10/12 19 Vi stod op kl.01.30 for at sejle til syd Tenerife. Det er en sejltu
på 85nm, man ikke kan klare på en dagssejlads, og vi er ikke så meget for at
komme til en havn i mørke. Det var en flot stjerneklar nat, og månen lyste
for os, indtil til den i en flot rødlig farve gik ned i horisonten. Vi havde
kun meget lidt vind, indtil vi nåede sydspidsen af La Palma. Der tiltog
vinden med nogle kraftige vindstød, og desværre imod os. Vi havde håbet på
en halvvind; men vinden kom mere fra øst. Efter vi havde sejlet forbi
sydspidsen, blev vinden mere stabil omkring 10 m/s nogle gange oppe på 13.
Vi satte første reb, og sejlede i starten kun for storsejlet, senere
rullede vi også noget af for sejlet ud, det gav en del mere fart. Det var en
noget urolig sø, vi fik en del skyl indover båden; men vi kunne heldigvis
undgå skyllene, når vi sad under vores sprayhood. Da vi nåede La Gomeas
nordkyst kom vi i læ fra Tiede, og vinden lagde sig helt. Det var et flot
syn opover Tiede, hvor der for en gang skyld ingen skyer var, og vi kunne
se, der var kommet sne på toppen. Vi fik besøg af nogle delfiner undervejs.
Da vi nåede sydkysten af Tenerife , kom der en del vind igen, og
selvfølgelig lige imod, vi kunne dårlig holde styrefart med motoren, da
bølger og dønninger også var imod, så vi krydsede ind med for sejlet. Vi kom
til en meget overfyldt havn, og kom til at ligge som nr. 3 uden på en fransk
og en amerikansk båd som havde russisk besætning.

11/12 19 Vi startede dagen med et besøg på havnekontoret, for vi var meget
bekymrede over, at vi kun kunne få en plads som 3 båd udenpå, det går bare
ikke, når vi skal efterlade båden. Vi havde ellers fået mail, der bekræftede
at vi nok skulle få en sikker plads. Ejeren af havnen fortalte, der ikke var
nogen pladser, så vi var noget nedtrykte. Så dagen gik med at finde
alternativer, hvis der ikke kom en plads til os. Vi gik en tur rundt på alle
broerne, og kunne se enkelte tomme pladser; men vi kunne selvfølgelig ikke
vide, om det var en andens faste plads. Vi blev ved at klage vores nød til
ejeren, og han kunne kun sige, vi skulle komme igen i morgen tidlig.

12/12 19 Vi startede igen dagen på havnekontoret, og nu kom ejeren og sagde
til os, han nok skulle finde en plads til os; men det blæste rigtig meget,
så vi måtte vente til næste dag med at flytte båden. Vi tog bussen til
nærmeste større supermarked for at få handlet ind til de sidste dage. Der er
nogle små super markeder i nærheden; men det er til turist priser.

13/12 19 Igen startede vi dagen på havnekontoret, og ejeren af havnen, kunne
vi høre, var i gang med at finde en plads til os. Vi fik en plads udenpå en
stor katamaran, hvor vi kunne ligge indtil d. 29/12 19, måske ikke det
bedste sted; men et sikkert sted. Så vi var lettede over ikke at skulle
bruge plan B. Efter at have gjort båden klar til at tage hjem, gik vi en tur
i byen, og ud langs strand promenaden, hvor vi gik langs flotte hotel og
lejligheds områder. Der var skum på bølgerne og dønningerne slog godt ind
langs kysten, så der var ikke nogen, der badede langs kysten. Om aftenen
aftog vinden, og vi kunne nyde synet af fuldmånen.

8/12 19 Vi blev hentet af Ulla og Keld kl. 9.30. Vi kørte først ind til
”Hippie” markedet i Llanos. Derefter kørte vi op til observatoriet, der
ligger ved det største vulkan krater på øen, Roque de los Muchachos, vist
nok verdens største. Det er en rigtig flot køretur derop, hvor det går i
hårnåle sving opad de grantræs beklædte bjerge. Oppe ved krateret er der en
storslået udsigt udover krateret. Vi var oppe i 2426 meter, så temperaturen
var kun 8 grader, og det blæste godt, så vi havde fundet vindjakkerne frem,
og Susanne en hue. Vi var oppe over skyerne, og kunne mod øst se en tung
dyne af hvide skyer, mod vest var der blå himmel. Det var flot at se udover
skyformationerne. Vi gik af en vandresti til udsigts punkterne deroppe.
Bagefter kørte vi til Las Tricias, hvor der starter en vandretur ud til
nogle drageblodstræer. Vi stoppede ved et turist kontor, for at få lidt info
om stedet. Det lykkedes os også til sidst at få lidt besked, hende der var
før os, så ud til at skulle have besked om hele øen, og de tog sig begge
rigtig god tid. Der var flere der kom ind, men opgav at få hende på turist
kontoret i tale. Det lykkedes os til sidst at finde hen til en vandre rute,
der gik ned til et stort flot drageblods træ. Det er et flot område med
udsyn udover havet. På tilbagevejen kørte vi ind på en café, der ligger med
flot udsigt udover havet, og hvor vi lige kunne se havnen. Her fik vi en
meget sen frokost.

9/12 19 Om formiddagen tog vi bussen til Los Llanos, hvor vi mødtes med Ulla
og Keld. Vi gik først på marked sammen, og bagefter fandt vi en café på
gågaderne, hvor der var levende musik. Vi fik herefter handlet godt ind, og
Ulla og Keld var så søde at køre os tilbage til havnen med vores indkøb. Vi
fik sagt på gensyn til Ulla og Keld, da vi sejler i nat med kurs mod syd
Tenerife. Det har bare været så dejligt at være sammen med dem her på La
Palma.

4/12 19 Vi tog bussen til Los Llanos, og fik set mere af byen. Der er nogle
hyggelige gågader, og nu pyntet godt op til jul.

5/12 19 Om formiddagen tog vi igen bussen til Los Llanos og fik handlet ind
på markedet og i en Euro Spar. Ulla og Keld landede på La Palma om
eftermiddagen, og kom ned til båden og spiste om aftenen, de havde lejet bil
i lufthavnen, og skulle bo i en bungalow ude på landet på vest siden af øen
lidt syd for os . Det var rigtig dejlig at se dem igen.

6/12 19 Ulla og Keld kom og hentede os kl. 9.30, og så kørte vi op til
National parken La Cumbrecita, hvor vi nu havde fået en parkerings
tilladelse, så vi kunne parkere helt oppe. Da vi var sidste søndag, havde
Per tabt sin nøgle til båden, så da vi kom forbi skuret, hvor damen, der
kontrollerede vores parkerings tilladelse, sad, spurgte Per på engelsk, om
de tilfældigvis skulle have fundet nøglen. Hun kunne ikke mange ord på
engelsk; men ved at vise hende en nøgle, fik hun lige kigget op på væggen,
hvor Pers nøgle hang. Det var lokal politiet, der havde fundet nøglen. Hvor
heldig har man lov til at være. Vejret var mere skyet end sidst, men vi
kunne stadig se lidt blå himmel, og en fantastisk flot regnbue opover
bjergene. Vi gik af en anden vandretur denne gang, en rigtig fin tur af
gode stier. Da vi kom ned igen, inviterede Ulla og Keld os på frokost i
bungalowen. Efter frokost kørte vi syd på, en rigtig flot køretur. Det
sydligste af øen, er fortsat præget af et vulkanudbrud i 1971, her er der
ingen beplantning, men flotte klippeformationer lavet af lava. Helt nede på
spidsen udvindes der salt, i mange små bassiner.

7/12 19 Om formiddagen cyklede vi til Tazacorte og fik handlet ind. Til
frokost kom Vickie og Jacob forbi for at sige på gensyn til os, da vi sejler
til syd Tenerife tirsdag. Om eftermiddagen var vi på havnens cafe sammen med
Vickie, Jacob, Alex og Angie, og fik en rigtig god kaffe med noget likør i.
Alex og Angie vil sejle mod Caribien mandag, så Jacob og Vickie skulle også
sige på gensyn til dem.

1/12 19 Vi blev igen hentet af Vicky og Jacob, kan man være mere heldig at
have mødt så gode venner, de tog os, Angie og Alex med på tur. Først var vi
en tur på et tysk ”Hippie” marked, hvor man bare kunne finde alt muligt fra
flotte glasting til brugte bøger, derefter var vi på et grøntsags marked i
Los Llanos, hvor lokale kom med deres egne grøntsager, der var rigtig mange
gode ting at finde. Derefter kørte vi op til national parken, vi havde ikke
parkerings tilladelse, så vi parkerede nede ved en bom, hvor der var en hane
med rent drikkevand direkte fra kilden, så vi havde taget dunke med til
opfyldning, når vi kom tilbage fra turen. Vi gik op til besøgs centeret, og
gik ud til nogle flotte udsigts punkter, inden vi tog på den vandre tur,
Vicky og Jacob havde fundet. Det er et fantastisk flot område med udsyn
udover bjerge beklædt med de specielle grantræer, der er på øen, og udsigt
udover vulkan kratere. Vi kunne ikke have været mere heldige med vejret, sol
fra en skyfri himmel. Vi gik på en sti, der fulgte kanten på vulkanen, og
hele tiden med udsyn udover området. Vi fandt et sted, hvor vi kunne sidde
på en sten kant og spise vores medbragte frokost, der var nogle meget
nærgående ravne, der ikke var bange for mennesker, når de lige havde udset
sig et muligt måltid. Vandreturen stoppede ikke langt fra, hvor vi havde
parkeret bilen. Det var en rigtig fin vandretur.

2/12 19 Om formiddagen cyklede vi til Tazacorte for at handle ind, der er 2
km. så det er lidt langt at skulle bære det indkøbte. En del af vejen op
trak vi cyklerne op af en vandresti, da det gik meget opad, hjem var det
ikke noget problem at komme ned. Resten af dagen blev en lave alt mulig dag.

3/12 19 Vi tog bussen til Tinizara, der ligger et stykke nord for havnen ud
mod kysten. Her starter en vandretur til Tijarafe mod syd.

Det var en bustur op af hårnålesving, og der var vejarbejde, så det tog lidt
tid at komme op. Det var en flot bustur, landskabet bærer præg af, det har
været en tør sommer, selv kaktusserne så ud til at mangle vand. Da vi stod
af bussen i Tinizar,a kunne vi straks se skiltet til vandreturen, vi var
oppe i 890 m. højde, og her var noget køligere end ned ved havnen. Turen gik
af en sti langs kystlinjen, så vi havde hele tiden en flot udsigt udover
havet, og kunne tydelig se, hvor accelerations zonen begyndte (det er zoner
på havet, hvor vinden pludselig øges, pga. påvirkninger fra bjergene).
Selvom landskabet er tørt, kom vi alligevel forbi grønne områder og flotte
haver. Tijarafe er en meget farvestrålende by med huse i alle farver.