Køretur ind i landet

27/4 19 De havde lovet dårligt vejr, så Andy og Lesley tog deres bilen, og
kørte os en tur ind i landet. Hele formiddagen regnede det; men vi kunne se
den flotte natur fra bilen, vi kørte et stykke langs Crinan kanalen og
derefter op i bjergene ved Fort William. Vi spiste frokost, på et hotel, der
mest var beregnet for dem, der vandre fra sted til sted. Der sad en del
vandrere og spiste. Efter frokost var det tørvejr, så vi tog en vandretur op
på et bjerg ca. 5 km op og ned, en rigtig flot tur, dejligt at starte med
korte ture, så vi langsomt bliver trænet til at vandre i bjerge igen. Vi
fandt derefter et hyggeligt sted, hvor vi fik kaffe, og sluttede af med at
få handlet godt ind i Oban. Om aftenen tog vi hver især, det vi havde, og
spiste sammen. Det blev til en film aften med ”The first Knight”, da Andy og
Lesley ikke havde set den. Per ville vise dem, hvordan han mente en
begravelse skulle være, som i sidste scene af filmen, hvor Jean Connery
bliver lagt på en tømmerflåde og skubbet ud på havet, hvor der blev sat ild
til den med en brændende pil.