Månedsarkiv: december 2022

Drømmeturen fortsættes

Opdatering Dec. 2022

Planen er ændret lidt. Susanne stopper 1 april 2023 og vi sejler 1 maj 2023.
Turen går gennem Kielerkanalen til Helgoland og så af Stande Mastroute til
Amsterdam. Herfra videre ”Biscayen på indersiden” som det kaldes når man
sejler langs den franske nord og vestkyst. Ved La Rochelle sætter vi kurs
mod Galicien, men om det bliver i efterår 2023 eller foråret 2024 ved vi
ikke, det kommer an på om vi lader båden overvintre ved Nantes i Frankrig
eller beslutter os for at overvintre i Galicien. Vi har heller ikke
besluttet om vi sejler til Madeira og De Kanariske øer eller vi sejler ind i
Middelhavet. Det beslutter vi først når vi er kommet til Portugal.

Båden er stort set klar. Vi skal have skiftet en pakning på motoren.
Bådmekanikeren kommer her i Januar og skifter den, samtidig tjekker han
motoren igennem. Den gode Yanmar er ved at være en gammel dame med knap 5000
motortimer, med den går som en drøm så vi ser umiddelbart ingen grund til at
skifte den. Vi skal også have sendt vores regningsflåde og redningsveste til
service. Så tænker du måske. Hvorfor ikke servicerer redningsvestene selv.
Ja det plejer vi også at gøre, men Franskmændene accepterer kun
redningsflåder/veste der er serviceret på autoriseret servicecenter.

Så mangler vi kun at købe de sidste stumper, en tur på bådmesse til marts,
og ja så mangler vi kun at rigge til, bunke diesel og proviantere. Håber vi.