26 – 28/3 20 Dagene går trods karantæne, og der sker da lidt indimellem. I
onsdag kom der en ambulance og flere politibiler til havnen, fordi der var
mistanke om en mand, der havde corona virus, på broen overfor os.
Toiletterne blev derefter desinficeret, så vi ikke kunne bruge dem i to
dage. I torsdags kom sø redningsbåden ind med omkring 40-50 flygtninge, der
var kommet over med en gummibåd(se billede), det er svært at forestille sig,
hvordan så mange mennesker har kunnet side i den, og de har nok været mindst
2 døgn undervejs. Der var flere ambulancer klar, politifolk og telte sat op
til at modtage dem; det var mest unge mænd, og nogle af dem så ikke ud til
at være mere end 14-15 år. De blev alle kørt væk i to busser. Dagene går
hurtigt trods karantænen. Vi får lavet noget på båden hver dag, som vi nok
ellers ikke havde fået ordnet. Vi er ved at gøre klare til at kunne sejle
hele vejen til Danmark, hvis ikke havnene lukker op igen, så der er blevet
henkogt mad, vi får købt ind så lagerne er fyldte. Det er dejligt, vi må gå
i byen, og vi har kunnet gå flere gange i byen på en dag, uden vi er blevet
stoppet. Bare man kommer tidligt i byen er der ikke kø; men venter man til
efter kl. 11.00 kan der være en lang kø, folk er flinke til at holde en
meters afstand i køen. Det er en tom by at gå igennem, især strandpromenaden
virker utrolig tom med alle de lukkede cafeer og restauranter.

17/3 – 24/3 Der er ikke sket så meget siden sidst jeg skrev. Vi er fortsat i
karantæne, hvor vi lige må gå ud at handle en af gangen, desværre har vi
ikke en hund, for man må godt gå tur med hunden. Vi har heldigvis et godt
stykke til super markedet, så vi får rørt os lidt, og et stykke op til
toiletbygningen. Vi snakker godt sammen med de andre på broen, og heldigvis
er der en tysker, der både kan tysk, spansk og engelsk, der kan hjælpe os
med det spanske, vi ikke er så gode til, selv om vi prøver at lære det. Vi
ligger på en ”yogabro”, hvor flere af os der ligger her, laver yoga på broen
på skift. Vi skulle have været hjem d.30/3; men flyene vi skulle hjem med er
lige blevet aflyst. Vi ligger i en havn, hvor man ikke kan efterlade båden i
længere tid, og vi må ikke sejle til en anden havn, så vi er lidt låst fast.
Vi tænker nu, vi vel vente på vejret bliver, så vi kan sejle helt hjem; men
det kræver bare, der er nogle havne undervejs, vi kan stoppe i. Så vi ser
tingene an. Vi lider ingen nød og alle er søde og rare. Det er noget af en
kontrast først at opleve byen under karnevallet, og nu hvor alt er lukket.

9/3 20 Vi fik besøg af Susannes søster Marianne og hendes mand Bjarne, der
er på ferie her på Fuerteventura i en uge, hvor de har lejet et værelse i
Gran Tarajal tæt på havnen. Rigtig dejligt at se dem igen.

10/3 20 Om formiddagen var vi rundt for at se Gran Tarajal. Det blæste noget
om eftermiddagen, så vi kørte over til Costa Calma, en strand der ligger
lidt syd for Gran Tarajal, her var mere læ. Her er en flot udsigt udover
kyststrækningen, og vandet var turkis blåt. Her var sten i strandkanten; men
når man var kommet forbi dem, var der lyst sand.

11/3 20 Vi tog Marianne og Bjarne med ud på en sejltur. Vi sejlede først
længere ud fra kysten i håbet om at få set delfiner eller hvaler; men de
havde ikke lyst til at komme forbi. Vi havde en god vind, og sejlede bare
for fokken. Vi ankrede op i bugten ved Tarajaleo, hvor vi spiste frokost,
bagefter hoppede Marianne og Susanne i vandet fra båden. Solen skinnede det
meste af tiden, der var kun nogle små lette skyer, og vinden lagde sig helt.
Vi måtte sejle for motor tilbage til havnen. Vi spiste ude om aftenen, på en
af restauranterne på strandpromenaden. Vi havde regnet med at skulle se
karnevals optog om aftenen; men enten var det i en anden by, eller også var
det aflyst pga. Corona virussen.

12/3 20 Vi kørte mod nord til Pargue Natural El Jable, (Dunas de Corralejo),
der strækker sig 10 km. langs kysten med beigefarvede sandklitter, og et
flot turkis farvet hav. Vi fandt et sted, hvor dønningerne ikke var så
kraftige, hvor vi tog en dukkert, vi var tæt på nogle klipper, og så mange
fisk i vandet. Et pragtfuldt sted uden liggestole og cafeer, bare sandstrand
så langt øjet rækker og med udsigt til Lanzarote, og solen skinnede fra en
skyfri himmel. Vi kørte bagefter til El Cotilla på nord vestkysten en rigtig
hyggelig by, her var høje dønninger, der slog ind mod kysten i flotte høje
skumsprøjt, her er også en flot sandstrand; men pga. dønningerne var der
ikke til at bade. Vi fandt en fiskerestaurant med flot udsigt, og maden var
rigtig god. Vi kørte videre til Playa de Valle midt på vestkysten, hvor vi
havde set, der skulle være nogle havbassiner. Vi kørte ind midt på øen, og
kørte af hårnåle sving ud mod vestkysten, det sidste stykke af turen af
krusvej. Desværre var det ikke muligt at komme ud til bassinerne, hvor der
var skilte om, det var privat; men det var også højvande og dønningerne stod
ind over bassinerne, så vi kunne alligevel ikke have badet i dem; men flot
så det ud. Nu vi var i bil, kørte vi til et super marked Hiper Dino i Gran
Tarajal for at handle stort ind til båden, vi kørte ned i deres parkerings
kælder, hvor vi havde en del problemer med at komme rundt med bilen; men det
gik.

13/3 20 Om formiddagen var Marianne og Susanne rundt i byen for at shoppe.
Her så vi karnevallet var blevet aflyst. Om eftermiddagen gik vi ad en
vandretur op af et bjerg mod Las Playitas, en meget goldt område; men en
flot udsigt udover byen og kysten.

14/3 20 Vi kørte til Moro Jable og tog på stranden her, hernede er en 28 km.
lang beige farvet sand strand med turkis blåt vand. Her er der ligge stole
på stranden; men dog holdt i beige farver, og ikke langt fra stranden er der
mange shopping muligheder for turister, cafeer og restauranter. Der var lidt
høje dønninger, man lige skulle over, når man kom ud i vandet, og Marianne
blev slået lidt omkuld. Vi spiste frokost på en af restauranterne på strand
promenaden. Vi gik herefter tur rundt i området. Vi så på nettet, at Canaria
øerne vil blive lukket ned pga. corona virussen mandag, så vi overvejede
meget, hvad vi skulle gøre; men da det indebar vi kun måtte være på båden,
og lige måtte gå op at handle, blev vi enige om, det ikke betød så meget,
hvor vi var.

15/3 20 Vi vågnede op til en lidt mærkelig dag, hvor vi fandt ud af, at alt
allerede var lukket ned pga. Corona virus, og vi blev mødt af Guardia Civil
på vej op til toiletbygningen; men der var ikke problemer med at komme
forbi, da vi sagde vi lå i havnen. Marianne og Bjarne kom ned i båden, som
de har gjort hele ugen, og vi oplevede heldigvis ikke problemer med det; men
vi kunne heller ikke komme andre steder. Nabo båden, der var fra Østrig,
havde ikke hørt noget omkring restriktionerne, så de blev noget overraskede,
da vi fortalte om dem. De havde regnet med at skulle op på en strand
restaurant at spise; men alt var lukket. Heldigvis fandt Mariane og Bjarne
ud af, der ikke var problemer med at komme hjem med deres fly i morgen.

16/3 20 Da vi havde hørt militæret ville blive sat ind, tog Marianne og
Bjarne allerede i lufthavnen fra morgenstunden, så de ikke kom ud i nogen
problemer med at færdes i byen. Vi oplevede ikke den store forskel fra dagen
før. Vi var i byen for at handle, og der var ikke nogen problemer og fint
med vare at få. Vi blev lige stoppet på vej ned til havnen; men da vi sagde
vi havde været ude at handle og boede i båden, var der ikke problemer. Vi
fik snakket en del sammen med de andre på broen, nu vi er i ”samme båd”J, og
blev enige om, vi måske kunne lave noget barbecue sammen.

8/3 20 Om formiddagen en tiltrængt rengøring af båden. Om eftermiddagen
til børnekarneval, der var mange utrolig flotte dragter, og børnene lavede
et godt show, trods mange af dem ikke var ret gamle. Det var en utrolig varm
dag, og der var igen kommet calima, dog ikke så slemt som sidst.

4/3 20 Om formiddagen, hvor det var næsten vindstille, fik Per dykket ned
for at se på forholdene under vandet. Han fik skrabet lidt skidt af
propellen og renset loggen, alt så fint ud dernede. Efter flere forsøg på at
komme på havnekontoret for at få lov at betale, lykkedes det om
eftermiddagen. Vi fik fortalt, at Ian vil kigge efter båden, når vi er
hjemme; men det var ikke nok med at få hans navn, tlf. nr. og adresse, de
skulle også have hans pasnummer og en underskrift, selv om de godt kendte
ham. Vi havde i Las Palmas købt en ny større pumpe til båden, der tænder
automatisk, hvis der kommer til at stå vand i dørken, og vi havde købt noget
specielt maling til den skridsikre del af dækket, der efterhånden var blevet
godt slidt. Så vi trak i arbejdstøjet. Per fik taget den gamle pumpe ud, og
det var ret heldigt, vi havde købt en ny, for slangen studsen til den gamle
var revnet. Ledningerne fra den gamle var ikke kraftige nok til den nye; men
de var heldigvis til at få oppe i byen selvom det ikke er ligetil at
bestille 10m 4kv. kabel i grå og blå farve på spansk, men det lykkedes.
Susanne fik vasket dækket af, så det var klar til at blive malet.

5/3 20 Ian kom forbi om formiddagen, og fik klaret det med papirerne, og så
fik han set båden, så han ved hvor tingene er, hvis der skulle blive
problemer. Per fik installeret pumpen, og det gik heldigvis fint med at få
trukket de nye ledninger, det kan ellers godt være et problem i en båd.
Susanne fik sat malertape rundt omkring den skridsikre del af dækket, og så
fik vi i fælles skab malet; vi kunne hurtigt se, det ikke var nok med en
gang. Der er stor forskel på at male båd i Danmark og så hernede. I Danmark
tjekker man altid om temperaturen er højere end den min, temp. der skal til
for at male. Her tjekker man om temp. ikke er over den max. temp. man kan
male med. F.eks. måtte dækket ikke være over 35 gr. og når man går på dækket
midt på dagen brænder man fødderne så her må vi vente til sidst på
eftermiddagen inden man går i gang med malingen. Men der er jo rarere at
male i shorts end termokedeldragt..

6/3 20 Vi fik malet dækket anden gang, og bortset fra et lille hælaftryk, er
vi godt tilfredse. Det blæste kraftigt hele dagen, og der stod høje bølger
op på stranden, hvor der var mange surfere, der udnyttede bølgerne. Vi lå
heldigvis roligt i havnen trods vinden.

7/3 20 Der er karneval i byen, der var et optog på strand promenaden kl.
12.00, og bagefter musik på en stor scene hele eftermiddagen og aftenen,
hvor mange festlige udklædte menneske dansede og morede sig, der var mange,
der havde gjort rigtig meget ud af udklædningen. Der var en festlig stemning
i hele byen.

28/2 20 Vi havde ellers planlagt at sejle til Fuerteventura; men bestemte os
for at blive en dag mere i Las Palmas, da vi kunne se, vi godt kunne nå til
Morro Jable, det sydligste af Fuerteventura på en dags sejlads. Vi havde
fortsat mere vi kunne se af Las Palmas. Vi tog til nordsiden af byen, hvor
der er en flot lang strand promenade, og da solen skinnede fra en skyfri
himmel, var der mange mennesker på stranden. Der var også flere ude at bade,
trods bølgerne var ret høje, og der flere steder var hejst gult og rødt flag
pga. høje dønninger, og et sted var der også varslet om brandmænd –
portugisisk orlogsmand, som man helst ikke skal komme i nærheden af. Vi gik
senere langs kysten på østsiden af øen, hvor søen var helt rolig, sjov at se
kontrasten. Vi kom også gennem flere gågader, og en flot scene hvor et
orkester stod og øvede, det lød ret godt.

29/2 20 Kl. 7.00 satte vi kursen mod Fuerteventura. I starten var der ikke
ret meget vind, men den tiltog efterhånden, og vi fik en fin vind foran for
tværs. Vi havde ellers regnet med en halv vind; men vi blev sat af strømmen
og måtte gå tættere til vinden for at holde kursen. Søen var meget urolig,
så vi havde begge en dårlig fornemmelse i maven, og havde ikke lyst til det
store at spise, der var heldigvis blevet skrællet en pose gulerødder, der
godt kunne glide ned. Lige før vi nåede det sydligste af Fuerteventura, og
lige var kommet ind i acceleration zonen, hvor vinden øges med mindst 10 kn
fik vi en tun (Bonito også kaldet shipjack)på krogen. Så det var med at få
båden ned i fart, så Per kunne få den trukket i land, selvfølgelig lige som
vinden var øget til omkring 15 m/s. Heldigvis havde vi lige fået købt et nyt
fiskenet, da vi så det gamle net var blevet helt mørt af solen, så vi fik
tunen op på båden med nettet. Vi havde fået at vide, at vodka i gællerne,
var den bedste måde til at få gjort fisken rolig, og efter to gange med
vodka lykkedes det at få gjort den døddrukken, så vi kunne slagte den. Den
vejede nok 3 kg. Vi havde planlagt at ligge for anker efter Morro Jable; men
søen var fortsat meget urolig, så vi gik ind i havnen ved Morro Jable. Vi
havde ikke bestilt plads, så vi kunne kun ligge på en lidt afsides plads af
havnen, hvor der var morringsliner, ikke alle lige gode.; men det lykkedes
os at komme på plads. Vi nød de gode tun bøffer til aften.

1/3 20 Vi sejlede videre op mod nord langs kysten, hvor vi kom forbi flotte
men meget golde bjerge. Ved middagstid lagde vi os for anker ved Tarajeleo,
her var en del dønninger, så vi rullede noget rundt; men blev enige om at se
det an. Dønningerne lagde sig, så vi blev enige om at blive liggende natten
over. Vandet var klart, så vi kunne svømme ud og kontrollerer, at ankeret lå
rigtigt. Til aften lå vi igen og rullede; men det lagde sig lidt til natten.

2/3 20 Vi hev ankeret op og sejlede til Gran Tarajal, den største marina på
øen. Vi prøvede at kalde havnen; men ingen svarede, så vi fandt selv en
plads. Efter vi havde lagt til, kom der to politibetjente – gaudia civil, og
skulle se vores papirer, senere kunne vi komme op på havnekontoret og blive
chekket ind. Vi fik her at vide, at vi ikke kunne forlade skiber uden, der
var en lokal boende til at se efter skibet. Så vi gik i tænkeboks for,
hvordan vi kunne klare dette, da vi vil efterlade skibet her om en måned.
Heldigvis kom vi til at tale med en af de andre på broen, en fra Irland, der
havde sin båd liggende fast i havnen, han var ikke fast i båden; men kendte
en, der kunne se efter vores båd, Ian der har sin båd liggende i havnen, ham
mødte vi senere. Så dejligt der kom styr på dette.

3/3 20 En lave alt muligt dag, og var rundt at se på byen.