Vandretur fra Portela

27/10 19 En lave alt muligt dag på båden

28/10 19 Vi tog bussen til Machico og derfra en bus videre til Portela, hvor
vi gik en vandretur mod Ribeira Frio. Vi tog halvdelen af den. Da vi havde
bilen var vi gået den anden halvdel turen, og det ville ikke passe med en
bus tilbage, hvis vi gik hele turen. En flot tur gennem et meget grønt
område, vi gik først meget opad, langs en levada. Da vi var ved at være
sultne, kom der meget passende et flot picnic sted, vi havde taget sandwich
med. Turen herefter gik af en levada, hvor det næsten gik lodret ned ved
siden stien, vi gik på, der var sat rækværk op de fleste steder. Vi
passerede flere steder, hvor vi skulle igennem en lille tunnel i klippen. Vi
mødte en del på turen, det kunne være svært at passere hinanden på de
smalleste steder.

Det passede fint med, vi nåede tilbage til busstoppestedet en halv time før
bussen skulle gå, så vi kunne lige nå en kop kaffe på en café, der lå lige
overfor. Busssen var en halv time forsinket, så vi havde god tid til kaffen.

Da vi kom tilbage kom en dansk båd Valborg i havn.