Combarro, Sanxenxo og Islas Cies

22/6 19 En hygge dag i Combarro, hvor vi slentrede rundt i den gamle by, og
fra båden kunne følge med i en kapsejllads. Om aftenen skulle vi op i byen,
da vi kunne se på en plakat, der skulle ske noget; men udover nogle
krysantemum bomber, der blev fyret af, skete der ikke rigtig noget. Vi fandt
en hyggelig sti, hvor vi gik mellem deres mange køkkenhaver, der er meget
frodige.

23/6 19 Vi så de lovede overskyet vejr og mulighed for regn til aften i
Combarro, så vi sejlede til Sanxenxo, der ligger mod nord, lige når man
kommer ind i bugten Ria de Arousa. Så vidt vi kunne se på nettet, ville der
være sol, og mulighed for bål på en flot strand, der ligger midt i byen.
Der kan være stor forskel på vejret, har vi fundet ud af afhængig af, hvor
langt man er inde i en bugt, vejret er bedst i den yderste del af bugten.
Det er en stor havn og en stor by, der er en flot strand promenade, og en
hyggelig gågade. Der blev lavet mønster af blomster på en plads og foran
kirken, vi regner med, det må have noget at gøre med, de fejrer Johannes
Døberens fødselsdag.

Der blev igen fyret krysantemum bomber af. Vi fandt ikke noget stort bål til
aften, men gik en tur langs stranden, hvor der var mange unge mennesker, og
nogle havde lavet bål på stranden til at grille ved, der var en rigtig god
stemning. Om natten kunne vi høre musik fra diskotekerne, der ligger på
havnen.

24/6 19 Vi havde på nettet søgt om tilladelse til at ankre ved øen Islas
Cies, der er en national park, og de vil derfor begrænse antallet af både,
der ligger til ved øen. Vi havde fået tilladelse til at ligge der i 3 døgn
fra 24/6 19. Så efter at have handlet godt ind, da der kun er en meget lille
købmand på øen, sejlede vi til øen. Vi lagde til anker ved stranden Playa
Arena das Rodas, der var en af de 3 ankerbugter, vi havde tilladelse til at
ligge i. Den ligger på østsiden af øen, hvor der er læ fra Atlanterhavs
dønningerne, der lå kun to både i forvejen. En fantastisk flot bugt, nok
ikke uden grund, de kalder øen Spaniens Caribien. Efter frokost tog vi gummi
båden i land, og bar den godt op på stranden, da det var lavvande. Der er
flere vandre ruter på øen, vi tog bare en tur ud til fyrtårnet. Da vi kom
tilbage, var der lang kø til færgen, der dagligt sejler turister til øen. Så
efter den var sejlet, var der ikke så mange tilbage på øen. Der er en
camping plads og små hytter; og på baggagen så det ud til at mange tog hjem
efter en weekend.

Vilagarcia til Combarro

20/6 19 Vi havde en skøn sejllads, det meste af tiden agten for tværs, og vi
fik igen brug for vores Genakker, da der ikke var så meget vind, og posen,
vi fik lavet til den, fungerer fint. De havde lovet lidt regn; men vi havde
hele vejen fint vejr, hvor solen tittede frem bag nogle tynde skyer. Da vi
sejlede ind i den nye bugt Ria de Pontevedra tog vinden til op til 10 m/s,
så vi fik Genakkeren ned og sejlene sat, stadig agten for tværs. Denne bugt
var igen forskellig fra de forrige, her lå husene mere spredt op af
bakkerne, der omgiver bugten, igen med udsyn til bjerge i baggrunden, bugten
virker mere grøn med de skovbeklædte bakker. Vi nåede Combarro sidst på
eftermiddagen en rigtig hyggelig havn, og hyggelige naboer, der er fra
Irland.

21/6 19 Vi vågnede op til en flot morgen med solskin og blå himmel. Om
formiddagen gik vi tur i den historiske gamle fiskerby af massiv granit, der
ligger lige ved siden af havnen, virkelig et besøg værd. Da vi spiste til
middag i båden, lød der pludseligt et stort plask, og vi så 4 delfiner lige
foran båden udenfor havnen, der sprang rundt. Om eftermiddagen gik vi en
vandretur langs kysten over til den næste havn en flot tur. Vi kom forbi et
stort Sankt Hans bål, og fandt ud af, de også fejre Sankt Hans her, og de
har et stort udvalg af hekse. De fejre det godt nok ikke pga. midsommer som
os; men pga. Johannes døberens fødselsdag. Vi synes ikke altid, vi får rørt
os så meget; men vores skridt måler på telefonen viser næsten altid, at vi
har gået omkring 10 km., så noget får vi alligevel rørt os.

San Francisco til Ria de Aurosa. Pobra do Caraminal og Vilagarcia

16/6 19 Vi havde igen en stille nat for anker og vågnede til solskinsvejr.
Vi har nu planlagt at skulle ind i den næste bugt Ria de Arousa. Vi tog med
besvær ankeret op til morgen. Kæden havde surret sig godt fast under en
klippe, så den var ikke til at rokke ud af stedet, heldigvis havde vi vores
ankerkugle i en snor på bagenden af ankeret, så vi kunne godt få ankeret op;
men ikke kæden. Da vi havde fået trukket ankeret op med snoren til
ankerkuglen, gav det sig så meget, at vi ved at dreje båden med motoren
langt om længe fik kæden fri. Det er ikke første gang, den snor har hjulpet
os. Kæden er nok snurret rundt om klippen, når båden pga. tidevandsstrømmen
og ingen vind har drejet rundt.

Vi sejlede i flot solskinsvejr ind i næste bugt, vi skulle lige udenom en
del klipper ved indgangen til bugten. Det er en meget anderledes bugt end
Ria de Muros, der er større byer og bebyggelse langs hele bugten, den er
ikke omkranset af høje bjerge på samme måde. Der er rigtig mange
muslingefarme i bugten, det har vi også oplevet de andre steder; men ikke i
det omfang. Vi havde først tænkt os at ligge til i den første by, vi mødte
Riveira; men det så kun ud til at være en havn for små både, og der lå ikke
nogen for anker ud for den, så vi sejlede videre til Pobra do Caraminal en
lidt mindre by, vi nåede sidst på eftermiddagen. Der lå 3 både for anker ved
strande, så vi valgte at ligge os ved siden af dem, en fin sandbund uden
problemer med at få fat. Det var en fin bugt at ligge i, bortset fra 3 store
skibe, vi kunne læse os til transporterede frossen tun, havde motoren gående
for at holde strøm.

17/6 19 Vi valgte at sejle videre næste morgen, da nattesøvnen var blevet
forstyrret af motorstøjen. Vi kunne se på vejrudsigten, det ville komme regn
et par dage, derfor sejlede vi til Vilagarcia en lidt større by, vi havde
læst skulle være fin at ligge ved. Ved første øjekast virkede byen lidt
”slidt”; men har mange hyggelige gågader, og ved nærmere eftersyn en rigtig
hyggelig by.

18/6 19 Der var heldigvis lange perioder med tørvejr, og selv om det var
overskyet var det omkring 20 grader. Der var marked i hele byen, et kæmpe
fiskemarked med 2 store haller kun med fisk, og lige sådan 2 haller med
grøntsager, og på gaderne var der stillet boder op alle steder. Det var
hyggeligt at gå rundt at se på det hele. Vi fik kaffe på et lille cafeteria,
hvor vi også var dagen før på samme tidspunkt, og vi så de samme ca. 10
gamle damer, hvor snakken gik lystigt, dejligt at se de trods høj alder
mødes. Vi så også de samme gamle mænd sidde på en bænk ved havnen, der også
så ud til at hygge sig sammen.

Per fandt efter vejledning fra turist kontoret en herre frisør, hvor han var
godt tilfreds med resultatet, og Susanne fandt en dame frisør; men kunne
først få tid dagen efter. Vi havde fundet hjertemuslinger, vi fik til aften,
de smagte rigtig godt.

19/6 19 Det regnede kraftigt først på formiddagen. Da regnen stoppede gik vi
en historisk tur rundt i byen efter bykortet, hvor vi kom forbi flere
historiske bygninger, og en stor park. Vi planlagde at sejle til den næste
bugt i morgen Ria de Pontevedra, hvor vi vil besøge Combarro, der skulle
være en hyggelig gammel by.

Det gik også fint hos Susannes frisør, selv om det ikke var meget engelsk
hun kunne; men et billede af, hvordan man er blevet klippet sidst gør
underværker. Det virkede til at være en god og grundig frisør, og så kun 13
euro for at blive klippet.

Portosin og bugten San Francisco

13/6 19 Om aftenen kom Erik forbi, godt træt efter at have bundmalet sin båd
hele dagen, og vi havde en hyggelig aften sammen. Han flyver hjem til
Danmark på tirsdag og kommer igen sammen med hans kone om 14 dage.

14/6 19 Da vi har planlagt at ligge for anker nogle dage, fik vi handlet
godt ind om formiddagen, vi fandt et fint supermarked i udkanten af byen.
Efter en øl i Eriks båd, der igen blev søsat, sejlede vi til bugten San
Francisco, hvor vi trods lidt regn havde en fin aften med udsigt til en flot
regnbue.

15/6 19 Vi havde en rolig nat for anker og vågnede op til solskin fra en
næsten skyfri blå himmel, der ligger altid nogle skyer henover bjergene. Vi
tog gummibåden ind til stranden, det var lavvande, så vi bar den helt op,
hvor vi kunne se sandet var tørt. Vi fandt en vej ud til fyrtårnet ved
indsejlingen til Ria de Muros, der viste sig at fortsætte i en vandresti,
hvor vi havde den mest fantastiske udsigt over Laguna de Louro, med en hvid
sandstrand, hvor vi kunne se dønningerne fra Atlanterhavet skylle ind,
bagved stranden var der en stor indsø, og med klipperne og bjergene i
baggrunden, var det et smukt syn. Vi var lidt i tvivl om, hvor stien førte
hen; men heldigvis er vi nysgerrige, og skulle lige se, hvad der var efter
den næste bakke eller hjørne, og så kunne vi pludselig se bugten, hvor vi lå
for anker, og komme tilbage af vejen, hvor vi først gik. Over middag kom
Erik forbi i Skærsilden, han skulle have afprøvet sine sejl, da han var ved
at sejle tilbage, så vi en flok delfiner tæt på båden, det er altid
hyggeligt at have selskab af dem. Sidst på eftermiddagen tog vi igen
gummibåden ind til stranden, nu var det højvande, så det var lettere at få
gummibåden op på stranden. Vi gik en tur i strandkanten og satte og på en
cafe, hvor vi havde udsigt over stranden, og Susanne fik sin første dukkert,
vandet var 16 grader og luften 22 grader.

Muros og Portosin

12/6 19 Vi var blevet anbefalet af en dansker Erik, der har haft sin båd
”Skaersilden” liggende vinteren over i Muros, at tage en tur til havnen i
Portosin, det er kun 5 sømil fra Muros, og så kunne vi se, man let kunne
komme med bus til Santiago de Compostela derfra. Om formiddagen fik vi lige
handlet ind, da der ikke skulle være så mange muligheder i Portosin, og så
fik vi gået en tur ud til en flot bugt ”Ensenada de San Francisco”, hvor vi
vil ligge for anker, inden vi forlader bugten. Vi fik afregnet med
havnefogeden, og endte med at få 15% rabat, da han spurgte, om vi var medlem
af en langturs sejler forening, og det er vi; men ikke en af dem, der har en
aftale med havnen; men det godtog han alligevel, og så lovede vi, at vi
ville kontakte FTLF (Foreningen Til Langturssejlernes Fremme), om at få
lavet en aftale med havnen, og så fik vi et stort knus af ham hver. Vi endte
med at betale 30 euro pr nat mod 35 euro.

Vi sejlede over middag til Portosin, og pudsigt nok samtidig med
Skaersilden, da han ikke kunne få båden op i Muros; men godt kunne i
Portosin, han skulle have ordnet bunden, efter den havde ligget i vandet
hele vinteren. Da vi kom til Portosin kaldte vi op på vores VHF radio, som
vi plejer, og fik anvist en plads; men forvirringen var stor, da vi kom op
på havne kontoret, for de havde forvekslet Skaersilden og Su-per; men alt
faldt på plads. En lidt dyrere havn, end vi havde regnet med (36 euro); men
så fik vi også en flaske hvidvin foræret og en seddel, hvor vi kunne få en
gratis øl e.lign. på havnens restaurant, og så falder prisen for hver dag,
man ligger der. Efter at have set byen, der ikke er noget særligt, gik vi
sammen med Erik op og fik en øl på havnens restaurant. Tjeneren virkede lidt
mopset; men vi fik da øllen. Per havde set, der var en dresscode for at
komme ind på restauranten, og den levede vi ikke lige op til, så det var
måske derfor.

13/6 19 Vi tog bussen til Noia, der passede sammen med bussen til Santiago,
det var en lokal bus, og det var utroligt som snakken gik, og dejligt at se,
at der ikke var nogen, der sad med deres mobil. En flot tur, hvor vi fulgte
kyst strækningen, det var kun 8 km., og vi havde overvejet at cykle; men det
var en smal vej uden plads til cykler. Det var også en flot tur til
Santiago, der tog 1 time. Vi havde lidt svært ved at finde et turist kontor
i Santiago, så vi kunne få et kort over byen; men vi fandt dog frem til den
gamle bydel, og efter en times tid et turist kontor, hvor vi fik et kort
over byen, og angivet en rute, vi kunne gå efter, så vi fik set alle
seværdighederne. Det er en rigtig spændende gammel bydel, med små smalle
gader og mange pladser, hvor der er rigtig meget at se på. Vi fandt en
rigtig hyggelig plads, hvor vi spiste frokost, vi fik sardiner, og de smagte
virkelig godt. Der er et vidt forgrenet netværk af pilgrimsruter, der
ender her, Caminoen. Vi så rigtig mange vandrere, på pladsen foran Cathedral
of Santiago, hvor der blev taget mange billeder af glade; men trætte
vandrere.

Camarinas og Muros

10/6 19 Vi havde ellers tænkt, vi skulle blive i Camarinas lidt flere dage;
men det så ud til at blive noget blæsende, og vejret så bedre ud lidt mere
sydpå. Så vi tog gummibåden ind at handle, og gjorde bagefter klar til at
sejle. Da vi tog ankeret op, var der utrolig mange tangplanter, der havde
snoet sig rundt om kæden og ankeret. Med en børste og bådshagen fik vi det
værste af. Vi planlagde at sejle til Muros, ca. 40 sømil lige rundt om Cabo
Finisterre (Spaniens vestligste punkt). Der skulle efter sigende kunne være
en ret væmmelig sø, når man runder dette hjørne, så det var også derfor, vi
valgte at sejle inden et blæsevejr. Vi havde i starten ingen vind, og ude på
vandet solskin, for en gang skyld var det ikke nødvendigt med sejlertøjet.
Vi nød at sejle forbi den flotte kyststrækning, hvor der er grønne bakker
med bjerge i baggrunden, og indimellem en hvid sandstrand, der lyser op, der
ligger mange små byer helt ud til kysten. Hele vejen fra A Coruna og så her,
er der vindmøller på toppen af bakkerne, rigtig mange af dem. Der var ingen
problemer med at runde Cabo Finisterre, og lige efter kom der vind ca.
5-7m/s næsten lige bagfra, så vi fik endelig afprøvet vores nye Snuffer pose
(Posen til vores Genakker) og sejlet for Genakkeren, og det fungerede fint
med at få den op og ned. Vi havde en herlig sejllads og god fart på båden,
vi så nogle enkelte delfiner.

Vi nåede frem til havnen ved 17.00 tiden, hvor havnefogeden stod og tog imod
os. En rigtig hyggelig fyr, og så kan han engelsk. Det virker til at være en
rigtig hyggelig havn, og som havne fogeden påpegede, vil han godt have, vi
skal føle os som i en stor familie, og faciliteterne på havnen er indrettet
efter dette med et lille køkken og vaskerum, en stue og fine toilet forhold.
Det begyndte at blæse op til aften og blive overskyet.

11/6 19 Det havde blæst en del om natten, og var stadig blæsende om dagen;
men med en del sol. Så var der en ny by at udforske, en rigtig hyggelig by
med mange små smalle gader, og hyggelige fortovs cafeer, der skulle prøves.
Vi fandt en vandretur på nettet, vi gik om eftermiddagen; men den var ikke
helt let at følge; men det gjorde bare vi fik set steder, vi ellers ikke
ville have set. En flot tur, hvor der flere steder var en flot udsigt over
byen og bugten.

A Coruna og Camarinas

6/6 19 De havde lovet kraftigt blæsevejr fra om eftermiddagen. På vores tur
op i byen for at få handlet ind, så vi, der var afspærret flere steder pga.
den lovede blæst. Vi kunne se havnens personale gik rundt og tjekkede
bådene, det var dejligt at se, de var opmærksomme på det. Det regnede og
blæste kraftigt; men trods dette, lå vi ikke så uroligt som vi havde
frygtet, og sidst på aftenen kunne vi se det værste var overstået, så vi
kunne gå roligt i seng.

7/6 19 Vi blev endnu en dag i havnen, da vi gerne ville have søen blev lidt
roligere, inden vi ville sejle videre. Den danske båd, der skulle hjem,
valgte dog at sejle trods dette, så de har nok fået en urolig tur, den
første dag over Biscayen. Vores nabo en syd englænder, var så uheldig at få
et tov i skruen, da han sejlede over for at få diesel på. Det var en båd,
han skulle sejle til Cadiz for nogle venner; men nu måtte han vente i A
Coruna, til han kunne få den op om mandagen, det var ikke noget der lige
kunne ordnes. Vi fik en længere snak med ham om eftermiddagen, en spændende
mand at snakke med. Han holder sejler skole i Sydengland, ikke bare
duelighedsprøven som herhjemme, de kommer eks. ud at sejle over Biscayen.
Han havde sejlet for mange eks når båden skulle hjem fra Caribien. Han havde
en kontakt til Tyrkiet, hvor vi måske kunne have vores båd liggende, når vi
kommer dertil.

8/6 19 Vi var tidligt oppe, og startede med at få diesel på, samt holde godt
øje med om der var tovværk i vandet. Vi fik sat storsejlet inde i haven, så
vi undgik at gøre det i de store Atlanterhavs dønninger. Der var lidt vind i
starten; men den aftog desværre lidt for hurtigt, til sidst sejlede vi på et
helt blankt hav med dønninger. I starten var det overskyet; men om
eftermiddagen kom solen. Vi nåede Camarinas ved 18.00 tiden og kastede
ankeret i en bugt ved siden af havnen, der lå flere andre. Ankeret tog fat
med det samme, og vi nød en skøn aften for anker omgivet af grønne bakker og
bjerge i baggrunden, samt udsigt til en fin sandstrand.

9/6 19 Gummi båden blev pustet op, og den holder stadig tæt. Vi tog ind til
byen om formiddagen. Der var meget liv på havne området; men selve byen
skete der ikke meget i på en søndag. Vi nyder, at side og få en kop kaffe på
en af de mange fortovs cafeer og mærke stemningen, her var prisen for 2
kopper kaffe og en danskvand 2 euro, så det er til at overse. Om
eftermiddagen sejlede vi i gummibåden, ind til en strand, og gik en tur ind
i bunden af den bugt vi ligger i.

A Coruna

3/6 19 Trods dårlig vejrudsigt havde vi fint solskinsvejr og omkring 18-20
grader. Tøjet blev vasket og tørret på båden, gummibåden var blevet lappet
undervejs, og nu pustet op, og den holdt tæt. Så var det tid til at udforske
byen. Der er en gammel bydel tæt på havnen, rigtig hyggelig med mange smalle
gader, spændende gamle huse, små parker, små og store pladser. Der var mange
små spisesteder og cafeer, vi fandt et, hvor vi kunne side i solen og fik
flere lækre Tapas retter (9 euro for 4 retter og en øl). Vi fandt frem til
et rigtig fint super marked med både slagter og fiske afdeling.

Der lå en anden dansk båd i havne, en stor motorbåd, de havde hentet i
Kroatien, de lå og ventede på at få styremaskinen lavet, vi lå over for en
svensk båd, der var på vej hjem.

4/6 19 Det havde regnet om natten; men skyerne forsvandt næsten i løbet af
dagen og solen skinnede det meste af tiden. Vores toilet pumpe havde det
ikke så godt, så vi ville finde en ny. Vi spurgte i en lille udstyrsbutik på
havnen, der henviste os videre til en længere væk forbi den store industri
havn, han satte et kryds på kortet. Vi gik og vi gik; men kunne bare ikke
finde butikken, der skulle hedde Pombo. Heldigvis fortsatte vi lidt længere
ud af byen, og fandt den, så krydset var sat forkert. Det var en meget
speciel butik, hvor der var tovværk overalt, og ham der stod i butikken,
virkede som lidt af en særling; men utrolig venlig. Han fandt dog straks
pumpen, og vi fik også købt lappegrej og en step fender, hvor han skulle
ringe for at finde ud af prisen. Step fenderen vil vi bruge til, når vi skal
op og ned af gummibåden i stedet for klappen, vi bruger nu, så vi
forhåbentlig undgår en ny punktering. Vi fik på den måde set en anden del af
byen, der var meget trafikeret med trafik propper flere steder. Om
eftermiddagen fandt vi frem til noget, der svarer til strøget, med mange små
specielle butikker, og levende musik flere steder. Vi fandt en cafe, hvor
der var en der spillede violin, det lød rigtig godt. Om aftenen viste
temperaturen ca. 22 grader kl. 20.00, den varmeste aften indtil nu.

5/6 19 Det havde tordnet og regnet om natten; men solen skinnede om
morgenen. Det blev til en lave alt muligt formiddag. Om eftermiddagen gik vi
en tur ud til Hercules Tower, der er et af de få bevarede romerske fyrtårne.
Vi kunne komme op i det, og der var en fantastisk udsigt. Der kom en dansk
båd ind sidst på eftermiddagen, de var på vej hjem, de havde kun været
afsted i 3½ mdr.; men havde haft en rigtig dejlig tur ned langs den
Portugisiske kyst.

6/6 19 Vågnede op til regn og blæst, der er en kraftigt lavtryk på vej, så
vi har garderet båden med ekstra fortøjninger og fendere.

Isles of Scilly og turen over Biscayen

27/5 19 Vi lå ved en mooring for natten i bugten ind til Milford Haven. Vi
sejlede ved 9.00 tiden, så skulle det nogenlunde passe med, at vi udnyttede
medstrømmen mest. Solen skinnede og vi havde en fantastisk sejllads i
dagtimerne, vinden agten for tværs, og masser af delfiner omkring båden, vi
talte på et tidspunkt omkring 25. De blev ved at følge med os tæt på båden,
kiggede vi bagud, lå der indimellem 3-4 lige bag os, og tæt op af siden, kom
der hele tiden delfiner springende.

28/5 19 Til natten havde vi en halvvind, der gik mere og mere foran for
tværs, og til sidst havde vi omkring 10 m/s. imod og modstrøm. Så vi blev
bumpet noget rundt, og fik kun sovet lidt, når vi ikke havde vagten. Vi
nåede øerne ved 8.00 tiden, vi sejlede til den største ø St Mary og byen
Hugh Town, da Andy og Lesley lå der. Der var nogle rigtig flotte
klippeformationer i indsejlingen (se billeder). Der er kun moorings, man kan
ligge ved, vi fandt en lige ved siden af deres båd Kodiak. Efter vi var
landet, lagde vi os til at sove; men blev snart vækket af havnefogeden, der
krævede penge for at ligge der. Vi tog gummibåden i land og mødtes med Andy
og Lesley. Det er en rigtig hyggelig by, og Andy og Lesley fortalte, der var
rigtig flotte vandretur, og mange flotte blomster.

Det var meget uroligt at ligge der, båden bumpede noget rundt pga. dønninger
og bølger, da vi kom tilbage i gummibåden kom den op på vores bagklap, og
der var noget der punkterede stævnen. Selv om vi troede, vi havde styr på,
hvor alt lå, kunne vi bare ikke finde lappegrejet. Heldigvis havde Andy og
Lesley noget vi kunne få. Vi spiste på Kodiak til aften, og blev
transporteret frem og tilbage i deres gummi båd.

Som beskrevet under vores tur over Biscayen, havde vi bestemt os til at
sejle næste morgen. Så vi fik sagt farvel til Andy og Lesley, deres plan er
at se Biscayen på indersiden, og så videre ned til Gibraltar og øst kysten
af Spanien, hvor vores plan er at se vestkysten af Spanien, Portugal,
Madeira og vinteren på Canarie øerne. Så vi regner med at mødes med dem
igen, når vi skal igennem Gibraltar til næste forår.

29/5 19 Vi sejlede ved 8.00 tiden. Vi havde en fin vind omkring 6-8 m/s
foran for tværs, der lagde sig til omkring 5-6 m/s til aften og nat. Vi
havde ikke nået at forberede noget mad til aften; men det gik fint med at få
lavet det fra bunden, vi fik wok mad, der er let at spise af en dyb
tallerken, når båden vipper.

30/5 19 Vi fik en fin natsejllads, og selv om det altid er svært at sove den
første nat, når vi starter på en længere sejllads, fik vi sovet rimeligt på
de to gange 3 timer, vi hver især sover. Så tager vi en lille lur i
cockpittet i løbet af dagen.

Vi havde sol om dagen; men desværre ikke hele tiden så meget vind, så vi
måtte indimellem have motoren i gang. Selv om vi sejler for motor, har vi
storsejlet oppe, det betyder meget for at stabilisere båden, når der er
store dønninger.

Vi så en stor hval om eftermiddagen på størrelse med vores båd, vi tror nok,
det var en Pilot hval. Vi prøvede at tage et billede; men fik kun lige
ryggen af den, det er svært, når der er de store Atlanterhavs dønninger. Vi
fik mere vind til aften, så det var lidt sværere at forberede aftensmaden,
når båden krænger meget; men man lærer at holde balancen og holde benene i
spænd. Man får ikke rørt sig så meget ombord på en båd; men man får brugt
nogle muskler, man ikke er vant til for at holde balancen. Bare det at få
tøj af og på kan kræve en del energi.

1/6 19 Til natten fik vi en del mere vind stadig imod, vi kunne lige holde
den oppe for sejl. Det var lidt svært at få sovet, da bølger og dønningerne
ikke var enige om retningen. Vi fik indimellem nogle bump i stævnen, og når
der er meget fart på båden, er der rigtig mange knirke lyde; men selv om man
ikke synes, man har fået sovet, er det alligevel svært for den, der har
vagten at få vækket den anden.

Om morgenen lagde vinden sig, og til sidst havde vi slet ingen vind, så det
blev en dag for motor. Vi havde sol i starten; men om eftermiddagen lagde
der sig en tæt tåge omkring os. Så vi fik brug for vores radar, og vi var
glade for, vi har en AIS transponder. Vi blev kaldt op af et skib tæt på,
der havde kurs imod og, og blev bedt om at ændre lidt mere kurs, end vi
allerede havde gjort. Det er betryggende at have kontakt på den måde.

Til aften forsvandt tågen. Vi fik mere vind til aften omkring 6-7 m/s; men
desværre næsten lige imod. Vi blev en enige om, at fortsætte med at sejle
for motor, så vi kunne holde kursen mod A Curona. Det gik bedre med at sove,
selv om vi havde motoren kørende.

2/6 19 Der var en fin vind hele dagen, så vi kunne sejle for sejl. De havde
lovet regnvejr; men vi slap, vi kunne hele tiden se mørke skyer agter; men
vi sejlede fra dem. Vi havde selskab af delfiner undervejs. Vi nåede til A
Coruna ca. 14.00, vejret var fint ca. 23 grader og sol bag nogle høje skyer.
Vi lagde os i den første havn. Der var også en havn midt i byen; men vi
synes den første, så ud til at ligge godt, og stadig tæt på byen.

Vi sejlede noget, da vi kom i land. Vi gik en tur op på havnefronten, hvor
der var live musik og fik en kold øl. Der var rigtig hyggelig stemning.

Vi synes begge det havde været en fin tur over Biscayen, vi kunne godt have
brugt at sejle lidt mere for sejl og med vinden mere agten fra; men man kan
ikke få alt. Vi havde fiskestangen fremme og linen ude hver dag; men der var
ikke nogen fisk, der bed på. Der var mulighed for at få læst meget, især på
nattevagterne sidder vi med pande lygte og en god bog. Vi har heldigvis en
selvstyre og et vindror, så vi ikke skal stå og styre hele tiden; men kun
holde udkig efter andre skibe, og så selvfølgelig justering af sejlene.