22/1 20 Vi tog bussen til Las Casetas, hvor der var mulighed for to
vandreture. To svenske par, der også ligger i havnen, tog den der gik op til
Laguerode 599 m. oppe, og tilbage til San Sebastian. Vi besluttede at følge
efter dem. Det er en vandretur, der ikke er med i vandrebogen eller på
vandrekortet udover med en tynd rød streg. Vi gik først opad af hårnålesving
til vi nåede toppen, derefter var der et stykke, hvor der ikke var de store
højdeforskel. Igen var det en tur, der var forskellig fra de foregående. Her
var der sandsten i røde og gule farver ret flot. Der var tydeligt skel
mellem nord og syd siden af bjerget på, nordsiden var der grantræer, og på
sydsiden kaktusser, agaver og buske. Vi kom til et område med mange
forskellige kaktusser flot så det ud. En rigtig flot tur.

23/1 20 Vi var på museet i San Sebastian, hvor vi kunne få mere indblik i
øens spændende historie. Jeg fandt en frisør og blev klippet, noget kortere
end jeg havde planlag, til gengæld dyrere end hvad jer har betalt tidligere;
men det er svært, når frisøren kun taler spansk; men pyt det gror ud igen.

24/1 20 Vi tog bussen til Arure og gik derfra til Valle Gran Rey. Arure er
en hyggelig lille bjergby, herfra gik der en tur opover det vestlige område.
Vi gik først op til en højslette med udsigt udover havet og dalen Valle Gran
Rey. Der går mange geder frit rundt, der er nogle kuber af sten, hvor de kan
søge læ, her ligger også et gammelt offersted. Dalen her på den vestlige del
af øen virker frodig, her gror en del bananpalmer, og der ligger et stort
økologisk landbrug, der dyrkes i fællesskab. Vi gik ud til et udsigts punkt,
hvor man bestemt ikke skal lide af højdeskræk, det går brat ned, og jeg
skulle ikke stå alt for tæt på kanten. Turens sidste km. går 850 m. nedad i
små hårnålesving nogle gange stejlt nedad. Vi nåede ned ved 16.00 tiden, og
bussen gik først kl. 18.00, så vi fandt en cafe ved siden af
busstoppestedet, hvor der sad to englændere og spillede på guitar og sang.
Der kom efterhånden mange, der havde været ude at vandre, og det endte med
vi alle sad og sang med på de kendte engelske sange, de spillede. Det var
rigtig hyggeligt og dejligt at se, hvordan musikken kan bringe folk sammen,
trods vi kom fra mange forskellige lande. Vi så en flot solnedgang på
busturen tilbage, og det nåede at blive mørkt, da vi skulle igennem
urskoven, vi var glade for, det ikke var os, der skulle køre der i mørke.

19/1 20 En slappe af dag

20/1 20 Vi tog bussen op til Ayamosa og tog på en vandretur gennem Barranco
del Cabrito. Vi kom forbi flere bjergtoppe , og en klippeformation kaldet
”Stone hand” da klippen ligner en hånd. Det er et rigtig flot område med
flotte klippeformationer, der var grønt med mange kaktusser, agaver og
buske. Vi kom til at misse en vandresti, og kom ned til den forkerte dal,
hvor det gik meget stejlt ned i hårnålesving af en smal sti, hvor der var
små sten, så det var svært ikke at komme til at skride nogle gange. Vi kom
ned i en flot dal, og til stranden Playa del Cabrito, hvor der var et flot
beplantet område, og et lille hotel område. At vi missede stien, gjorde så,
vi skulle over en ekstra bjergkam, ned i en dal og op igen. Så vi var godt
trætte i benene, da vi nåede San Sebastian efter at have skullet over endnu
to bjergkamme. Vi havde flot vejr med kun få skyer, og det er en virkelig
flot tur. Vi gik den samme tur sidst vi var på La Gomera sammen med Annette
og Krister, og gik den samme omvej, så det gjorde os ikke klogere.

21/1 20 Vi oplevede noget så sjældent som en næsten overskyet dag og en
regnbyge, så dagen blev brugt på at se på, hvad vi gør fremover.

14/1 20 En lave alt muligt dag. Sol fra en skyfri himmel, og ingen vind, så
det blev også en bade dag. Der er kommet mere liv på broen, flere er kommer
til de tomme både, fra vores nabo båd hører vi dejlig saxofon musik.

15/1 20 Vi tog bussen op til Pajarito i national parken, og gik op til det
højeste punkt på øen, Garajonay 1487 m.. Der var rimfrost på vejen, så det
må have været i nærheden af frysepunktet om natten, temperaturen var også
kun omkring 8 grader, så vi havde fået ekstra trøjer med. Herefter gik vi en
vandretur ned til Imada en lille by, der ligger 885 m. oppe. Vi mødte, et
ældre dansk par på vej op, de tog hvert år til La Gomera i længere tid for
at vandre. På toppen af Garajonay var der et offer og tilflugts sted, der
skulle være udsigt til de omkring liggende øer; men desværre lå der en
gullig dis udover vandet, måske der var noget sand fra Sahara?, da vinden
var i øst, så det tog udsigten. Når vi kiggede mod nord, var himlen blå. I
starten gik vi af en fin sti i et grønt område, hvor nogle forkullede træer
stak op, det er følger efter en kæmpe brand, der var på øen i 2012 og
ødelage 30 % af urskoven. Vi fandt et flot sted, hvor vi spiste vores
frokost. Herefter begyndte det at gå nedad, det gik ret stejlt nedad af en
stenet sti. Her ændrede naturen sig, til den fauna vi mest ser med
kaktusser, agaver, og små buske, her var nogle flotte klippe formationer. Vi
nåede Imada 1½ time før bussen gik til San Sebastian, det er en lille
hyggelig by. Vi gik ind på byens cafe og fik kaffe og is, her sad et par
danskere, der lige var kommet til øen på en charter tur, og havde lejet en
bil, så vi kunne give dem nogle gode tips om, hvad der var værd at se.
Cafeen blev hurtigt fyldt med andre på vandretur. Bussen hjem gik først til
Santiago, så vi fik en flot lang bustur tilbage.

16/1 20 Igen en lave alt mulig dag. På grund af Pers fod har vi besluttet
kun at vandre hver anden dag. Vi gik ud til en Spar butik, der ligger lidt
udenfor byen, her fandt vi Arabica kaffe, som vi ikke kunne finde i
butikkerne i byen. Om aftenen var vi oppe på festpladsen, der er begyndt en
fest uge, hvor de fejre 50 års jubilæum for San Sebastian.

17/1 20 Vi tog bussen til Las Rosas på nordsiden af øen, hvor vi tog på en
vandre tur herfra til Vallehermoso. Vi gik først af en meget smal sti nedad,
vi kunne se ikke blev brugt så meget, for den var meget begroet. Vi kom helt
i forårs stemning, fuglene sang og der var dug på græsset. Herefter kom vi
til en sti, der gik langs kanten af en bjergside med flot udsigt udover
området og havet. Her er dejligt grønt på nordsiden, og der dyrkes mere på
de små terrasser, der er lavet på siden af skrænterne. Vi kom igennem nogle
små hyggelige byer. Der var også lige en bjergkam vi skulle over, så vi fik
også gået en del opad. Efter vi kom ned fra bjergkammen, kom vi igennem en
grøn dal inden vi nåede til Vallehermoso. En flot beliggende by med udsigt
til bjergene omkring. Om aftenen var der igen fest på pladsen ved havnen.

18/1 20 Det var en rigtig festlig dag i byen, næsten alle indbyggerne var i
deres national dragter, og der var dans og musik alle steder i byen. De
fleste mænd gik rundt med en speciel guitar, og hvis en begyndte at spille,
var der straks flere, der stod omkring, der sang og dansede. Der var dækket
op med borde til alle de lokale, der fik serveret frokosten. Vi gik en tur
op til hotellet Parador, hvor man har lov til at gå i den flotte have, der
er til hotellet og med en flot udsigt udover byen og havnen. Om aftenen var
der to orkester der spillede på pladsen ved havnen, det var igen syd
amerikanske rytmer, vi fik danset til. Musikken varede til kl. 05 om natten.
Vi havde nu fået købt nogle gode silikone ørepropper, så fik sovet lidt.

11/1 20 En lave alt muligt dag.

12/1 20 Vi tog en vandretur fra San Sebastian til Playa de la Guancha. Det
er en tur langs kysten, hvor man kommer forbi to bugte, så den går både op
og ned. Det var en varm tur med sol fra en næsten skyfri himmel. Igen et
meget goldt område. Det er en sten strand, vi kom ned til, og der var et
enkelt hus på stranden, hvor vi kunne se, der var nogen der boede der.

13/1 20 Vi tog bussen til Agulo som ligger i 200 m højde på nordsiden af La
Gomera for at tage en cirkulær vandretur i området. Vi havde læst, det
skulle være en af de smukkeste ruter. Det er en meget smuk bustur, hvor vi
først kører gennem det golde område her ved San Sebastian, så igennem en
tunnel, hvor det bliver lidt mere grønt, og så gennem den sidste tunnel til
nordsiden af øen, der er mest grøn. Solen skinnede fra en skyfri himmel, så
vi fik hurtigt varmen, da den første del af turen gik op til 745 m. højde,
det er rigtig mange trappetrin vi skulle opad. Vi havde hele tiden en flot
udsigt udover Agulo, der skulle være en af de smukkeste byer på øen, hvilket
vi godt kan være enige i. Den ligger meget frodigt bl.a. er der en del banan
palmer. Vi kom først op til udsigtspunktet Mirador de Agulo i 625 m højde,
og efter vi fik gået lidt mere opad, kom vi til Mirador de Abrante i 745 m
højde, hvor der ligger en restaurant, hvor der er bygget et glas parti ud,
så man kan stå med udsigt til alle sider også nedad. Det var lidt
grænseoverskridende at stille sig derud; men flot var det. Vi fik en
velfortjent kop kaffe. Vi fortsatte videre opad, hvor vi kom til et område
med rødt sand, kombineret med grønne buske, det så flot ud. Her fandt vi et
sted, hvor vi spiste vores medbagte sandwich. Herefter gik det nedad, og vi
kom i skygge af bjerget, en flot tur nedad, hvor der var meget grønt, og
hele tiden med udsigt udover havet, og flotte klippeformationer. Vi nåede
tilbage til Agulo en 1½ time før bussen gik, så vi nåede en tur rundt i
byen, samt at få en kop kaffe ved en café lige ved siden af busstoppe
stedet. Om aftenen spiste vi på La Tasca igen, det var igen rigtig godt.

6/1 2020 En lave alt mulig dag. Om aftenen var vi oppe at spise i Kirsten og
Henriks lejlighed. En rigtig fin lejlighed.

7/1 2020 Vi tog en vandretur fra San Sebastian, hvor vi gik lidt nord for
San Sebastian og opad. Var vi fortsat af stien, var vi kommet til
Vallehermoso; men vi vendte om, inden vi skulle ned i en dal. Det var en
rigtig flot tur; men i et noget mere goldt område, end de andre ture vi har
gået.

8/1 2020 Vi gjorde båden klar til at Kirsten og Henrik igen kunne sove der.
Vi fik handlet godt ind om eftermiddagen, så vi havde til sejlturen dagen
efter, hvor vi skulle sejle dem til syd Tenerife, så de kunne komme med
flyet hjem derfra.

9/1 2020 Vi sejlede fra morgenstunden. Vi kom hurtigt ud i accelerations
zonen (en zone hvor vindhastigheden hurtig øges med op til 10 m/s), hvor vi
havde halvvind og kunne holde ca. 7 knob kun med for sejlet ude. Da vi kunne
se, vi var kommet udenfor zonen, gik vi op i vinden og satte storsejlet, og
i det samme fik Per øje på en stor hval, med dens blåst og halefinnen der
dykkede ned. Det kunne være en finhval eller minkhval, men der er vi ikke
sikre på hvilken art der var. Vi kunne se nogle hvide linjer inder munden på
den som skulle være typiske fir finhvalen. Vinden dalede hurtigt,
efterhånden som vi kom i læ af Teide, det hjalp lidt at gå mere nordpå. Så
vi fik set noget mere af vestkysten på Tenerife. Lige før vi skulle runde
det sydlige hjørne, fik Kirsten øje på rygfinnen af en Grindehval. Vi
sejlede tættere på, så vi bedre kunne se den. Den dykkede stille og roligt
op og ned, der så kun ud til at være en. Lige inden vi nåede det sydligste
punkt, satte vi 1. reb, da vi af erfaring vidste, vinden ville øges, og det
gjorde den. Vi fik både vind, bølger og dønninger imod, vi startede motoren
for at kunne komme igennem, da vi kunne se andre, der havde for sejlet blev
presset væk fra kursen. Vi ankom til havnen ved 15.00 tiden. Vi blev vist
over til en plads mellem to både, hvor vi skulle fortøjer med en mooring
line, så vi skulle bakke ind. Det var ikke helt let, dels fordi det er svært
at styre båden, når der bakkes pga. vindroret, og så var der en del strøm i
havnen og ikke ret meget plads; men heldigvis havde vi Henrik og Kirsten
med, der er vant til at sejle, så de hjalp os med at komme på plads. Vi
måtte trække os op langs en nabo båden, så med en kuglefender fremme undgik
vi at ramme den. Det var en udlejnings båd, og dem der var i båden, kom
først frem efter vi havde fortøjret, og var overbeviste om, vi havde ramt
deres båd, og mente vi havde ridset et af deres sceptre. Per tog en
tommestok og målte efter, om det kunne være os, men så højt kunne vi slet
ikke have ramt båden. Det viste sig, det ikke kun var os, der havde
problemer med at komme ind på en plads. Vi måtte over at hjælpe en anden
udlejnings båd, der måtte opgive den anviste plads og sejle over ved den
bro, hvor vi lå, det var godt nok ikke med havnepersonalets gode vilje; men
vi fik dem dog hjulpet på plads. Forhåbentlig kunne vores nabo båd lære lidt
af det. Der lå mange udlejnings både i havnen, vi fik indtryk af, det var
flest russere. Toiletforholdene i haven er ikke særlig gode, der var kun to
dame toiletter, hvor døren ikke kunne lukkes eller låses og kun to bruse
bade med koldt vand. Vi fik gået en tur i byen, der var en del beværtninger
langs kysten, hvor vi satte os og fik en is, her var meget hyggeligt; men
selv byen virkede noget trist.

10/1 2020 Vores nabobåd sejlede tidligt om morgenen, og havde glemt at tage
deres landstrøms kabel af el standeren, de nåede at opdage det inden, de kom
helt ud; så en måtte hoppe i land igen, der var ikke hjælp at hente fra os.
Kirsten og Henrik blev hentet af en taxa kl. 9.00, så vi fik sagt på gensyn
til dem, det har været rigtig hyggeligt at være sammen med dem. Vi sejlede
tilbage til La Gomera, hvor vi stadig havde vores plads. Så snart vi kom ud
af havnen blev vi mødt af en hel flok delfiner dejligt. Der var lidt vind i
starten, den var foran for tværs, så vi kunne klare at sejle for sejl.
Senere lagde den sig helt, så det blev motor sejl lads indtil vi nåede
accelerations zonen ved La Gomera. Her fik vi en halvvind og satte for
sejlet, det var en urolig sø med høje bølger og dønninger. Heldigvis kender
vi havnen, og vidste, der vil være læ for bølger og dønninger, så snart vi
kom forbi molen. Det blæste også godt her optil 12 m/s, men søen var rolig.
Vi kaldte havnen og der stod en havne medarbejder og tog imod os på pladsen,
sikken en service, så vi kom godt i havn.

2/1 2020 Vi tog bussen kl. 10.30 til Pajarita et busstoppested lige i
udkanten af national parken på toppen af øen, hvor der er en urskov. Herfra
gik vi til starten af vandreturen til Hermigua. Det var kun ca. 8 graders
varme, vi var 1350 m. oppe, så vi fik vores ekstra trøjer på. I starten gik
vi igennem skoven, hvor man kommer til at tænke på en troldeskov, der hang
lav ned af alle grene. Det gik nedad, og temperaturen steg jo længere vi kom
ned. Vi spiste vores medbragte mad på et picnic sted på turen. Da vi kom ud
af skoven, kom vi til en restaurant, der lå med en flot udsigt udover
området, så vi benyttede lejligheden til en kaffe pause. Herefter gik det
stejlt nedad, indtil vi kom til et vandfald, der var noget mindre, end sidst
vi gik turen for 9 år siden. Det er en flot tur, i et meget grønt område af
øen, og hele tiden med udsigt til the twin crags (de sidste bøvs af en
vulkan). Vi nåede Hermigua ved 16.00 tiden, ca. en ½ time før der gik en bus
tilbage.

3/1 2020 Henrik fik efter nogen diskussion med udlejeren lejet en bil. Vi
startede med at køre op til et besøgscenter på nordsiden af øen ikke langt
fra Agulo. Her var en have, hvor vi kunne se de planter, man kan finde på
øen, en udstilling over øens historie, og en udstilling af, hvordan de har
boet, her blev vist en video, hvor vi bl.a. hørte deres fløjte sprog sibo,
og hvordan de med en lang vandrestav kunne hoppe fra sten til sten. Vi kørte
videre på øens nordside gennem Vallehermoso, og herfra mod Las Hayas i
udkanten af national parken mod vest. Før vi nåede til Las Hayas gik vi en
kort cirkulær vandretur igen i en ”troldeskov”, indimellem var der en
fantastisk flot udsigt udover området. Vi spiste frokost på en lidt speciel
restaurant ved Las Hayas ”Casa Efigenia”, her kan man vælge en menu, der
består af den mad, de selv kan dyrke, og som tidligere udgjorde en stor del
af deres kost. Vi fik først en grøntsags suppe, og derefter en grøntsags mos
med en Moja sauce til, samt en blandet salat med en del frugt i, til desert
fik vi en slags budding med dessertvin til. Det smagte ok, og vi blev godt
mætte. Vi kørte herefter videre til Valle Gran Rey på sydvest siden af øen,
og gik en tur langs kysten der, hvor der er en lille havn med kun få både,
der lå ved moorings. Vi skulle igen ind midt på øen for at komme tilbage til
San Sebastian.

4/1 2020 En lave alt mulig dag.

5/1 2020 Vi tog bussen op til Rogue de Agando 1100 m. oppe, hvor vi efter et
lille stykke tilbage langs vejen fandt vandreturen til Playa de Santiago.
Det gik først meget nedad, i et flot grønt område med en fantastisk udsigt,
senere blev stien mindre stejl. Vi spiste frokosten ved en kirke. Der var
flere, der tog turen også nogle grupper. Vi havde sol fra en skyfri himmel,
så da vi nåede Playa de Santiago, tog vi en tiltrængt dukkert. Det var
søndag, og vi fik at vide, der kun gik to busser om søndagen, selv om vi
havde en plan, der sagde noget andet. Så vi tog en taxa tilbage.

28/12 19 Efter en dejlig juleferie hjemme, fløj vi tilbage til Tenerife.
Kirsten og Henrik havde boet en uge i båden, mens vi var hjemme, det var
rigtig dejligt at vide, der var nogen på båden til at se efter den. De havde
sørget for frokost og aftensmad til os, hvor heldig kan man være.

29/12 19 Vi sejlede sammen med Kirsten og Henrik til La Gomera. Vi havde en
rigtig fin vind omkring 8-10 m/s, og lave dønninger. Først agten for tværs
senere lige bag fra, så for sejlet blev spilet ud med spiler stagen. Vi
måtte bomme et par gange. Vi havde sol fra en skyfri himmel; men så desværre
ikke nogen hvaler, som vi ellers havde stillet Kirsten og Henrik i udsigt.
Vi nåede havnen ved 14.30 tiden, vi måtte ligge lidt og vente udenfor havnen
sammen med et par andre både. Heldigvis havde vi reserveret plads, og der
kom en gummibåd ud og ledte os ind til den plads, vi havde ønsket os på bro
C, et rigtig fint sted at ligge, her lå vi også sidst vi var her.

Kirsten og Henrik havde lejet en ferie lejlighed til dagen efter, så vi gik
op for at se, hvor den lå. Det var desværre et stykke fra havnen; men ikke
længere end de kan gå.

30/12 19 Om formiddagen gik vi en vandretur fra San Sebastian over mod playa
de la Guancha, det er en tur, hvor man går med udsigt ud over havet, og vi
kunne se over til Teide, La Palma, El Hiero og lige ane Grand Canarie.

Om eftermiddagen flyttede Henrik og Kirsten ind i lejligheden, hvor de blev
godt modtaget. Vi fik handlet ind til nytårs aften.

31/12 19 Vi tog bussen op til the Degollada de Peraza, et udsigts punkt i
ca. 1000 m højde. Herfra gik vi ned til San Sebastian. En rigtig flot tur på
små 10 km, i starten gik vi både op og ned, senere var det bare nedad. Vi
gik på en sti med gode store sten til at træde på. Vi havde næsten hele
tiden udsigt udover havet og Teide. Vi spiste frokosten undervejs.
Nytårsaften spiste vi i båden, kl. 00 var der flot fyrværkeri for hele byen,
herefter var vi oppe på pladsen lige overfor havnen, hvor der blev spillet
levende musik med sydamerikanske rytmer, man bare ikke kan stå stille til.
Der var mange samlet på pladsen i alle aldre, der dansede og hyggede sig
sammen.

1/1 2020 Musikken stoppede først kl.07, så det var ikke så meget vi fik
sovet, så det blev en slappe af dag.

10/12 19 Vi stod op kl.01.30 for at sejle til syd Tenerife. Det er en sejltu
på 85nm, man ikke kan klare på en dagssejlads, og vi er ikke så meget for at
komme til en havn i mørke. Det var en flot stjerneklar nat, og månen lyste
for os, indtil til den i en flot rødlig farve gik ned i horisonten. Vi havde
kun meget lidt vind, indtil vi nåede sydspidsen af La Palma. Der tiltog
vinden med nogle kraftige vindstød, og desværre imod os. Vi havde håbet på
en halvvind; men vinden kom mere fra øst. Efter vi havde sejlet forbi
sydspidsen, blev vinden mere stabil omkring 10 m/s nogle gange oppe på 13.
Vi satte første reb, og sejlede i starten kun for storsejlet, senere
rullede vi også noget af for sejlet ud, det gav en del mere fart. Det var en
noget urolig sø, vi fik en del skyl indover båden; men vi kunne heldigvis
undgå skyllene, når vi sad under vores sprayhood. Da vi nåede La Gomeas
nordkyst kom vi i læ fra Tiede, og vinden lagde sig helt. Det var et flot
syn opover Tiede, hvor der for en gang skyld ingen skyer var, og vi kunne
se, der var kommet sne på toppen. Vi fik besøg af nogle delfiner undervejs.
Da vi nåede sydkysten af Tenerife , kom der en del vind igen, og
selvfølgelig lige imod, vi kunne dårlig holde styrefart med motoren, da
bølger og dønninger også var imod, så vi krydsede ind med for sejlet. Vi kom
til en meget overfyldt havn, og kom til at ligge som nr. 3 uden på en fransk
og en amerikansk båd som havde russisk besætning.

11/12 19 Vi startede dagen med et besøg på havnekontoret, for vi var meget
bekymrede over, at vi kun kunne få en plads som 3 båd udenpå, det går bare
ikke, når vi skal efterlade båden. Vi havde ellers fået mail, der bekræftede
at vi nok skulle få en sikker plads. Ejeren af havnen fortalte, der ikke var
nogen pladser, så vi var noget nedtrykte. Så dagen gik med at finde
alternativer, hvis der ikke kom en plads til os. Vi gik en tur rundt på alle
broerne, og kunne se enkelte tomme pladser; men vi kunne selvfølgelig ikke
vide, om det var en andens faste plads. Vi blev ved at klage vores nød til
ejeren, og han kunne kun sige, vi skulle komme igen i morgen tidlig.

12/12 19 Vi startede igen dagen på havnekontoret, og nu kom ejeren og sagde
til os, han nok skulle finde en plads til os; men det blæste rigtig meget,
så vi måtte vente til næste dag med at flytte båden. Vi tog bussen til
nærmeste større supermarked for at få handlet ind til de sidste dage. Der er
nogle små super markeder i nærheden; men det er til turist priser.

13/12 19 Igen startede vi dagen på havnekontoret, og ejeren af havnen, kunne
vi høre, var i gang med at finde en plads til os. Vi fik en plads udenpå en
stor katamaran, hvor vi kunne ligge indtil d. 29/12 19, måske ikke det
bedste sted; men et sikkert sted. Så vi var lettede over ikke at skulle
bruge plan B. Efter at have gjort båden klar til at tage hjem, gik vi en tur
i byen, og ud langs strand promenaden, hvor vi gik langs flotte hotel og
lejligheds områder. Der var skum på bølgerne og dønningerne slog godt ind
langs kysten, så der var ikke nogen, der badede langs kysten. Om aftenen
aftog vinden, og vi kunne nyde synet af fuldmånen.

8/12 19 Vi blev hentet af Ulla og Keld kl. 9.30. Vi kørte først ind til
”Hippie” markedet i Llanos. Derefter kørte vi op til observatoriet, der
ligger ved det største vulkan krater på øen, Roque de los Muchachos, vist
nok verdens største. Det er en rigtig flot køretur derop, hvor det går i
hårnåle sving opad de grantræs beklædte bjerge. Oppe ved krateret er der en
storslået udsigt udover krateret. Vi var oppe i 2426 meter, så temperaturen
var kun 8 grader, og det blæste godt, så vi havde fundet vindjakkerne frem,
og Susanne en hue. Vi var oppe over skyerne, og kunne mod øst se en tung
dyne af hvide skyer, mod vest var der blå himmel. Det var flot at se udover
skyformationerne. Vi gik af en vandresti til udsigts punkterne deroppe.
Bagefter kørte vi til Las Tricias, hvor der starter en vandretur ud til
nogle drageblodstræer. Vi stoppede ved et turist kontor, for at få lidt info
om stedet. Det lykkedes os også til sidst at få lidt besked, hende der var
før os, så ud til at skulle have besked om hele øen, og de tog sig begge
rigtig god tid. Der var flere der kom ind, men opgav at få hende på turist
kontoret i tale. Det lykkedes os til sidst at finde hen til en vandre rute,
der gik ned til et stort flot drageblods træ. Det er et flot område med
udsyn udover havet. På tilbagevejen kørte vi ind på en café, der ligger med
flot udsigt udover havet, og hvor vi lige kunne se havnen. Her fik vi en
meget sen frokost.

9/12 19 Om formiddagen tog vi bussen til Los Llanos, hvor vi mødtes med Ulla
og Keld. Vi gik først på marked sammen, og bagefter fandt vi en café på
gågaderne, hvor der var levende musik. Vi fik herefter handlet godt ind, og
Ulla og Keld var så søde at køre os tilbage til havnen med vores indkøb. Vi
fik sagt på gensyn til Ulla og Keld, da vi sejler i nat med kurs mod syd
Tenerife. Det har bare været så dejligt at være sammen med dem her på La
Palma.

4/12 19 Vi tog bussen til Los Llanos, og fik set mere af byen. Der er nogle
hyggelige gågader, og nu pyntet godt op til jul.

5/12 19 Om formiddagen tog vi igen bussen til Los Llanos og fik handlet ind
på markedet og i en Euro Spar. Ulla og Keld landede på La Palma om
eftermiddagen, og kom ned til båden og spiste om aftenen, de havde lejet bil
i lufthavnen, og skulle bo i en bungalow ude på landet på vest siden af øen
lidt syd for os . Det var rigtig dejlig at se dem igen.

6/12 19 Ulla og Keld kom og hentede os kl. 9.30, og så kørte vi op til
National parken La Cumbrecita, hvor vi nu havde fået en parkerings
tilladelse, så vi kunne parkere helt oppe. Da vi var sidste søndag, havde
Per tabt sin nøgle til båden, så da vi kom forbi skuret, hvor damen, der
kontrollerede vores parkerings tilladelse, sad, spurgte Per på engelsk, om
de tilfældigvis skulle have fundet nøglen. Hun kunne ikke mange ord på
engelsk; men ved at vise hende en nøgle, fik hun lige kigget op på væggen,
hvor Pers nøgle hang. Det var lokal politiet, der havde fundet nøglen. Hvor
heldig har man lov til at være. Vejret var mere skyet end sidst, men vi
kunne stadig se lidt blå himmel, og en fantastisk flot regnbue opover
bjergene. Vi gik af en anden vandretur denne gang, en rigtig fin tur af
gode stier. Da vi kom ned igen, inviterede Ulla og Keld os på frokost i
bungalowen. Efter frokost kørte vi syd på, en rigtig flot køretur. Det
sydligste af øen, er fortsat præget af et vulkanudbrud i 1971, her er der
ingen beplantning, men flotte klippeformationer lavet af lava. Helt nede på
spidsen udvindes der salt, i mange små bassiner.

7/12 19 Om formiddagen cyklede vi til Tazacorte og fik handlet ind. Til
frokost kom Vickie og Jacob forbi for at sige på gensyn til os, da vi sejler
til syd Tenerife tirsdag. Om eftermiddagen var vi på havnens cafe sammen med
Vickie, Jacob, Alex og Angie, og fik en rigtig god kaffe med noget likør i.
Alex og Angie vil sejle mod Caribien mandag, så Jacob og Vickie skulle også
sige på gensyn til dem.