Vandretur Canical til Machico

4/10 19 Der var ikke meget vind, så Per var i masten igen, og fik set
hvordan det fungerede med storsejlsfaldet, mens sejlet var oppe, og samtidig
fik han smurt skivgatblokken. Vi fik fjernet rustpletter på båden, specielt
ved bunden af septerne, var der kommet rust på glasfiberen. Der blev
selvfølgelig også tid til en dukkert.

5/10 Vi havde planlagt en vandretur fra Canical til Machico. Vi ville først
se hval museet i Canical. Vi gik op for at tage bussen kl. 10.30; vi så den
køre den modsatte vej, men der kom ikke nogen bus tilbage, vi ventede og
ventede; men gik så tilbage og prøvede igen kl. 11.30; men der kom heller
ingen bus, vi havde taget højde for, det var lørdag. Så vi endte med at tage
en taxa, der lige kom forbi, til museet i Canical. Hval museet var bestemt
et besøg værd, et rigtig flot museum. Vi fik udleveret head set og 3 D
briller, så vi på engelsk fik fortalt omkring det, vi gik forbi, og vi
kunne se flere film med brillerne, rigtig flot lavet. Vi fik et godt indblik
i, hvordan hval fangsten havde været på Madeira, og omkring hvalernes liv.
Vi brugte 2 timer derinde.

Vandreturen startede ved museet, en flot tur, hvor vi hele tiden gik med
udsigt udover havet, på kanten af de bjerge, der er mellem byerne, og så
lige rundt om en dal. En tur der først gik meget op, og derefter både op og
ned, det var ikke altid lige let at se stien. Da vi nåede, så vi kunne se
Machico, gik det stejlt ned, langs en sti midt i et græsområde, hvor der gik
flere geder, der var både den lille bukkebruse, den mellemste bukkebruse og
til sidst den store bukkebruse som man kunne lugte 50 m væk, godt de var
tøjret. Det var en meget varm tur, uden mulighed for skygge, og så var det
en meget lummer dag. Vi nåede Machico kl. 16.00, og bussen skulle gå 16.20,
så vi skyndte os at få handlet ind, så vi lige kunne nå bussen; men der kom
ingen bus, og ingen vidste noget. Vi fik at vide af en tysk pige, vi mødte
på turen, der også havde været problemer, da hun skulle med bussen. Efter vi
havde ventet en halv time kom en bus (ikke vores), hvor vi kunne spørge om,
hvornår vi kunne forvente en bus tilbage, og det kunne vi først om en time.
Da vi havde købt fisk til aften, tog vi en taxa tilbage. Det er første gang
vi har oplevet, det ikke har fungeret med busserne.

6/10 19 En lave alt muligt dag.