Juni 2021
I 2020 var vi nødt til at afbryde vores drømmetur pga. Corona.
Men i foråret 2023 genoptager vi turen. Susanne går på pension til Februar.
Planen er at vi sejler gennem den engelske kanal, hvilken siden ved vi ikke
endnu. Derefter vil vi bruge noget tid på at sejle langs Biscayen og se den
Franske vestkyst (også kaldet Biscayen på indersiden) og nyde at smovse os i
fisk og skaldyr. Derefter Galicien igen. Ned langs Portugals kyst. Derefter
er planen at sejle til Madeira og så blive på De Kanariske øer et par år. I
hver fald båden. Vi regner med at sejle i step af 3 måneder for så at være
hjemme i en periode og så snuppe 3 mdr. igen.
Nyt udstyr. Da vi kom hjem fra sidste tur havde jeg bemærket at skærmen på
kortplotteren, en 7,5 Raymarine model eS (som både er med touch og knapper)
var begyndt at linde fra for neden. Øv tænkte jeg for det var næsten gået 3
år siden jeg købte den. Tilfældigvis faldt jeg over garanti beviset og det
viste sig at der var 3 dage tilbage. Jeg ringede straks til forhandleren som
bad min om straks at tage billeder af skærmen samt bagsiden af plotteren og
maile det til ham sammen med købsfaktura og garantibevis. 14 dage senere kom
der svar fra Raymarine. Det var en garantisag. Efter endnu 14 dage kom der
besked fra Raymarine om at de ikke havde den model længere, og så spurgte
Raymarine om hvad jeg ville have i stedet for. Jeg vil have en model med
trykknapper svarede jeg. Ja men så skal du have en AxiomPro den fås kun med
9 skærm har du plads til den. Jeg ned og måle ja der var plads. Jeg
ringede til forhandleren og sagde at det var der, men den ny kortplotter er
jo væsentlige dyrere end den gamle. Det er jo ikke dit problem, men
Raymarines. Resultatet blev at jeg fik en ny refurbed AxiomPro kortplotter.
Hvor heldig kan man være.
Derudover er vores forbrugsbatterier skiftet ud med nye Litium batterier
(LiFePo4). 300 Ah. Det er en fornøjelse at se at spændingen altid står på
13,2 V. Vi kan godt mærke at både ankerspillet og de elektriske spil har
fået flere kræfter. Vandet fra tanken var begyndt at smage mærkeligt, dvs.
vandet fra tanken var fint nok, men når det kom ud af vandhanen smagte det
grimt. Alle slanger blev så skiftet. Jeg valgte Whale15 systemet hvor man
bare klikker slangerne ind i fittings. Det er nemt og tæt at arbejde med.
Herefter har der ikke været problemer med at vandet smagte grimt.
Derudover har vi også fået lavet ny spray Hood og cockpit telt. Denne gang har vi ikke opsagt vores havneplads. Der står
pt 105 på venteliste i Nykøbing Sj. Havn. Vi har i stedet lavet en aftale
med havnefogeden om, at vi for en virtuel plads til mindste pladsleje, godt
2000,- pr år og så er vi sikret en plads, når vi kommer. Det synes vi er en
fin aftale..
Vi kan allerede nu næsten melde Klart skib til at fortsætte turen.