rundt om markedet og rigtig mange mennesker, der
var liv og glade dage. Om eftermiddagen var vi igen en tur til stranden.

11/8 19 Vi havde set på nettet, der var en naturpark ikke ret langt fra
Olhao, så igen med gummibåden ind, og så gik vi over til naturparken, der
bestemt var et besøg værd. Det var en park, hvor man har forsøgt at
efterligne den oprindelige natur i området. Der var et prægtigt fugleliv,
både ved en salt vands sø og en ferskvands sø. Vi kom også forbi en
tidevands mølle, hvor vi var inden og se, hvordan den så ud, den var
desværre ikke i funktion lige nu. Der var ruiner af nogle romerske saltvands
tanke, hvor man før i tiden saltede fiskene. Der skulle også være
kameleoner, men sådan en fik vi desværre ikke set, selv om vi ihærdigt
prøvede at få øje på en. Sidst på eftermiddagen var vi igen på stranden på
øen Culatra, når man bader fra stranden, vil vi tro vandet er omkring 20
grader om eftermiddagen, der hvor man kan bunde. Det var rigtig dejligt at
blive kølet ned efter en varm dag, og der er en skøn tur henover øen,.

Lagos og ankerbugt ved Olhao

6/8 19 Vi gik rundt i Lagos. Der er en hyggelig gammel bydel, ellers er det
meget turistet omkring havnen. Vi fik handlet godt ind, da vi igen vil ud at
ligge for anker, vi vil sejle til Olhao, hvor der skulle være en stor
ankerbugt. Vi var på marked, og handlede med en sød ældre dame, der regnede
ud på papir, hvad vi skulle give. Vi tror nok, hun fortalte os, det var en
rigtig god melon, vi købte.

7/8 19 Vi havde en skøn sejllads til ankerbugten, ca. 40 sømil, først med en
halvvind og senere agten for tværs 6-7m/s, og uden dønninger. Vi nåede
ankerbugten ved 19.00 tiden. Der var en noget uroligt sø i indsejlingen
pga. tidevands-strømmen. Vi havde den heldigvis med og sejlede 10 knob
igennem indsejlingen; men da vi først var inde, var det fint. Det er en stor
lagune, der ligger nok omkring 100 både; men der er god plads, så vi fandt
hurtigt et godt sted at kaste ankeret, og der er godt hold, så vi fik fat
med det samme. Vi havde en flot aften, og kunne nyde solnedgangen, og se den
gå helt ned med en rød himmel som baggrund.

8/8 19 Om formiddagen tog vi gummibåden ind til Olhao, der er et godt stykke
i gummibåd. Vi havde lidt svært ved at finde ud af, hvor vi kunne ligge
gummibåden. Der er en stor havn til fiske og turistbåde, og en marina til
sejlbåde; men mest kun til de lokale. Vi fandt et sted i fiskeri havnen. Der
ligger et stort flot marked ikke langt fra havnen, og udenfor mange cafeer
o. lign., der var liv og glade dage der.

Om eftermiddagen sejlede vi over til en ø, der ligger mellem lagunen og
Atlanterhavet. En hyggelig lille ø. Der var det igen svært at få plads til
gummibåden, for der lå mange, og der er ikke noget sted specielt til dem, så
det er et hjørne af havnen, de kan ligge i uden at genere fiske og turist
bådene. Der er en lille by på øen og ellers er det klitter og sandstrand. Vi
gik ud til stranden, og vandet virkede ikke så koldt, selv Per var i
vandet.

Alvor Algave kysten

1/8 19 Vi fandt ud af, vi stadig lå for langt ude i sejlranden, da det var
ved at blive lavvande om aftenen, hvor man tydeligt kunne se den tange af
sand, der blev lagt helt fri ved lavvande; men da vi ville flytte båden,
stod kølen på grunden. Men det varede kun nogle timer, så flød vi igen, og
nu lå vi på langs af sejlranden, fordi strømmen påvirkede os. Det blæste
godt til aften. Der er ca. 3 m. forskel mellem høj og lavvande.

2/8 19 Om morgenen var det igen lavvandet, men fordi vi nu lå på langs af
sejlranden, stod vi ikke på grund. Det var en skøn morgen, hvor der ingen
vind var, og mange gik og samlede muslinger på det stykke, der nu var
tørlagt, inde på land kunne vi se en stork gå rundt. Vi tog gummi båden ind
til byen for at få handlet, og da vi kom tilbage, var det på vej mod
højvande, og vi flyttede båden til en bedre plads, hvor vi ikke generede,
dem der skulle igennem sejlranden. Der ligge nok omkring 30 både langs
sejlranden, fra mange forskellige lande, vi har en engelsk båd tættest på,
så en fransk båd, et par med et lille barn, flere fra Belgien, Holland og
Tyskland. Om eftermiddagen tog vi en vandretur, der var rundt om et fladt
område mellem floden og kysten. Der var fine gangstier lavet af træ, så det
var rigtig dejligt at gå rundt i området. Det er et natur reservat og der
var et utroligt fugleliv. Det begyndte igen at blæse op sidst på
eftermiddagen, hvilket er normalt i området, og så kommer alle kitesurferne.
Da det var ved at blive lavvande igen, så vi en motorbåd gå på grund inde på
sandtangen, der var nogle både der prøvede at trække ham fri; men han måtte
kaste ankeret og vente til det blev højvande ved 04 tiden. Sidst på aftenen
kunne vi mærke, vi igen havde kølen stående på grunden.

3/8 19 Igen en skøn morgen. Vi tog en vandretur langs floden ind i landet,
en flot tur. Det var lavvande, da vi startede, og der var rigtig mange, der
gik med spande og samlede muslinger. Vi kunne gå lidt oppe langs en
træbeklædt skrænt ned til floden med flot udsigt udover området hvor vi også
så flere storke gå rundt. Om eftermiddagen var vi en tur i byen og gå rundt,
der er et rigtig dejligt område langs floden. Der var meget vind og det
sammen med strømmen, gav en meget urolig sø. Vi fandt ud af, det er nip
tid(ny måne), og så er tidevandet kraftigere, så der er mindre vand ved
lavvande. Vi troede, der var to både, der var gået på grund; men den ene
havde dobbelt køl, så den stod fint, men den anden lå helt ned på siden.
Dagen efter gik ejerne og ordnede noget ved bunden af båden. Så det er
åbenbart sådan, de får ordnet det her.

4/8 19 Vi tog en vandre tur langs kysten næsten over til Portimao, en rigtig
flot tur, hvor vi kom forbi et område med flotte klippe formationer, og
mulighed for at gå på stranden under nogle klippe buer. På hele kysten over
mod Portimao, er der mange flotte klippe formationer med sandstrand imellem
dem. Vi kunne gå det meste af vejen oppe på kanten af skrænten ned mod
strandene, hvor der var beklædt med træer, og flot udsigt udover havet. Om
aftenen blæste det meget kraftigt nok omkring 12 m/s; men vi lå godt fast
for anker.

5/8 19 Vi sejlede allerede kl. 6.30, hvor solen lige var begyndt at give en
lyserød himmel. Vi ville sørge for at komme ud til havet igen, mens det var
højvande; men det gjorde så også, at vi ikke kunne se den sandbanke, der
ligger der. Der er en enkelt afmærkning, men den skal man ikke følge. Trods
vi var meget forsigtige, kom vi alligevel til at stå på grund. Vi prøvede
først at trække båden fri med gummibåden; men den kunne ikke klare det, vi
sejlede ankeret ud med gummibåden. Vi var lidt presset for tid, da det
hurtigt bliver lavvandet, og vi havde bestemt ikke lyst at ligge med båden
på siden i 6 timer. Heldigvis lykkedes det os at komme fri ved både at
trække med ankeret og fulde omdrejninger på motoren. Da vi var kommet ud i
åbent vand, sejlede vi over til nogle flotte klippeformationer lige før
Lagos, hvor der også er grotter. Vi kastede ankeret og fik morgenmad,
bagefter tog vi gummibåden og sejlede rundt mellem klipperne og grotterne.
Det var godt at være så tidligt på den, for sidst vi sejlede forbi området,
var der fyldt med turist både. Nu var der udover os, kun en flok på
stand-up-padling. Ved 10.00 tiden, hvor turist bådene begyndte at komme,
sejlede vi ind til Lagos marina, da vi trængte til at få vand på båden og
vasket noget tøj, og så vil vi godt se byen.

Sines, Cabo de Sao Vicente, Sagres og Alvor

30/7 19 Vi tog cyklerne frem og cyklede langs kysten ved Sines, der er fine
cykelstier. Det blæste godt ude på vandet.

31/7 19 Vi sejlede ved 6.30 tiden, da det blev lyst, så vi kunne nå at runde
Cabo de Sao Vicente (det syd vestligste af fastlandet Portugal), inden
vinden ville tiltage igen. Vi regnede med ca. 10 timer. Det havde blæst godt
hele natten, så vi satte sejl i for havnen; men da vi kom ud, var der bare
ingen vind; men kun høje dønninger, der gjorde sejlene stod og bankede, så
vi måtte tage dem ned igen. Efter et par timer kom vinden, og vi havde den
først lige bagfra og senere mellem agten for tværs og halvvind, og den var
der kommet op på 7-8 m/s, så vi fik en fin sejllads. Vi havde igen selskab
af delfiner, det bliver man aldrig træt af. Et par timer før vi var ved Cabo
de Sao Vicente, blev søen meget urolig og vinden lagde sig lidt, så til
sidst stod sejlene og klaprede, så vi måtte tage dem ned. Efter vi rundede
pynten kom vinden op på 10 m/s.. Vi lagde os ind i ankerbugten ved Sagres,
her var meget vind omkring 10-12m/s; men ingen dønninger og bølger. Vi havde
meget vind hele aftenen og natten; men vi lå godt for ankeret.

1/8 19 Vi sejlede videre ind langs Algave kysten, vi ville til en ankerbugt
ved Alvor. Vi havde først en fin halvvind 10 m/s; men vi var ikke kommet så
mange sømil, før den lagde sig, og ved Lagos måtte vi have hjælp af motoren.
Vi mærkede også pludselig at vinden blev lun, det var den bestemt ikke i
Sagres. Vi sejlede ind af en smal rende, som anbefalet midtvejs til
højvande, der var på et tidspunkt kun ½ m. under kølen; men så snart vi var
inde i bugten var der 4 m.. Der var mange både, der lå for anker, så det var
ikke bare lige at finde en plads . Vi kom først til at ligge ankeret, så vi
kom for tæt på en anden båd, han anbefalede så en plads længere inde; men så
snart vi havde kastet ankeret der, kom nabo båden og sagde det var for tæt
på ham, da han havde 40 m. kæde ude, fordi hans anker var i underkanten til
hans store stålbåd, så vi måtte flytte igen igen. Da vi endelig tænkte at nu
lå vi fint, tog vi gummibåden ind til Alvor, hvor vi fandt en bro vi kunne
ligge den ved. Det virker til at være en hyggelig by, selv om der er mange
turister, der var mange cafeer o.lign.. Vi fandt en lille købmand, der
havde, hvad vi manglede, og der var endda også en slagter. Da vi sejlede
tilbage til båden, var strømmen vendt, og vi kunne se vi lå lidt for tæt på
sejlrenden, og der var en fiskebåd, der brokkede sig. Så igen fik vi flyttet
ankeret, vi er om ikke andet kommet i træning med det. Der er god hold her,
så det er ikke noget problem.

Sines

29/7 19 Vi tog en vandretur ud langs kysten nord for Sines, hvor der det
første stykke er klipper langs kysten, og så ellers sand strand lige til
Sesimbra. En flot tur, når man først er kommet udenfor Sines, hvor vi lige
skulle igennem et område med et olie raffinaderi. For enden af turen, var
der en lille lokal restaurant, hvor vi kunne få en kop kaffe til 60 cent,
den ligger ude hvor der ikke er andet; men der var alligevel kunder i
butikken. Der var en flot udsigt udover stranden., hvor der ingen mennesker
var. På vejen tilbage fandt vi det byggemarked, vi var blevet anvist af
hende fra havne kontoret, vi ville finde skyggenet til båden, efter vi lige
var ved at opgive, måtte vi forhøre os i butikken, og de havde dem på den
anden side af vejen. Vi fik lige, hvad vi søgte efter. Sidst på
eftermiddagen fandt vi en ”kineser butik”, der bare havde alt fra tøj til
værktøj, vi fandt nogle pakninger til vandhanen og maling, vi skal bruge,
når vi kommer til Porto Santo og skal male vores logo.

Sesimbra og Sines

24/7 19 Sidst på eftermiddagen oplevede vi i havnen i Sesimbra, at vinden
hurtig øgedes til omkring 14 m/s, vi havde godt nok læst, der kunne være
kraftig vind om eftermiddagen, sikkert faldvinde pga. bjergene i baggrunden;
men så kraftig har vi ikke oplevet før. Der var lige kommet en båd ind, der
ikke havde fået rullet forseglet helt ind, det stod og blafrede kraftigt, og
selv om de var ombord, havde de store problemer med at få reddet det, da det
ligesom gik ud i en pose midt på rulle forstaget.

25/7 19 Vi sejlede videre til Sines ca. 30 sømil, vi havde igen en dag uden
vind, og fik hurtigt følgeskab af delfiner. Senere på formiddagen blev det
ret diset, så vi måtte have gang i vores radar, den aftog heldigvis hurtigt
igen. Vi var i havn ved 15.00 tiden, og lagde straks mærke til, der var en
dansk båd, det er ikke mange vi har mødt. Det er ikke fordi, vi er taget
afsted for at møde danskere, men vi må indrømme, det er hyggeligt at mødes
med vores landsmænd, når man er afsted. Det var Andersine med Alex om bord,
han var på vej mod Lissabon, hvor han skulle have båden op. Vi inviterede
ham til aftensmad, og havde en hyggelig aften sammen. Der var musik festival
i byen, så vi havde igen glæde af musik det meste af natten; men heldigvis
var det ikke diskoteks musik men Live musik, hvor vi kunne høre musikken
rigtigt og ikke kun trommer og bas, og det gik faktisk fint med at sove til
den.

26/7 19 Byen var præget af musik festivallen, der var en god stemning i hele
byen, der var boder med diverse tøj og smykker , og sat telte op, hvor der
kunne købes mad, meget forskelligt ikke kun junk food. Folk sov i små telte,
på bænke eller i autocampere. Det var meget hippie typer, så vi følte os
helt hensat til først i halvfjerdserne. Der var godt gang i byen, og mange
steder var der nogle, der spillede musik. Vi gik lidt udenfor byen, hvor der
var et stort supermarked Continente, hvor vi fik handlet godt ind. Om
aftenen var vi over på Andersine.

27/7 19 Om formiddagen regnede det, så vi blev i båden, og fik lavet lidt
indendørs. Om eftermiddagen var vi rundt at se på byen, og alt det der
foregik i den. Det virker igen som en lidt forsømt by; men flere steder,
kunne vi se, de var begyndt med malebøtterne.

28/7 19 Det var sidste nat med festivallen, så det gjorde, de havde skruet
lidt mere op for lyden, og så blev der spillet musik til ved 7.00 tiden, så
det gik lidt ud over nattesøvnen; men heldigvis kunne vi så sove til kl.
9.30. Vi fandt et Pinco Doce supermarked lidt uden for byen, og fik købt
noget af det, vi kun kunne få der. Så holdt vi en lang siesta. Vi fik kigget
en del på vejrudsigter, da det bliver meget blæsende de næste dage, og især
ned ved Cabo de Sao Vicente, vi skal runde, inden vi når til Algave kysten.
Vi talte en del med vores Portugiske nabo båd en, der kommer fra Sesimbra,
og ikke er så erfarne i at sejle, de rådførte sig med os, da de tænkte, vi
jo havde sejlet et godt stykke. De skal også til Lagos kysten og har kun en
ferie at sejle i. De ville sejle i nat, så de er dernede inden det bliver
for meget blæst; men vi vil gerne ligge for anker dernede, så vi venter nok
til onsdag, hvor vinden vil aftage.

Lissabon, Cascais og Sesimbra

22/7 19 Vi sejlede tilbage til Lissabon for at hente køleskabet. Vi kunne
ligge ved dieselstanderen imens. Det var selvfølgelig ikke lige kommet; men
hende vi havde handlet med var ude at hente det, og i løbet af 15 minutter
kom det, så vi var lettede. De ville heldigvis tage sig af det gamle. Mens
jeg betalte, lånte Per en sækkevogn og fik det bragt ned til båden, og
straks stod der to portugisiske mænd og hjalp med at få det i båden, dejligt
med sådan en hjælpsomhed. Vi fik lov at ligge ved en plads i havnen en times
tid, mens vi fik det monteret, selv om der ellers ikke var nogle ledige
pladser. Det passede selvfølgelig ikke lige ind i hullet; så Per måtte skære
en kant af, og med en multicutter ombord gik det fint. Efter 1 time var
køleskabet monteret og taget i brug. Vi sejlede videre til Cascais, og lagde
os for anker, der lå mange i bugten bl.a. hollænderne vi havde mødt i
Seixal. Skønt med en dukkert efter en varm dag i Lissabon; men vandet var
kun 18 grader. Efter 6 timer kølede vores køleskab fint, og vi nød at det
var et man kunne stole på.

23/7 19 Vi fik ankeret op og sejlede videre til Sesimbra kun ca. 25 sømil,
heldigvis ringede vi undervejs om der var plads, og vi fik nok den sidste
plads. De havde ellers lovet en fin vind fra nordvest; men det havde vinden
ikke læst, for der var næsten ingen vind kun mellem 1-3 m/s; men til gengæld
havde vi igen fornøjelse af mange delfiner rundt om båden, og i starten så
vi tun springe højt op af vandet. Før vi nåede Sesimbra var der høje
klippeformationer, ellers havde der indtil der kun været sandstrande. Først
da vi nåede efter Cabo Espichel kom der vind op til 8m/s; men denne gang var
vi heldigvis forberedte på vinden ville øge efter pynten. Sesimbra ligger
smukt mellem høje grønne bakker og høje klipper, og der er en flot hvid
sandstrand. Vi fik lov at ligge der to nætter, selv om de først kun havde
sagt en. Vi havde ikke fået købt ind til frokost, så vi var blevet godt
sultne nu klokken var blevet 15.00, så vi gik i byen for at spise. Hende på
havne kontoret havde fortalt, de havde nogle rigtig gode fiske restauranter
nede langs stranden, så der gik vi ned. Vi fandt hurtigt en vi synes så god
ud, og bestilte en fiske ret til to, og det smagte himmelsk, det var en
gryderet med ris, rejer, muslinger, hjertemuslinger og tror vi nok sværfisk,
og der var brugt lige de rette krydderrier. Vi kunne næsten trille derfra,
for det smagte så godt. Vi mødte nogle danskere på ferie, der også spiste
der, og de lød også godt tilfredse. Sidst på eftermiddagen blæste det meget
op, som vi så ofte har oplevet hernede.

24/7 19 Om formiddagen fik vi set noget mere af byen og var på deres marked.
Det er en rigtig hyggelig by igen med smalle gader. Om eftermiddagen ville
vi se deres maritime museum; men så var det lukket; men så fik vi set mere
af byen.

Lissabon og Seixal

18/7 19 Om formiddagen gik vi igen til den specielle butik med kaffe, for
det var en virkelig god kaffe, vi havde fået der. Vi vakuum pakkede den, så
den kunne holde længere. Vi havde håbet vores køleskab var kommet om
eftermiddagen, som de havde givet os forhåbninger om; men der var gået noget
galt med leveringen. Heldigvis kan vores gamle godt køle; men termostaten
fungerer ikke, og frostboksen iser meget til, da det ikke er helt tæt mere.
Vi besluttede alligevel, vi ville sejle fra Lissabon dagen efter, for vi
trængte til en nat uden diskoteksmusik. Vi var blevet anbefalet et sted
længere oppe af floden Seixal, af de danskere, vi mødte.

19/7 19 Vi startede tidligt op af floden, der var heldigvis ikke de store
problemer med strømmen, som der kan være. Vi havde læst, det kunne være et
problem, når vi skulle dreje ind mod havnen; men det gik fint. Havnen består
kun af en flydebro, og så er der en del moorings bøjer i den bugt havnen
ligger i. Vi var heldige at kunne komme til at ligge udenpå en anden båd, da
havnefogeden fortalte båden foran ville sejle senere, det var et flot
træskib fra Holland. Det er den billigste havn vi har ligget i 12 euro for
en nat. Vi nød straks stilheden ingen fly lige henover os eller en bro med
biler, der larmer. Det er en hyggelig lille by især havne fronten, er der
gjort noget ud af.

Vi blev ringet op om, at vores køleskab nu ville komme, så vi aftalte, vi
kom forbi den havn, hvor butikken ligger på mandag, og så ville de tage
vores gamle køleskab.

Susanne fandt en frisør, der var ikke blevet klippet så meget af sidst. Det
var en speciel oplevelse, hende der stod for hårvask kunne lidt engelsk; men
frisøren kunne ikke. Da jeg kom ind på den aftalte tid, var frisøren ved at
prøve lange bukser, der sad flere damer i butikken, så jeg tænkte, det nok
ville tage sin tid; men efter ca. 15 min kom jeg til, og hun klippede, det
lige som jeg havde ønsket mig. Der var en god stemning i frisør saloonen og
snakken gik.

Båden foran os havde ombestemt sig, og blev natten over. Det var et par
hollændere med 3 børn, der havde den. Vi kunne heldigvis blive hvor vi var.
Vi fik en rigtig hyggelig snak med hollænderne, de havde deres båd fast i
den havn vi kom fra, og så sejlede de rundt hver sommer i den, vi vil nok
møde dem igen senere. Der ligger to store træskibe ved broen, der bliver
brugt til at sejle turister med, de sejler bare en gang om dagen,
havnefogeden var nervøs for om den ene kunne komme forbi os; men det gik
fint.

20/7 19 Hollænderne sejlede om morgenen, så vi kunne komme helt ind til
broen at ligge. Per havde desværre fået maveomgang, og holdt sig i ro på
båden; men der var også fin underholdning omkring den. Der var børn, der
spillede barsket ball med kajak, og så var der fiskere, der stod og ordnede
garn. Jeg fik set lidt mere af byen, der ikke er så stor; men der var en
dejlig tur langs flodbredden. Om eftermiddagen kom havnefogeden og spurgte
pænt, om en båd måtte ligge uden på os, og selvfølgelig måtte den det, det
er vi jo vant til fra Danmark, man bare gør. Det var et par Belgier, der
bare skulle ind i byen og spise, de har ellers deres båd liggende i
Lissabon. Båden bagved os, havde fået en engelsk båd udenpå. Så der var godt
læs på den lille bro. Vi har oplevet hver eftermiddag, det begynder at blæse
op, og så varer det meget af natten, om formiddagen er der så næsten ingen
vind. Men det er kun dejligt med noget vind, for det har været omkring 27
grader

21/7 19 Vi slappede af i båden, Per skulle lige komme helt til hægterne. Vi
havde igen selskab af en båd fra Lissabon udenpå os.

Lissabon

14/7 19 Om formiddagen fik Per lavet service på motoren, og lige en tur i
masten for at sætte en svirvel i faldet til storsejlet, så faldet ikke snor
sig. Om eftermiddagen gik vi en tur op til det område, der kaldes Bairro
Alto, hvor vi i en rejsebeskrivelse havde læst, der skulle være en god
portvinsbar, der var bare ikke rigtig noget sted, der passede på
beskrivelsen; men når man går rundt at leder, får man set meget. Det er et
område med mange smalle gader, og lige som man kigger ned af en gade, får
man et flot kig med floden for enden, der er også et flot udsigtspunkt i
området, og sikkert også flere portvinsbarer?.

15-16-17/7 19 Vi tog en hop på/hop af bus, hvor billetten gjaldt i 48 timer,
og vi tog to forskellige ruter. Vi havde læst i nogle rejsebeskrivelser,
hvor de skrev, det ikke skulle være det bedste at tage; men vi synes det
fungerede fint. Skønt at side på toppen af en bus og blive luftet i en varm
by. Vi fik høre telefoner, så vi fik beskrivelser af, hvad vi kørte forbi.
Vi fik set rigtig meget af Lissabon, der er en meget afvekslende by, med
flotte gamle bygninger, grønne parker, store flotte pladser, mange flotte
katedraler, smalle hyggelige gader, hvor sporvognene kører (de var fyldt til
randen), helt nye kvarterer med flotte nye bygninger. Det er en
kontrasternes by. Der er steder i den ældste bydel, hvor der mellem meget
flotte klinke beklædte huse, er huse, der godt kunne trænge til nogle bøtter
maling. Vi brugte meget tid på at gå rundt i de smalle stræder, og fandt
nogle hyggelige steder at spise, bare vi holdt os fra de store pladser med
mange turister, fik vi nogle gode fiskeretter. Vi fandt også hyggelige kaffe
steder, ofte var der nogen, der spillede, der var specielt et lille band, vi
faldt for, der spillede noget skøn musik med saxofon, så vi måtte købe deres
cd. Selv om vi tog bussen rundt nogle dage, har vi alligevel på den uge, vi
har været i Lissabon fået gået 75 km.

Vi har nok været heldige med vejret, for det har været lidt overskyet om
formiddagen og om eftermiddagen, hvor solen kom frem, luftede det. Havnen vi
ligger i (Doca Alcantara), er placeret midt imellem de største turist
attraktioner, så vi har kunnet gå til meget af det, vi ville se. Nattesøvnen
har ikke været helt god, vi har tydeligt kunne høre flyene fra lufthavnen i
byen, og når de ikke har fløjet midt på natten, har der været diskoteks
musik, hvor vi igen kunne høre bassen og trommerne, selv om der ikke ligger
diskoteker lige ved havnen; men det var trods alt mindre end i weekenden, da
vi kom.

Cascais og Lissabon

11/7 19 Vi sejlede tidligt om morgenen, da vi havde bestemt os for at sejle
til Cascais ca. 70 sømil, der ligger ved floden ind til Lissabon. Vi havde
en meget urolig sø i starten, da dønningerne kom ind fra siden, og de var
blevet lidt højere, og der var ikke så meget vind til en start; men så snart
vi var kommet forbi Peniche (efter ca. en time) og skulle ændre kursen til
næsten stik syd, fik vi dønningerne ind bagfra, og vi fik igen glæde af
Portugiser norden, der tiltog til omkring 10 m/s, så vi havde en rigtig fin
sejllads. Vi blev kaldt op på VHF radioen af en engelsk båd, det var dog
danskere der havde den. De sejlede lige bagved os, det var helt rart, vi har
kun mødt en dansk båd siden Caledonia kanalen, hvor de var om bord. Vi fik
en lang snak over VHF radioen. Igen så vi mange delfiner, også tæt på båden,
det er bare så dejligt at se, når de springer rundt om båden. Vinden aftog
igen da vi nærmede os; men efter vi havde rundet Cabo da Roca, der nok er
det vestligste punkt på fastlandet Portugal, tiltog vinden meget pludselig,
og imellem Cabo da Roca og Cabo Raso kom vinden op på 17m/s. Vi havde vinden
ind lige bagfra og stadig fuld sejlføring, og vi sejlede på et tidspunkt
over 11 knob. Vi blev desværre nød til at lave en stag vending, da vinden
ændrede retning, det gik fint trods den kraftige vind og lidt
betænkeligheder; men havde vi tænkt os om, skulle vi nok have rebet
storsejlet, inden vi sejlede forbi pynten, for vi ved af erfaring, vinden
altid tager til rundt om en pynt, vi har bare aldrig oplevet, det var så
meget før. Vi fik kaldt den engelske båd, der først nærmede sig, så de blev
advaret i tide Så snart vi drejede ind mod Cascais og fik læ af fastlandet
faldt vinden. Vi var heldige at få en plads i havnen, vi fik at vide, det
kun var fordi, vi var under 12 meter, at der var ledige pladser. Det en lidt
dyr havn 43 euro. Termometeret viste 37 grader, så vi fik en velfortjent
(synes vi selv) fadøl på havnen.

12/7 19 Vi fik set Cascais en flot by; men meget turistet. Vi fik lige hilst
på en anden dansk båd, der kom ind i havnen, de var på vej nordover. Vi
havde planlagt at sejle til en havn i selve Lissabon Doca de Alcantara, vi
havde læst om, at den skulle være ok at ligge i, selv om den ligger midt i
byen, og så koster den, når man ligger der en uge, kun 25 euro i døgnet . Vi
sejlede om eftermiddagen ind til havnen efter at have sikret os pr. telefon,
der var plads. Der var ca. 12 sømil dertil, en flot tur op af floden Rio
Tejo, i starten var det meget diset; men det klarede heldigvis op, da vi
nærmede os, så vi kunne få set noget af Lissabon langs floden. Vi skulle
lige under en stor bro, forbi en anden havn og så forbi nogle store
container skibe, før vi kom til havne indsejlingen. De bruger ikke VHF radio
på havnen, så vi fandt en ledig plads forenden af en bro, og måtte igen
ringe til havnen, om hvor vi kunne ligge. Vi var lidt skeptiske, da vi så
havnen udefra; men bortset fra; man kan høre støj fra broen, er der ok at
ligge her. Vi havde læst, der skulle være 3 bådbutikker på havnen; men vi
kunne ikke se nogen og fik at vide, der lå en ved den første havn ind mod
Lissabon. Så vi gik langs flodbredden over til den, og heldigvis kunne de få
et nyt køleskab hjem til os i løbet af næste uge, hende vi blev betjent af
talte godt engelsk og virkede rigtig kompetent.

13/7 19 Vi var igen generet af diskoteks musik til kl. 7.00 om morgenen, dog
ikke så slemt som i Figuaira da Foz. Vi vågnede mange gange; men kunne dog
falde i søvn igen. Vi er noget forundret over, de kan få lov at spille så
højt i en by hele natten, det værste er den høje bas, vi kunne ikke rigtig
høre musikken; men bassen, den går bare gennem marv og ben som man siger. Vi
hørte havne fogeden omkring musikken, der fortalte, det kun er i weekenden.

Vi gik til den gamle bydel, hvor der var mest at se, en rigtig hyggelig
bydel. Den passede meget godt med det, vi har læst om den, en rodet by; men
meget charmerende. Der er mange flotte bygninger, huse beklædt med klinker,
smalle gader, små spændende butikker. Vi ville finde noget bedre kaffe, og
spurgte på turist bureauet, der krydsede et sted af på kortet. Vi fandt en
kaffe butik, meget speciel, der var to ældre herrer i butikken, vi tror nok
far og søn, faderen så ud som om, han var over 80. Det er en lille butik med
alt i kaffe, portvine og mange forskellige slags sardiner. Vi fik en fin
rådgivning, og en rigtig god kaffe af bønner, de malede på en kaffemølle som
så 100 år gammel ud. Der var rigtig mange mennesker i byen; men det er jo
også højsæson lige nu; men der var en god stemning. Der er meget at se i
byen, så godt vi har flere dage til at se den i.

Nazaré

9/7 19 Vi sejlede videre til Nazaré ca. 35 sømil mod syd. Der var sandstrand
næsten hele vejen langs kysten, vi blev enige om, at det måtte være en af
Europas længste sandstrande. Vi havde en halvvind; men ikke så meget af den;
men med storsejlet oppe og genakkeren sat, kunne vi sejle omkring 6 knob.
Det var en let overskyet dag. Vi så igen mange delfiner, og flere gange kom
de tæt på båden og sprang rundt. Der var også her mange sardiner stimer, vi
kunne se sprang op af vandet. Da vi kom tættere på land, fik vi en meget
rullende sø, og med ikke så meget vind, der nu kom lige ind bagfra, kunne vi
ikke have sejlene oppe, uden de stod og blafrede. Før vi nåede havnen var
der en kyststrækning med høje klipper, og så igen sandstrand. Vi nåede i
havn ved 16.00 tiden, havnefogeden kom os i møde i en gummibåd, og fortalte,
hvor vi skulle ligge. Vi kom til at ligge imellem en svensk og en finsk båd,
og vi var dårligt nået på plads, før nogle englændere, vi havde sejlet ved
siden af hele dagen kom over og snakkede, og senere en svensker, der sejlede
deres båd hjem fra Grækenland, hvor de havde haft den i 11 år. Vi fik også
snakket med naboen, der har sin båd liggende fast i havnen.

10/7 19 Vi var rundt at se byen Nazaré, hvor der er en del af byen langs
kysten, der er meget turistet. En del af byen lå oppe på en klippe højere
oppe, hvor vi kunne tage en slags elevator op. Det er en hyggeligere del af
byen, der var en flot udsigt udover byen og havet, vi kunne se havgusen
komme nærmere, og at den lå tæt ude på havet, så vi var glade for, det ikke
var i dag vi sejlede hertil. Vi gik en tur ud til fyret, som har
verdensrekorden for højde af bølger på omkring 30 m. Den blev nået i 2012.
Vi fandt en sti ned til stranden på den anden side, hvor der ikke var
bebyggelse; men kun nogle enkelte campere, der stod længere væk. Her var der
nogle flotte klippeformationer, og en klippe, der stod som en bue, man kunne
gå under. Klipperne lignede lavasten og så var der nogle sandstens klipper.
Efter vi kom ned igen, fandt vi et stort marked, hvor vi fik handlet ind.
Der var en dame, der solgte tørrede sardiner, hvor vi fik smagsprøver og
endte med at købe et par stykker, de smager godt i små mængder. Vi fandt et
Spar supermarked, hvor vi kunne få dansk vand, det har vi haft svært ved at
finde i Portugal.

Provoa de Varzim og Figueira da Foz

5/7 19 Om formiddagen måtte vi lige få set på vores køleskab, da det havde
kørt hele natten, og der var kun 1 grad i køleskabet, så der var nok noget
med termostaten. Vi havde afrimet det i går, så måske, der var sket noget
der. Per fik det til at køre igen, og konklusionen er nok, at der må være
kommet en frost klump i termostaten, så den havde slået fra. Vi har ellers
fået skiftet kompressoren og termostaten for 1½ år siden; men måske vi skal
overveje et nyt på et tidspunkt, for selve køleskabet er fra 1995. Om
eftermiddagen cyklede vi nordpå af stranden, hvor der også er cykelsti; men
den del af området er meget turistet, med hoteller hele vejen og mange
mennesker og biler. Vi endte med at cykle til Vila do Conde, vi også var
igennem dagen før, og fik set mere på selve byen, der ligger lidt op af en
flod, en rigtig hyggelig by. Om aftenen var der musik i byen og fyrværkeri
til midnat, de fejrede noget med en Sankt Pedro.

6/7 19 Vi fik ikke sovet så meget, da vi blev forstyrret af musikken fra
nogle diskoteker. Om formiddagen var vi på shopping tur, og Per fik købt en
ny skjorte. Om eftermiddagen fik vi udvekslet visit kort med et tysk par på
båden ”Bigfoot”, vi har snakket sammen med, lidt yngre end os, tror vi nok.
De virker rigtig søde og taler engelsk, de skal også til Agave kysten, og
måske Canarie øerne, så vi regner med, vi støder på dem igen.

7/7 19 Efter en uge i Provoa de Varzim, var det tid til at komme videre. Vi
sejlede tidligt, da den næste mulighed for en havn er 72 sømil væk, og der
er ikke mulighed for at ankre undervejs. Vi havde studeret vejrudsigter, og
det så ud til, vi ville få god vind fra nordvest i løbet af formiddagen.
Denne gang havde vejret ikke læst vejrudsigten, for der var absolut ingen
vind før ved 14.00, hvor vi så kunne sætte sejl. Vi sejlede på et spejl
blankt Atlanterhav, med lave dønninger. Vi så efter kort tids sejllads en
hval, vi vil tro, det er en Cetaceans (ud fra vores bog om hvaler), desværre
nåede vi ikke at få et billede. Senere så vi flere hold delfiner og flere
helt tæt på båden, vi kunne se springe rundt. Vi kunne lige så tydelig se en
krabbe svømme ved siden af båden, og flere steder kunne vi se stimer af
sardiner hoppe rund i en cirkel. Der var rigtig mange fiskebøjer, så vi
skulle holde godt udkig for ikke at sejle ind i dem, og flere af dem, kunne
vi først se, når vi var lige udfor, og så var det endda lettere at se dem,
når der ingen vind var. Så trods den manglende vind, havde vi en skøn
sejltur, og kunne sejle i shorts. Vi var fremme ved 19.00 tiden, for at
komme ind til havnen, skulle vi et lille stykke op af en flod, hvor der var
2 knobs medstrøm. Lige før havnen blev vi mødt af meget høj musik, der var
sat scener op på stranden, så her fejrede de også Sankt Pedro. Det var
søndag, så vi håbede, ikke det blev en natforestilling.

Da vi kom ind i havnen, var der også en del strøm, så det var svært at få
stoppet i tide ved velkomst broen; men det gik lige.

8/7 19 Desværre fortsatte musikken hele natten, det værste var bassen, der
fik det til at runge i hele båden. Vi kunne ikke en gang høre musikken
rigtig, kun den rungende bas. Vi har godt nok været generet af musik før;
men slet ikke i den grad. Vi synes, det var lidt utroligt de en søndag nat
kunne få lov til at holde en hel by vågen. Trods manglende søvn, fik vi set
meget af byen. Vi gik efter en rute på bykortet, og kom gennem flere
hyggelige parker. Der er en flot havne front; men selve byen er ikke noget
specielt. Det er en turist by med hoteller langs hele kysten, der er et
stort strandområde med fine stier af træ. Vi fik at vide, festen var slut,
så vi turde godt blive en nat mere.

Porto og Provoa de Varzim

3/7 19 Vi tog metroen til Porto, der går direkte fra Provoa de Varzim. En
tur på 45 min, og vi kom næsten ind til centrum af byen. Det var helt
mærkeligt nu at køre igennem et næsten fladt landskab Vi startede med at gå
til Torre dos Clerigos, hvor vi havde læst, der fra toppen af tårnet skulle
være en fantastisk udsigt over byen. Det kostede 5 euro at komme derop af
ca. 250 trin, der var ventetid på ca. 30 min.. Det var en smal trappe vi
skulle op/ned af, og det var ikke let, når andre skulle passere; men det er
rigtig, udsigten var flot, og vi fik et godt overblik over byen. Efter dette
satte vi os på en lille fortovs restaurant, hvor vi havde læst, man kunne få
deres specielle fiskeboller med Portvin til, og det smagte faktisk godt med
portvinen til fisk, selv om det aldrig er noget, jeg selv ville have sat
sammen. Det er en rigtig flot by at gå rundt i, og specielt strækningen
langs floden er flot med farverige huse, hvor de fleste er beklædt med
flotte klinker. Af andre specielle ting vi så, vil jeg nævne, en flot
togstation(se billede).

4/7 19 Vi havde været på turist kontoret og fået at vide, der skulle være
cykelsti langs kyststrækningen, så vi fik fundet cyklerne frem. Det var en
flot tur langs flotte hvide sandstrande, mange steder så vi flokke af børn
med deres lærer eller pædagoger, der var ved vandet. Vi kom igennem Vila do
Conde en lille kystby, hvor der var opstillet en kopi af et handelsskib fra
1600 tallet (se billede), da vi kom videre ud af kyst strækningen, cyklede
vi på en kombineret gå/cykel sti af træ. Der var heldigvis ikke kun
bebyggede strækninger, vi cyklede også igennem steder, hvor vi fornemmede,
vi var ude i naturen.

Viana Do Castelo og Povoa de Varzim

30/6 19 Om formiddagen gik vi op til en stor katedral, der lå på vest siden
af Saint Lucia Mountain. Der var 700 trappetrin op til katedralen, der var
en højtidelighed ved katedralen, hvor der var flere gudstjenester, og vi gik
op, lige som en af dem var sluttet, så vi gik mod strømmen af mennesker, der
skulle ned af trappen, og det var rigtig mange. I gennemsnit var der nok 3
personer på hvert trin, så det giver ca. 2100 personer på vej ned og 2 (os)
på vej op så vi var lidt klemt; men det gik ved at holde os helt ude til den
ene side af trappen. Da vi kom op fandt vi hurtigt en café og fik en kop
kaffe, men vi kunne se at strømmen af mennesker på vej ned fortsatte den
næste halve times tid, så der har været mange til arrangementet. Oppe ved
katedralen var der diverse boder, og en gudstjeneste udenfor, sikkert fordi
alle de mennesker ikke kunne være inde i katedralen, selv om den var stor.
Der var en festlig stemning, og mange sad og spiste, deres mad ved nogle
bænke og borde. Om eftermiddagen gik vi rundt i byen, der er rigtig
hyggelig. Vi fik snakket en del med vores nabo båd, der er et tysk par med
tvillinger drenge på 3 år. De har taget orlov i 3 år; men han er fortsat
ansat og kan lave lidt IT undervejs. Deres plan er at skulle over med Arken
til Carabien, og så videre over Stillehavet til Australien. De havde lige
hentet båden i Frankrig.

1/7 19 Vi havde besluttet at sejle ved 9.00 tiden; men sådan skulle det ikke
lige være, for efter at have sluppet fortøjningerne sad vi fast, det var
lavvande, det havde de ikke nævnt som et problem i vores pilot bog? Vi fik
kastet en fortøjning over til vores nabo båd, og så blev vi trukket fri. Så
vi måtte vente med at sejle kl. 11. 00, hvor det var på vej mod højvande. Vi
forlod havnen sammen med det tyske par, vi havde planlagt at skulle til
samme havn Provoa de Varzim. Vi havde igen en rigtig fin sejllads, igen
agten for tværs 9-10 m/s og nu sol fra en skyfri himmel, kun det sidste
stykke ind til Havnen havde vi vinden læns, det må være den vind, der kaldes
Portugiser norden. Det blæste godt, da vi kom ind i havnen, og vi fik
tildelt en plads, hvor vi havde vinden ind fra siden; men heldigvis var der
en mand fra havnen, der hjalp os med at få lagt til. Det var en noget
blæsende eftermiddag og aften; men vinden lagde sig heldigvis sidst på
aftenen. Vi fik set lidt af byen, som er noget større end vi havde regnet
med. Vi besluttede at blive her en uge, da vi så kun skal betale 16 euro pr.
nat, og vi kan tage en metro til Porto, og så kunne vi se på et kort, der
var nogle cykelture, vi kunne tage.

2/7 19 Vi vågnede op til tæt tåge eller havgus, så vi var glade for, det
ikke var i dag, vi skulle sejle. Det klarede heldigvis op i løbet af dagen
og blev en flot solskins dag uden for meget vind. Om formiddagen fik vi set
lidt mere af byen, en meget speciel by; men hyggelig. Der er udsmykning i
næsten alle gaderne, lys som guirlander eller forskellige figurer, der
sættes lys til om aftenen, og alle altanerne er udsmykket med maritime ting
(se billede). Vi ved så ikke om det kun er i denne uge, hvor de har ”Festas
De S Pedro”. Havnen ligger ikke så langt fra byen, og vi fandt frem til at
for at komme op til super markedet, skal vi først igennem nogle gågader, i
de første to spiller de en slags musik i højtalerne, der er sat op i gaden,
munter portugisisk musik, og når vi når til en anden gågade, spiller de
noget andet musik, meget festligt. Når vi så når til en lille gade, hvor der
står en ko på hjul, skal vi dreje op til hovedgaden, hvor det ligger lige
over for et stort fiske og grøntsags marked.

Baiona og Viano do Castelo

28/6 19 Om formiddagen gik vi en tur rundt om et stort Fort, der blev bygget
for at forsvare byen mod sørøvere; men nu bliver det brugt som hotel, og vi
gik tur i den gamle bydel. Vi fik også handlet godt ind, og specielt købt
nogle af de gode lokale hvidvine, vi nok ikke kan få i Portugal. Sidst på
eftermiddagen sejlede vi ud til en ankerplads lidt udenfor havnen, et
dejligt roligt sted og med flot udsigt hele vejen rundt. Der lå 3 andre
både, vi ankrede på 10 m. vand, og fik godt fat med det samme. Vejret var
fint, og vandet nu 18 grader i bugten, så det blev til to ture rundt om
båden.

29/6 19 Først på natten var bugten lidt urolig, og vi kunne høre musik fra
en kæmpe stor sejlbåd (150 fod) som lå lige i nærheden; men sidst på natten
var der helt roligt. Om morgenen lå der fiskebåde overalt i bugten. Vi
sejlede ved 7.30 tiden, vi spiste morgenmad undervejs, da der i starten ikke
vil være nogen vind. Vi fik efterhånden en god vind agten for tværs 6-8m/s,
så kan man ønske sig det bedre. Først da vi skulle ændre kurs mod Viano do
Castelo, måtte vi spile for sejlet ud (butterfly), da vinden var læns. Det
var meget diset hele formiddagen; men ved 14.00 tiden, hvor vi nåede frem
(Portugisisk tid) til Viano do Castelo kom solen. Vinden tog til lige som
vi skulle sejle ind til havnen, der ligger lidt oppe af en flod. Vi var lidt
spændte på, om der var plads, da vi havde læst, der ikke skulle være så
mange gæstepladser; men efter at have lagt til ved ankomstbroen, kom der
marina, og sørgede for broen ind til haven blev hejst. Der lå kun to både
ved gæstebroen, hvor der kan ligge 5, så vi var heldige. Man fortøjer med en
ankerline, man skal have fat i inde ved broen. Det var længe siden, vi havde
prøvet det, så jeg (Susanne) havde ikke helt styr på det; men det havde Per
heldigvis, så det lykkedes at få os godt fortøjet med stævnen udad. Vi kom
til at ligge ved siden af en fransk båd, og ham der boede der kunne engelsk,
og hjalp os med at ligge til. Vi fik gået en tur i byen, der virker til en
rigtig hyggelig by, noget større end v i havde regnet med. Så i morgen må vi
udforske den nærmere.

Islas Cies og bugten Ensenada de Barra i Ria de Vigo

24/6 19 Vi havde en rigtig flot aften på båden og en fantastisk solnedgang,
der var lige en åbning ud mod Atlanterhavet, hvor vi kunne se den gå ned.

25/6 19 Vi havde en noget urolig nat for anker, trods vi skulle være i læ
for Atlanterhavs dønningerne, stod der alligevel en del dønninger ind i
bugten, så vi rullede noget. Vi var begge vågne flere gange, og måtte op
midt på natten for at finde ud af, hvor en kraftig rullende lyd kom fra, vi
kunne ikke finde frem til det; men heldigvis blev det mindre, og vi sov
derefter lige til kl. 9.00. Om morgenen fandt vi ud af, det nok havde været
Pers deodorant, der lå på hans hylde, der havde rullet, at vi ikke lige
havde tænkt på det? Solen skinnede fra en skyfri himmel over øen, så vi tog
gummibåden i land på stranden, det kan være svært at komme helt tør i land,
da der er rullende bølger, og sandet skrider under en. Vi gik en flot
vandretur op til et fyrtårn syd på øen 175 m. op, der var en flot udsigt
udover en lille fredet ø (Islas de S Martin), samt over kyst linjen på øen.
Der er en fantastisk natur på øen, flotte klippe formationer beklædt med
gult lav, dejligt grønt, og flotte ture gennem skov. Der er en rigtig
hyggelig campingplads på øen, hvor der kun er små telte, her er der et lille
supermarked, hvor man lige kan få det allermest nødvendige, samt en
restaurant og cafe. Der er en fin vej til campingpladsen, der skiller
Atlanterhavet fra øen, der er en lille indsø, hvor der kommer vand ind fra
havet, det er ligesom et akvarie at se ned i med både små og store fisk. Vi
sejlede tilbage til båden og fik frokost, og selv om vandet kun er 17
grader, tog den ene af os en dukkert, og svømmede den obligatoriske tur
rundt om båden. Vi var igen en tur inde på øen om eftermiddagen. Om aftenen
blev det overskyet og om natten regnede det.

26/6 19 Vi havde en fin nat for anker uden for meget rul og ingen
forstyrrende støj. Det regnede til omkring kl. 11.00, hvorefter vi tog
gummibåden i land med vores 2 tomme gasflasker, da vi havde set, det var
billigt at få byttet dem til fyldte oppe i det lille supermarked 20 EU mod
40 pund i Skotland. Det klarede op over middag, hvor vi igen var i land, og
fik gået en vandretur langs kysten sydpå til et andet fyrtårn også en
utrolig flot tur. Igen var der skyfri himmel over øen; men vi kunne se, der
var skyet indover fastlandet. Vi kunne desværre kun blive 3 dage på Islas
Cies, så sidst på eftermiddagen sejlede vi til en bugt næsten lige overfor
øen, Ensenada de Barra i Ria de Vigo. Det var også en flot bugt med udsigt
til en lang hvid sandstrand og med træbeklædte bakker i baggrunden med udsyn
til enkelte klippetoppe. Det så ud til at være en nudist strand; men der var
ikke så mange på stranden. Det havde været en rigtig dejlig oplevelse at
være på Islas Cies, og på de tre dage, havde vi også fået set hele øen, vi
lå højst sammen med 4 både i ankerbugten, så det føltes på ingen måde som en
overfyldt bugt.

27/6 19 Vi havde en rolig nat for anker; men desværre en noget diset morgen
og det blev mere og mere overskyet, der kom et på par små både lige udfor
os, hvor der var nogle dykkere, der skulle ordne noget; måske med nogle
østersnet? Vi havde igen studeret vejrudsigter, og kunne se, det ville være
ideelt at sejle videre mod Portugal på lørdag, hvor der var en god vind fra
nord, og vi ville gerne se Baiona inden. Vi besluttede, at sejle til Baiona,
selv om vi så ikke fik kigget nærmere på bugten. Der er to havne i Baiona,
vi havde via nettet prøvet at finde ud af priserne på dem; men det var ikke
muligt, så vi sejlede til havnen MRCY, vi tænkte, der måtte være billigst,
da den lå længst fra byen; men det er den dyreste havn vi endnu har ligget i
50 EU. Vi kunne have ligget billigere på den yderste molen, hvor der ikke er
finger pontonens; men heldigvis fik vi talt med nogle englændere, der
fortalte, at når fiskebådene sejlede ud, lå bådene og bankede kraftigt ind
mod broen, så det havde vi ikke lyst til. Vi besluttede kun at ligge der en
nat, og så få vasket tøj, vi fik at vide af englænderne, der er en god
ankerbugt lige ved siden af havnen, så der ligger vi os i morgen aften.

Combarro, Sanxenxo og Islas Cies

22/6 19 En hygge dag i Combarro, hvor vi slentrede rundt i den gamle by, og
fra båden kunne følge med i en kapsejllads. Om aftenen skulle vi op i byen,
da vi kunne se på en plakat, der skulle ske noget; men udover nogle
krysantemum bomber, der blev fyret af, skete der ikke rigtig noget. Vi fandt
en hyggelig sti, hvor vi gik mellem deres mange køkkenhaver, der er meget
frodige.

23/6 19 Vi så de lovede overskyet vejr og mulighed for regn til aften i
Combarro, så vi sejlede til Sanxenxo, der ligger mod nord, lige når man
kommer ind i bugten Ria de Arousa. Så vidt vi kunne se på nettet, ville der
være sol, og mulighed for bål på en flot strand, der ligger midt i byen.
Der kan være stor forskel på vejret, har vi fundet ud af afhængig af, hvor
langt man er inde i en bugt, vejret er bedst i den yderste del af bugten.
Det er en stor havn og en stor by, der er en flot strand promenade, og en
hyggelig gågade. Der blev lavet mønster af blomster på en plads og foran
kirken, vi regner med, det må have noget at gøre med, de fejrer Johannes
Døberens fødselsdag.

Der blev igen fyret krysantemum bomber af. Vi fandt ikke noget stort bål til
aften, men gik en tur langs stranden, hvor der var mange unge mennesker, og
nogle havde lavet bål på stranden til at grille ved, der var en rigtig god
stemning. Om natten kunne vi høre musik fra diskotekerne, der ligger på
havnen.

24/6 19 Vi havde på nettet søgt om tilladelse til at ankre ved øen Islas
Cies, der er en national park, og de vil derfor begrænse antallet af både,
der ligger til ved øen. Vi havde fået tilladelse til at ligge der i 3 døgn
fra 24/6 19. Så efter at have handlet godt ind, da der kun er en meget lille
købmand på øen, sejlede vi til øen. Vi lagde til anker ved stranden Playa
Arena das Rodas, der var en af de 3 ankerbugter, vi havde tilladelse til at
ligge i. Den ligger på østsiden af øen, hvor der er læ fra Atlanterhavs
dønningerne, der lå kun to både i forvejen. En fantastisk flot bugt, nok
ikke uden grund, de kalder øen Spaniens Caribien. Efter frokost tog vi gummi
båden i land, og bar den godt op på stranden, da det var lavvande. Der er
flere vandre ruter på øen, vi tog bare en tur ud til fyrtårnet. Da vi kom
tilbage, var der lang kø til færgen, der dagligt sejler turister til øen. Så
efter den var sejlet, var der ikke så mange tilbage på øen. Der er en
camping plads og små hytter; og på baggagen så det ud til at mange tog hjem
efter en weekend.

Vilagarcia til Combarro

20/6 19 Vi havde en skøn sejllads, det meste af tiden agten for tværs, og vi
fik igen brug for vores Genakker, da der ikke var så meget vind, og posen,
vi fik lavet til den, fungerer fint. De havde lovet lidt regn; men vi havde
hele vejen fint vejr, hvor solen tittede frem bag nogle tynde skyer. Da vi
sejlede ind i den nye bugt Ria de Pontevedra tog vinden til op til 10 m/s,
så vi fik Genakkeren ned og sejlene sat, stadig agten for tværs. Denne bugt
var igen forskellig fra de forrige, her lå husene mere spredt op af
bakkerne, der omgiver bugten, igen med udsyn til bjerge i baggrunden, bugten
virker mere grøn med de skovbeklædte bakker. Vi nåede Combarro sidst på
eftermiddagen en rigtig hyggelig havn, og hyggelige naboer, der er fra
Irland.

21/6 19 Vi vågnede op til en flot morgen med solskin og blå himmel. Om
formiddagen gik vi tur i den historiske gamle fiskerby af massiv granit, der
ligger lige ved siden af havnen, virkelig et besøg værd. Da vi spiste til
middag i båden, lød der pludseligt et stort plask, og vi så 4 delfiner lige
foran båden udenfor havnen, der sprang rundt. Om eftermiddagen gik vi en
vandretur langs kysten over til den næste havn en flot tur. Vi kom forbi et
stort Sankt Hans bål, og fandt ud af, de også fejre Sankt Hans her, og de
har et stort udvalg af hekse. De fejre det godt nok ikke pga. midsommer som
os; men pga. Johannes døberens fødselsdag. Vi synes ikke altid, vi får rørt
os så meget; men vores skridt måler på telefonen viser næsten altid, at vi
har gået omkring 10 km., så noget får vi alligevel rørt os.

San Francisco til Ria de Aurosa. Pobra do Caraminal og Vilagarcia

16/6 19 Vi havde igen en stille nat for anker og vågnede til solskinsvejr.
Vi har nu planlagt at skulle ind i den næste bugt Ria de Arousa. Vi tog med
besvær ankeret op til morgen. Kæden havde surret sig godt fast under en
klippe, så den var ikke til at rokke ud af stedet, heldigvis havde vi vores
ankerkugle i en snor på bagenden af ankeret, så vi kunne godt få ankeret op;
men ikke kæden. Da vi havde fået trukket ankeret op med snoren til
ankerkuglen, gav det sig så meget, at vi ved at dreje båden med motoren
langt om længe fik kæden fri. Det er ikke første gang, den snor har hjulpet
os. Kæden er nok snurret rundt om klippen, når båden pga. tidevandsstrømmen
og ingen vind har drejet rundt.

Vi sejlede i flot solskinsvejr ind i næste bugt, vi skulle lige udenom en
del klipper ved indgangen til bugten. Det er en meget anderledes bugt end
Ria de Muros, der er større byer og bebyggelse langs hele bugten, den er
ikke omkranset af høje bjerge på samme måde. Der er rigtig mange
muslingefarme i bugten, det har vi også oplevet de andre steder; men ikke i
det omfang. Vi havde først tænkt os at ligge til i den første by, vi mødte
Riveira; men det så kun ud til at være en havn for små både, og der lå ikke
nogen for anker ud for den, så vi sejlede videre til Pobra do Caraminal en
lidt mindre by, vi nåede sidst på eftermiddagen. Der lå 3 både for anker ved
strande, så vi valgte at ligge os ved siden af dem, en fin sandbund uden
problemer med at få fat. Det var en fin bugt at ligge i, bortset fra 3 store
skibe, vi kunne læse os til transporterede frossen tun, havde motoren gående
for at holde strøm.

17/6 19 Vi valgte at sejle videre næste morgen, da nattesøvnen var blevet
forstyrret af motorstøjen. Vi kunne se på vejrudsigten, det ville komme regn
et par dage, derfor sejlede vi til Vilagarcia en lidt større by, vi havde
læst skulle være fin at ligge ved. Ved første øjekast virkede byen lidt
”slidt”; men har mange hyggelige gågader, og ved nærmere eftersyn en rigtig
hyggelig by.

18/6 19 Der var heldigvis lange perioder med tørvejr, og selv om det var
overskyet var det omkring 20 grader. Der var marked i hele byen, et kæmpe
fiskemarked med 2 store haller kun med fisk, og lige sådan 2 haller med
grøntsager, og på gaderne var der stillet boder op alle steder. Det var
hyggeligt at gå rundt at se på det hele. Vi fik kaffe på et lille cafeteria,
hvor vi også var dagen før på samme tidspunkt, og vi så de samme ca. 10
gamle damer, hvor snakken gik lystigt, dejligt at se de trods høj alder
mødes. Vi så også de samme gamle mænd sidde på en bænk ved havnen, der også
så ud til at hygge sig sammen.

Per fandt efter vejledning fra turist kontoret en herre frisør, hvor han var
godt tilfreds med resultatet, og Susanne fandt en dame frisør; men kunne
først få tid dagen efter. Vi havde fundet hjertemuslinger, vi fik til aften,
de smagte rigtig godt.

19/6 19 Det regnede kraftigt først på formiddagen. Da regnen stoppede gik vi
en historisk tur rundt i byen efter bykortet, hvor vi kom forbi flere
historiske bygninger, og en stor park. Vi planlagde at sejle til den næste
bugt i morgen Ria de Pontevedra, hvor vi vil besøge Combarro, der skulle
være en hyggelig gammel by.

Det gik også fint hos Susannes frisør, selv om det ikke var meget engelsk
hun kunne; men et billede af, hvordan man er blevet klippet sidst gør
underværker. Det virkede til at være en god og grundig frisør, og så kun 13
euro for at blive klippet.

Portosin og bugten San Francisco

13/6 19 Om aftenen kom Erik forbi, godt træt efter at have bundmalet sin båd
hele dagen, og vi havde en hyggelig aften sammen. Han flyver hjem til
Danmark på tirsdag og kommer igen sammen med hans kone om 14 dage.

14/6 19 Da vi har planlagt at ligge for anker nogle dage, fik vi handlet
godt ind om formiddagen, vi fandt et fint supermarked i udkanten af byen.
Efter en øl i Eriks båd, der igen blev søsat, sejlede vi til bugten San
Francisco, hvor vi trods lidt regn havde en fin aften med udsigt til en flot
regnbue.

15/6 19 Vi havde en rolig nat for anker og vågnede op til solskin fra en
næsten skyfri blå himmel, der ligger altid nogle skyer henover bjergene. Vi
tog gummibåden ind til stranden, det var lavvande, så vi bar den helt op,
hvor vi kunne se sandet var tørt. Vi fandt en vej ud til fyrtårnet ved
indsejlingen til Ria de Muros, der viste sig at fortsætte i en vandresti,
hvor vi havde den mest fantastiske udsigt over Laguna de Louro, med en hvid
sandstrand, hvor vi kunne se dønningerne fra Atlanterhavet skylle ind,
bagved stranden var der en stor indsø, og med klipperne og bjergene i
baggrunden, var det et smukt syn. Vi var lidt i tvivl om, hvor stien førte
hen; men heldigvis er vi nysgerrige, og skulle lige se, hvad der var efter
den næste bakke eller hjørne, og så kunne vi pludselig se bugten, hvor vi lå
for anker, og komme tilbage af vejen, hvor vi først gik. Over middag kom
Erik forbi i Skærsilden, han skulle have afprøvet sine sejl, da han var ved
at sejle tilbage, så vi en flok delfiner tæt på båden, det er altid
hyggeligt at have selskab af dem. Sidst på eftermiddagen tog vi igen
gummibåden ind til stranden, nu var det højvande, så det var lettere at få
gummibåden op på stranden. Vi gik en tur i strandkanten og satte og på en
cafe, hvor vi havde udsigt over stranden, og Susanne fik sin første dukkert,
vandet var 16 grader og luften 22 grader.

Muros og Portosin

12/6 19 Vi var blevet anbefalet af en dansker Erik, der har haft sin båd
”Skaersilden” liggende vinteren over i Muros, at tage en tur til havnen i
Portosin, det er kun 5 sømil fra Muros, og så kunne vi se, man let kunne
komme med bus til Santiago de Compostela derfra. Om formiddagen fik vi lige
handlet ind, da der ikke skulle være så mange muligheder i Portosin, og så
fik vi gået en tur ud til en flot bugt ”Ensenada de San Francisco”, hvor vi
vil ligge for anker, inden vi forlader bugten. Vi fik afregnet med
havnefogeden, og endte med at få 15% rabat, da han spurgte, om vi var medlem
af en langturs sejler forening, og det er vi; men ikke en af dem, der har en
aftale med havnen; men det godtog han alligevel, og så lovede vi, at vi
ville kontakte FTLF (Foreningen Til Langturssejlernes Fremme), om at få
lavet en aftale med havnen, og så fik vi et stort knus af ham hver. Vi endte
med at betale 30 euro pr nat mod 35 euro.

Vi sejlede over middag til Portosin, og pudsigt nok samtidig med
Skaersilden, da han ikke kunne få båden op i Muros; men godt kunne i
Portosin, han skulle have ordnet bunden, efter den havde ligget i vandet
hele vinteren. Da vi kom til Portosin kaldte vi op på vores VHF radio, som
vi plejer, og fik anvist en plads; men forvirringen var stor, da vi kom op
på havne kontoret, for de havde forvekslet Skaersilden og Su-per; men alt
faldt på plads. En lidt dyrere havn, end vi havde regnet med (36 euro); men
så fik vi også en flaske hvidvin foræret og en seddel, hvor vi kunne få en
gratis øl e.lign. på havnens restaurant, og så falder prisen for hver dag,
man ligger der. Efter at have set byen, der ikke er noget særligt, gik vi
sammen med Erik op og fik en øl på havnens restaurant. Tjeneren virkede lidt
mopset; men vi fik da øllen. Per havde set, der var en dresscode for at
komme ind på restauranten, og den levede vi ikke lige op til, så det var
måske derfor.

13/6 19 Vi tog bussen til Noia, der passede sammen med bussen til Santiago,
det var en lokal bus, og det var utroligt som snakken gik, og dejligt at se,
at der ikke var nogen, der sad med deres mobil. En flot tur, hvor vi fulgte
kyst strækningen, det var kun 8 km., og vi havde overvejet at cykle; men det
var en smal vej uden plads til cykler. Det var også en flot tur til
Santiago, der tog 1 time. Vi havde lidt svært ved at finde et turist kontor
i Santiago, så vi kunne få et kort over byen; men vi fandt dog frem til den
gamle bydel, og efter en times tid et turist kontor, hvor vi fik et kort
over byen, og angivet en rute, vi kunne gå efter, så vi fik set alle
seværdighederne. Det er en rigtig spændende gammel bydel, med små smalle
gader og mange pladser, hvor der er rigtig meget at se på. Vi fandt en
rigtig hyggelig plads, hvor vi spiste frokost, vi fik sardiner, og de smagte
virkelig godt. Der er et vidt forgrenet netværk af pilgrimsruter, der
ender her, Caminoen. Vi så rigtig mange vandrere, på pladsen foran Cathedral
of Santiago, hvor der blev taget mange billeder af glade; men trætte
vandrere.

Camarinas og Muros

10/6 19 Vi havde ellers tænkt, vi skulle blive i Camarinas lidt flere dage;
men det så ud til at blive noget blæsende, og vejret så bedre ud lidt mere
sydpå. Så vi tog gummibåden ind at handle, og gjorde bagefter klar til at
sejle. Da vi tog ankeret op, var der utrolig mange tangplanter, der havde
snoet sig rundt om kæden og ankeret. Med en børste og bådshagen fik vi det
værste af. Vi planlagde at sejle til Muros, ca. 40 sømil lige rundt om Cabo
Finisterre (Spaniens vestligste punkt). Der skulle efter sigende kunne være
en ret væmmelig sø, når man runder dette hjørne, så det var også derfor, vi
valgte at sejle inden et blæsevejr. Vi havde i starten ingen vind, og ude på
vandet solskin, for en gang skyld var det ikke nødvendigt med sejlertøjet.
Vi nød at sejle forbi den flotte kyststrækning, hvor der er grønne bakker
med bjerge i baggrunden, og indimellem en hvid sandstrand, der lyser op, der
ligger mange små byer helt ud til kysten. Hele vejen fra A Coruna og så her,
er der vindmøller på toppen af bakkerne, rigtig mange af dem. Der var ingen
problemer med at runde Cabo Finisterre, og lige efter kom der vind ca.
5-7m/s næsten lige bagfra, så vi fik endelig afprøvet vores nye Snuffer pose
(Posen til vores Genakker) og sejlet for Genakkeren, og det fungerede fint
med at få den op og ned. Vi havde en herlig sejllads og god fart på båden,
vi så nogle enkelte delfiner.

Vi nåede frem til havnen ved 17.00 tiden, hvor havnefogeden stod og tog imod
os. En rigtig hyggelig fyr, og så kan han engelsk. Det virker til at være en
rigtig hyggelig havn, og som havne fogeden påpegede, vil han godt have, vi
skal føle os som i en stor familie, og faciliteterne på havnen er indrettet
efter dette med et lille køkken og vaskerum, en stue og fine toilet forhold.
Det begyndte at blæse op til aften og blive overskyet.

11/6 19 Det havde blæst en del om natten, og var stadig blæsende om dagen;
men med en del sol. Så var der en ny by at udforske, en rigtig hyggelig by
med mange små smalle gader, og hyggelige fortovs cafeer, der skulle prøves.
Vi fandt en vandretur på nettet, vi gik om eftermiddagen; men den var ikke
helt let at følge; men det gjorde bare vi fik set steder, vi ellers ikke
ville have set. En flot tur, hvor der flere steder var en flot udsigt over
byen og bugten.

A Coruna og Camarinas

6/6 19 De havde lovet kraftigt blæsevejr fra om eftermiddagen. På vores tur
op i byen for at få handlet ind, så vi, der var afspærret flere steder pga.
den lovede blæst. Vi kunne se havnens personale gik rundt og tjekkede
bådene, det var dejligt at se, de var opmærksomme på det. Det regnede og
blæste kraftigt; men trods dette, lå vi ikke så uroligt som vi havde
frygtet, og sidst på aftenen kunne vi se det værste var overstået, så vi
kunne gå roligt i seng.

7/6 19 Vi blev endnu en dag i havnen, da vi gerne ville have søen blev lidt
roligere, inden vi ville sejle videre. Den danske båd, der skulle hjem,
valgte dog at sejle trods dette, så de har nok fået en urolig tur, den
første dag over Biscayen. Vores nabo en syd englænder, var så uheldig at få
et tov i skruen, da han sejlede over for at få diesel på. Det var en båd,
han skulle sejle til Cadiz for nogle venner; men nu måtte han vente i A
Coruna, til han kunne få den op om mandagen, det var ikke noget der lige
kunne ordnes. Vi fik en længere snak med ham om eftermiddagen, en spændende
mand at snakke med. Han holder sejler skole i Sydengland, ikke bare
duelighedsprøven som herhjemme, de kommer eks. ud at sejle over Biscayen.
Han havde sejlet for mange eks når båden skulle hjem fra Caribien. Han havde
en kontakt til Tyrkiet, hvor vi måske kunne have vores båd liggende, når vi
kommer dertil.

8/6 19 Vi var tidligt oppe, og startede med at få diesel på, samt holde godt
øje med om der var tovværk i vandet. Vi fik sat storsejlet inde i haven, så
vi undgik at gøre det i de store Atlanterhavs dønninger. Der var lidt vind i
starten; men den aftog desværre lidt for hurtigt, til sidst sejlede vi på et
helt blankt hav med dønninger. I starten var det overskyet; men om
eftermiddagen kom solen. Vi nåede Camarinas ved 18.00 tiden og kastede
ankeret i en bugt ved siden af havnen, der lå flere andre. Ankeret tog fat
med det samme, og vi nød en skøn aften for anker omgivet af grønne bakker og
bjerge i baggrunden, samt udsigt til en fin sandstrand.

9/6 19 Gummi båden blev pustet op, og den holder stadig tæt. Vi tog ind til
byen om formiddagen. Der var meget liv på havne området; men selve byen
skete der ikke meget i på en søndag. Vi nyder, at side og få en kop kaffe på
en af de mange fortovs cafeer og mærke stemningen, her var prisen for 2
kopper kaffe og en danskvand 2 euro, så det er til at overse. Om
eftermiddagen sejlede vi i gummibåden, ind til en strand, og gik en tur ind
i bunden af den bugt vi ligger i.

A Coruna

3/6 19 Trods dårlig vejrudsigt havde vi fint solskinsvejr og omkring 18-20
grader. Tøjet blev vasket og tørret på båden, gummibåden var blevet lappet
undervejs, og nu pustet op, og den holdt tæt. Så var det tid til at udforske
byen. Der er en gammel bydel tæt på havnen, rigtig hyggelig med mange smalle
gader, spændende gamle huse, små parker, små og store pladser. Der var mange
små spisesteder og cafeer, vi fandt et, hvor vi kunne side i solen og fik
flere lækre Tapas retter (9 euro for 4 retter og en øl). Vi fandt frem til
et rigtig fint super marked med både slagter og fiske afdeling.

Der lå en anden dansk båd i havne, en stor motorbåd, de havde hentet i
Kroatien, de lå og ventede på at få styremaskinen lavet, vi lå over for en
svensk båd, der var på vej hjem.

4/6 19 Det havde regnet om natten; men skyerne forsvandt næsten i løbet af
dagen og solen skinnede det meste af tiden. Vores toilet pumpe havde det
ikke så godt, så vi ville finde en ny. Vi spurgte i en lille udstyrsbutik på
havnen, der henviste os videre til en længere væk forbi den store industri
havn, han satte et kryds på kortet. Vi gik og vi gik; men kunne bare ikke
finde butikken, der skulle hedde Pombo. Heldigvis fortsatte vi lidt længere
ud af byen, og fandt den, så krydset var sat forkert. Det var en meget
speciel butik, hvor der var tovværk overalt, og ham der stod i butikken,
virkede som lidt af en særling; men utrolig venlig. Han fandt dog straks
pumpen, og vi fik også købt lappegrej og en step fender, hvor han skulle
ringe for at finde ud af prisen. Step fenderen vil vi bruge til, når vi skal
op og ned af gummibåden i stedet for klappen, vi bruger nu, så vi
forhåbentlig undgår en ny punktering. Vi fik på den måde set en anden del af
byen, der var meget trafikeret med trafik propper flere steder. Om
eftermiddagen fandt vi frem til noget, der svarer til strøget, med mange små
specielle butikker, og levende musik flere steder. Vi fandt en cafe, hvor
der var en der spillede violin, det lød rigtig godt. Om aftenen viste
temperaturen ca. 22 grader kl. 20.00, den varmeste aften indtil nu.

5/6 19 Det havde tordnet og regnet om natten; men solen skinnede om
morgenen. Det blev til en lave alt muligt formiddag. Om eftermiddagen gik vi
en tur ud til Hercules Tower, der er et af de få bevarede romerske fyrtårne.
Vi kunne komme op i det, og der var en fantastisk udsigt. Der kom en dansk
båd ind sidst på eftermiddagen, de var på vej hjem, de havde kun været
afsted i 3½ mdr.; men havde haft en rigtig dejlig tur ned langs den
Portugisiske kyst.

6/6 19 Vågnede op til regn og blæst, der er en kraftigt lavtryk på vej, så
vi har garderet båden med ekstra fortøjninger og fendere.

Isles of Scilly og turen over Biscayen

27/5 19 Vi lå ved en mooring for natten i bugten ind til Milford Haven. Vi
sejlede ved 9.00 tiden, så skulle det nogenlunde passe med, at vi udnyttede
medstrømmen mest. Solen skinnede og vi havde en fantastisk sejllads i
dagtimerne, vinden agten for tværs, og masser af delfiner omkring båden, vi
talte på et tidspunkt omkring 25. De blev ved at følge med os tæt på båden,
kiggede vi bagud, lå der indimellem 3-4 lige bag os, og tæt op af siden, kom
der hele tiden delfiner springende.

28/5 19 Til natten havde vi en halvvind, der gik mere og mere foran for
tværs, og til sidst havde vi omkring 10 m/s. imod og modstrøm. Så vi blev
bumpet noget rundt, og fik kun sovet lidt, når vi ikke havde vagten. Vi
nåede øerne ved 8.00 tiden, vi sejlede til den største ø St Mary og byen
Hugh Town, da Andy og Lesley lå der. Der var nogle rigtig flotte
klippeformationer i indsejlingen (se billeder). Der er kun moorings, man kan
ligge ved, vi fandt en lige ved siden af deres båd Kodiak. Efter vi var
landet, lagde vi os til at sove; men blev snart vækket af havnefogeden, der
krævede penge for at ligge der. Vi tog gummibåden i land og mødtes med Andy
og Lesley. Det er en rigtig hyggelig by, og Andy og Lesley fortalte, der var
rigtig flotte vandretur, og mange flotte blomster.

Det var meget uroligt at ligge der, båden bumpede noget rundt pga. dønninger
og bølger, da vi kom tilbage i gummibåden kom den op på vores bagklap, og
der var noget der punkterede stævnen. Selv om vi troede, vi havde styr på,
hvor alt lå, kunne vi bare ikke finde lappegrejet. Heldigvis havde Andy og
Lesley noget vi kunne få. Vi spiste på Kodiak til aften, og blev
transporteret frem og tilbage i deres gummi båd.

Som beskrevet under vores tur over Biscayen, havde vi bestemt os til at
sejle næste morgen. Så vi fik sagt farvel til Andy og Lesley, deres plan er
at se Biscayen på indersiden, og så videre ned til Gibraltar og øst kysten
af Spanien, hvor vores plan er at se vestkysten af Spanien, Portugal,
Madeira og vinteren på Canarie øerne. Så vi regner med at mødes med dem
igen, når vi skal igennem Gibraltar til næste forår.

29/5 19 Vi sejlede ved 8.00 tiden. Vi havde en fin vind omkring 6-8 m/s
foran for tværs, der lagde sig til omkring 5-6 m/s til aften og nat. Vi
havde ikke nået at forberede noget mad til aften; men det gik fint med at få
lavet det fra bunden, vi fik wok mad, der er let at spise af en dyb
tallerken, når båden vipper.

30/5 19 Vi fik en fin natsejllads, og selv om det altid er svært at sove den
første nat, når vi starter på en længere sejllads, fik vi sovet rimeligt på
de to gange 3 timer, vi hver især sover. Så tager vi en lille lur i
cockpittet i løbet af dagen.

Vi havde sol om dagen; men desværre ikke hele tiden så meget vind, så vi
måtte indimellem have motoren i gang. Selv om vi sejler for motor, har vi
storsejlet oppe, det betyder meget for at stabilisere båden, når der er
store dønninger.

Vi så en stor hval om eftermiddagen på størrelse med vores båd, vi tror nok,
det var en Pilot hval. Vi prøvede at tage et billede; men fik kun lige
ryggen af den, det er svært, når der er de store Atlanterhavs dønninger. Vi
fik mere vind til aften, så det var lidt sværere at forberede aftensmaden,
når båden krænger meget; men man lærer at holde balancen og holde benene i
spænd. Man får ikke rørt sig så meget ombord på en båd; men man får brugt
nogle muskler, man ikke er vant til for at holde balancen. Bare det at få
tøj af og på kan kræve en del energi.

1/6 19 Til natten fik vi en del mere vind stadig imod, vi kunne lige holde
den oppe for sejl. Det var lidt svært at få sovet, da bølger og dønningerne
ikke var enige om retningen. Vi fik indimellem nogle bump i stævnen, og når
der er meget fart på båden, er der rigtig mange knirke lyde; men selv om man
ikke synes, man har fået sovet, er det alligevel svært for den, der har
vagten at få vækket den anden.

Om morgenen lagde vinden sig, og til sidst havde vi slet ingen vind, så det
blev en dag for motor. Vi havde sol i starten; men om eftermiddagen lagde
der sig en tæt tåge omkring os. Så vi fik brug for vores radar, og vi var
glade for, vi har en AIS transponder. Vi blev kaldt op af et skib tæt på,
der havde kurs imod og, og blev bedt om at ændre lidt mere kurs, end vi
allerede havde gjort. Det er betryggende at have kontakt på den måde.

Til aften forsvandt tågen. Vi fik mere vind til aften omkring 6-7 m/s; men
desværre næsten lige imod. Vi blev en enige om, at fortsætte med at sejle
for motor, så vi kunne holde kursen mod A Curona. Det gik bedre med at sove,
selv om vi havde motoren kørende.

2/6 19 Der var en fin vind hele dagen, så vi kunne sejle for sejl. De havde
lovet regnvejr; men vi slap, vi kunne hele tiden se mørke skyer agter; men
vi sejlede fra dem. Vi havde selskab af delfiner undervejs. Vi nåede til A
Coruna ca. 14.00, vejret var fint ca. 23 grader og sol bag nogle høje skyer.
Vi lagde os i den første havn. Der var også en havn midt i byen; men vi
synes den første, så ud til at ligge godt, og stadig tæt på byen.

Vi sejlede noget, da vi kom i land. Vi gik en tur op på havnefronten, hvor
der var live musik og fik en kold øl. Der var rigtig hyggelig stemning.

Vi synes begge det havde været en fin tur over Biscayen, vi kunne godt have
brugt at sejle lidt mere for sejl og med vinden mere agten fra; men man kan
ikke få alt. Vi havde fiskestangen fremme og linen ude hver dag; men der var
ikke nogen fisk, der bed på. Der var mulighed for at få læst meget, især på
nattevagterne sidder vi med pande lygte og en god bog. Vi har heldigvis en
selvstyre og et vindror, så vi ikke skal stå og styre hele tiden; men kun
holde udkig efter andre skibe, og så selvfølgelig justering af sejlene.

//WL2K Biscayen Norlige del

Vi forlod Isles of Scilly allerede efter en dag, da vejrudsigten lovede storm i slutningen af weekenden. Øerne har ingen havn så man ligger for moorings .De er udsatte mod vest hvor stormen vil komme fra, Så det var bare at komme afsted. Vi ville gerne havet oplevet øerne, men det blev ikke denne gang. Vejrudsigten for Bscayen lovede vind mest fra sydlige retninger højst op til 15 kn. Der betød så at vi meget af tiden vil have svage vinde imod os ærgeligt men alternativet var værre. Det betyde så at vi enten krydser eller sejler for motor. Vi gør begge dele. For sejl om natten så vi også kan få sovet og så en kombination om dagen. Det gode er så at vi ikke mangler hverken strøm eller varmt vand.
Her til aften den sidste dag i maj er vi nået ca 1/3 af turen. Solen har skinnet hele dagen søen rolig med kun 2 m dønning som ruller ind fra vest. /P

Milford Haven

24/5 19 Ved middagstid, hvor det passede med tidevandet, sejlede vi mod
Milford Haven. I starten havde vi en god vind foran for tværs; men sidst på
aftenen og natten lagde vinden sig fuldstændig, vi havde medstrøm i starten;
men til sidst modstrøm, i en længere periode 3 knob imod, så det gav en
meget urolig sø. Ved 21.00 begyndte vores agterlanterne pludselig at ryge,
og så stod den af. Vi fik hurtigt slukket for den; men det brændte plastic
lugtede ikke så godt. Det var svært at få sovet pga. den urolige sø; men vi
fik da sovet lidt.

25/5 19 Andy og Lesley kaldte os på VHF radioen først på natten og meddelte,
de sejlede direkte til Isles of Scilly; men vi var nød til at sejle til
Milford Haven, da vi havde bestilt noget til båden, der var blevet sendt til
havnen. Vi nåede til Milford Haven ved 7.00 tiden. Man skal igennem en sluse
for at komme ind i havnen, og vi var heldige at blive sluset med det samme.

Vi havde læst, der skulle være flere bådbutikker i havnen; men de fortalte i
havnen, at det ikke var sikkert, de havde åbent. Vi fandt dog efter, vi
havde gået en del rundt, en båd butik midt på en vinter opbevarings plads.
Et specielt sted, ikke nogen fin butik; men dem der stod i butikken var
meget snaksaglige, og de havde heldigvis en agter lanterne.

Da vi snart regner med at sejle over Biscayen, lige efter et stop på Isles
of Scilly, hvor vi regner med at ligge for anker. Fik vi handlet ind i et
super marked, ikke langt fra havnen(Tesco) så vi kan klare os en uge. Vi fik
lov at låne en indkøbsvogn til varerne. Den kunne vi så også bruge til at få
bragt vores Diesel dunke frem og tilbage fra tankstationen, der lå lige ved
super markedet. Man må kun have hvid diesel med i dunke til Spanien, og man
kan kun få rød diesel i England på havnene.

Resten af dagen gik med vasketøj, det var solskin, så det kunne tørre på
båden. Vi var også en tur oppe i byen, ikke nogen speciel hyggelig by. Havne
området er meget fint, her er der mange steder man kan spise, og mange
mennesker der går ture.

Vi fik set vejrudsigten og besluttede at blive til tirsdag, da det så meget
blæsende ud fra vest indtil da.

26/5 19 Vi fik ordnet båden, så den er klar til Biscayen, og så fik vi
ellers studeret vejrudsigter. Det er ikke bare lige, vi ser på mange
forskellige for at være sikker på, at de siger nogenlunde det samme, og så
skal der studeres, hvor der ligger høj og lav tryk. Som det ser ud nu,
skulle der komme et højtryk over Biscayen, der vil ligge der en uges tid, så
det bliver nok ikke så meget vind; men hellere for lidt end for meget.

Vi hørte fra Andy og Lesley, der havde haft en rigtig hård tur til Isles of
Scilly med op til 10-12 m/s lige imod dem. Så vi var glade for, vi ikke var
fortsat.

Howth, Dun Laoghaire og Pwllheli Wales

18/5 19 Der var skalddyrs fest i Howth, og fuld gang i byen med mange
aktiviteter. Så vi brugte dagen på at gå rundt i byen og se på aktiviteterne
og høre musik. Der var sat et stort musik telt op, og der var musik mange
steder i byen, lokale band der spillede, mest pop musik. Der var sat mange
telte op, hvor man kunne købe forskellige skaldyrs retter. Om aftenen var
der musik på selve haven.

19/5 19 Vi sejlede til Dun Laoghaire, en havn der ligger på den anden side
af bugten ind til Dublin. Per havde bestilt en håndholdt VHF radio i en
bådbutik, der ligger lige ved den havn. Der var kun 8 sømil, så vi var
hurtigt derover. Det er en meget stor havn og en stor by. Selv om han havde
bestilt radioen over nettet og fået beskæftigelse, havde de netop lige solgt
den sidste. De beklagede meget; men det kunne vi ikke bruge til noget. Vi
fik en længere snak med ham, der sad på havne kontoret en hyggelig fyr, og
vi fik fyldt vores tomme gasflaske til noget billigere pris end sidste gange
i Skotland. Det var en hyggelig by med mange butikker, så efter at have gået
lidt rundt i byen, fik vi handlet ind.

Da vi havde planlagt at sejle til Wales nærmere Pwllheli, og ville have mest
mulig glæde af medstrøm, gik vi tidligt i seng, og stod op kl. 01, da det
var det tidspunkt, der bedst passede.

20/5 19 Vi havde en fin vind i starten foran for tværs, der gik over i en
halvvind, i en periode ingen vind, hvor vi måtte starte motoren, og til
sidst vores ynglings vind agten for tværs omkring 6-7 m/s. Vi havde fin
medstrøm på halvdelen af turen, og på et tidspunkt kom der en meget mærkelig
sø, og vi havde 3 knobs medstrøm i en kort periode. Vi sov på skift ca. 2
timer af gangen. Det var en skøn morgen med solskin og stadig fin vind; men
desværre modstrøm. Da vi nåede bugten ind til Pwllheli og sejlede mellem en
ø og fastlandet, fik vi meget modstrøm, og trods sejl oppe og motoren
tændt, sejlede vi i en kort periode kun 1,5 knob. Vi skulle møde Andy og
Lesley, der lå ved en mooring, de har også AIS(automatisk identifikations
system), så vi kunne på kort plotteren se hvor de lå. Der var mange frie
moorings vi kunne ligge ved. Vi spiste aftensmad sammen på vores båd, og
havde som sædvanlig en hyggelig aften sammen.

21/5 19 Vi vågnede op til solskin, og kunne nyde den smukke udsigt i bugten,
hvor der er sandstrande, bakker og bjerge i baggrunden. Vi sejlede om
formiddagen ind til haven i Pwllheli, en fin stor hyggelig havn, hvor vi kom
til at ligge ved siden af hinanden. Det skulle passes ind med ikke at være
for tæt på lavvande, da der er 5 m. forskel på høj og lavvande. Vi fik om
eftermiddagen gået rundt i byen, en fin lille by, bestemt ikke turistet.

Vi planlagde sammen med Andy og Lesley, vi ville ud at vandre dagen efter på
Snowdon, hvor vi skulle op på et 1000 m. højt bjerg. Det var ikke muligt at
leje en bil, så vi fandt frem til hvilke busser, der passede med den tur vi
skulle på. Andy og Lesley havde taget vandreturen for mange år siden, hvor
de var her, så de vidste nogenlunde, hvor vi skulle hen.

22/5 19 Vi tog en bus kl.9.00 til Caernarfon ca. en times bustur, vi kørte
på nogle små smalle veje, hvor der var høj beplantning på begge sider. En
meget smuk tur; men vi var glade for, vi ikke selv skulle køre, der var ikke
meget plads, når en bil skulle passere. Fra Caernarfon tog vi en bus videre
til Llanberis ca. ½ times bustur, hvorfra vi gik af vandre turen op på
bjerget Snowdon. Desværre holdt vejrudsigten ikke helt, og der var en del
skyer; men det var alligevel en meget flot tur, med en fantastisk udsigt
udover området, hvor der var flere søer. Det gik fint med at komme op, der
var nogle meget stejle passager, hvor man virkelig fik brugt lægmusklerne,
lige inden toppen gik vi på en smal sti, hvor det gik stejlt ned til begge
sider utrolig flot; men man skal ikke lide af højdeskræk. Det blev diset på
toppen og var meget koldt, så vores ekstra trøjer kom på, Andy og Lesley
havde taget hansker med, det havde vi ikke tænkt på. På toppen var der en
station for et lille tog, der kørte op til bjerget, her vi kunne spise vores
medbragte sandwich. Nedturen gik også fint; men her skulle man virkelig se
sig for, hvor man satte sine fødder for ikke at komme til at skride, der
hvor der var små sten; men det på det meste af turen, var der store sten,
man kunne træde på. Vi havde tænkt, vi skulle bruge 3 timer op og 3 timer
ned medregnet frokost pause; men vi var allerede ned efter ca. 4,5 timer,
lige præcis 20 min. efter bussen var gået, og der går kun bus hver 2. time,
så vi måtte vente udfor et lejrskole på den næste bus, der var ikke andet i
nærheden.

Da vi kom til Caernarfon fandt vi et sted at spise. Det er en rigtig flot
by, med et slot i centrum og små hyggelige gader. Vi fandt et rigtig
hyggeligt sted at spise. Vi var tilbage i havnen ved 22.00 tiden godt
trætte.

23/5 19 Om formiddagen fik vi handlet ind. Om eftermiddagen tog vi toget til
Harlech, hvor vi ville se Harlech castle, ca. en times togtur igen en rigtig
flot tur langs kysten. Området er meget præget, at der har været minedrift,
og alle de små rækkehuse, de den gang boede i. Vi fandt et sted at spise
frokost midt i byen, der var rigtig flot, med velholdte huse bygget af
kampesten og haver fulde af blomster. Slottet lå lidt oppe, så der var
udsigt udover byen og havet, rigtig flot. I Wales har de et flag med en
drage, og vi fik hørt flere historier om, hvorfor de havde valgt dette flag,
meget spændende.

Dublin

17/5 19 Tog toget til Dublin fra Howth om morgenen, da vi havde aftalt, vi
kunne komme ind og stemme på den Danske ambassade i Dublin. Det lykkedes os
at finde ambassaden, vi havde forestillet os, det danske flag hang udenfor;
men det var kun et lille kontor på 7. etage. Vi fik stemt, det var kun til
EU valget, vi kunne stemme på en kandidat, til folketinget var det kun et
parti, da kandidat listerne ikke er klar endnu. Vi gik derefter ind til
centrum. Vi fik travet gågaderne igennem, set de historiske bygninger og det
gamle Tempel kvarter. Der var mange måder at transportere turister på, en af
de sjoveste var en Viking bus (se billede.) Det virker som en travl by med
mange mennesker , og med mange forskellige nationaliteter, vi mødte især
mange fra Kina, der så ud til at bo her. Det små regnede hele dagen, så godt
vi havde en paraply med. Det gør meget for indtrykket af en by med vejret,
sidst vi var her, var det solskinsvejr, og vi fik et helt andet indtryk af
stemningen i byen.

Vi var tilbage i Howth ved 16.00 tiden godt trætte i benene; men vi skulle
lige op og have købt noget vin og fisk. Der er hele 4 fiskebutikker ned ved
haven og lige så mange fiske restauranter, så der er meget at vælge imellem,
og fisk er noget billigere her end derhjemme. Vi kunne ikke står for
jomfruhummer haler til kun ca. 100 kr. kg., så det smovsede vi os i til
aften.

Arddglass og til Irland Howth.

14/5 19 Vi sejlede tidligt fra Bangor for at undgå for meget modstrøm, hvis
strømmen skulle have været med os, skulle vi være sejlet først på natten, og
det var vi for magelige til. Det var en fantastisk morgen med solskin og
spejlblankt hav. Der kom op af formiddagen mere vind, og til sidst havde vi
en rigtig god halvvind. Kyst strækningen her var anderledes end tidligere
med bebyggelse helt ned til kysten og uden klippe skrænter ned mod havet. Vi
nåede Ardglass ved 15.00 tiden. Vi var også i den havn, sidst vi var afsted
for 8 år siden, og havnefogeden var den samme. Det er en meget lille by, der
hurtigt er gået igennem. Solen skinnede fra en skyfri himmel, så det blev
til,, vi solede os i cockpittet med en god bog. Om aftenen var der en rigtig
hyggelig stemning i havnen, manden i nabo båden sad og spillede violin, og
der var flere lokale, der skulle ud at ro.

15/5 19 Vi sejlede igen tidligt, denne gang fordi vi ville nå til Irland
Howth sidst på eftermiddagen, der ville ikke være strøm af betydning på det
stykke. I starten solskin; men om eftermiddagen blev det mere diset. Der var
igen ikke meget vind til at starte med, der kom mere i løbet af dagen og til
sidst omkring 8 m/s foran for tværs. Vi nåede Howth ved 16.00 tiden, der lå
en båd på ankomst broen, der var lige ved at sejle, den ventede vi på. Vi
turde ikke sejle længere ind i havnen, for det var lavvande, og der var kun
få cm. under kølen. Vi fik lov at ligge på den plads, til vandet begyndte at
stige igen. Der er en forskel på 3,90 m fra lav til højvande. Vi fik gået
en tur i byen og fik handlet ind, nu skal vi lige vænne os til at regne om
til euro. Solen skinnede igen om aftenen, hvor vi sad i cockpittet og så på
alle de både, der skulle ud at sejle kapsejllads.

16/5 19 Det blev en lave alt mulig på båden formiddag. Det var lunt; men
diset vejr. Om eftermiddagen gik vi en vandretur, der var afmærket. Den
førte os op på klippe skrænterne syd for havnen og næsten over til den næste
haven, en rigtig flot tur. Vi afsluttede turen gennem den historiske bydel,
hvor vi fandt nogle små hyggelige special butikker bl.a. en vinhandel, hvor
vi fandt noget godt vin.

Bangor og Belfast

11/5 19 Sejlede fra Glenarm ved 10.00 tiden, og havde en fantastisk sejllads
til Bangor, vores ynglings vind agten for tværs, 8-10 m/s, medstrøm og sol
fra en skyfri himmel, så udover vi sejlede mod syd, så sejlene skyggede for
solen, kunne vi ikke ønske os mere. Vi kunne så sole os på fordækket
undervejs. Vi nåede til Bangor ved 14.00 tiden, en stor havn med masser af
pladser. Havnen er godt beskyttet af en kæmpe break Water (se billede). Vi
kom op i byen lige i myldertrafikken, så vores første indtryk var ikke så
godt, det er en stor by. Vi fandt hurtigt et supermarked og fik godt sultne
købt ind til noget frokost. Da vi senere kom op i byen, fik vi et bedre
indtryk. Da vi dagen efter ville se Titanic museet, så vi filmen Titanic om
aftenen, vi har den med som DVD.

12/5 19 Vi tog toget til Belfast, og startede med at stå af ved Titanic
museet, et kæmpe museum. Ikke billigt( 19 £ for hver); men vi synes bestemt,
det var pengene værd. Det gav et godt billede af Belfast på den tid, skibet
blev bygget. Vi blev på et tidspunkt transporteret rundt ”i skibet” i en
kabine (som den på ski-lifterne), så vi kunne følge processen med at få
bygget skibet. Et hårdt arbejde for de stakkels mænd, der med håndkraft
skulle hamre alle nitterne i, og så 15 timer om dagen, flere blev helt døve
af arbejdet. Vi blev også ført rundt, så vi fik et billede af, hvordan
skibet så ud, og den store forskel på 1. og 3. klasse. Filmen Titanic er
meget tro mod virkeligheden. Om eftermiddagen tog vi ind til centrum af
Belfast, og var rundt at se de mange flotte bygninger der, og rundt i
gågaderne. På hver hjørne stod der en ung mand/kvinde, der spillede og sang,
nogle var gode, men ikke alle lød lige godt. Gad vide om det er sådan, de
tjener til at kunne studere? Selv om det var søndag, var det liv i gaderne
og en god stemning.

13/5 19 Vi blev en dag mere i Bangor, da vinden var fra syd og der var meget
af den, og vi ville få den lige imod, til vores næste mål Ardglass. Det var
en flot solskins dag, og vinden var blevet lidt lunere, nu den kommer fra
syd. Vi fik set noget mere af Bangor, der er en utrolig flot by, når man får
set nærmere på den. Der var en sti langs kysten hele vejen til Belfast, vi
nåede et godt stykke af om eftermiddagen. En rigtig flot tur, hvor vi kom
forbi mange klippe formationer og sandstrande, og med udsigt over byen og
skov på den anden side.

Irland Ballycastle og Glenarm

9/5 19 Vi sejlede tidligt fra Port Ellen, så vi ville undgå for store
strømproblemer, vi ville sejle til Ballycastle i Nord Irland ca. 25 sømil.
Vi havde en halvvind og det blæste omkring 10m/s, så vi satte andet reb.
Det var en noget urolig sø. Der gik ikke lang tid før vinden faldt, så vi
rebede ud igen; men så snart det var gjort, øgedes vinden igen. Vi prøvede
uden reb, og det gav en mere rolig sejllads, da vi kom bedre gennem
bølgerne. Vi havde god fart på skibet med en god vind og medstrøm, så vi
sejlede de 25 sømil på ca. 3 ½ time med en gennemsnits fart på 8 knob, det
synes vi er meget godt for vores skib. Vi kom tidligere en planlagt; men
havde ikke problemer med racers, der ellers skulle være et problem udfor øen
Rathlin, der ligger ca. 5 sømil fra Ballycastle. I havnen var der
fuldstændig læ, og ikke problemer med plads, der stod straks en og tog imod
fortøjningerne. Vi gik på havnekontoret, der også fungerer som turist
kontor, og blev godt modtaget af damen på turist kontoret, der gav os de
informationer, vi havde brug for. Vi gik derefter op i byen for at handle
ind, det er en lidt større by, med utrolig meget trafik, der var et godt
stort supermarked Coop. Da vi kom tilbage mødte vi havne fogeden, der staks
gav håndtryk, og gav os oplysninger, om alt vi kunne se i området. Vi
prøvede at fortælle ham vores båd var 11 meter; men han synes kun, vi skulle
sige den var 10; måske fordi det var lettere for ham at regne havneprisen ud
J.

Sidst på eftermiddagen gik vi en lang tur langs stranden lige ved siden af
havnen, dejligt at gå på en rigtig strand med fint sand igen. Vi havde fint
solskins vejr; men kunne hele tiden se nogle truende skyer ind over land, vi
nåede lige tilbage til båden inden det begyndte at regne.

10/5 19 Vi havde ikke helt besluttet os for, om vi ville blive en dag mere;
men efter at have set vejrudsigten, regnet på tidevandet, besluttede vi os
til at sejle til Glenarm ca. 20 sømil. Der skulle ikke være så meget vind,
og vi ville hele tiden have strømmen med os. Lige inden vi sejlede, snakkede
vi med en anden sejler, der fortalte de havde fulgt os på AIS`en, og vidste
vi kom fra Port Ellen, så der bliver holdt øje med en, måske fordi vi er den
eneste danske båd.

I starten var det kun let vind; men den blev kraftigere og lå fra 7-10m/s
lige imod, så vejrudsigten passede ikke helt. Heldigvis havde vi strømmen
med os, og kom op at sejle 8 knob på noget af turen. Det var en noget urolig
sø med strømmen og vinden imod hinanden. Det er en flot kyststrækning, vi
sejlede forbi, i starten med nogle meget flotte klippeformationer, og ellers
klippekyst med udsigt til grønne marker, og bugte hvor man kunne se en by i
bunden. Vi var fremme ved 13.00 tiden, der var igen helt læ i havnen, og
havnefogeden stod straks og tog imod os. Det er en rigtig hyggelig lille
havn med flot udsigt udover landet. Efter frokost gik vi en tur op på det
højeste sted, vi kunne se, der var en stigning på 19 %. Der var en rigtig
flot udsigt, da vi kom op. Byen virker lidt trist, der så ud til at være
mange lukkede butikker. Der er et slot lige ved havnen, helt omkranset af
træer et ”Torneroseslot” (se billede) og en have man kunne komme ind at se;
men den var lukket, da vi kom frem.

Port Ellen på øen Islay

7/5 19 Vi stod op til en solskins dag, og næsten ingen vind, det blev
benyttet til tøjvask, der var vaskemaskine i havnen, og det gik fint med at
få det tørret på båden. Port Ellen er en hyggelig lille by, der omkranser en
strand med fint hvidt sand. Der er to meget små supermarkeder, der ikke har
det store udvalg, og det ser ud til, det ikke er så ofte, der kommer nye
varer, selv om der kommer en færge et par gange om dagen; men hyggeligt at
handle der. Det lyder til alle kender alle, og der er en god stemning, selv
om der ikke kan være mere end en af gangen på de smalle gange. Der er en
rigtig flink havnefoged, der hele tiden spørger til ens velbefindende. Vi
følte os helt hensat til 80erne for alle steder, blev der spillet musik fra
den tid selv i supermarkedet. Der ligger ikke så mange i havnen, der kom et
par enkelte både ind.

Om eftermiddagen gik vi ud til et Whisky destilleri Laphroaig, der var en
fin asfalteret sti derud til. Vi var inde i deres Visitor center, hvor vi
kunne se lidt omkring historien bag destilleriet. Sidst på eftermiddage
snakkede vi med Maja, Søren og Gry på Facetime, dejligt at kunne følge lidt
med på den måde.

8/5 19 Det havde været en blæsende nat, og det var koldt og blæsende hele
dagen. Vi har planlagt at sejle til Nordirland torsdag, da vejret ser godt
ud der med fortsat vind fra nord. Så vi brugte formiddagen på at få set på
kort og tidevandstabeller, og besluttede at vi sejler til Ballycastle, der
er tættest på, det kan vi nå inden strømmen vender. Der skulle være meget
strøm på nordkysten og mange racers, der er steder hvor strømmen, løber
meget hurtigt, så det er vigtigt at få afpasset ankomsten rigtigt.

Om eftermiddagen tog vi bussen ud til Ardbeg destilleri. Vi var bare ind at
se deres Visitor center, vi fik ikke smagsprøver, da vi ikke er de store
whisky drikkere og slet ikke dem med røget smag..

Vi gik turen tilbage til Port Ellen, hvor vi havde rygvind, så gør det ikke
så meget, det blæser. Vi kom forbi endnu et destilleri Lagavulin. Der er i
alt 8 destillerier på øen; men de sidste lå noget længere væk.

Det var en flot gåtur, landskabet er anderledes end de andre steder, vi har
været i Skotland, hvor der har været mere frodigt og omkranset af høje
bjerge. Her er der en mere barsk natur med klipper og græsmarker, hvor der
går mange får og lige nu lam, der springer rundt. Overalt er der flotte
stengærde, vi var forundret over så lige de var. Der var også dyrkede
marker, der skal jo dyrkes noget korn til at lave whisky af, og det skulle
klimaet specielt godt til her.

Sidst på dagen fik havnen besøg af ”The Flying Duchman” et flot skib, se
billede.

Tobermory, Ardfer og Port Ellen

3/5 19 Det havde været en noget urolig nat med dønninger ind i havnen fra
nord, vi var blevet vugget godt op og ned, og temperaturen var lige faldet 5
grader; men heldigvis tørvejr, og solen tittede indimellem frem. Vi gik den
vandretur, jeg havde gået dagen før; men gik videre rundt om søen og op til
et stort flot vandfald(se billeder). Vi gik igennem en skov, hvor der var
mange kæmpe store Rododendron i blomst utrolig flot. Båden lå og vippede
meget hele dagen, da der fortsat var dønninger og meget vind fra nord. Efter
at have handlet ind, lagde vi os ud for en mooring sidst på eftermiddagen,
der var det mere behageligt at ligge, da vi lå med stævnen mod dønningerne,
og ikke mere var generet at lydene fra broerne. Solen skinnede og vi kunne
sidde i cockpitteltet og spise til aften.

4/5 19 Vi fik en lidt bedre nat end den sidste. Per tjekkede lige motoren,
inden vi skulle sejle videre, og det var rigtig godt, for der stod vand i
sumpen, heldigvis var det kun aftapningshanen til saltvandskøleren, der ikke
var blevet lukket helt, så det blev hurtigt klaret. Vi havde set på nogle
ankerbugter, hvor der så ud til at være læ med vinden fra nord, så vi lagde
først kursen mod Easdale sydvest for Oban. Der var vind på 8-11 m/s fra nord
agten for tværs vores ynglings vind, så vi fik en skøn sejllads koldt men
solen var fremme. Vi havde planlagt tiden, så vi ville have medstrøm på hele
turen. Da vi kom til ankerbugten, så der meget trist ud, og det så ikke ud
til, der var så meget plads at ligge på, så vi besluttede at sejle videre,
selv om vi vidste, vi så ville få modstrøm. Vi besluttede at sejle til
Ardfern ca. 15 sømil; men det tog lang tid, da vi kom ud i meget modstrøm på
et tidspunkt 5-6 knob, der var heldigvis ikke nogen vind mere. Det var en
meget speciel sø at se på, med områder hvor vandet var helt blankt og så
steder med strømhvirvler. Da vi kom til bugten ind til Ardfern var strømmen
væk, og vi fik igen lidt vind, så vi kunne have forseglet ude. Det er en
utrolig flot bugt med udsigt til bjerge, bakker og grønne områder. Vi nåede
havnen ved 17.00 tiden, hvor vi fandt en mooring. Vi havde sol i cockpittet
og kunne sidde ude.

5/5 19 Vi sov længe efter en rolig nat. Vi fik lov at ligge ind til en bro i
havnen om dagen, hvor der var bedre internet end ude ved en mooring og vi
kunne få strøm på båden. Om formiddagen gik vi en lang tur langs bugten,
noget af vejen var der en sti, vi kunne gå af. Vi kom forbi mange flotte
haver med bl.a. rododendron i mange farver. Vi fik snakket med Sine og
Morten på Facetime over middag, dejligt at se og snakke med dem, desværre
blev forbindelsen dårlig, så vi nåede ikke at høre om Maja også kunne komme
på. Om eftermiddagen gik vi en tur op i bakkerne/bjergene, vi kom op til en
stor flot sø. Der var en flot udsigt ud over området deroppe fra. Om aftenen
sejlede vi igen ud til en Mooring.

6/5 19 Vi stod tidlig op, da vi havde planlagt at nå til øen Jura og havnen
i Craighouse inden vi fik modstrøm. Der var ingen vind helt blankt vand, så
vi spiste morgenmaden undervejs. En flot morgen, hvor alt spejlede sig i
vandet, der duftede af blomster, måske fordi, det havde regnet hele natten,
og nu var det blevet tørvejr; men fortsat skyet. Vi kom igen ud i strømfyldt
hav; men nu med strømmen med os. Der kom ikke meget vind, vi prøvede at
sætte forseglet et par gange; men så aftog vinden igen. Vi fik undervejs
besked fra Andy og Lesley, at de havde set, de lovede dårligt vejr i næste
uge, hvor vi skulle mødes i Port Ellen, så de var mest stemt for at udsætte
turen; men synes vi skulle fortsætte. Så vi aftalte med dem, vi i stedet
kunne mødes ved Dublin, hvor vi gerne ville ligge i længere tid. Vi ændrede
derfor planer, og sejlede til Port Ellen, så vi kunne komme før til Irland,
da vejret i denne uge ser fint ud. Vi nåede Port Ellen ved 15.00 tiden, hvor
vi blev hilst velkommen af en stor flok fladnæsede delfiner.

Tobermory

1/5 19 Det viste sig, det ikke var den diesel slange, vi havde skiftet i
motoren, der var skyld i, der lå lidt diesel i motorrummet. Per fandt frem
til, det var, der hvor diesel rørene kommer ud af højtrykspumpen, at
pakningerne (O ringene) var blevet utætte. Det var noget, han ikke selv
ville lave, så formiddagen gik med at finde en båd mekaniker, der havde tid.
Manden på den skotske båd, vi havde fulgtes med fra sidste ankerbugt, og som
nu lå ved siden af os, var utrolig hjælpsom, og ringede rundt for os, Andy
forsøgte også, men alle var meget optagede, da det er starten på bådsæsonen
herover. Det endte med vi spurgte oppe på havne kontoret, og de kunne
anbefale en på øen Philippe, en franskmand der har boet her siden midten af
90 erne. Han kom allerede om eftermiddagen, han var dog ikke sikker på, han
havde de rigtige stumper; men han ville se på det dagen efter. Vi havde flot
solskins vejr om eftermiddagen, så jeg gik rundt i byen og ud til fyrtårnet,
mens Per så på motor sammen med Philippe, der viste sig at være en rigtig
hyggelig fyr, og han kunne sit kram. Vi sejlede ud for en mooring til
aften, da vi ville få sol i længere tid der.

2/5 19 Vågnede op til solskin. Philippe ville komme 10.30, så vi sejlede
igen ind til en kaj plads. Jeg tog en vandretur ud til et vandfald og en sø
en rigtig flot tur(se billeder); mens Per og Filippe klarede det med
motoren. Det er svært at være 3 i båden, når motoren skal ordnes, da
kahytten bliver flydt op med værktøj og trappen udenpå motoren. Da jeg var
tilbage kl. 12.30 var Philippe lige kørt hjem for at se, om han havde de O
ringe, der skulle bruges, så vi ventede spændt, da det kunne tage noget tid
at få reserve dele over, da det er en ø, vi er på. Han havde, hvad der
skulle bruges, så Per og Philippe fik ordnet motoren jubii. Philippe så, at
slangen til vores kølervæske var ved at blive slidt over, så det blev også
ordnet. Der er en bådbutik i byen, den fik vi besøgt nogle gange, hun endte
med at sige på gensyn. Vi har oplevet en utrolig hjælpsomhed her, det er
bare så dejligt.

For anker ved Carsaig Bay og Lochaline

28/4 19 Om formiddagen fik Per lavet kablet til vindmåleren på Kodiak (Andy
og Lesley`s båd), der var nogle ledninger i kablet, der var blevet revet
over øverst i masten. Andy var i masten, han klatre op af den med det
udstyr, han bruger til at klatre i bjerge med, det ser ud til at gå fint;
men vi foretrækker nu en bådsmandsstol og de elektriske spil, når vi skal i
masten. Alt lykkedes så Per var dagens mand.

Kodiak har lige fået nye sejl, så de skulle afprøves om efter middagen, hvor
de havde lovet tørvejr, så vi besluttede at sejle til en ankerplads sydpå
Carsaig Bay. Det var på kryds hele vejen ( vinden lige imod os) ca. 15
sømil, desværre holdt vejrudsigten ikke, så vi fik regn, og temperaturen
faldt til 8 grader, så det var en kold tur. Sejlene fungerede fint; men da
Andy skulle prøve 1. reb, havde han desværre ikke fået bundet det rigtig
fast, så det gik ud af bommen. Vi havde strømmen med os, da vi kom ud på et
mere åbent sted, vi kom op at sejle 8 knob, hvor de 2 knob skyldtes
strømmen. Det gik fint med at ankre, og om aftenen spiste vi rester i Kodiak
og spillede Kanaster om aftenen.

29/4 19 Efter at have studeret kort og tidevands tabeller, besluttede vi at
sejle kl. 10, hvor vi ville få medstrøm hele vejen til den næste ankerbugt,
vi havde planlagt at ligge i, på vejen til Tobermory. Så vi sejlede lige
over i gummibåden og fik sagt farvel til Andy og Lesley, der skulle tilbage
til Glasgow, da deres barnebarn, der bor i New York, var med skolen i
London, så de ville besøge hende. Vi har så aftalt, vi mødes igen om ca.
12-14 dage i Port Ellen , hvorfra vi sammen vil sejle gennem det Irske hav
til The Isle of Scillies udfor det sydligste af Cornwall. Så vi vil bruge
tiden på at få set mere af Skotlands vest kyst.

Vi fik en fin sejltur med vinden i ryggen og medstrøm, vi kom op at sejle 10
knob, hvor de 3-4 var medstrøm, vi kunne sejle for sejl det meste at turen;
men indimellem brugte vi motoren, da vi ville nå bugten inden, der kom
modstrøm, da den ellers kan være svær at komme ind i (vi lå i den bugt
sidst, vi var her for 8 år siden). Vi havde sol og indimellem lidt skyer,
det var flot at studere havet med de strøm skel der kommer. Vi nåede
ankerbugten ved 15.30 tiden, hvor strømmen ville vende, så det gik som
planlagt. Vi forsøgte først at kaste ankeret lige efter vi var kommet ind i
bugten, som anbefalet i vores Pilotbog; men der var slet ikke hold i bunden,
vi prøvede 3 gange, og besluttede så at sejle ind i bunden af bugten, hvor
vi lå sidst, og der tog det fat med det samme. Vi fik en rolig nat.

30/4 19 Igen var det tidevandet, der bestemte, hvornår vi skulle sejle, det
passede igen ved 10 tiden. Vores ankerbøje( vi sætter på et tov ude i
spidsen af ankeret med et blylod, så kuglen kommer op, hvor ankeret er og
blyloddet holder tovet på plads) var forsvundet i løbet af natten. Vi havde
forlænget tovet, da vi anker på større dybde end derhjemme, og vi skal tage
højde for høj og lavvande; men knuden havde ikke holdt. Heldigvis kunne vi
se vores ankerbøje inde på noget tang ved kysten, vi ville nødigt miste den,
da vi har skrevet navn på den. Vi tog gummibåden og fik fat i den i alt
tangen. Så efter rednings aktion ankerbøje, sejlede vi ud af bugten. I
starten var der næsten ingen vind, så det var godt vi havde medstrøm; men
kun 0,5 – 1 knob; men vi havde ikke travlt, så vi sejlede for sejl med
vinden bagfra og for sejlet spilet ud med spiler stagen. Vi havde finregn på
hele turen. Vinden kom til sidst op på 8-10 m/s, så vi fik god fart på. Vi
nåede Tobermory ved 14 tiden, hvor vi fik tanket diesel og fandt en plads,
og det begyndte at regne mere, så vi fik hurtigt cockpit teltet op. Vi kom
til at ligge ved siden af en skotte, vi også lå ved siden af på
ankerpladsen, vi fik en snak med. Efter en velfortjent frokost, og endelig
tørvejr gik vi en tur i byen, en rigtig hyggelig by og en tur langs kysten
ud til en fyr, vi nåede ikke helt derud, da det begyndte at regn igen.

Køretur ind i landet

27/4 19 De havde lovet dårligt vejr, så Andy og Lesley tog deres bilen, og
kørte os en tur ind i landet. Hele formiddagen regnede det; men vi kunne se
den flotte natur fra bilen, vi kørte et stykke langs Crinan kanalen og
derefter op i bjergene ved Fort William. Vi spiste frokost, på et hotel, der
mest var beregnet for dem, der vandre fra sted til sted. Der sad en del
vandrere og spiste. Efter frokost var det tørvejr, så vi tog en vandretur op
på et bjerg ca. 5 km op og ned, en rigtig flot tur, dejligt at starte med
korte ture, så vi langsomt bliver trænet til at vandre i bjerge igen. Vi
fandt derefter et hyggeligt sted, hvor vi fik kaffe, og sluttede af med at
få handlet godt ind i Oban. Om aftenen tog vi hver især, det vi havde, og
spiste sammen. Det blev til en film aften med ”The first Knight”, da Andy og
Lesley ikke havde set den. Per ville vise dem, hvordan han mente en
begravelse skulle være, som i sidste scene af filmen, hvor Jean Connery
bliver lagt på en tømmerflåde og skubbet ud på havet, hvor der blev sat ild
til den med en brændende pil.

Kilmelford Yacht Haven

25/4 19 Vi sejlede tidligt fra Oban marina, da vi ville nå videre til den
havn Andy og Lesley ligger i ”Kilmelford Yacht Haven”, og vi ville undgå
modstrøm på et snævert område, der er på turen, der kan være svært at
passere. Strømmen kan løbe op til 7 kn. Vi havde en rigtig flot tur og med
solskin det meste at tiden, og vi kunne sejle for sejl meget af tiden. Vi
nåede frem til frokost. Der var vaskemaskine i havnen til rimelig pris, så
det var med at få vasket. Desværre var tørretumbleren ikke så god; men vi
fik det helt tørt ved at hænge det op på båden, og vi var heldige lige at få
det ned inden, det blev regnvejr, hvor vi så en flot regnbue. Andy og Lesley
kom om aftenen, og Lesley havde taget mad med hjemmefra, så vi spiste hos
dem, og havde en rigtig hyggelig aften sammen.

26/4 19 Vejret var fint om formiddagen, hvor jeg gik en tur til byen; men
kom ikke helt dertil, da det begyndte at regne kraftigt; men kun kort tid,
så blev det solskin igen. Det var en flot tur, alt er sprunget ud, sikkert
ligesom derhjemme. Jeg kom forbi nogle flotte haver. Der er Rododendron i
alle mulige farver alle vegne. Per hjalp Andy med noget elektronik imens. Om
eftermiddagen regnede det, det meste af tiden. Per fik skiftet en speciel
diesel slange, der var blevet lidt utæt, Andy havde skaffet til os i
Glasgow, og jeg fik syet vores Genakker, rundt om det tape vi havde sat på,
så vi er sikker på, det ikke linder fra.

Neptun`s Staircase og Oban

23/4 19 Igen en solskinsdag. Vi startede dagen med at blive sluset ned af
Neptun Staircase, det tog ca. 1½ time at komme ned gennem de 8 sluser. Vi
blev sluset sammen med to fiskebåde og en anden sejlbåd fra Edinburgh, der
hver forår sejler sin båd over til vestkysten, da det er et godt sted at
sejle. I første sluse kom en af fiskebådene lidt tæt på vores båd, de havde
ikke helt styr på at få for tøjret den rigtigt; men heldigvis havde vi en
fender ude på den side. I næste sluse sørgede sluse vagten for, at den
fiskebåd, der ikke havde styr på det, sejlede ind til sidst, og vi kom
længere frem, og en hjalp med agter for tøjringen, så Per kunne blive i
båden, og bruge motoren ind til næste sluse, så der ikke blev flere
problemer. Der var en rigtig god stemning i slusen, hvor alle talte sammen,
og sluse vagterne er rigtig hjælpsomme og hyggelige.

Vi havde set i tidevandstabellen, hvornår det blev høj/lavvande, og det
passede med, at vi ville undgå strøm eller få medstrøm, hvis vi sejlede ud
af Sea Locken med det samme, efter vi var kommet igennem den sidste sluse på
kanalen, der var en dobbelt sluse, så det gjorde vi.

Vi havde ellers planlagt, vi ville med et damp tog, ”Harry Potter toget
<www.westcoastrailways.co.uk/jacobite/jacobite-steam-train-details.c
fm> ” op til en by nordpå Mallaig hedder den, det skulle være en flot tur.
Vi skulle booke plads dagen før inden kl. 15.00 for at komme med, og vi kom
desværre for sent, og så havde vi brugt de 8 dage, man har til at sejle
igennem kanalen på. Vi havde også planlagt, vi ville sejle til Holly Tree
Hotel, hvor der ligger bøjer uden for hotellet, hvor man kan ligge gratis,
hvis man spiser på hotellet. Det gjorde vi sidst vi var her, og det var
rigtig godt. Vi sejlede hen til bøjerne; men vinden blev ved med at tage
til, så efter vi havde spist vores frokost på båden ved bøjen, besluttede vi
at sejle videre, da vinden var oppe på 12 m/s, og vi lå og vuggede godt
rundt ved bøjen, så vi vil nok ikke få lukket et øje, hvis vi blev der.
Sådan er det, når man sejler, så er det ikke altid ens planer kan følges;
men så er det godt, man kan ligge nogle nye. Så vi sejlede videre til Oban,
og vi var ikke kommet langt fra Holly Tree, hvor der slet ikke var nogen
vind. Der var en meget springende vind på hele turen fra 2-3 m/s op til 10
m/s, vi havde sejlene oppe, og måtte hele tiden justerer dem efter vinden,
som kom fra alle retninger. Det var en rigtig flot tur med udsigt til bjerge
og grønne øer. Da vi nåede til et smalt område, der fører ind til Oban,
besluttede vi at tage sejlene ned, og netop som vi skulle have dem ned, kom
der vind igen på omkring 10-12 m/s., og det fortsatte hele aftenen og til
sidst på natten. Vi fandt en god plads i Oban marina, der ligger på en lille
ø Karrea lige overfor Oban by. Det er flydebroer man ligger ved, da vinden
var kraftig og vi helst ville ligge, så viden blæste os væk fra broen, var
det med hurtigt at få fat i den midterste klampe, og trække os ind, det gik
ikke helt let; men med lidt hjælp fra naboen, kom vi godt i havn.

24/4 19 Igen en solskins dag, dog noget blæsende. Om formiddagen gik vi en
tur på øen, hvor vi gik henover øen for at se på det sted, hvor vi sidst, vi
var her, lå for anker. Vi kom op på det højeste sted på øen, hvor der var en
god udsigt udover området. Der var mange får og kvæg, tror nok det er skotsk
højlands kvæg, der græssede på øen. Der var nogle smalle stier midt i et
brombær krat og indimellem områder med klokke blomster. Om eftermiddagen tog
vi bussen – en lille båd over til Oban, den sejler hver anden time, og når
man ligger i havnen, kan man komme gratis med den en gang i døgnet. Vi havde
så 4 timer i Oban. En rigtig flot by med mange gamle bygninger, vi gik op
til McCaig`s tower på toppen af byen, hvor vi kom forbi nogle flotte haver
med rododendron i mange farver. Der var en plads med palmer midt i byen, så
man følte sig hensat til syden. Vi gik rundt i byen i nogle timer, inden vi
fik handlet ind i et stort super marked. Vi kom tilbage til havnen i god
tid; men var heldige, at båden kom ind, da vi nåede havnen, og vi kom med
tilbage. Vi var de eneste på båden og fik en god snak med skipper, der
fortalte, at foråret er den bedste tid på året i Skotland, så dejligt det er
nu, vi er her.

Først på aftenen var vi på Skype med vores datter Sine, der har fødselsdag i
dag, trist ikke at kunne være hos hende og børnebørnene; men dejligt
muligheden for at se og tale med hinanden på Skype er der.

Nepturn`s Staircase nær Fort William

21/4 19 Vi sejlede til Nepturn`s Staircase, der er 8 sluser lige efter
hinanden, hvor vi skal ned ad. Vi skulle kun igennem en sluse for at komme
dertil. Det var en flot morgen, der var ikke en vind der rørte sig, så vi
kunne se spejlbilleder i vandet. Det var en kort tur ad kanalen, vi kunne
hele tiden se bjerge med sne i horisonten, og alt i den forårs grønne farve.
Vi nåede frem før middag og lagde os lige før sluserne. Efter at have talt
med en af sluse vagterne besluttede vi at blive liggende, da det var det
bedste sted. Vi ville blive der dagen efter, da vores venner fra sidste tur
Andy og Lesley (fra Glasgow) ville komme. Vi gik en lang tur langs kanalen
om eftermiddagen, hvor vi var ude ved slusen, hvor vi kommer ud til havet (
Sealock), en smuk tur. Det var lavvande, da vi kom derud, så meget af
stranden var tørlagt.

22/4 19 Vi vågnede op til en klar blå himmel og det var varmt allerede fra
morgenstunden. Andy og Lesley kom før middag. Dejligt at se dem igen, sidst
vi sås var på østkysten af Sverige for 3 år siden, så snakken gik. Godt at
få snakket så meget engelsk igen, det var blevet lidt rusten. De er
heldigvis nemme at forstå, selv om de er skotter. Vi spiste frokost på
båden, og bagefter kørte de os over til, hvor vi kunne gå en vandretur op i
bjergene. En fantastisk tur, skønt at vandre i bjerge igen, vi gik op til et
flot vandfald. Vi skulle over en flod, hvor vi skulle gå på en Wire over
floden, og så var der to wire vi kunne holde i, det gik fint. Alt var
utrolig grønt, der var mest birketræer i forårs grønne farver. Jeg kan godt
forstå Andy og Lesley er glade for at vandre i Skotland. Lesley skulle
tilbage til Glasgow dagen efter, og Andy skulle tilbage til deres båd, der
ligger lidt syd for Oban, så de kørte igen ved 17.00 tiden. Vi aftalte, vi
igen skulle mødes i weekenden i den havn, hvor deres båd ligger.

t

Fort Augustus og videre til Gairlocky

19/4 19 Vi vågnede op til solskin fra en klar blå himmel, og startede dagen
med at sejle igennem de 5 sluser midt i byen Fort Augustus, vi skulle op ad.
Desværre kom vi til at ligge forrest, hvor der er mest turbulens.
Jeg(Susanne) blev i land mellem sluserne, og holdt for fortøjningen, og
sørgede for at kaste agter fortøjningen ned til Per. De første sluser gik
fint, men i den midterste havde jeg svært ved at holde den, så der kom
straks en af sluse vagterne og hjalp. Jeg skulle bare have sat fortøjningen
en ekstra gang om klampen. Vi lagde til lige efter slusen, da vi ville blive
i Fort Augustus, der er en rigtig hyggelig by, meget turistet; men på en god
måde. Sluserne så ud til at være den største turist attraktion. Vi lå lige
bagved en skotsk båd, ca. 32 fod, hvor der var en familie med 4 børn og en
hund. Vi mødte en anden dansk båd, på vej hjem, de havde købt båden i
Dublin og var ved at sejle den hjem. Der var vaskemaskine lige ved siden af
broen, sådan en hvor man kommer alt tøjet i sammen med vaskemidlet; men den
startede ikke efter mønterne kom i, så vi måtte have fat i slusevagterne,
der først fik den i gang om aftenen. Så jeg måtte vaske i hånden, nu der var
kommet sæbe på tøjret. Det tørrede hurtigt i det gode vejr. Vi fik også gået
en flot tur, hvor vi kom et stykke op, så vi havde godt udsyn over Lock Ness
søen. Vi kom forbi mange marker med får, og så et nyfødt lam. Det var så
varmt, at vi kunne gå med short og kortærmet bluse – skønt.

20/4 19 Der var desværre kommet lidt skyer; men vi kunne stadig ane solen
gennem dem. Vi sejlede ved 10.00 tiden, og kom igennem to søer og to sluser
stadig op. Vi nåede det højeste sted på turen Loch Oich søen, og derefter
skal vi kun sluses ned. Det går meget lettere end op. Vi fornemmede, at vi
nu rigtig var kommet til The Highland, vi sejlede forbi træbeklædte bjerge
og kunne tydelig se trægrænsen, og hele tiden ude i horisonten var der
bjerge med sne. Vi ligger nu ved Gairlochy et meget smukt sted med udsyn til
bjerge med sne. For første gang på turen fik vi lidt regn, bare nogle små
byger, hvor solen skinnede lidt igennem. Vi trodsede regnen og gik en lang
tur langs kanalen, en smuk tur, hvor vi havde udsyn til floden. Det hele er
begyndt at blive grønt og bøgen er lige sprunget ud, der var blomstrende
taks og gyvel, og der er nu også begyndt at komme lilla blomster. Der er en
herlig fugle sang langs kanalen. Dagens temperatur lå på omkring 15 – 17
gr..

Loch Ness

17/4 2019 Om formiddagen fik vi handlet godt ind i Inverness, da vi ikke var
sikker på indkøbs mulighederne i kanalen, og slet ikke nu det er påske. Vi
ventede foran slusen kl.13.30, den tid vi havde aftalt med slusevagten. Her
talte vi med to skotter i en sejlbåd, der også skulle igennem. De fortalte
vi ikke skulle tage tiderne så nødagtigt, da de havde ”Highlender” tid her,
men de var kun ½ time forsinkede. Vi skulle igennem 4 sluser, der ligger
lige efter hinanden, det tager ca. 20 – 30 min pr sluse, så det er ikke bare
som at vente på grønt i en lysregulering, når man kører i sin stress car.
Der var god hjælp af sluse vagterne, så vi skulle bare kaste fortøjningen
op, så for tøjrede de, ja og så fik vi en god snak om eks. hvilket mærke
at øl, man skulle drikke på pubben.. Vi blev sluset op, og da vi lå forrest,
var der noget turbulens i slusen når vandet kom ind; men det gik fint, vi
har jo også prøvet det før i de 200 sluser, vi var igennem sidst vi var på
langtur. Om eftermiddagen skinnede solen fra en skyfri himmel, som vi er
blevet lovet den altid gør i Skotland, så mere kan vi ikke forlange. Det var
en smuk tur efter slusen, med landskab præget af gule forårsfarver, det var
mest gyvel buske der blomstrede. Vi sejlede videre til en svingbro som vi
kaldte, og så stoppede de trafikken, så vi kunne sejle igennem. Videre til
den næste sluse Dochgarroch lock, hvor vi kom igennem med det samme ved
16.00 tiden, og lagde til lige efter slusen, hvor der var mulighed for
strøm. Det koster 3 pund for et døgn; men da nætterne er kolde, får vi nok
brugt for mere end det. Vi lå lige ved siden af floden Ness, hvor vi kunne
gå af en sti langs floden, en smuk tur. For første gang på turen, sad vi
udenfor og fik tapas. Vi mødte 4 danskere, der havde købt båd i Glasgow, og
var ved at sejle den hjem, de skulle nå det i påsken, så de havde lidt
travlt.

18/4 19 Vi sejlede nu ud i Loch Ness, vejret var fint ikke megen vind, og
nogle tynde skyer solen ind imellem kunne skinne igennem. Det var ikke hele
tiden dybde måleren kunne måle dybden, for søen er over 200 m. dyb. Vi
kastede anker ved Urquhart castle, hvor vi kunne sejle ind på 12 m. vand, vi
kom dog til at ligge på omkring 5 m. vand da båden svingede rundt – ja
dybderne ændre sig hurtigt. Vi fik pumpet gummibåden op og sejlet i land.
Der var mange turister, og mange turist både, der sejlede dem frem og
tilbage. Der kom straks en mand og fortalte, vi skulle op i et udstillings
centeret og betale. Da vi kom op til centeret stod der en dame og tog imod
os, hun bød os velkommen og viste os hvor vi skule betale, jo de vil være
sikre på at vi betalte (12 pund for hver). Vi startede med at se en kort
film om historien bag slottet, den gav et rigtig godt indblik i historien.
Bagefter var vi rundt og se ruinerne af slottet, jeg vil sammenligne det
lidt med Hammers hus på Bornholm. Vi kunne komme op i et tårn med en rigtig
god udsigt, og specielt en god udsigt til vores båd for anker (se billede).
Efter frokost sejlede vi videre af Loch Ness søen; men vi så ikke noget til
Nessie(Loch Ness uhyret). En flot tur med udsigt til træbeklædte bjerge, der
kom en del vind midt ude på søen, måske nogle ”faldvinde”, og vinden var
meget svingende. Vi nåede Fort August ved 17.00 tiden, hvor vi lagde til før
slusen. Her var helt vindstille og temperaturen kom over 20 gr. Dejligt med
lidt varme

Så er vi sluset ind i Caledonian kanalen

15 -16/4 Mandag fik vi skyllet saltet ud af vores genakker, efter den
havde været i havet og tørret den på polsk, dvs. Per havde læst i et blad,
at de i Polen hang genakkeren op omvendt, så den bedre kunne luftes, det
fungerede fint. Per fik derefter ordnet vores vandsystem, der blev ved at
komme luft ind i det, men efter at have om pakket en samling, hjalp det. Det
var ikke en stor operation, men det tog tid at komme til pumpen, da hele
vores kistebænk skulle tømmes for tovværk, cykler, og hvad vi ellers har
proppet derned. Men efter et par timer var det hele ordnet . Susanne gik ind
til byen ca. 20 min. gang fra havnen for at shoppe. Turen var igennem et
industri område med meget trafik. Om eftermiddagen gik vi rundt i Inverness,
og var oppe at se Inverness castle, vejret var fint med tynde skyer, solen
kunne skinne igennem. Der lå en bådbutik på den anden side af floden, hvor
vi gik, så den skulle vi da besøge, det kunne jo være, der var en dims, vi
kunne bruge, men bådbutikker er ikke som i Danmark. Det siges at Danmark og
Sverige har verdens bedste udstyrsbutikker, og det holder vist stik..

Vi planlagde at sejle ind i Caledonan kanalen dagen efter, så vi kaldte
slusevagten på vhf radioen, og aftalte vi kunne komme gennem første sluse
tirsdag kl. 9.00, der passede med højvande. Man kan ikke komme igennem +/-
to timer før og efter lavvande.

Tirsdag. Vi sejlede en halv time før højvandet og der var stadig 4 kn med
strøm, så det var om at holde tungen lige i munden, når man skulle ramme
indsejlingen til slusen, du har jo kun 1 forsøg.

Slusevagterne var rigtig hyggelige at sludre med, det er først på sæsonen,
så vi var alene i sluserne. Begge vagterne fortalte, vi ville få rigtig fint
vejr med op til 25 grader, det er vi lidt spændte på om passer, for det er
ikke helt det, vejrudsigterne siger. Vi var allerede i havnen kl. 9.30, så
vi nåede både at handle ind og endnu en båd butik inden middag, hvor vi
fandt spiler-tape, vi kan få repareret hullet i genakkeren med. Om
eftermiddagen var vi igen inde og udforske Inverness. Vi var først i et
kæmpe indkøbscenter, bagefter fandt vi et rigtig hyggeligt marked (Victorian market) inde midt i centrum (se billede).

Broen vi skal under på vej til Inverness.
Inverness castle
Udsigt over Inverness og river Ness
På vej til slusen i 4 kn. medstrøm
Sealock ved indsejlingen til Caledonia kanalen
Per i Victorian market Inverness
Victorian market Inverness
Gade i Inverness

Så er vi kommet til Inverness

14/4 19. På anden dagen var der ikke meget vind, vi prøvede med sejl. Kun
3-4 m/s og vinden lige bagfra gik det ikke; men hellere lidt vind end for
meget J. Så det blev et døgn med motor; men fordelen ved dette var, at vi så
kunne have cockpitteltet helt lukket, og bortset fra en enkel haglbyge
skinnede solen det meste af dagen, så vi havde rigtig god varme, vi kunne
endda side udenfor på dækket og nyde solen lige over middag. Jeg så igen en
delfin nær båden.

Det blev en rigtig slappe af dag med en god bog, og auto piloten, der
styrede båden, så vi bare skulle holde udkig. Vi fik som vanen tro wok mad,
der er let at side med, når båden gynger. Natten gik fint også for motor,
der var ikke mange både at holde udkig efter. Vi sejlede forbi mange
boreplatforme. Per havde lagt en rute, så vi sejlede udenom dem. Vi kunne
fint sove i for kahytten, så vi ikke skulle høre for meget på motoren. Vi
holder 3 timers vagter, jeg havde vagten fra 23:00-02:00, og igen fra
05:00-08:00. Det er lidt svært at sove de første nætter på båden; men vi fik
dog sovet begge to. Så tager vi en lur i løbet af dagen. Natten var kold;
men med 4-5 lag tøj på gik det med at holde varmen, især nu vi kunne lukke
cockpit teltet

På 3. dagen havde vi igen solskin med vinden lige bagfra omkring 4-5 m/s, vi
prøvede at sætte sejl; men vinden var ikke kraftig nok, til at skubbe os
igennem dønningerne uden sejlene stod og klaprede, og Genakkeren kunne vi jo
ikke bruge; men heldigvis drejede vinden om efter middagen, så vi fik den
ind agten for tværs, så kunne vi sætte sejlene. Vi havde en rigtig fin vind
omkring 7-10 m/s, og god fart i skibet. Vi ændrede planer, så vi sejlede
direkte til Inverness, vi havde ellers overvejet at stoppe i Petershead; men
med den gode vind bagfra fortsatte vi. Selv om vi sejlede med sejl, kunne vi
godt have cockpit teltet oppe, og kun have det åbent, hvor skødet til bommen
går ud, så længe vi har vinden bagfra, det betød meget for at holde varmen

Jeg tog den første vagt til natten, hvor vi var nået bugten ind til
Inverness. Vinden tog til og nåede op til 12m/s; men det gik fint med den
sejlføring, vi havde, vi var oppe at sejle 11 knop i vindstødene. Vinden
aftog igen, og det meste af natten var den omkring 7-10 m/s., om morgenen
aftog vinden helt. Det var en flot indsejling til Inverness (se billeder fra
tidligere indlæg), vi nåede haven ca. kl. 09.30, og fandt en fin plads på
flyde broen. Der kan være meget strøm ved indsejlingen til Inverness; men
heldigvis holdt vores beregninger på tidevandstabellen stik, så vi havde kun
1-2 knobs modstrøm det sidste stykke.

Der var en del tøjvask efter at have boet i båden siden d.5/4, og heldigvis
var der vaskemaskine i havnen. Vi ligger på flydebroer, og som I kan se på
billedet er der stor forskel på høj og lavvande. /s

Der tørres tøj
Lavvande i havnen
Udsigt fra havnen

WL2K// Det første døgn på Nordsøen

Det første døgn er altid spændende, Fungerer det hele og hvordan er der derude på havet. Er det ikke kedeligt, er der mange der spørger, så her er lidt om vores første døgn i Nordsøen.
Vi tankede diesel og vand i Struer og så gik det ellers for motor mod Thyberøn uden de store oplevelser. Da vi ved 13 tiden kom ud i Nordsøen var vinden lidt nordlige end øst og det passede fint til vores genakker ( en slags spiler). Hele eftermiddagen sejlede vi fint med den og vi sejlede mellem 6 og 7 kn. Vi vl ikke sejle med den om natten så den skulle ned til aften. Det foregår vd at man trækker en pose ned over genakkeren og så sænker man det hele ned på dækket hvilket der ikke er probemer i, men det kom der. Da jeg begyndte at trække i nedhalerlinien knækkede den. Vi slækkede på faldet og prøvede at trække den ned i cocktpittet. Det kunne vi ikke da vinden var for kraftig. Efter flere forsøg måtte jeg på dæket og løsne den knude der holdte genakkeren fast ude i stævnen, det lykkedes med det resultat at genakkeren landede i vandet, vi trak den om bord og har nu en meget våd og revnet genakker på fordækket. Revnen kan Susanne sagtens sy og i Skotland køber vi en ny pose. Den ga
mle var fra 1995 så det er nok OK at den gav op. En halv time senere sejlede vi igen for vores almindelig sejl.
Lidt senere fik vi besøg – en stær kom flyvnde og satte sig til rette på søgelænderet hvor den hvilede sig et kvarters tid inden den fortsatte. Der gik så kun en times tid, så var der igen besøg, denne gang en grønlig spurv som vi ikke ved hvad hedder. Den var nysgerrig og satte sig først på Susannes sko, hvorefter den pippende fløj ned i kahytten for at se hvordan vi bor. Efter at have stillet sin nysgerrighed fløj den igen. Natten var fin bortset fra det var hundekoldt, godt vi kan sejle med cocktpit teltet oppe.
Her til morgen kom en delfin lige forbi og sagde hej til Susanne. Så føler man rigtig er på tur igen. Solen skinner af og til fra en overskyet himmel
Der kommer et par billeder af fuglene når vi er kommet frem. /p

En lille stær besøger os
Sejlads for ganakker med besøg af stær
Spurven på Susannes fod
Den lille spurv på besøg
Spurven under sprayhooden
Per styrer i det fine skotske vejr.
Lille landsby ved indsejlingen til Inverness
Broen over Inverness

Så kom vi afsted

Vi sejlede lidt før, end vi havde regnet med; da vi så, de lovede østenvind
i uge 15, og gerne vil være i Thyborøn, så vi kan få østenvind henover
Nordsøen. Vi ville nå at være med til vores barnebarns 5 årige fødselsdag,
så vi kunne få sagt farvel til vores børn og børnebørn der. Derfor startede
vi med at sejle til Frederikssund, hvor vi kunne tage S toget til Stenløse.
Vi havde egentligt regnet med at nå tilbage til Nykøbing Sj. havn igen; men
vejrudsigten bestemte, at vi fortsatte vores tur fra Frederikssund d. 10/4.
Så undskyld til dem, vi ikke rigtig fik sagt på gensyn til.

Vi startede med at sejle til Grenå, hvor vi havde en fin tur med vind foran
for tværs omkring 7-8 m/s, hvor solen skinnede fra en skyfri himmel. Det var
koldt; men vi holdt varmen med flere lag tøj under vores sejler tøj. Vi
nåede Grenå havn omkring kl. 19.00, der var ikke problemer med at få pladsJ.
Vi fik hurtigt lavet noget mad, og efter et par glas rødvin fandt vi tidligt
køjen.

Vi fik sovet lidt længere end planlagt. Kl. ca. 9.00 sejlede vi fra Grenå i
stik modvind, og med høje bølger imod os. Da vinden de næste dage fortsat
ville komme fra nord-nordøst, besluttede vi at sejle til Hals og gennem
Limfjorden. Vi sejlede for motor det første stykke lige rundt om næsen
(djurslands), og havde håbet på vi kunne sejle for sejl, så snart vi satte
kursen mod Hals; men det blev med både sejl og for motor, da vinden var for
meget imod, til vi kun kunne holde kursen op for sejl alene. Det var
heldigvis solskins vejr, og vi er rigtig glade for, vi fik investeret i godt
sejlertøj og gode sejler støvler, så vi kunne holde varmen, med ca. 4-5 lag
under sejlertøjet, hue og vanter. Vinden øgedes i løbet af dagen og bølgerne
blev også større ca. 1½ m. ifølge Per (jeg tror nu, de var højere). Da vi
havde vinden foran, krængede båden godt og indimellem så meget, at skruen
kom ud af vandet, det hjalp noget, da vi fik rullet for sejlet lidt ind. Vi
tænkte det kun var godt, båden fik lov at prøve lidt hård sø, og nu er vi
sikker på, alt er stuvet godt til båden sejler på styrbord halse, vi regner
ikke med at få testet bagbords halse. Det eneste der skete var at to slæder
i storsejlet knækkede.

Vi nåede hals kl. 17.00, og der var også rigelig med plads. Vi fik hurtigt
skiftet slæderne i storsejlet, og ryddet lidt op i kahytten, der er altid
noget, der ikke ligger på sin plads efter sådan en tur. Vi var lidt trætte,
så det blev en pizza til aftensmad.

Vi havde planlagt at starte kl. 6.00 næste morgen, da vi gerne ville igennem
Limfjorden; men det er vi åbenbart ikke gode til, så den blev 7.30, da vi
sejlede. Desværre ikke med høj solskinsvejr; men igennem fjorden er det
nærmest kanal sejllads, så vi kunne have cockpit teltet oppe, og så går det
bedre med at holde varmen. Vi var heldige at komme under Limfjordsbroen med
det samme, og måtte kun vente 10 min på at komme under Jernbane broen.

Afrejse

Så har vi fået lettet anker. Kl. 12:30 i dag gik vi i Kattegat for en frist
NØ vind, koldt men sol fra en skyfri himmel. Vi glæder os allerede til
sydens sol og varme, men foreløbig er vi nu kun nået til Grenå. I morgen ser
vi på vejret og beslutter om vi sejler over Skagen eller går gennem
Limfjorden.