28/4 19 Om formiddagen fik Per lavet kablet til vindmåleren på Kodiak (Andy
og Lesley`s båd), der var nogle ledninger i kablet, der var blevet revet
over øverst i masten. Andy var i masten, han klatre op af den med det
udstyr, han bruger til at klatre i bjerge med, det ser ud til at gå fint;
men vi foretrækker nu en bådsmandsstol og de elektriske spil, når vi skal i
masten. Alt lykkedes så Per var dagens mand.

Kodiak har lige fået nye sejl, så de skulle afprøves om efter middagen, hvor
de havde lovet tørvejr, så vi besluttede at sejle til en ankerplads sydpå
Carsaig Bay. Det var på kryds hele vejen ( vinden lige imod os) ca. 15
sømil, desværre holdt vejrudsigten ikke, så vi fik regn, og temperaturen
faldt til 8 grader, så det var en kold tur. Sejlene fungerede fint; men da
Andy skulle prøve 1. reb, havde han desværre ikke fået bundet det rigtig
fast, så det gik ud af bommen. Vi havde strømmen med os, da vi kom ud på et
mere åbent sted, vi kom op at sejle 8 knob, hvor de 2 knob skyldtes
strømmen. Det gik fint med at ankre, og om aftenen spiste vi rester i Kodiak
og spillede Kanaster om aftenen.

29/4 19 Efter at have studeret kort og tidevands tabeller, besluttede vi at
sejle kl. 10, hvor vi ville få medstrøm hele vejen til den næste ankerbugt,
vi havde planlagt at ligge i, på vejen til Tobermory. Så vi sejlede lige
over i gummibåden og fik sagt farvel til Andy og Lesley, der skulle tilbage
til Glasgow, da deres barnebarn, der bor i New York, var med skolen i
London, så de ville besøge hende. Vi har så aftalt, vi mødes igen om ca.
12-14 dage i Port Ellen , hvorfra vi sammen vil sejle gennem det Irske hav
til The Isle of Scillies udfor det sydligste af Cornwall. Så vi vil bruge
tiden på at få set mere af Skotlands vest kyst.

Vi fik en fin sejltur med vinden i ryggen og medstrøm, vi kom op at sejle 10
knob, hvor de 3-4 var medstrøm, vi kunne sejle for sejl det meste at turen;
men indimellem brugte vi motoren, da vi ville nå bugten inden, der kom
modstrøm, da den ellers kan være svær at komme ind i (vi lå i den bugt
sidst, vi var her for 8 år siden). Vi havde sol og indimellem lidt skyer,
det var flot at studere havet med de strøm skel der kommer. Vi nåede
ankerbugten ved 15.30 tiden, hvor strømmen ville vende, så det gik som
planlagt. Vi forsøgte først at kaste ankeret lige efter vi var kommet ind i
bugten, som anbefalet i vores Pilotbog; men der var slet ikke hold i bunden,
vi prøvede 3 gange, og besluttede så at sejle ind i bunden af bugten, hvor
vi lå sidst, og der tog det fat med det samme. Vi fik en rolig nat.

30/4 19 Igen var det tidevandet, der bestemte, hvornår vi skulle sejle, det
passede igen ved 10 tiden. Vores ankerbøje( vi sætter på et tov ude i
spidsen af ankeret med et blylod, så kuglen kommer op, hvor ankeret er og
blyloddet holder tovet på plads) var forsvundet i løbet af natten. Vi havde
forlænget tovet, da vi anker på større dybde end derhjemme, og vi skal tage
højde for høj og lavvande; men knuden havde ikke holdt. Heldigvis kunne vi
se vores ankerbøje inde på noget tang ved kysten, vi ville nødigt miste den,
da vi har skrevet navn på den. Vi tog gummibåden og fik fat i den i alt
tangen. Så efter rednings aktion ankerbøje, sejlede vi ud af bugten. I
starten var der næsten ingen vind, så det var godt vi havde medstrøm; men
kun 0,5 – 1 knob; men vi havde ikke travlt, så vi sejlede for sejl med
vinden bagfra og for sejlet spilet ud med spiler stagen. Vi havde finregn på
hele turen. Vinden kom til sidst op på 8-10 m/s, så vi fik god fart på. Vi
nåede Tobermory ved 14 tiden, hvor vi fik tanket diesel og fandt en plads,
og det begyndte at regne mere, så vi fik hurtigt cockpit teltet op. Vi kom
til at ligge ved siden af en skotte, vi også lå ved siden af på
ankerpladsen, vi fik en snak med. Efter en velfortjent frokost, og endelig
tørvejr gik vi en tur i byen, en rigtig hyggelig by og en tur langs kysten
ud til en fyr, vi nåede ikke helt derud, da det begyndte at regn igen.