Sines, Cabo de Sao Vicente, Sagres og Alvor

30/7 19 Vi tog cyklerne frem og cyklede langs kysten ved Sines, der er fine
cykelstier. Det blæste godt ude på vandet.

31/7 19 Vi sejlede ved 6.30 tiden, da det blev lyst, så vi kunne nå at runde
Cabo de Sao Vicente (det syd vestligste af fastlandet Portugal), inden
vinden ville tiltage igen. Vi regnede med ca. 10 timer. Det havde blæst godt
hele natten, så vi satte sejl i for havnen; men da vi kom ud, var der bare
ingen vind; men kun høje dønninger, der gjorde sejlene stod og bankede, så
vi måtte tage dem ned igen. Efter et par timer kom vinden, og vi havde den
først lige bagfra og senere mellem agten for tværs og halvvind, og den var
der kommet op på 7-8 m/s, så vi fik en fin sejllads. Vi havde igen selskab
af delfiner, det bliver man aldrig træt af. Et par timer før vi var ved Cabo
de Sao Vicente, blev søen meget urolig og vinden lagde sig lidt, så til
sidst stod sejlene og klaprede, så vi måtte tage dem ned. Efter vi rundede
pynten kom vinden op på 10 m/s.. Vi lagde os ind i ankerbugten ved Sagres,
her var meget vind omkring 10-12m/s; men ingen dønninger og bølger. Vi havde
meget vind hele aftenen og natten; men vi lå godt for ankeret.

1/8 19 Vi sejlede videre ind langs Algave kysten, vi ville til en ankerbugt
ved Alvor. Vi havde først en fin halvvind 10 m/s; men vi var ikke kommet så
mange sømil, før den lagde sig, og ved Lagos måtte vi have hjælp af motoren.
Vi mærkede også pludselig at vinden blev lun, det var den bestemt ikke i
Sagres. Vi sejlede ind af en smal rende, som anbefalet midtvejs til
højvande, der var på et tidspunkt kun ½ m. under kølen; men så snart vi var
inde i bugten var der 4 m.. Der var mange både, der lå for anker, så det var
ikke bare lige at finde en plads . Vi kom først til at ligge ankeret, så vi
kom for tæt på en anden båd, han anbefalede så en plads længere inde; men så
snart vi havde kastet ankeret der, kom nabo båden og sagde det var for tæt
på ham, da han havde 40 m. kæde ude, fordi hans anker var i underkanten til
hans store stålbåd, så vi måtte flytte igen igen. Da vi endelig tænkte at nu
lå vi fint, tog vi gummibåden ind til Alvor, hvor vi fandt en bro vi kunne
ligge den ved. Det virker til at være en hyggelig by, selv om der er mange
turister, der var mange cafeer o.lign.. Vi fandt en lille købmand, der
havde, hvad vi manglede, og der var endda også en slagter. Da vi sejlede
tilbage til båden, var strømmen vendt, og vi kunne se vi lå lidt for tæt på
sejlrenden, og der var en fiskebåd, der brokkede sig. Så igen fik vi flyttet
ankeret, vi er om ikke andet kommet i træning med det. Der er god hold her,
så det er ikke noget problem.