28/2 20 Vi havde ellers planlagt at sejle til Fuerteventura; men bestemte os
for at blive en dag mere i Las Palmas, da vi kunne se, vi godt kunne nå til
Morro Jable, det sydligste af Fuerteventura på en dags sejlads. Vi havde
fortsat mere vi kunne se af Las Palmas. Vi tog til nordsiden af byen, hvor
der er en flot lang strand promenade, og da solen skinnede fra en skyfri
himmel, var der mange mennesker på stranden. Der var også flere ude at bade,
trods bølgerne var ret høje, og der flere steder var hejst gult og rødt flag
pga. høje dønninger, og et sted var der også varslet om brandmænd –
portugisisk orlogsmand, som man helst ikke skal komme i nærheden af. Vi gik
senere langs kysten på østsiden af øen, hvor søen var helt rolig, sjov at se
kontrasten. Vi kom også gennem flere gågader, og en flot scene hvor et
orkester stod og øvede, det lød ret godt.

29/2 20 Kl. 7.00 satte vi kursen mod Fuerteventura. I starten var der ikke
ret meget vind, men den tiltog efterhånden, og vi fik en fin vind foran for
tværs. Vi havde ellers regnet med en halv vind; men vi blev sat af strømmen
og måtte gå tættere til vinden for at holde kursen. Søen var meget urolig,
så vi havde begge en dårlig fornemmelse i maven, og havde ikke lyst til det
store at spise, der var heldigvis blevet skrællet en pose gulerødder, der
godt kunne glide ned. Lige før vi nåede det sydligste af Fuerteventura, og
lige var kommet ind i acceleration zonen, hvor vinden øges med mindst 10 kn
fik vi en tun (Bonito også kaldet shipjack)på krogen. Så det var med at få
båden ned i fart, så Per kunne få den trukket i land, selvfølgelig lige som
vinden var øget til omkring 15 m/s. Heldigvis havde vi lige fået købt et nyt
fiskenet, da vi så det gamle net var blevet helt mørt af solen, så vi fik
tunen op på båden med nettet. Vi havde fået at vide, at vodka i gællerne,
var den bedste måde til at få gjort fisken rolig, og efter to gange med
vodka lykkedes det at få gjort den døddrukken, så vi kunne slagte den. Den
vejede nok 3 kg. Vi havde planlagt at ligge for anker efter Morro Jable; men
søen var fortsat meget urolig, så vi gik ind i havnen ved Morro Jable. Vi
havde ikke bestilt plads, så vi kunne kun ligge på en lidt afsides plads af
havnen, hvor der var morringsliner, ikke alle lige gode.; men det lykkedes
os at komme på plads. Vi nød de gode tun bøffer til aften.

1/3 20 Vi sejlede videre op mod nord langs kysten, hvor vi kom forbi flotte
men meget golde bjerge. Ved middagstid lagde vi os for anker ved Tarajeleo,
her var en del dønninger, så vi rullede noget rundt; men blev enige om at se
det an. Dønningerne lagde sig, så vi blev enige om at blive liggende natten
over. Vandet var klart, så vi kunne svømme ud og kontrollerer, at ankeret lå
rigtigt. Til aften lå vi igen og rullede; men det lagde sig lidt til natten.

2/3 20 Vi hev ankeret op og sejlede til Gran Tarajal, den største marina på
øen. Vi prøvede at kalde havnen; men ingen svarede, så vi fandt selv en
plads. Efter vi havde lagt til, kom der to politibetjente – gaudia civil, og
skulle se vores papirer, senere kunne vi komme op på havnekontoret og blive
chekket ind. Vi fik her at vide, at vi ikke kunne forlade skiber uden, der
var en lokal boende til at se efter skibet. Så vi gik i tænkeboks for,
hvordan vi kunne klare dette, da vi vil efterlade skibet her om en måned.
Heldigvis kom vi til at tale med en af de andre på broen, en fra Irland, der
havde sin båd liggende fast i havnen, han var ikke fast i båden; men kendte
en, der kunne se efter vores båd, Ian der har sin båd liggende i havnen, ham
mødte vi senere. Så dejligt der kom styr på dette.

3/3 20 En lave alt muligt dag, og var rundt at se på byen.