28/4 19 Om formiddagen fik Per lavet kablet til vindmåleren på Kodiak (Andy
og Lesley`s båd), der var nogle ledninger i kablet, der var blevet revet
over øverst i masten. Andy var i masten, han klatre op af den med det
udstyr, han bruger til at klatre i bjerge med, det ser ud til at gå fint;
men vi foretrækker nu en bådsmandsstol og de elektriske spil, når vi skal i
masten. Alt lykkedes så Per var dagens mand.

Kodiak har lige fået nye sejl, så de skulle afprøves om efter middagen, hvor
de havde lovet tørvejr, så vi besluttede at sejle til en ankerplads sydpå
Carsaig Bay. Det var på kryds hele vejen ( vinden lige imod os) ca. 15
sømil, desværre holdt vejrudsigten ikke, så vi fik regn, og temperaturen
faldt til 8 grader, så det var en kold tur. Sejlene fungerede fint; men da
Andy skulle prøve 1. reb, havde han desværre ikke fået bundet det rigtig
fast, så det gik ud af bommen. Vi havde strømmen med os, da vi kom ud på et
mere åbent sted, vi kom op at sejle 8 knob, hvor de 2 knob skyldtes
strømmen. Det gik fint med at ankre, og om aftenen spiste vi rester i Kodiak
og spillede Kanaster om aftenen.

29/4 19 Efter at have studeret kort og tidevands tabeller, besluttede vi at
sejle kl. 10, hvor vi ville få medstrøm hele vejen til den næste ankerbugt,
vi havde planlagt at ligge i, på vejen til Tobermory. Så vi sejlede lige
over i gummibåden og fik sagt farvel til Andy og Lesley, der skulle tilbage
til Glasgow, da deres barnebarn, der bor i New York, var med skolen i
London, så de ville besøge hende. Vi har så aftalt, vi mødes igen om ca.
12-14 dage i Port Ellen , hvorfra vi sammen vil sejle gennem det Irske hav
til The Isle of Scillies udfor det sydligste af Cornwall. Så vi vil bruge
tiden på at få set mere af Skotlands vest kyst.

Vi fik en fin sejltur med vinden i ryggen og medstrøm, vi kom op at sejle 10
knob, hvor de 3-4 var medstrøm, vi kunne sejle for sejl det meste at turen;
men indimellem brugte vi motoren, da vi ville nå bugten inden, der kom
modstrøm, da den ellers kan være svær at komme ind i (vi lå i den bugt
sidst, vi var her for 8 år siden). Vi havde sol og indimellem lidt skyer,
det var flot at studere havet med de strøm skel der kommer. Vi nåede
ankerbugten ved 15.30 tiden, hvor strømmen ville vende, så det gik som
planlagt. Vi forsøgte først at kaste ankeret lige efter vi var kommet ind i
bugten, som anbefalet i vores Pilotbog; men der var slet ikke hold i bunden,
vi prøvede 3 gange, og besluttede så at sejle ind i bunden af bugten, hvor
vi lå sidst, og der tog det fat med det samme. Vi fik en rolig nat.

30/4 19 Igen var det tidevandet, der bestemte, hvornår vi skulle sejle, det
passede igen ved 10 tiden. Vores ankerbøje( vi sætter på et tov ude i
spidsen af ankeret med et blylod, så kuglen kommer op, hvor ankeret er og
blyloddet holder tovet på plads) var forsvundet i løbet af natten. Vi havde
forlænget tovet, da vi anker på større dybde end derhjemme, og vi skal tage
højde for høj og lavvande; men knuden havde ikke holdt. Heldigvis kunne vi
se vores ankerbøje inde på noget tang ved kysten, vi ville nødigt miste den,
da vi har skrevet navn på den. Vi tog gummibåden og fik fat i den i alt
tangen. Så efter rednings aktion ankerbøje, sejlede vi ud af bugten. I
starten var der næsten ingen vind, så det var godt vi havde medstrøm; men
kun 0,5 – 1 knob; men vi havde ikke travlt, så vi sejlede for sejl med
vinden bagfra og for sejlet spilet ud med spiler stagen. Vi havde finregn på
hele turen. Vinden kom til sidst op på 8-10 m/s, så vi fik god fart på. Vi
nåede Tobermory ved 14 tiden, hvor vi fik tanket diesel og fandt en plads,
og det begyndte at regne mere, så vi fik hurtigt cockpit teltet op. Vi kom
til at ligge ved siden af en skotte, vi også lå ved siden af på
ankerpladsen, vi fik en snak med. Efter en velfortjent frokost, og endelig
tørvejr gik vi en tur i byen, en rigtig hyggelig by og en tur langs kysten
ud til en fyr, vi nåede ikke helt derud, da det begyndte at regn igen.

27/4 19 De havde lovet dårligt vejr, så Andy og Lesley tog deres bilen, og
kørte os en tur ind i landet. Hele formiddagen regnede det; men vi kunne se
den flotte natur fra bilen, vi kørte et stykke langs Crinan kanalen og
derefter op i bjergene ved Fort William. Vi spiste frokost, på et hotel, der
mest var beregnet for dem, der vandre fra sted til sted. Der sad en del
vandrere og spiste. Efter frokost var det tørvejr, så vi tog en vandretur op
på et bjerg ca. 5 km op og ned, en rigtig flot tur, dejligt at starte med
korte ture, så vi langsomt bliver trænet til at vandre i bjerge igen. Vi
fandt derefter et hyggeligt sted, hvor vi fik kaffe, og sluttede af med at
få handlet godt ind i Oban. Om aftenen tog vi hver især, det vi havde, og
spiste sammen. Det blev til en film aften med ”The first Knight”, da Andy og
Lesley ikke havde set den. Per ville vise dem, hvordan han mente en
begravelse skulle være, som i sidste scene af filmen, hvor Jean Connery
bliver lagt på en tømmerflåde og skubbet ud på havet, hvor der blev sat ild
til den med en brændende pil.

25/4 19 Vi sejlede tidligt fra Oban marina, da vi ville nå videre til den
havn Andy og Lesley ligger i ”Kilmelford Yacht Haven”, og vi ville undgå
modstrøm på et snævert område, der er på turen, der kan være svært at
passere. Strømmen kan løbe op til 7 kn. Vi havde en rigtig flot tur og med
solskin det meste at tiden, og vi kunne sejle for sejl meget af tiden. Vi
nåede frem til frokost. Der var vaskemaskine i havnen til rimelig pris, så
det var med at få vasket. Desværre var tørretumbleren ikke så god; men vi
fik det helt tørt ved at hænge det op på båden, og vi var heldige lige at få
det ned inden, det blev regnvejr, hvor vi så en flot regnbue. Andy og Lesley
kom om aftenen, og Lesley havde taget mad med hjemmefra, så vi spiste hos
dem, og havde en rigtig hyggelig aften sammen.

26/4 19 Vejret var fint om formiddagen, hvor jeg gik en tur til byen; men
kom ikke helt dertil, da det begyndte at regne kraftigt; men kun kort tid,
så blev det solskin igen. Det var en flot tur, alt er sprunget ud, sikkert
ligesom derhjemme. Jeg kom forbi nogle flotte haver. Der er Rododendron i
alle mulige farver alle vegne. Per hjalp Andy med noget elektronik imens. Om
eftermiddagen regnede det, det meste af tiden. Per fik skiftet en speciel
diesel slange, der var blevet lidt utæt, Andy havde skaffet til os i
Glasgow, og jeg fik syet vores Genakker, rundt om det tape vi havde sat på,
så vi er sikker på, det ikke linder fra.

23/4 19 Igen en solskinsdag. Vi startede dagen med at blive sluset ned af
Neptun Staircase, det tog ca. 1½ time at komme ned gennem de 8 sluser. Vi
blev sluset sammen med to fiskebåde og en anden sejlbåd fra Edinburgh, der
hver forår sejler sin båd over til vestkysten, da det er et godt sted at
sejle. I første sluse kom en af fiskebådene lidt tæt på vores båd, de havde
ikke helt styr på at få for tøjret den rigtigt; men heldigvis havde vi en
fender ude på den side. I næste sluse sørgede sluse vagten for, at den
fiskebåd, der ikke havde styr på det, sejlede ind til sidst, og vi kom
længere frem, og en hjalp med agter for tøjringen, så Per kunne blive i
båden, og bruge motoren ind til næste sluse, så der ikke blev flere
problemer. Der var en rigtig god stemning i slusen, hvor alle talte sammen,
og sluse vagterne er rigtig hjælpsomme og hyggelige.

Vi havde set i tidevandstabellen, hvornår det blev høj/lavvande, og det
passede med, at vi ville undgå strøm eller få medstrøm, hvis vi sejlede ud
af Sea Locken med det samme, efter vi var kommet igennem den sidste sluse på
kanalen, der var en dobbelt sluse, så det gjorde vi.

Vi havde ellers planlagt, vi ville med et damp tog, ”Harry Potter toget
<www.westcoastrailways.co.uk/jacobite/jacobite-steam-train-details.c
fm> ” op til en by nordpå Mallaig hedder den, det skulle være en flot tur.
Vi skulle booke plads dagen før inden kl. 15.00 for at komme med, og vi kom
desværre for sent, og så havde vi brugt de 8 dage, man har til at sejle
igennem kanalen på. Vi havde også planlagt, vi ville sejle til Holly Tree
Hotel, hvor der ligger bøjer uden for hotellet, hvor man kan ligge gratis,
hvis man spiser på hotellet. Det gjorde vi sidst vi var her, og det var
rigtig godt. Vi sejlede hen til bøjerne; men vinden blev ved med at tage
til, så efter vi havde spist vores frokost på båden ved bøjen, besluttede vi
at sejle videre, da vinden var oppe på 12 m/s, og vi lå og vuggede godt
rundt ved bøjen, så vi vil nok ikke få lukket et øje, hvis vi blev der.
Sådan er det, når man sejler, så er det ikke altid ens planer kan følges;
men så er det godt, man kan ligge nogle nye. Så vi sejlede videre til Oban,
og vi var ikke kommet langt fra Holly Tree, hvor der slet ikke var nogen
vind. Der var en meget springende vind på hele turen fra 2-3 m/s op til 10
m/s, vi havde sejlene oppe, og måtte hele tiden justerer dem efter vinden,
som kom fra alle retninger. Det var en rigtig flot tur med udsigt til bjerge
og grønne øer. Da vi nåede til et smalt område, der fører ind til Oban,
besluttede vi at tage sejlene ned, og netop som vi skulle have dem ned, kom
der vind igen på omkring 10-12 m/s., og det fortsatte hele aftenen og til
sidst på natten. Vi fandt en god plads i Oban marina, der ligger på en lille
ø Karrea lige overfor Oban by. Det er flydebroer man ligger ved, da vinden
var kraftig og vi helst ville ligge, så viden blæste os væk fra broen, var
det med hurtigt at få fat i den midterste klampe, og trække os ind, det gik
ikke helt let; men med lidt hjælp fra naboen, kom vi godt i havn.

24/4 19 Igen en solskins dag, dog noget blæsende. Om formiddagen gik vi en
tur på øen, hvor vi gik henover øen for at se på det sted, hvor vi sidst, vi
var her, lå for anker. Vi kom op på det højeste sted på øen, hvor der var en
god udsigt udover området. Der var mange får og kvæg, tror nok det er skotsk
højlands kvæg, der græssede på øen. Der var nogle smalle stier midt i et
brombær krat og indimellem områder med klokke blomster. Om eftermiddagen tog
vi bussen – en lille båd over til Oban, den sejler hver anden time, og når
man ligger i havnen, kan man komme gratis med den en gang i døgnet. Vi havde
så 4 timer i Oban. En rigtig flot by med mange gamle bygninger, vi gik op
til McCaig`s tower på toppen af byen, hvor vi kom forbi nogle flotte haver
med rododendron i mange farver. Der var en plads med palmer midt i byen, så
man følte sig hensat til syden. Vi gik rundt i byen i nogle timer, inden vi
fik handlet ind i et stort super marked. Vi kom tilbage til havnen i god
tid; men var heldige, at båden kom ind, da vi nåede havnen, og vi kom med
tilbage. Vi var de eneste på båden og fik en god snak med skipper, der
fortalte, at foråret er den bedste tid på året i Skotland, så dejligt det er
nu, vi er her.

Først på aftenen var vi på Skype med vores datter Sine, der har fødselsdag i
dag, trist ikke at kunne være hos hende og børnebørnene; men dejligt
muligheden for at se og tale med hinanden på Skype er der.

21/4 19 Vi sejlede til Nepturn`s Staircase, der er 8 sluser lige efter
hinanden, hvor vi skal ned ad. Vi skulle kun igennem en sluse for at komme
dertil. Det var en flot morgen, der var ikke en vind der rørte sig, så vi
kunne se spejlbilleder i vandet. Det var en kort tur ad kanalen, vi kunne
hele tiden se bjerge med sne i horisonten, og alt i den forårs grønne farve.
Vi nåede frem før middag og lagde os lige før sluserne. Efter at have talt
med en af sluse vagterne besluttede vi at blive liggende, da det var det
bedste sted. Vi ville blive der dagen efter, da vores venner fra sidste tur
Andy og Lesley (fra Glasgow) ville komme. Vi gik en lang tur langs kanalen
om eftermiddagen, hvor vi var ude ved slusen, hvor vi kommer ud til havet (
Sealock), en smuk tur. Det var lavvande, da vi kom derud, så meget af
stranden var tørlagt.

22/4 19 Vi vågnede op til en klar blå himmel og det var varmt allerede fra
morgenstunden. Andy og Lesley kom før middag. Dejligt at se dem igen, sidst
vi sås var på østkysten af Sverige for 3 år siden, så snakken gik. Godt at
få snakket så meget engelsk igen, det var blevet lidt rusten. De er
heldigvis nemme at forstå, selv om de er skotter. Vi spiste frokost på
båden, og bagefter kørte de os over til, hvor vi kunne gå en vandretur op i
bjergene. En fantastisk tur, skønt at vandre i bjerge igen, vi gik op til et
flot vandfald. Vi skulle over en flod, hvor vi skulle gå på en Wire over
floden, og så var der to wire vi kunne holde i, det gik fint. Alt var
utrolig grønt, der var mest birketræer i forårs grønne farver. Jeg kan godt
forstå Andy og Lesley er glade for at vandre i Skotland. Lesley skulle
tilbage til Glasgow dagen efter, og Andy skulle tilbage til deres båd, der
ligger lidt syd for Oban, så de kørte igen ved 17.00 tiden. Vi aftalte, vi
igen skulle mødes i weekenden i den havn, hvor deres båd ligger.

t

19/4 19 Vi vågnede op til solskin fra en klar blå himmel, og startede dagen
med at sejle igennem de 5 sluser midt i byen Fort Augustus, vi skulle op ad.
Desværre kom vi til at ligge forrest, hvor der er mest turbulens.
Jeg(Susanne) blev i land mellem sluserne, og holdt for fortøjningen, og
sørgede for at kaste agter fortøjningen ned til Per. De første sluser gik
fint, men i den midterste havde jeg svært ved at holde den, så der kom
straks en af sluse vagterne og hjalp. Jeg skulle bare have sat fortøjningen
en ekstra gang om klampen. Vi lagde til lige efter slusen, da vi ville blive
i Fort Augustus, der er en rigtig hyggelig by, meget turistet; men på en god
måde. Sluserne så ud til at være den største turist attraktion. Vi lå lige
bagved en skotsk båd, ca. 32 fod, hvor der var en familie med 4 børn og en
hund. Vi mødte en anden dansk båd, på vej hjem, de havde købt båden i
Dublin og var ved at sejle den hjem. Der var vaskemaskine lige ved siden af
broen, sådan en hvor man kommer alt tøjet i sammen med vaskemidlet; men den
startede ikke efter mønterne kom i, så vi måtte have fat i slusevagterne,
der først fik den i gang om aftenen. Så jeg måtte vaske i hånden, nu der var
kommet sæbe på tøjret. Det tørrede hurtigt i det gode vejr. Vi fik også gået
en flot tur, hvor vi kom et stykke op, så vi havde godt udsyn over Lock Ness
søen. Vi kom forbi mange marker med får, og så et nyfødt lam. Det var så
varmt, at vi kunne gå med short og kortærmet bluse – skønt.

20/4 19 Der var desværre kommet lidt skyer; men vi kunne stadig ane solen
gennem dem. Vi sejlede ved 10.00 tiden, og kom igennem to søer og to sluser
stadig op. Vi nåede det højeste sted på turen Loch Oich søen, og derefter
skal vi kun sluses ned. Det går meget lettere end op. Vi fornemmede, at vi
nu rigtig var kommet til The Highland, vi sejlede forbi træbeklædte bjerge
og kunne tydelig se trægrænsen, og hele tiden ude i horisonten var der
bjerge med sne. Vi ligger nu ved Gairlochy et meget smukt sted med udsyn til
bjerge med sne. For første gang på turen fik vi lidt regn, bare nogle små
byger, hvor solen skinnede lidt igennem. Vi trodsede regnen og gik en lang
tur langs kanalen, en smuk tur, hvor vi havde udsyn til floden. Det hele er
begyndt at blive grønt og bøgen er lige sprunget ud, der var blomstrende
taks og gyvel, og der er nu også begyndt at komme lilla blomster. Der er en
herlig fugle sang langs kanalen. Dagens temperatur lå på omkring 15 – 17
gr..

17/4 2019 Om formiddagen fik vi handlet godt ind i Inverness, da vi ikke var
sikker på indkøbs mulighederne i kanalen, og slet ikke nu det er påske. Vi
ventede foran slusen kl.13.30, den tid vi havde aftalt med slusevagten. Her
talte vi med to skotter i en sejlbåd, der også skulle igennem. De fortalte
vi ikke skulle tage tiderne så nødagtigt, da de havde ”Highlender” tid her,
men de var kun ½ time forsinkede. Vi skulle igennem 4 sluser, der ligger
lige efter hinanden, det tager ca. 20 – 30 min pr sluse, så det er ikke bare
som at vente på grønt i en lysregulering, når man kører i sin stress car.
Der var god hjælp af sluse vagterne, så vi skulle bare kaste fortøjningen
op, så for tøjrede de, ja og så fik vi en god snak om eks. hvilket mærke
at øl, man skulle drikke på pubben.. Vi blev sluset op, og da vi lå forrest,
var der noget turbulens i slusen når vandet kom ind; men det gik fint, vi
har jo også prøvet det før i de 200 sluser, vi var igennem sidst vi var på
langtur. Om eftermiddagen skinnede solen fra en skyfri himmel, som vi er
blevet lovet den altid gør i Skotland, så mere kan vi ikke forlange. Det var
en smuk tur efter slusen, med landskab præget af gule forårsfarver, det var
mest gyvel buske der blomstrede. Vi sejlede videre til en svingbro som vi
kaldte, og så stoppede de trafikken, så vi kunne sejle igennem. Videre til
den næste sluse Dochgarroch lock, hvor vi kom igennem med det samme ved
16.00 tiden, og lagde til lige efter slusen, hvor der var mulighed for
strøm. Det koster 3 pund for et døgn; men da nætterne er kolde, får vi nok
brugt for mere end det. Vi lå lige ved siden af floden Ness, hvor vi kunne
gå af en sti langs floden, en smuk tur. For første gang på turen, sad vi
udenfor og fik tapas. Vi mødte 4 danskere, der havde købt båd i Glasgow, og
var ved at sejle den hjem, de skulle nå det i påsken, så de havde lidt
travlt.

18/4 19 Vi sejlede nu ud i Loch Ness, vejret var fint ikke megen vind, og
nogle tynde skyer solen ind imellem kunne skinne igennem. Det var ikke hele
tiden dybde måleren kunne måle dybden, for søen er over 200 m. dyb. Vi
kastede anker ved Urquhart castle, hvor vi kunne sejle ind på 12 m. vand, vi
kom dog til at ligge på omkring 5 m. vand da båden svingede rundt – ja
dybderne ændre sig hurtigt. Vi fik pumpet gummibåden op og sejlet i land.
Der var mange turister, og mange turist både, der sejlede dem frem og
tilbage. Der kom straks en mand og fortalte, vi skulle op i et udstillings
centeret og betale. Da vi kom op til centeret stod der en dame og tog imod
os, hun bød os velkommen og viste os hvor vi skule betale, jo de vil være
sikre på at vi betalte (12 pund for hver). Vi startede med at se en kort
film om historien bag slottet, den gav et rigtig godt indblik i historien.
Bagefter var vi rundt og se ruinerne af slottet, jeg vil sammenligne det
lidt med Hammers hus på Bornholm. Vi kunne komme op i et tårn med en rigtig
god udsigt, og specielt en god udsigt til vores båd for anker (se billede).
Efter frokost sejlede vi videre af Loch Ness søen; men vi så ikke noget til
Nessie(Loch Ness uhyret). En flot tur med udsigt til træbeklædte bjerge, der
kom en del vind midt ude på søen, måske nogle ”faldvinde”, og vinden var
meget svingende. Vi nåede Fort August ved 17.00 tiden, hvor vi lagde til før
slusen. Her var helt vindstille og temperaturen kom over 20 gr. Dejligt med
lidt varme

15 -16/4 Mandag fik vi skyllet saltet ud af vores genakker, efter den
havde været i havet og tørret den på polsk, dvs. Per havde læst i et blad,
at de i Polen hang genakkeren op omvendt, så den bedre kunne luftes, det
fungerede fint. Per fik derefter ordnet vores vandsystem, der blev ved at
komme luft ind i det, men efter at have om pakket en samling, hjalp det. Det
var ikke en stor operation, men det tog tid at komme til pumpen, da hele
vores kistebænk skulle tømmes for tovværk, cykler, og hvad vi ellers har
proppet derned. Men efter et par timer var det hele ordnet . Susanne gik ind
til byen ca. 20 min. gang fra havnen for at shoppe. Turen var igennem et
industri område med meget trafik. Om eftermiddagen gik vi rundt i Inverness,
og var oppe at se Inverness castle, vejret var fint med tynde skyer, solen
kunne skinne igennem. Der lå en bådbutik på den anden side af floden, hvor
vi gik, så den skulle vi da besøge, det kunne jo være, der var en dims, vi
kunne bruge, men bådbutikker er ikke som i Danmark. Det siges at Danmark og
Sverige har verdens bedste udstyrsbutikker, og det holder vist stik..

Vi planlagde at sejle ind i Caledonan kanalen dagen efter, så vi kaldte
slusevagten på vhf radioen, og aftalte vi kunne komme gennem første sluse
tirsdag kl. 9.00, der passede med højvande. Man kan ikke komme igennem +/-
to timer før og efter lavvande.

Tirsdag. Vi sejlede en halv time før højvandet og der var stadig 4 kn med
strøm, så det var om at holde tungen lige i munden, når man skulle ramme
indsejlingen til slusen, du har jo kun 1 forsøg.

Slusevagterne var rigtig hyggelige at sludre med, det er først på sæsonen,
så vi var alene i sluserne. Begge vagterne fortalte, vi ville få rigtig fint
vejr med op til 25 grader, det er vi lidt spændte på om passer, for det er
ikke helt det, vejrudsigterne siger. Vi var allerede i havnen kl. 9.30, så
vi nåede både at handle ind og endnu en båd butik inden middag, hvor vi
fandt spiler-tape, vi kan få repareret hullet i genakkeren med. Om
eftermiddagen var vi igen inde og udforske Inverness. Vi var først i et
kæmpe indkøbscenter, bagefter fandt vi et rigtig hyggeligt marked (Victorian market) inde midt i centrum (se billede).

14/4 19. På anden dagen var der ikke meget vind, vi prøvede med sejl. Kun
3-4 m/s og vinden lige bagfra gik det ikke; men hellere lidt vind end for
meget J. Så det blev et døgn med motor; men fordelen ved dette var, at vi så
kunne have cockpitteltet helt lukket, og bortset fra en enkel haglbyge
skinnede solen det meste af dagen, så vi havde rigtig god varme, vi kunne
endda side udenfor på dækket og nyde solen lige over middag. Jeg så igen en
delfin nær båden.

Det blev en rigtig slappe af dag med en god bog, og auto piloten, der
styrede båden, så vi bare skulle holde udkig. Vi fik som vanen tro wok mad,
der er let at side med, når båden gynger. Natten gik fint også for motor,
der var ikke mange både at holde udkig efter. Vi sejlede forbi mange
boreplatforme. Per havde lagt en rute, så vi sejlede udenom dem. Vi kunne
fint sove i for kahytten, så vi ikke skulle høre for meget på motoren. Vi
holder 3 timers vagter, jeg havde vagten fra 23:00-02:00, og igen fra
05:00-08:00. Det er lidt svært at sove de første nætter på båden; men vi fik
dog sovet begge to. Så tager vi en lur i løbet af dagen. Natten var kold;
men med 4-5 lag tøj på gik det med at holde varmen, især nu vi kunne lukke
cockpit teltet

På 3. dagen havde vi igen solskin med vinden lige bagfra omkring 4-5 m/s, vi
prøvede at sætte sejl; men vinden var ikke kraftig nok, til at skubbe os
igennem dønningerne uden sejlene stod og klaprede, og Genakkeren kunne vi jo
ikke bruge; men heldigvis drejede vinden om efter middagen, så vi fik den
ind agten for tværs, så kunne vi sætte sejlene. Vi havde en rigtig fin vind
omkring 7-10 m/s, og god fart i skibet. Vi ændrede planer, så vi sejlede
direkte til Inverness, vi havde ellers overvejet at stoppe i Petershead; men
med den gode vind bagfra fortsatte vi. Selv om vi sejlede med sejl, kunne vi
godt have cockpit teltet oppe, og kun have det åbent, hvor skødet til bommen
går ud, så længe vi har vinden bagfra, det betød meget for at holde varmen

Jeg tog den første vagt til natten, hvor vi var nået bugten ind til
Inverness. Vinden tog til og nåede op til 12m/s; men det gik fint med den
sejlføring, vi havde, vi var oppe at sejle 11 knop i vindstødene. Vinden
aftog igen, og det meste af natten var den omkring 7-10 m/s., om morgenen
aftog vinden helt. Det var en flot indsejling til Inverness (se billeder fra
tidligere indlæg), vi nåede haven ca. kl. 09.30, og fandt en fin plads på
flyde broen. Der kan være meget strøm ved indsejlingen til Inverness; men
heldigvis holdt vores beregninger på tidevandstabellen stik, så vi havde kun
1-2 knobs modstrøm det sidste stykke.

Der var en del tøjvask efter at have boet i båden siden d.5/4, og heldigvis
var der vaskemaskine i havnen. Vi ligger på flydebroer, og som I kan se på
billedet er der stor forskel på høj og lavvande. /s

Det første døgn er altid spændende, Fungerer det hele og hvordan er der derude på havet. Er det ikke kedeligt, er der mange der spørger, så her er lidt om vores første døgn i Nordsøen.
Vi tankede diesel og vand i Struer og så gik det ellers for motor mod Thyberøn uden de store oplevelser. Da vi ved 13 tiden kom ud i Nordsøen var vinden lidt nordlige end øst og det passede fint til vores genakker ( en slags spiler). Hele eftermiddagen sejlede vi fint med den og vi sejlede mellem 6 og 7 kn. Vi vl ikke sejle med den om natten så den skulle ned til aften. Det foregår vd at man trækker en pose ned over genakkeren og så sænker man det hele ned på dækket hvilket der ikke er probemer i, men det kom der. Da jeg begyndte at trække i nedhalerlinien knækkede den. Vi slækkede på faldet og prøvede at trække den ned i cocktpittet. Det kunne vi ikke da vinden var for kraftig. Efter flere forsøg måtte jeg på dæket og løsne den knude der holdte genakkeren fast ude i stævnen, det lykkedes med det resultat at genakkeren landede i vandet, vi trak den om bord og har nu en meget våd og revnet genakker på fordækket. Revnen kan Susanne sagtens sy og i Skotland køber vi en ny pose. Den ga
mle var fra 1995 så det er nok OK at den gav op. En halv time senere sejlede vi igen for vores almindelig sejl.
Lidt senere fik vi besøg – en stær kom flyvnde og satte sig til rette på søgelænderet hvor den hvilede sig et kvarters tid inden den fortsatte. Der gik så kun en times tid, så var der igen besøg, denne gang en grønlig spurv som vi ikke ved hvad hedder. Den var nysgerrig og satte sig først på Susannes sko, hvorefter den pippende fløj ned i kahytten for at se hvordan vi bor. Efter at have stillet sin nysgerrighed fløj den igen. Natten var fin bortset fra det var hundekoldt, godt vi kan sejle med cocktpit teltet oppe.
Her til morgen kom en delfin lige forbi og sagde hej til Susanne. Så føler man rigtig er på tur igen. Solen skinner af og til fra en overskyet himmel
Der kommer et par billeder af fuglene når vi er kommet frem. /p