1/12 19 Vi blev igen hentet af Vicky og Jacob, kan man være mere heldig at
have mødt så gode venner, de tog os, Angie og Alex med på tur. Først var vi
en tur på et tysk ”Hippie” marked, hvor man bare kunne finde alt muligt fra
flotte glasting til brugte bøger, derefter var vi på et grøntsags marked i
Los Llanos, hvor lokale kom med deres egne grøntsager, der var rigtig mange
gode ting at finde. Derefter kørte vi op til national parken, vi havde ikke
parkerings tilladelse, så vi parkerede nede ved en bom, hvor der var en hane
med rent drikkevand direkte fra kilden, så vi havde taget dunke med til
opfyldning, når vi kom tilbage fra turen. Vi gik op til besøgs centeret, og
gik ud til nogle flotte udsigts punkter, inden vi tog på den vandre tur,
Vicky og Jacob havde fundet. Det er et fantastisk flot område med udsyn
udover bjerge beklædt med de specielle grantræer, der er på øen, og udsigt
udover vulkan kratere. Vi kunne ikke have været mere heldige med vejret, sol
fra en skyfri himmel. Vi gik på en sti, der fulgte kanten på vulkanen, og
hele tiden med udsyn udover området. Vi fandt et sted, hvor vi kunne sidde
på en sten kant og spise vores medbragte frokost, der var nogle meget
nærgående ravne, der ikke var bange for mennesker, når de lige havde udset
sig et muligt måltid. Vandreturen stoppede ikke langt fra, hvor vi havde
parkeret bilen. Det var en rigtig fin vandretur.

2/12 19 Om formiddagen cyklede vi til Tazacorte for at handle ind, der er 2
km. så det er lidt langt at skulle bære det indkøbte. En del af vejen op
trak vi cyklerne op af en vandresti, da det gik meget opad, hjem var det
ikke noget problem at komme ned. Resten af dagen blev en lave alt mulig dag.

3/12 19 Vi tog bussen til Tinizara, der ligger et stykke nord for havnen ud
mod kysten. Her starter en vandretur til Tijarafe mod syd.

Det var en bustur op af hårnålesving, og der var vejarbejde, så det tog lidt
tid at komme op. Det var en flot bustur, landskabet bærer præg af, det har
været en tør sommer, selv kaktusserne så ud til at mangle vand. Da vi stod
af bussen i Tinizar,a kunne vi straks se skiltet til vandreturen, vi var
oppe i 890 m. højde, og her var noget køligere end ned ved havnen. Turen gik
af en sti langs kystlinjen, så vi havde hele tiden en flot udsigt udover
havet, og kunne tydelig se, hvor accelerations zonen begyndte (det er zoner
på havet, hvor vinden pludselig øges, pga. påvirkninger fra bjergene).
Selvom landskabet er tørt, kom vi alligevel forbi grønne områder og flotte
haver. Tijarafe er en meget farvestrålende by med huse i alle farver.