24/7 19 Sidst på eftermiddagen oplevede vi i havnen i Sesimbra, at vinden
hurtig øgedes til omkring 14 m/s, vi havde godt nok læst, der kunne være
kraftig vind om eftermiddagen, sikkert faldvinde pga. bjergene i baggrunden;
men så kraftig har vi ikke oplevet før. Der var lige kommet en båd ind, der
ikke havde fået rullet forseglet helt ind, det stod og blafrede kraftigt, og
selv om de var ombord, havde de store problemer med at få reddet det, da det
ligesom gik ud i en pose midt på rulle forstaget.
25/7 19 Vi sejlede videre til Sines ca. 30 sømil, vi havde igen en dag uden
vind, og fik hurtigt følgeskab af delfiner. Senere på formiddagen blev det
ret diset, så vi måtte have gang i vores radar, den aftog heldigvis hurtigt
igen. Vi var i havn ved 15.00 tiden, og lagde straks mærke til, der var en
dansk båd, det er ikke mange vi har mødt. Det er ikke fordi, vi er taget
afsted for at møde danskere, men vi må indrømme, det er hyggeligt at mødes
med vores landsmænd, når man er afsted. Det var Andersine med Alex om bord,
han var på vej mod Lissabon, hvor han skulle have båden op. Vi inviterede
ham til aftensmad, og havde en hyggelig aften sammen. Der var musik festival
i byen, så vi havde igen glæde af musik det meste af natten; men heldigvis
var det ikke diskoteks musik men Live musik, hvor vi kunne høre musikken
rigtigt og ikke kun trommer og bas, og det gik faktisk fint med at sove til
den.
26/7 19 Byen var præget af musik festivallen, der var en god stemning i hele
byen, der var boder med diverse tøj og smykker , og sat telte op, hvor der
kunne købes mad, meget forskelligt ikke kun junk food. Folk sov i små telte,
på bænke eller i autocampere. Det var meget hippie typer, så vi følte os
helt hensat til først i halvfjerdserne. Der var godt gang i byen, og mange
steder var der nogle, der spillede musik. Vi gik lidt udenfor byen, hvor der
var et stort supermarked Continente, hvor vi fik handlet godt ind. Om
aftenen var vi over på Andersine.
27/7 19 Om formiddagen regnede det, så vi blev i båden, og fik lavet lidt
indendørs. Om eftermiddagen var vi rundt at se på byen, og alt det der
foregik i den. Det virker igen som en lidt forsømt by; men flere steder,
kunne vi se, de var begyndt med malebøtterne.
28/7 19 Det var sidste nat med festivallen, så det gjorde, de havde skruet
lidt mere op for lyden, og så blev der spillet musik til ved 7.00 tiden, så
det gik lidt ud over nattesøvnen; men heldigvis kunne vi så sove til kl.
9.30. Vi fandt et Pinco Doce supermarked lidt uden for byen, og fik købt
noget af det, vi kun kunne få der. Så holdt vi en lang siesta. Vi fik kigget
en del på vejrudsigter, da det bliver meget blæsende de næste dage, og især
ned ved Cabo de Sao Vicente, vi skal runde, inden vi når til Algave kysten.
Vi talte en del med vores Portugiske nabo båd en, der kommer fra Sesimbra,
og ikke er så erfarne i at sejle, de rådførte sig med os, da de tænkte, vi
jo havde sejlet et godt stykke. De skal også til Lagos kysten og har kun en
ferie at sejle i. De ville sejle i nat, så de er dernede inden det bliver
for meget blæst; men vi vil gerne ligge for anker dernede, så vi venter nok
til onsdag, hvor vinden vil aftage.