Sikkerhed er vigtig, derfor har vi brugt meget tid på at få den i top. Vi har checket alt hvad vi kunne om bord på båden. Desuden har vi købt en del sikkerhedsudstyr, således at vi føler os trykke ved at tage af sted.
Vi aftalt, at det er forbudt at falde over bord. Det betyder, at vi når vi er alene på vagt altid har livline på og at vi ikke går på dæk uden det er højst nødvendigt og ikke uden at orientere den anden.
Udstyret består af:
- SeaSafe redningsflåde, (2018) som er pakket med ekstra vand så den er godkendt til mere end 24 timer.
- EIPRP nødradiosender som automatisk fortæller hvem vi er og vores position, så vi er til at finde igen.
- 2 nye selvoppustelige redningsveste udstyret med life saver liner, MOB – AIS sender
- Dæksløbeliner så vi med livliner på kan bevæge os på hele båden.
- Nye befæstnings beslag til livliner i cocktpit og ved rat
- 2 nye livliner
- Redningskrans med bøje og kasteline
- Båden er desuden forsynet med både en elektrisk og håndbetjent lænsepumpe.
Af elektronisk udstyr har vi:
- ICOM VHF med DSC med håndsæt i cocktpit så vi har mulighed for at sende MayDay selv om der er brand i kahytten.
- Håndholdt VHF
- Ekkolod, vindmåler, autopilot ( alt sammen fra 2015 og sammenkoblet i netværk)
- Vindror
- SSB Kortbølge radio Icom IC-7000 med Signalink modem så vi kan sende og modtage E-mail
- Søkortplotter Raymarine Axiom Pro 9″ 2020
- AIS transponder så vi kan ses af andre og vi kan se dem.
- Tablet computer der også kan fungere som søkortplotter
- Radar Furuno 1623
- Navtex modtager til at modtage vejrmeldinger.. Vi har desuden koblet vores SSB radio sammen med vores tablet computer så vi kan modtage Vejr-fax og GRIB filer med vejrudsigter.
Inden man begiver sig ud på det åbne hav, kan det en god ide’ at undersøge hvor stabil ens båd er. Efter en søgen på nettet fandt jeg en artikel på Yachtingmonthly. Ens egen båds data kan ses her hvor man også selv kan indtaste båden data hvis den ikke findes i databasen. Sail calculator.