1/5 19 Det viste sig, det ikke var den diesel slange, vi havde skiftet i
motoren, der var skyld i, der lå lidt diesel i motorrummet. Per fandt frem
til, det var, der hvor diesel rørene kommer ud af højtrykspumpen, at
pakningerne (O ringene) var blevet utætte. Det var noget, han ikke selv
ville lave, så formiddagen gik med at finde en båd mekaniker, der havde tid.
Manden på den skotske båd, vi havde fulgtes med fra sidste ankerbugt, og som
nu lå ved siden af os, var utrolig hjælpsom, og ringede rundt for os, Andy
forsøgte også, men alle var meget optagede, da det er starten på bådsæsonen
herover. Det endte med vi spurgte oppe på havne kontoret, og de kunne
anbefale en på øen Philippe, en franskmand der har boet her siden midten af
90 erne. Han kom allerede om eftermiddagen, han var dog ikke sikker på, han
havde de rigtige stumper; men han ville se på det dagen efter. Vi havde flot
solskins vejr om eftermiddagen, så jeg gik rundt i byen og ud til fyrtårnet,
mens Per så på motor sammen med Philippe, der viste sig at være en rigtig
hyggelig fyr, og han kunne sit kram. Vi sejlede ud for en mooring til
aften, da vi ville få sol i længere tid der.
2/5 19 Vågnede op til solskin. Philippe ville komme 10.30, så vi sejlede
igen ind til en kaj plads. Jeg tog en vandretur ud til et vandfald og en sø
en rigtig flot tur(se billeder); mens Per og Filippe klarede det med
motoren. Det er svært at være 3 i båden, når motoren skal ordnes, da
kahytten bliver flydt op med værktøj og trappen udenpå motoren. Da jeg var
tilbage kl. 12.30 var Philippe lige kørt hjem for at se, om han havde de O
ringe, der skulle bruges, så vi ventede spændt, da det kunne tage noget tid
at få reserve dele over, da det er en ø, vi er på. Han havde, hvad der
skulle bruges, så Per og Philippe fik ordnet motoren jubii. Philippe så, at
slangen til vores kølervæske var ved at blive slidt over, så det blev også
ordnet. Der er en bådbutik i byen, den fik vi besøgt nogle gange, hun endte
med at sige på gensyn. Vi har oplevet en utrolig hjælpsomhed her, det er
bare så dejligt.