27/10 19 En lave alt muligt dag på båden

28/10 19 Vi tog bussen til Machico og derfra en bus videre til Portela, hvor
vi gik en vandretur mod Ribeira Frio. Vi tog halvdelen af den. Da vi havde
bilen var vi gået den anden halvdel turen, og det ville ikke passe med en
bus tilbage, hvis vi gik hele turen. En flot tur gennem et meget grønt
område, vi gik først meget opad, langs en levada. Da vi var ved at være
sultne, kom der meget passende et flot picnic sted, vi havde taget sandwich
med. Turen herefter gik af en levada, hvor det næsten gik lodret ned ved
siden stien, vi gik på, der var sat rækværk op de fleste steder. Vi
passerede flere steder, hvor vi skulle igennem en lille tunnel i klippen. Vi
mødte en del på turen, det kunne være svært at passere hinanden på de
smalleste steder.

Det passede fint med, vi nåede tilbage til busstoppestedet en halv time før
bussen skulle gå, så vi kunne lige nå en kop kaffe på en café, der lå lige
overfor. Busssen var en halv time forsinket, så vi havde god tid til kaffen.

Da vi kom tilbage kom en dansk båd Valborg i havn.

10/10 19 Vi tog bilen langs nordkysten, vejret var ikke det bedste, så det
blev mest til bare at køre, og lige stå af ved nogle udsigts punkter. Vi tog
dog en lille vandretur ved Pico das Pedras ikke langt fra Santana, hvor der
skulle være en lille speciel hytte by, der var nu kun et af husene, der så
ud som de oprindelige, herfra gik en vandretur gennem en meget fugtig skov.
I Santana var der en lille kopi af en by med de specielle hytter. Om aftenen
havde vi besøg af Kirsten og Jens, vi har skrevet lidt sammen med, så det
var rigtig hyggeligt at møde dem.

11/10 -23/11 19 Vi har været hjemme i 12 dage.

24/11 19 Per fik skilt og renset spillene, mens jeg tog en tur til Machico
og fik handlet ind, vi havde tømt alle frisk varerne i båden, inden vi tog
hjem, så der skulle fyldes op igen.

25/11 19 Jeg fik skiftet lynlåsen i den pose, der beskytter storsejlet, når
det sidder på bommen. Den var efterhånden blevet meget mør, og nu havde vi
fået en lynlås med fra Danmark. Per fik lavet andre ting på båden.

Om eftermiddagen gik vi en tur rundt i området med hoteller og lejligheder,
det ser rigtig flot ud, der er to swimmingpool, den ene i 3 etager med
udsigt udover havet, der var bare ingen mennesker i poolen. Synd stedet ikke
bliver brugt mere.

Der var kommet en dansk båd La Puerta i havnen, en familie med to børn og
deres farfar, dem var vi over at snakke med sidst på eftermiddagen.

26/11 19 Vi tog på en vandretur fra Machico til Porto da Cruz. Vinden kom
fra syd, så der var læ på nordsiden af øen, hvor vi gik. Vi kunne tage
bussen til Machico og stå af lige efter en tunnel. Vi har tidligere gået
halvdelen af turen, der var rigtig flot, så nu ville vi tage den helt til
Porto da Cruz. Det er en rigtig flot tur, hvor man går på en sti, der går
midt på klippeskrænterne ud til havet, vi vil tro de tidligere er brugt til
at holde udkig med hvalerne. Man skal ikke lide af højdeskræk, da det de
fleste steder går brat ned mod kysten. Nogle steder har de sat hegn op så
man ikke kan falde ud over kanten. Der er en fantastisk udsigt udover havet
og klipperne. Efter at have kommet rundt om Espigao Amarelo har man en flot
udsigt udover Porto da Cruz og bugten den ligger i. Det passede meget godt
med, vi nåede Porto da Cruz 45 min. før der gik en bus tilbage til Machico,
og i Machico, kunne vi lige nå at få handlet før bussen gik tilbage til
havnen.

7/10 19 Vi tog bussen til lufthavnen for at leje en bil, vi så kunne
aflevere den der igen , når vi skal hjem. Vi troede det var billigere at
gøre det i lufthavnen; men de godtog ikke den forsikring, vi har over vores
rejseforsikring, så vi måtte betale forsikring oveni, og noget
lufthavnstillæg, så det blev ca. 40 euro om dagen, som vi har hørt andre
også har givet. Vi fik handlet stort ind i Machico, nu vi havde en bil. Om
eftermiddagen tog vi en tur op til Riberio Frio ca. 860 m. oppe, en
fantastisk flot tur op af smalle veje med hårnålesving, og der var udsyn til
grøn skov overalt. Vi tog først på en kort vandretur op til et udsigts
punkt, trods der var nogle skyer, var der utrolig flot. Vi tog derefter på
en anden vandretur gennem en subtropisk bjergskov, hvor der var meget
frodigt. Vi tænkte mere, det var som en regnskov, vi kunne mange steder se
vandet løbe ned langs klipperne. Vi tog kun halvdelen af turen, da vi skulle
tilbage til bilen. Vi kom til at køre en anden vej hjem, den GPS der var i
bilen var sat til den hurtigste vej, og det viste sig at være nogle meget
smalle veje, hvor kun en bil kunne være, selv om den ikke var ensrettet, og
så var der hårnålesving uden autoværn, hvor man kunne se lodret ned. Så mig
der sad ved siden af, og havde udsynet udover området, og ofte kun udover
vandet, synes det var lidt nervepirrende. Vi kom sikkert ned, og mødte
heldigvis kun et par biler mod os, hvor det var muligt, at finde et sted, så
vi kunne passere hinanden.

8/10 19 Vi tog bilen langs motorvejen til Ribeira Brava, og af en tosporet
vej ind midt på øen, og derfra vest på til Rabacal, en fantastisk flot
bjergkørsel med mange panorama udsigter. Her tog vi på en vandretur, hvor vi
kom til to vandfald, det flotteste Cascata do Risco. Vi gik først langs en
levada til det første vandfald, vi blev lidt skuffede, vi havde forventet et
større; men det kom så senere, hvor vi gik fra levadaen nedad mod en flod,
her kunne vi se det store vandfald, godt nok ikke så storslået som på det
billede, vi havde set, hvor der nok var mere vand; men flot var det. Vi
havde ikke fået Pers telefon med, så vi kunne følge ruten på den app, han
har lagt på den, så vi gik først ned af en sti, vi mente var den tur, vi
skulle følge; men den gik meget nedad, så vi blev i tvivl, og vendte om, og
gik tilbage af samme levada, som vi kom af. Det viste sig så, at det nok var
den rigtige vej, vi var gået, så vi gik både op og ned af det stejleste
stykke på turen; men så fik vi motion.

9/10 19 Vi kørte igen til Ribeira Brava, da det regnede og blæste på hele
sydøst kysten, og vi kunne se på vejrudsigten, det ville være meget bedre
vejr på sydkysten, og det passede. Vi tog op til dalen Ribeira da Taua ca.
400 m. oppe. Vi havde lidt svært ved at finde starten på den vandretur, vi
havde fundet; men det lykkedes til sidst ved at kombinere GPS og vores
vandrebog. Det var en vandretur langs en levada, så der var ikke så meget op
og ned. Vi havde hele tiden en flot udsigt ud over dalen, og ofte også ud
over havet. Der var nogle stedet sat et gelænder op langs levadaen; men det
var ikke altid, der hvor vi synes, det var mest nødvendigt, for ofte gik vi,
hvor det bare gik lodret ned lige ved siden af den smalle sti, vi gik på. Vi
kom igennem et sted, hvor der var laurbær træer. Vi har efterhånden gået
langs mange levadaer, og selv om man kunne tro, det var det samme, er der
forskel, her var beplantningen mest præget af store padderokker, og
indimellem kaktus. Midtvejs på turen, var der en cafe, hvor vi lige skulle
lidt væk fra levadaen, der var godt nok pile mod den; men de viste ikke lige
den rigtig vej, så vi nåede et stykke op af en forkert vej, hvor jeg fik sat
et fodaftryk, der ikke lige forsvinder. Der var lige blevet støbt noget på
vejen, hvor jeg fik sat mit aftryk. Tilbage igen og et godt stykke oppe
fandt vi cafeen, og fik en rigtig god kop kaffe.

Da vi kom tilbage kom Eli og Hans fra båden Anna fra Norge over for at høre
omkring vandreture, så vi inviterede dem på et glas rødvin, og havde nogle
hyggelige timer sammen.

4/10 19 Der var ikke meget vind, så Per var i masten igen, og fik set
hvordan det fungerede med storsejlsfaldet, mens sejlet var oppe, og samtidig
fik han smurt skivgatblokken. Vi fik fjernet rustpletter på båden, specielt
ved bunden af septerne, var der kommet rust på glasfiberen. Der blev
selvfølgelig også tid til en dukkert.

5/10 Vi havde planlagt en vandretur fra Canical til Machico. Vi ville først
se hval museet i Canical. Vi gik op for at tage bussen kl. 10.30; vi så den
køre den modsatte vej, men der kom ikke nogen bus tilbage, vi ventede og
ventede; men gik så tilbage og prøvede igen kl. 11.30; men der kom heller
ingen bus, vi havde taget højde for, det var lørdag. Så vi endte med at tage
en taxa, der lige kom forbi, til museet i Canical. Hval museet var bestemt
et besøg værd, et rigtig flot museum. Vi fik udleveret head set og 3 D
briller, så vi på engelsk fik fortalt omkring det, vi gik forbi, og vi
kunne se flere film med brillerne, rigtig flot lavet. Vi fik et godt indblik
i, hvordan hval fangsten havde været på Madeira, og omkring hvalernes liv.
Vi brugte 2 timer derinde.

Vandreturen startede ved museet, en flot tur, hvor vi hele tiden gik med
udsigt udover havet, på kanten af de bjerge, der er mellem byerne, og så
lige rundt om en dal. En tur der først gik meget op, og derefter både op og
ned, det var ikke altid lige let at se stien. Da vi nåede, så vi kunne se
Machico, gik det stejlt ned, langs en sti midt i et græsområde, hvor der gik
flere geder, der var både den lille bukkebruse, den mellemste bukkebruse og
til sidst den store bukkebruse som man kunne lugte 50 m væk, godt de var
tøjret. Det var en meget varm tur, uden mulighed for skygge, og så var det
en meget lummer dag. Vi nåede Machico kl. 16.00, og bussen skulle gå 16.20,
så vi skyndte os at få handlet ind, så vi lige kunne nå bussen; men der kom
ingen bus, og ingen vidste noget. Vi fik at vide af en tysk pige, vi mødte
på turen, der også havde været problemer, da hun skulle med bussen. Efter vi
havde ventet en halv time kom en bus (ikke vores), hvor vi kunne spørge om,
hvornår vi kunne forvente en bus tilbage, og det kunne vi først om en time.
Da vi havde købt fisk til aften, tog vi en taxa tilbage. Det er første gang
vi har oplevet, det ikke har fungeret med busserne.

6/10 19 En lave alt muligt dag.

2/10 19 Om formiddagen tog vi en tur med bussen til Machico for at handle
ind; mens vi ventede på bussen, fik vi snakket med et ældre engelsk par, der
også har deres båd i havnen. Deres mål var Cuba, de havde været på langtur
flere gange, og havde oplevet Funchal, før der kom en havn, det var
spændende at høre dem fortælle . Om eftermiddagen var Per i masten, for at
sætte et nyt windex op(hvor man kan se retningen af vinden i toppen af
masten), da det gamle ikke fungerede mere, og så fik han ændret fastgørelses
punktet for storsejls faldet, så der bliver mere plads til, at det kan dreje
frit rundt, så det forhåbentligt ikke snor sig igen.

3/10 19 Vi havde planlagt en vandretur, og tog bussen til Machico, vi fik
kørt lidt for langt, vi skulle have været stået af lige efter Canical
tumellen; så vi måtte gå lidt tilbage af vejen, før vi fandt den levada vi
ville følge(Levada do Canical). Vi gik først et langt stykke langs levadaen
en flot tur med udsyn udover Riberia Seca dalen, en meget grøn dal, hvor vi
kunne se alle ”terrasserne” var dyrket. Vi fik gået for langt af levadaen,
og kom over til en anden rute; men vi fandt tilbage og gik op mod Boca do
Risco på nordkysten. Det var en flot tur op, og med en jævn stigning, da vi
kom til nordkysten havde vi panorama udsigt udover nordkysten med flotte
klippeformationer, der går lodret ned. Vi havde planlagt kun at gå ca.
halvdelen af turen, da der ikke var så gode bus muligheder tilbage fra Porto
da Cruz, hvor turen endte. Det gjorde ikke noget, at vi skulle tilbage af
samme vej, man får set noget andet på vejen tilbage. Vi nåede tilbage til
busstoppestedet 15 min før bussen kom, så det kunne ikke have passet meget
bedre. Tilbage igen og efter en sen frokost var vi igen i vandet. Lige nu er
Atlanterhavet 24 gr. Så det er dejligt med en tur i bølgen blå

29/9 19 Vi tog bussen til Monte og gik en vandretur fra Monte ned til
Funchal. Det var ikke helt den samme tur, der var beskrevet i vores
vandrebog. Der har været en brand i 2016, området fortsat er præget af, og
efter branden er ruten lagt lidt om. Vi gik ned gennem et meget tørt område, hvor kun eukalyptus træerne, så ud til at gro fint. Der skulle have været et vandfald på turen; men der var ikke noget vand, der hvor det så ud til at skulle løbe. Det var en tur der gik meget stejlt nedad, så vi fik brugt lægmusklerne på en anden måde. Da vi kom ned, hvor vi havde et frit udsyn over Funchal, gik vi langs en levada, nogle gange helt ude på kanten, hvor det gik lodret ned mod byen. Da vi nåede ned til hvor bebyggelsen i Funchal begynder, hvor turen stoppede, fandt vi en sti/vej ned mellem husene, der ligger på skråningen ned til havnen. Det var en fin tur, hvor vi fik et blik ind i haverne, hvor der trods lidt plads nogle steder stod en banan palme, og alle steder var der krukker med blomster.

30/9 19 Vi fik handlet friskvarer ind om formiddagen, og så sejlede vi til
Quinta do Lorde, en havn der ligger på sydøstlige siden af Madeira, hvor der ikke er handle muligheder. Det er her, vi vil lade båden ligge, når vi er
hjemme. I starten havde vi ingen vind, men den tiltog efterhånden til
omkring 8 m/s lige imod. Vi ville først se på, om vi skulle ligge for anker,
i en bugt ikke så langt fra havnen. På vej derhen mødte vi en dansk båd
Shanty, der var sejlet fra ankerbugten, og så sig lidt om i bugten, hvor man
kan komme ret tæt på klipperne. Det så ret uroligt ud i ankerbugten, der lå
to både, der vuggede godt, så vi besluttede os til at gå ind i havnen. Vi
blev lige, som sidst vi var her for 9 år siden, mødt af to medarbejdere fra
havnen i en gummibåd, der fortalte hvilke side fenderne skulle være, og de
stod straks klar til at tage imod os, da vi kom ind. Oppe på havne kontoret
mødte vi Johanne, der også var her sidst, vi var her. Vi fandt frem til, det
var billigst for os at betale for en måned, og det kommer vi måske også til
at være her afhængig af vejret. Sidst vi var her, var der ikke meget i
området udover noget bebyggelse, der stod tomt, og ikke alt var bygget
færdigt. Der var flere både i havnen end sidst vi var her, mange lang tids
sejlere og flere af dem, havde vi mødt på Porto Santo. Byen ser nu færdig
bygget ud, og der er flere hoteller, der bliver brugt, og der er kommet en
lille butik i havnen. Det var dejligt at se, da vi synes, det er et flot område, og det er en flot bebyggelse. Lige ved siden af havnen er der en lille rullestens strand, hvor vi tog en dukkert i 24 grader varmt vand –
skønt. Det var lige hvad vi trængte til, da solen skinnede fra en skyfri
himmel.

1/10 19 Vi tog en vandretur ud til det østligste punkt på Madeira. Det er et
meget goldt område; men med fantastisk flotte klippeformationer. Turen går både op og ned, det sidste stykke meget op; men dog kun til 160 m, her er en fantastisk udsigt udover to klippeøer. Vi kunne se helt til Porto Santo på turen. Vi spiste frokost i en lille oase, der er midt i alt det golde, her
mødte vi et dansk par, der er på ferie her, og med lyst til vandreture. Vi
gik også turen sidst, vi var her, og desværre, vil vi nok sige, var den
blevet mere afrettet med trin op, og hegn mange steder. Da vi kom tilbage
til havnen tog vi en tiltrængt dukkert på stranden.