29/7 19 Vi tog en vandretur ud langs kysten nord for Sines, hvor der det
første stykke er klipper langs kysten, og så ellers sand strand lige til
Sesimbra. En flot tur, når man først er kommet udenfor Sines, hvor vi lige
skulle igennem et område med et olie raffinaderi. For enden af turen, var
der en lille lokal restaurant, hvor vi kunne få en kop kaffe til 60 cent,
den ligger ude hvor der ikke er andet; men der var alligevel kunder i
butikken. Der var en flot udsigt udover stranden., hvor der ingen mennesker
var. På vejen tilbage fandt vi det byggemarked, vi var blevet anvist af
hende fra havne kontoret, vi ville finde skyggenet til båden, efter vi lige
var ved at opgive, måtte vi forhøre os i butikken, og de havde dem på den
anden side af vejen. Vi fik lige, hvad vi søgte efter. Sidst på
eftermiddagen fandt vi en ”kineser butik”, der bare havde alt fra tøj til
værktøj, vi fandt nogle pakninger til vandhanen og maling, vi skal bruge,
når vi kommer til Porto Santo og skal male vores logo.

24/7 19 Sidst på eftermiddagen oplevede vi i havnen i Sesimbra, at vinden
hurtig øgedes til omkring 14 m/s, vi havde godt nok læst, der kunne være
kraftig vind om eftermiddagen, sikkert faldvinde pga. bjergene i baggrunden;
men så kraftig har vi ikke oplevet før. Der var lige kommet en båd ind, der
ikke havde fået rullet forseglet helt ind, det stod og blafrede kraftigt, og
selv om de var ombord, havde de store problemer med at få reddet det, da det
ligesom gik ud i en pose midt på rulle forstaget.

25/7 19 Vi sejlede videre til Sines ca. 30 sømil, vi havde igen en dag uden
vind, og fik hurtigt følgeskab af delfiner. Senere på formiddagen blev det
ret diset, så vi måtte have gang i vores radar, den aftog heldigvis hurtigt
igen. Vi var i havn ved 15.00 tiden, og lagde straks mærke til, der var en
dansk båd, det er ikke mange vi har mødt. Det er ikke fordi, vi er taget
afsted for at møde danskere, men vi må indrømme, det er hyggeligt at mødes
med vores landsmænd, når man er afsted. Det var Andersine med Alex om bord,
han var på vej mod Lissabon, hvor han skulle have båden op. Vi inviterede
ham til aftensmad, og havde en hyggelig aften sammen. Der var musik festival
i byen, så vi havde igen glæde af musik det meste af natten; men heldigvis
var det ikke diskoteks musik men Live musik, hvor vi kunne høre musikken
rigtigt og ikke kun trommer og bas, og det gik faktisk fint med at sove til
den.

26/7 19 Byen var præget af musik festivallen, der var en god stemning i hele
byen, der var boder med diverse tøj og smykker , og sat telte op, hvor der
kunne købes mad, meget forskelligt ikke kun junk food. Folk sov i små telte,
på bænke eller i autocampere. Det var meget hippie typer, så vi følte os
helt hensat til først i halvfjerdserne. Der var godt gang i byen, og mange
steder var der nogle, der spillede musik. Vi gik lidt udenfor byen, hvor der
var et stort supermarked Continente, hvor vi fik handlet godt ind. Om
aftenen var vi over på Andersine.

27/7 19 Om formiddagen regnede det, så vi blev i båden, og fik lavet lidt
indendørs. Om eftermiddagen var vi rundt at se på byen, og alt det der
foregik i den. Det virker igen som en lidt forsømt by; men flere steder,
kunne vi se, de var begyndt med malebøtterne.

28/7 19 Det var sidste nat med festivallen, så det gjorde, de havde skruet
lidt mere op for lyden, og så blev der spillet musik til ved 7.00 tiden, så
det gik lidt ud over nattesøvnen; men heldigvis kunne vi så sove til kl.
9.30. Vi fandt et Pinco Doce supermarked lidt uden for byen, og fik købt
noget af det, vi kun kunne få der. Så holdt vi en lang siesta. Vi fik kigget
en del på vejrudsigter, da det bliver meget blæsende de næste dage, og især
ned ved Cabo de Sao Vicente, vi skal runde, inden vi når til Algave kysten.
Vi talte en del med vores Portugiske nabo båd en, der kommer fra Sesimbra,
og ikke er så erfarne i at sejle, de rådførte sig med os, da de tænkte, vi
jo havde sejlet et godt stykke. De skal også til Lagos kysten og har kun en
ferie at sejle i. De ville sejle i nat, så de er dernede inden det bliver
for meget blæst; men vi vil gerne ligge for anker dernede, så vi venter nok
til onsdag, hvor vinden vil aftage.

22/7 19 Vi sejlede tilbage til Lissabon for at hente køleskabet. Vi kunne
ligge ved dieselstanderen imens. Det var selvfølgelig ikke lige kommet; men
hende vi havde handlet med var ude at hente det, og i løbet af 15 minutter
kom det, så vi var lettede. De ville heldigvis tage sig af det gamle. Mens
jeg betalte, lånte Per en sækkevogn og fik det bragt ned til båden, og
straks stod der to portugisiske mænd og hjalp med at få det i båden, dejligt
med sådan en hjælpsomhed. Vi fik lov at ligge ved en plads i havnen en times
tid, mens vi fik det monteret, selv om der ellers ikke var nogle ledige
pladser. Det passede selvfølgelig ikke lige ind i hullet; så Per måtte skære
en kant af, og med en multicutter ombord gik det fint. Efter 1 time var
køleskabet monteret og taget i brug. Vi sejlede videre til Cascais, og lagde
os for anker, der lå mange i bugten bl.a. hollænderne vi havde mødt i
Seixal. Skønt med en dukkert efter en varm dag i Lissabon; men vandet var
kun 18 grader. Efter 6 timer kølede vores køleskab fint, og vi nød at det
var et man kunne stole på.

23/7 19 Vi fik ankeret op og sejlede videre til Sesimbra kun ca. 25 sømil,
heldigvis ringede vi undervejs om der var plads, og vi fik nok den sidste
plads. De havde ellers lovet en fin vind fra nordvest; men det havde vinden
ikke læst, for der var næsten ingen vind kun mellem 1-3 m/s; men til gengæld
havde vi igen fornøjelse af mange delfiner rundt om båden, og i starten så
vi tun springe højt op af vandet. Før vi nåede Sesimbra var der høje
klippeformationer, ellers havde der indtil der kun været sandstrande. Først
da vi nåede efter Cabo Espichel kom der vind op til 8m/s; men denne gang var
vi heldigvis forberedte på vinden ville øge efter pynten. Sesimbra ligger
smukt mellem høje grønne bakker og høje klipper, og der er en flot hvid
sandstrand. Vi fik lov at ligge der to nætter, selv om de først kun havde
sagt en. Vi havde ikke fået købt ind til frokost, så vi var blevet godt
sultne nu klokken var blevet 15.00, så vi gik i byen for at spise. Hende på
havne kontoret havde fortalt, de havde nogle rigtig gode fiske restauranter
nede langs stranden, så der gik vi ned. Vi fandt hurtigt en vi synes så god
ud, og bestilte en fiske ret til to, og det smagte himmelsk, det var en
gryderet med ris, rejer, muslinger, hjertemuslinger og tror vi nok sværfisk,
og der var brugt lige de rette krydderrier. Vi kunne næsten trille derfra,
for det smagte så godt. Vi mødte nogle danskere på ferie, der også spiste
der, og de lød også godt tilfredse. Sidst på eftermiddagen blæste det meget
op, som vi så ofte har oplevet hernede.

24/7 19 Om formiddagen fik vi set noget mere af byen og var på deres marked.
Det er en rigtig hyggelig by igen med smalle gader. Om eftermiddagen ville
vi se deres maritime museum; men så var det lukket; men så fik vi set mere
af byen.

18/7 19 Om formiddagen gik vi igen til den specielle butik med kaffe, for
det var en virkelig god kaffe, vi havde fået der. Vi vakuum pakkede den, så
den kunne holde længere. Vi havde håbet vores køleskab var kommet om
eftermiddagen, som de havde givet os forhåbninger om; men der var gået noget
galt med leveringen. Heldigvis kan vores gamle godt køle; men termostaten
fungerer ikke, og frostboksen iser meget til, da det ikke er helt tæt mere.
Vi besluttede alligevel, vi ville sejle fra Lissabon dagen efter, for vi
trængte til en nat uden diskoteksmusik. Vi var blevet anbefalet et sted
længere oppe af floden Seixal, af de danskere, vi mødte.

19/7 19 Vi startede tidligt op af floden, der var heldigvis ikke de store
problemer med strømmen, som der kan være. Vi havde læst, det kunne være et
problem, når vi skulle dreje ind mod havnen; men det gik fint. Havnen består
kun af en flydebro, og så er der en del moorings bøjer i den bugt havnen
ligger i. Vi var heldige at kunne komme til at ligge udenpå en anden båd, da
havnefogeden fortalte båden foran ville sejle senere, det var et flot
træskib fra Holland. Det er den billigste havn vi har ligget i 12 euro for
en nat. Vi nød straks stilheden ingen fly lige henover os eller en bro med
biler, der larmer. Det er en hyggelig lille by især havne fronten, er der
gjort noget ud af.

Vi blev ringet op om, at vores køleskab nu ville komme, så vi aftalte, vi
kom forbi den havn, hvor butikken ligger på mandag, og så ville de tage
vores gamle køleskab.

Susanne fandt en frisør, der var ikke blevet klippet så meget af sidst. Det
var en speciel oplevelse, hende der stod for hårvask kunne lidt engelsk; men
frisøren kunne ikke. Da jeg kom ind på den aftalte tid, var frisøren ved at
prøve lange bukser, der sad flere damer i butikken, så jeg tænkte, det nok
ville tage sin tid; men efter ca. 15 min kom jeg til, og hun klippede, det
lige som jeg havde ønsket mig. Der var en god stemning i frisør saloonen og
snakken gik.

Båden foran os havde ombestemt sig, og blev natten over. Det var et par
hollændere med 3 børn, der havde den. Vi kunne heldigvis blive hvor vi var.
Vi fik en rigtig hyggelig snak med hollænderne, de havde deres båd fast i
den havn vi kom fra, og så sejlede de rundt hver sommer i den, vi vil nok
møde dem igen senere. Der ligger to store træskibe ved broen, der bliver
brugt til at sejle turister med, de sejler bare en gang om dagen,
havnefogeden var nervøs for om den ene kunne komme forbi os; men det gik
fint.

20/7 19 Hollænderne sejlede om morgenen, så vi kunne komme helt ind til
broen at ligge. Per havde desværre fået maveomgang, og holdt sig i ro på
båden; men der var også fin underholdning omkring den. Der var børn, der
spillede barsket ball med kajak, og så var der fiskere, der stod og ordnede
garn. Jeg fik set lidt mere af byen, der ikke er så stor; men der var en
dejlig tur langs flodbredden. Om eftermiddagen kom havnefogeden og spurgte
pænt, om en båd måtte ligge uden på os, og selvfølgelig måtte den det, det
er vi jo vant til fra Danmark, man bare gør. Det var et par Belgier, der
bare skulle ind i byen og spise, de har ellers deres båd liggende i
Lissabon. Båden bagved os, havde fået en engelsk båd udenpå. Så der var godt
læs på den lille bro. Vi har oplevet hver eftermiddag, det begynder at blæse
op, og så varer det meget af natten, om formiddagen er der så næsten ingen
vind. Men det er kun dejligt med noget vind, for det har været omkring 27
grader

21/7 19 Vi slappede af i båden, Per skulle lige komme helt til hægterne. Vi
havde igen selskab af en båd fra Lissabon udenpå os.

14/7 19 Om formiddagen fik Per lavet service på motoren, og lige en tur i
masten for at sætte en svirvel i faldet til storsejlet, så faldet ikke snor
sig. Om eftermiddagen gik vi en tur op til det område, der kaldes Bairro
Alto, hvor vi i en rejsebeskrivelse havde læst, der skulle være en god
portvinsbar, der var bare ikke rigtig noget sted, der passede på
beskrivelsen; men når man går rundt at leder, får man set meget. Det er et
område med mange smalle gader, og lige som man kigger ned af en gade, får
man et flot kig med floden for enden, der er også et flot udsigtspunkt i
området, og sikkert også flere portvinsbarer?.

15-16-17/7 19 Vi tog en hop på/hop af bus, hvor billetten gjaldt i 48 timer,
og vi tog to forskellige ruter. Vi havde læst i nogle rejsebeskrivelser,
hvor de skrev, det ikke skulle være det bedste at tage; men vi synes det
fungerede fint. Skønt at side på toppen af en bus og blive luftet i en varm
by. Vi fik høre telefoner, så vi fik beskrivelser af, hvad vi kørte forbi.
Vi fik set rigtig meget af Lissabon, der er en meget afvekslende by, med
flotte gamle bygninger, grønne parker, store flotte pladser, mange flotte
katedraler, smalle hyggelige gader, hvor sporvognene kører (de var fyldt til
randen), helt nye kvarterer med flotte nye bygninger. Det er en
kontrasternes by. Der er steder i den ældste bydel, hvor der mellem meget
flotte klinke beklædte huse, er huse, der godt kunne trænge til nogle bøtter
maling. Vi brugte meget tid på at gå rundt i de smalle stræder, og fandt
nogle hyggelige steder at spise, bare vi holdt os fra de store pladser med
mange turister, fik vi nogle gode fiskeretter. Vi fandt også hyggelige kaffe
steder, ofte var der nogen, der spillede, der var specielt et lille band, vi
faldt for, der spillede noget skøn musik med saxofon, så vi måtte købe deres
cd. Selv om vi tog bussen rundt nogle dage, har vi alligevel på den uge, vi
har været i Lissabon fået gået 75 km.

Vi har nok været heldige med vejret, for det har været lidt overskyet om
formiddagen og om eftermiddagen, hvor solen kom frem, luftede det. Havnen vi
ligger i (Doca Alcantara), er placeret midt imellem de største turist
attraktioner, så vi har kunnet gå til meget af det, vi ville se. Nattesøvnen
har ikke været helt god, vi har tydeligt kunne høre flyene fra lufthavnen i
byen, og når de ikke har fløjet midt på natten, har der været diskoteks
musik, hvor vi igen kunne høre bassen og trommerne, selv om der ikke ligger
diskoteker lige ved havnen; men det var trods alt mindre end i weekenden, da
vi kom.

11/7 19 Vi sejlede tidligt om morgenen, da vi havde bestemt os for at sejle
til Cascais ca. 70 sømil, der ligger ved floden ind til Lissabon. Vi havde
en meget urolig sø i starten, da dønningerne kom ind fra siden, og de var
blevet lidt højere, og der var ikke så meget vind til en start; men så snart
vi var kommet forbi Peniche (efter ca. en time) og skulle ændre kursen til
næsten stik syd, fik vi dønningerne ind bagfra, og vi fik igen glæde af
Portugiser norden, der tiltog til omkring 10 m/s, så vi havde en rigtig fin
sejllads. Vi blev kaldt op på VHF radioen af en engelsk båd, det var dog
danskere der havde den. De sejlede lige bagved os, det var helt rart, vi har
kun mødt en dansk båd siden Caledonia kanalen, hvor de var om bord. Vi fik
en lang snak over VHF radioen. Igen så vi mange delfiner, også tæt på båden,
det er bare så dejligt at se, når de springer rundt om båden. Vinden aftog
igen da vi nærmede os; men efter vi havde rundet Cabo da Roca, der nok er
det vestligste punkt på fastlandet Portugal, tiltog vinden meget pludselig,
og imellem Cabo da Roca og Cabo Raso kom vinden op på 17m/s. Vi havde vinden
ind lige bagfra og stadig fuld sejlføring, og vi sejlede på et tidspunkt
over 11 knob. Vi blev desværre nød til at lave en stag vending, da vinden
ændrede retning, det gik fint trods den kraftige vind og lidt
betænkeligheder; men havde vi tænkt os om, skulle vi nok have rebet
storsejlet, inden vi sejlede forbi pynten, for vi ved af erfaring, vinden
altid tager til rundt om en pynt, vi har bare aldrig oplevet, det var så
meget før. Vi fik kaldt den engelske båd, der først nærmede sig, så de blev
advaret i tide Så snart vi drejede ind mod Cascais og fik læ af fastlandet
faldt vinden. Vi var heldige at få en plads i havnen, vi fik at vide, det
kun var fordi, vi var under 12 meter, at der var ledige pladser. Det en lidt
dyr havn 43 euro. Termometeret viste 37 grader, så vi fik en velfortjent
(synes vi selv) fadøl på havnen.

12/7 19 Vi fik set Cascais en flot by; men meget turistet. Vi fik lige hilst
på en anden dansk båd, der kom ind i havnen, de var på vej nordover. Vi
havde planlagt at sejle til en havn i selve Lissabon Doca de Alcantara, vi
havde læst om, at den skulle være ok at ligge i, selv om den ligger midt i
byen, og så koster den, når man ligger der en uge, kun 25 euro i døgnet . Vi
sejlede om eftermiddagen ind til havnen efter at have sikret os pr. telefon,
der var plads. Der var ca. 12 sømil dertil, en flot tur op af floden Rio
Tejo, i starten var det meget diset; men det klarede heldigvis op, da vi
nærmede os, så vi kunne få set noget af Lissabon langs floden. Vi skulle
lige under en stor bro, forbi en anden havn og så forbi nogle store
container skibe, før vi kom til havne indsejlingen. De bruger ikke VHF radio
på havnen, så vi fandt en ledig plads forenden af en bro, og måtte igen
ringe til havnen, om hvor vi kunne ligge. Vi var lidt skeptiske, da vi så
havnen udefra; men bortset fra; man kan høre støj fra broen, er der ok at
ligge her. Vi havde læst, der skulle være 3 bådbutikker på havnen; men vi
kunne ikke se nogen og fik at vide, der lå en ved den første havn ind mod
Lissabon. Så vi gik langs flodbredden over til den, og heldigvis kunne de få
et nyt køleskab hjem til os i løbet af næste uge, hende vi blev betjent af
talte godt engelsk og virkede rigtig kompetent.

13/7 19 Vi var igen generet af diskoteks musik til kl. 7.00 om morgenen, dog
ikke så slemt som i Figuaira da Foz. Vi vågnede mange gange; men kunne dog
falde i søvn igen. Vi er noget forundret over, de kan få lov at spille så
højt i en by hele natten, det værste er den høje bas, vi kunne ikke rigtig
høre musikken; men bassen, den går bare gennem marv og ben som man siger. Vi
hørte havne fogeden omkring musikken, der fortalte, det kun er i weekenden.

Vi gik til den gamle bydel, hvor der var mest at se, en rigtig hyggelig
bydel. Den passede meget godt med det, vi har læst om den, en rodet by; men
meget charmerende. Der er mange flotte bygninger, huse beklædt med klinker,
smalle gader, små spændende butikker. Vi ville finde noget bedre kaffe, og
spurgte på turist bureauet, der krydsede et sted af på kortet. Vi fandt en
kaffe butik, meget speciel, der var to ældre herrer i butikken, vi tror nok
far og søn, faderen så ud som om, han var over 80. Det er en lille butik med
alt i kaffe, portvine og mange forskellige slags sardiner. Vi fik en fin
rådgivning, og en rigtig god kaffe af bønner, de malede på en kaffemølle som
så 100 år gammel ud. Der var rigtig mange mennesker i byen; men det er jo
også højsæson lige nu; men der var en god stemning. Der er meget at se i
byen, så godt vi har flere dage til at se den i.

9/7 19 Vi sejlede videre til Nazaré ca. 35 sømil mod syd. Der var sandstrand
næsten hele vejen langs kysten, vi blev enige om, at det måtte være en af
Europas længste sandstrande. Vi havde en halvvind; men ikke så meget af den;
men med storsejlet oppe og genakkeren sat, kunne vi sejle omkring 6 knob.
Det var en let overskyet dag. Vi så igen mange delfiner, og flere gange kom
de tæt på båden og sprang rundt. Der var også her mange sardiner stimer, vi
kunne se sprang op af vandet. Da vi kom tættere på land, fik vi en meget
rullende sø, og med ikke så meget vind, der nu kom lige ind bagfra, kunne vi
ikke have sejlene oppe, uden de stod og blafrede. Før vi nåede havnen var
der en kyststrækning med høje klipper, og så igen sandstrand. Vi nåede i
havn ved 16.00 tiden, havnefogeden kom os i møde i en gummibåd, og fortalte,
hvor vi skulle ligge. Vi kom til at ligge imellem en svensk og en finsk båd,
og vi var dårligt nået på plads, før nogle englændere, vi havde sejlet ved
siden af hele dagen kom over og snakkede, og senere en svensker, der sejlede
deres båd hjem fra Grækenland, hvor de havde haft den i 11 år. Vi fik også
snakket med naboen, der har sin båd liggende fast i havnen.

10/7 19 Vi var rundt at se byen Nazaré, hvor der er en del af byen langs
kysten, der er meget turistet. En del af byen lå oppe på en klippe højere
oppe, hvor vi kunne tage en slags elevator op. Det er en hyggeligere del af
byen, der var en flot udsigt udover byen og havet, vi kunne se havgusen
komme nærmere, og at den lå tæt ude på havet, så vi var glade for, det ikke
var i dag vi sejlede hertil. Vi gik en tur ud til fyret, som har
verdensrekorden for højde af bølger på omkring 30 m. Den blev nået i 2012.
Vi fandt en sti ned til stranden på den anden side, hvor der ikke var
bebyggelse; men kun nogle enkelte campere, der stod længere væk. Her var der
nogle flotte klippeformationer, og en klippe, der stod som en bue, man kunne
gå under. Klipperne lignede lavasten og så var der nogle sandstens klipper.
Efter vi kom ned igen, fandt vi et stort marked, hvor vi fik handlet ind.
Der var en dame, der solgte tørrede sardiner, hvor vi fik smagsprøver og
endte med at købe et par stykker, de smager godt i små mængder. Vi fandt et
Spar supermarked, hvor vi kunne få dansk vand, det har vi haft svært ved at
finde i Portugal.

5/7 19 Om formiddagen måtte vi lige få set på vores køleskab, da det havde
kørt hele natten, og der var kun 1 grad i køleskabet, så der var nok noget
med termostaten. Vi havde afrimet det i går, så måske, der var sket noget
der. Per fik det til at køre igen, og konklusionen er nok, at der må være
kommet en frost klump i termostaten, så den havde slået fra. Vi har ellers
fået skiftet kompressoren og termostaten for 1½ år siden; men måske vi skal
overveje et nyt på et tidspunkt, for selve køleskabet er fra 1995. Om
eftermiddagen cyklede vi nordpå af stranden, hvor der også er cykelsti; men
den del af området er meget turistet, med hoteller hele vejen og mange
mennesker og biler. Vi endte med at cykle til Vila do Conde, vi også var
igennem dagen før, og fik set mere på selve byen, der ligger lidt op af en
flod, en rigtig hyggelig by. Om aftenen var der musik i byen og fyrværkeri
til midnat, de fejrede noget med en Sankt Pedro.

6/7 19 Vi fik ikke sovet så meget, da vi blev forstyrret af musikken fra
nogle diskoteker. Om formiddagen var vi på shopping tur, og Per fik købt en
ny skjorte. Om eftermiddagen fik vi udvekslet visit kort med et tysk par på
båden ”Bigfoot”, vi har snakket sammen med, lidt yngre end os, tror vi nok.
De virker rigtig søde og taler engelsk, de skal også til Agave kysten, og
måske Canarie øerne, så vi regner med, vi støder på dem igen.

7/7 19 Efter en uge i Provoa de Varzim, var det tid til at komme videre. Vi
sejlede tidligt, da den næste mulighed for en havn er 72 sømil væk, og der
er ikke mulighed for at ankre undervejs. Vi havde studeret vejrudsigter, og
det så ud til, vi ville få god vind fra nordvest i løbet af formiddagen.
Denne gang havde vejret ikke læst vejrudsigten, for der var absolut ingen
vind før ved 14.00, hvor vi så kunne sætte sejl. Vi sejlede på et spejl
blankt Atlanterhav, med lave dønninger. Vi så efter kort tids sejllads en
hval, vi vil tro, det er en Cetaceans (ud fra vores bog om hvaler), desværre
nåede vi ikke at få et billede. Senere så vi flere hold delfiner og flere
helt tæt på båden, vi kunne se springe rundt. Vi kunne lige så tydelig se en
krabbe svømme ved siden af båden, og flere steder kunne vi se stimer af
sardiner hoppe rund i en cirkel. Der var rigtig mange fiskebøjer, så vi
skulle holde godt udkig for ikke at sejle ind i dem, og flere af dem, kunne
vi først se, når vi var lige udfor, og så var det endda lettere at se dem,
når der ingen vind var. Så trods den manglende vind, havde vi en skøn
sejltur, og kunne sejle i shorts. Vi var fremme ved 19.00 tiden, for at
komme ind til havnen, skulle vi et lille stykke op af en flod, hvor der var
2 knobs medstrøm. Lige før havnen blev vi mødt af meget høj musik, der var
sat scener op på stranden, så her fejrede de også Sankt Pedro. Det var
søndag, så vi håbede, ikke det blev en natforestilling.

Da vi kom ind i havnen, var der også en del strøm, så det var svært at få
stoppet i tide ved velkomst broen; men det gik lige.

8/7 19 Desværre fortsatte musikken hele natten, det værste var bassen, der
fik det til at runge i hele båden. Vi kunne ikke en gang høre musikken
rigtig, kun den rungende bas. Vi har godt nok været generet af musik før;
men slet ikke i den grad. Vi synes, det var lidt utroligt de en søndag nat
kunne få lov til at holde en hel by vågen. Trods manglende søvn, fik vi set
meget af byen. Vi gik efter en rute på bykortet, og kom gennem flere
hyggelige parker. Der er en flot havne front; men selve byen er ikke noget
specielt. Det er en turist by med hoteller langs hele kysten, der er et
stort strandområde med fine stier af træ. Vi fik at vide, festen var slut,
så vi turde godt blive en nat mere.

3/7 19 Vi tog metroen til Porto, der går direkte fra Provoa de Varzim. En
tur på 45 min, og vi kom næsten ind til centrum af byen. Det var helt
mærkeligt nu at køre igennem et næsten fladt landskab Vi startede med at gå
til Torre dos Clerigos, hvor vi havde læst, der fra toppen af tårnet skulle
være en fantastisk udsigt over byen. Det kostede 5 euro at komme derop af
ca. 250 trin, der var ventetid på ca. 30 min.. Det var en smal trappe vi
skulle op/ned af, og det var ikke let, når andre skulle passere; men det er
rigtig, udsigten var flot, og vi fik et godt overblik over byen. Efter dette
satte vi os på en lille fortovs restaurant, hvor vi havde læst, man kunne få
deres specielle fiskeboller med Portvin til, og det smagte faktisk godt med
portvinen til fisk, selv om det aldrig er noget, jeg selv ville have sat
sammen. Det er en rigtig flot by at gå rundt i, og specielt strækningen
langs floden er flot med farverige huse, hvor de fleste er beklædt med
flotte klinker. Af andre specielle ting vi så, vil jeg nævne, en flot
togstation(se billede).

4/7 19 Vi havde været på turist kontoret og fået at vide, der skulle være
cykelsti langs kyststrækningen, så vi fik fundet cyklerne frem. Det var en
flot tur langs flotte hvide sandstrande, mange steder så vi flokke af børn
med deres lærer eller pædagoger, der var ved vandet. Vi kom igennem Vila do
Conde en lille kystby, hvor der var opstillet en kopi af et handelsskib fra
1600 tallet (se billede), da vi kom videre ud af kyst strækningen, cyklede
vi på en kombineret gå/cykel sti af træ. Der var heldigvis ikke kun
bebyggede strækninger, vi cyklede også igennem steder, hvor vi fornemmede,
vi var ude i naturen.

30/6 19 Om formiddagen gik vi op til en stor katedral, der lå på vest siden
af Saint Lucia Mountain. Der var 700 trappetrin op til katedralen, der var
en højtidelighed ved katedralen, hvor der var flere gudstjenester, og vi gik
op, lige som en af dem var sluttet, så vi gik mod strømmen af mennesker, der
skulle ned af trappen, og det var rigtig mange. I gennemsnit var der nok 3
personer på hvert trin, så det giver ca. 2100 personer på vej ned og 2 (os)
på vej op så vi var lidt klemt; men det gik ved at holde os helt ude til den
ene side af trappen. Da vi kom op fandt vi hurtigt en café og fik en kop
kaffe, men vi kunne se at strømmen af mennesker på vej ned fortsatte den
næste halve times tid, så der har været mange til arrangementet. Oppe ved
katedralen var der diverse boder, og en gudstjeneste udenfor, sikkert fordi
alle de mennesker ikke kunne være inde i katedralen, selv om den var stor.
Der var en festlig stemning, og mange sad og spiste, deres mad ved nogle
bænke og borde. Om eftermiddagen gik vi rundt i byen, der er rigtig
hyggelig. Vi fik snakket en del med vores nabo båd, der er et tysk par med
tvillinger drenge på 3 år. De har taget orlov i 3 år; men han er fortsat
ansat og kan lave lidt IT undervejs. Deres plan er at skulle over med Arken
til Carabien, og så videre over Stillehavet til Australien. De havde lige
hentet båden i Frankrig.

1/7 19 Vi havde besluttet at sejle ved 9.00 tiden; men sådan skulle det ikke
lige være, for efter at have sluppet fortøjningerne sad vi fast, det var
lavvande, det havde de ikke nævnt som et problem i vores pilot bog? Vi fik
kastet en fortøjning over til vores nabo båd, og så blev vi trukket fri. Så
vi måtte vente med at sejle kl. 11. 00, hvor det var på vej mod højvande. Vi
forlod havnen sammen med det tyske par, vi havde planlagt at skulle til
samme havn Provoa de Varzim. Vi havde igen en rigtig fin sejllads, igen
agten for tværs 9-10 m/s og nu sol fra en skyfri himmel, kun det sidste
stykke ind til Havnen havde vi vinden læns, det må være den vind, der kaldes
Portugiser norden. Det blæste godt, da vi kom ind i havnen, og vi fik
tildelt en plads, hvor vi havde vinden ind fra siden; men heldigvis var der
en mand fra havnen, der hjalp os med at få lagt til. Det var en noget
blæsende eftermiddag og aften; men vinden lagde sig heldigvis sidst på
aftenen. Vi fik set lidt af byen, som er noget større end vi havde regnet
med. Vi besluttede at blive her en uge, da vi så kun skal betale 16 euro pr.
nat, og vi kan tage en metro til Porto, og så kunne vi se på et kort, der
var nogle cykelture, vi kunne tage.

2/7 19 Vi vågnede op til tæt tåge eller havgus, så vi var glade for, det
ikke var i dag, vi skulle sejle. Det klarede heldigvis op i løbet af dagen
og blev en flot solskins dag uden for meget vind. Om formiddagen fik vi set
lidt mere af byen, en meget speciel by; men hyggelig. Der er udsmykning i
næsten alle gaderne, lys som guirlander eller forskellige figurer, der
sættes lys til om aftenen, og alle altanerne er udsmykket med maritime ting
(se billede). Vi ved så ikke om det kun er i denne uge, hvor de har ”Festas
De S Pedro”. Havnen ligger ikke så langt fra byen, og vi fandt frem til at
for at komme op til super markedet, skal vi først igennem nogle gågader, i
de første to spiller de en slags musik i højtalerne, der er sat op i gaden,
munter portugisisk musik, og når vi når til en anden gågade, spiller de
noget andet musik, meget festligt. Når vi så når til en lille gade, hvor der
står en ko på hjul, skal vi dreje op til hovedgaden, hvor det ligger lige
over for et stort fiske og grøntsags marked.