San Francisco til Ria de Aurosa. Pobra do Caraminal og Vilagarcia

16/6 19 Vi havde igen en stille nat for anker og vågnede til solskinsvejr.
Vi har nu planlagt at skulle ind i den næste bugt Ria de Arousa. Vi tog med
besvær ankeret op til morgen. Kæden havde surret sig godt fast under en
klippe, så den var ikke til at rokke ud af stedet, heldigvis havde vi vores
ankerkugle i en snor på bagenden af ankeret, så vi kunne godt få ankeret op;
men ikke kæden. Da vi havde fået trukket ankeret op med snoren til
ankerkuglen, gav det sig så meget, at vi ved at dreje båden med motoren
langt om længe fik kæden fri. Det er ikke første gang, den snor har hjulpet
os. Kæden er nok snurret rundt om klippen, når båden pga. tidevandsstrømmen
og ingen vind har drejet rundt.

Vi sejlede i flot solskinsvejr ind i næste bugt, vi skulle lige udenom en
del klipper ved indgangen til bugten. Det er en meget anderledes bugt end
Ria de Muros, der er større byer og bebyggelse langs hele bugten, den er
ikke omkranset af høje bjerge på samme måde. Der er rigtig mange
muslingefarme i bugten, det har vi også oplevet de andre steder; men ikke i
det omfang. Vi havde først tænkt os at ligge til i den første by, vi mødte
Riveira; men det så kun ud til at være en havn for små både, og der lå ikke
nogen for anker ud for den, så vi sejlede videre til Pobra do Caraminal en
lidt mindre by, vi nåede sidst på eftermiddagen. Der lå 3 både for anker ved
strande, så vi valgte at ligge os ved siden af dem, en fin sandbund uden
problemer med at få fat. Det var en fin bugt at ligge i, bortset fra 3 store
skibe, vi kunne læse os til transporterede frossen tun, havde motoren gående
for at holde strøm.

17/6 19 Vi valgte at sejle videre næste morgen, da nattesøvnen var blevet
forstyrret af motorstøjen. Vi kunne se på vejrudsigten, det ville komme regn
et par dage, derfor sejlede vi til Vilagarcia en lidt større by, vi havde
læst skulle være fin at ligge ved. Ved første øjekast virkede byen lidt
”slidt”; men har mange hyggelige gågader, og ved nærmere eftersyn en rigtig
hyggelig by.

18/6 19 Der var heldigvis lange perioder med tørvejr, og selv om det var
overskyet var det omkring 20 grader. Der var marked i hele byen, et kæmpe
fiskemarked med 2 store haller kun med fisk, og lige sådan 2 haller med
grøntsager, og på gaderne var der stillet boder op alle steder. Det var
hyggeligt at gå rundt at se på det hele. Vi fik kaffe på et lille cafeteria,
hvor vi også var dagen før på samme tidspunkt, og vi så de samme ca. 10
gamle damer, hvor snakken gik lystigt, dejligt at se de trods høj alder
mødes. Vi så også de samme gamle mænd sidde på en bænk ved havnen, der også
så ud til at hygge sig sammen.

Per fandt efter vejledning fra turist kontoret en herre frisør, hvor han var
godt tilfreds med resultatet, og Susanne fandt en dame frisør; men kunne
først få tid dagen efter. Vi havde fundet hjertemuslinger, vi fik til aften,
de smagte rigtig godt.

19/6 19 Det regnede kraftigt først på formiddagen. Da regnen stoppede gik vi
en historisk tur rundt i byen efter bykortet, hvor vi kom forbi flere
historiske bygninger, og en stor park. Vi planlagde at sejle til den næste
bugt i morgen Ria de Pontevedra, hvor vi vil besøge Combarro, der skulle
være en hyggelig gammel by.

Det gik også fint hos Susannes frisør, selv om det ikke var meget engelsk
hun kunne; men et billede af, hvordan man er blevet klippet sidst gør
underværker. Det virkede til at være en god og grundig frisør, og så kun 13
euro for at blive klippet.