7/10 19 Vi tog bussen til lufthavnen for at leje en bil, vi så kunne
aflevere den der igen , når vi skal hjem. Vi troede det var billigere at
gøre det i lufthavnen; men de godtog ikke den forsikring, vi har over vores
rejseforsikring, så vi måtte betale forsikring oveni, og noget
lufthavnstillæg, så det blev ca. 40 euro om dagen, som vi har hørt andre
også har givet. Vi fik handlet stort ind i Machico, nu vi havde en bil. Om
eftermiddagen tog vi en tur op til Riberio Frio ca. 860 m. oppe, en
fantastisk flot tur op af smalle veje med hårnålesving, og der var udsyn til
grøn skov overalt. Vi tog først på en kort vandretur op til et udsigts
punkt, trods der var nogle skyer, var der utrolig flot. Vi tog derefter på
en anden vandretur gennem en subtropisk bjergskov, hvor der var meget
frodigt. Vi tænkte mere, det var som en regnskov, vi kunne mange steder se
vandet løbe ned langs klipperne. Vi tog kun halvdelen af turen, da vi skulle
tilbage til bilen. Vi kom til at køre en anden vej hjem, den GPS der var i
bilen var sat til den hurtigste vej, og det viste sig at være nogle meget
smalle veje, hvor kun en bil kunne være, selv om den ikke var ensrettet, og
så var der hårnålesving uden autoværn, hvor man kunne se lodret ned. Så mig
der sad ved siden af, og havde udsynet udover området, og ofte kun udover
vandet, synes det var lidt nervepirrende. Vi kom sikkert ned, og mødte
heldigvis kun et par biler mod os, hvor det var muligt, at finde et sted, så
vi kunne passere hinanden.

8/10 19 Vi tog bilen langs motorvejen til Ribeira Brava, og af en tosporet
vej ind midt på øen, og derfra vest på til Rabacal, en fantastisk flot
bjergkørsel med mange panorama udsigter. Her tog vi på en vandretur, hvor vi
kom til to vandfald, det flotteste Cascata do Risco. Vi gik først langs en
levada til det første vandfald, vi blev lidt skuffede, vi havde forventet et
større; men det kom så senere, hvor vi gik fra levadaen nedad mod en flod,
her kunne vi se det store vandfald, godt nok ikke så storslået som på det
billede, vi havde set, hvor der nok var mere vand; men flot var det. Vi
havde ikke fået Pers telefon med, så vi kunne følge ruten på den app, han
har lagt på den, så vi gik først ned af en sti, vi mente var den tur, vi
skulle følge; men den gik meget nedad, så vi blev i tvivl, og vendte om, og
gik tilbage af samme levada, som vi kom af. Det viste sig så, at det nok var
den rigtige vej, vi var gået, så vi gik både op og ned af det stejleste
stykke på turen; men så fik vi motion.

9/10 19 Vi kørte igen til Ribeira Brava, da det regnede og blæste på hele
sydøst kysten, og vi kunne se på vejrudsigten, det ville være meget bedre
vejr på sydkysten, og det passede. Vi tog op til dalen Ribeira da Taua ca.
400 m. oppe. Vi havde lidt svært ved at finde starten på den vandretur, vi
havde fundet; men det lykkedes til sidst ved at kombinere GPS og vores
vandrebog. Det var en vandretur langs en levada, så der var ikke så meget op
og ned. Vi havde hele tiden en flot udsigt ud over dalen, og ofte også ud
over havet. Der var nogle stedet sat et gelænder op langs levadaen; men det
var ikke altid, der hvor vi synes, det var mest nødvendigt, for ofte gik vi,
hvor det bare gik lodret ned lige ved siden af den smalle sti, vi gik på. Vi
kom igennem et sted, hvor der var laurbær træer. Vi har efterhånden gået
langs mange levadaer, og selv om man kunne tro, det var det samme, er der
forskel, her var beplantningen mest præget af store padderokker, og
indimellem kaktus. Midtvejs på turen, var der en cafe, hvor vi lige skulle
lidt væk fra levadaen, der var godt nok pile mod den; men de viste ikke lige
den rigtig vej, så vi nåede et stykke op af en forkert vej, hvor jeg fik sat
et fodaftryk, der ikke lige forsvinder. Der var lige blevet støbt noget på
vejen, hvor jeg fik sat mit aftryk. Tilbage igen og et godt stykke oppe
fandt vi cafeen, og fik en rigtig god kop kaffe.

Da vi kom tilbage kom Eli og Hans fra båden Anna fra Norge over for at høre
omkring vandreture, så vi inviterede dem på et glas rødvin, og havde nogle
hyggelige timer sammen.