1/8 19 Vi fandt ud af, vi stadig lå for langt ude i sejlranden, da det var
ved at blive lavvande om aftenen, hvor man tydeligt kunne se den tange af
sand, der blev lagt helt fri ved lavvande; men da vi ville flytte båden,
stod kølen på grunden. Men det varede kun nogle timer, så flød vi igen, og
nu lå vi på langs af sejlranden, fordi strømmen påvirkede os. Det blæste
godt til aften. Der er ca. 3 m. forskel mellem høj og lavvande.
2/8 19 Om morgenen var det igen lavvandet, men fordi vi nu lå på langs af
sejlranden, stod vi ikke på grund. Det var en skøn morgen, hvor der ingen
vind var, og mange gik og samlede muslinger på det stykke, der nu var
tørlagt, inde på land kunne vi se en stork gå rundt. Vi tog gummi båden ind
til byen for at få handlet, og da vi kom tilbage, var det på vej mod
højvande, og vi flyttede båden til en bedre plads, hvor vi ikke generede,
dem der skulle igennem sejlranden. Der ligge nok omkring 30 både langs
sejlranden, fra mange forskellige lande, vi har en engelsk båd tættest på,
så en fransk båd, et par med et lille barn, flere fra Belgien, Holland og
Tyskland. Om eftermiddagen tog vi en vandretur, der var rundt om et fladt
område mellem floden og kysten. Der var fine gangstier lavet af træ, så det
var rigtig dejligt at gå rundt i området. Det er et natur reservat og der
var et utroligt fugleliv. Det begyndte igen at blæse op sidst på
eftermiddagen, hvilket er normalt i området, og så kommer alle kitesurferne.
Da det var ved at blive lavvande igen, så vi en motorbåd gå på grund inde på
sandtangen, der var nogle både der prøvede at trække ham fri; men han måtte
kaste ankeret og vente til det blev højvande ved 04 tiden. Sidst på aftenen
kunne vi mærke, vi igen havde kølen stående på grunden.
3/8 19 Igen en skøn morgen. Vi tog en vandretur langs floden ind i landet,
en flot tur. Det var lavvande, da vi startede, og der var rigtig mange, der
gik med spande og samlede muslinger. Vi kunne gå lidt oppe langs en
træbeklædt skrænt ned til floden med flot udsigt udover området hvor vi også
så flere storke gå rundt. Om eftermiddagen var vi en tur i byen og gå rundt,
der er et rigtig dejligt område langs floden. Der var meget vind og det
sammen med strømmen, gav en meget urolig sø. Vi fandt ud af, det er nip
tid(ny måne), og så er tidevandet kraftigere, så der er mindre vand ved
lavvande. Vi troede, der var to både, der var gået på grund; men den ene
havde dobbelt køl, så den stod fint, men den anden lå helt ned på siden.
Dagen efter gik ejerne og ordnede noget ved bunden af båden. Så det er
åbenbart sådan, de får ordnet det her.
4/8 19 Vi tog en vandre tur langs kysten næsten over til Portimao, en rigtig
flot tur, hvor vi kom forbi et område med flotte klippe formationer, og
mulighed for at gå på stranden under nogle klippe buer. På hele kysten over
mod Portimao, er der mange flotte klippe formationer med sandstrand imellem
dem. Vi kunne gå det meste af vejen oppe på kanten af skrænten ned mod
strandene, hvor der var beklædt med træer, og flot udsigt udover havet. Om
aftenen blæste det meget kraftigt nok omkring 12 m/s; men vi lå godt fast
for anker.
5/8 19 Vi sejlede allerede kl. 6.30, hvor solen lige var begyndt at give en
lyserød himmel. Vi ville sørge for at komme ud til havet igen, mens det var
højvande; men det gjorde så også, at vi ikke kunne se den sandbanke, der
ligger der. Der er en enkelt afmærkning, men den skal man ikke følge. Trods
vi var meget forsigtige, kom vi alligevel til at stå på grund. Vi prøvede
først at trække båden fri med gummibåden; men den kunne ikke klare det, vi
sejlede ankeret ud med gummibåden. Vi var lidt presset for tid, da det
hurtigt bliver lavvandet, og vi havde bestemt ikke lyst at ligge med båden
på siden i 6 timer. Heldigvis lykkedes det os at komme fri ved både at
trække med ankeret og fulde omdrejninger på motoren. Da vi var kommet ud i
åbent vand, sejlede vi over til nogle flotte klippeformationer lige før
Lagos, hvor der også er grotter. Vi kastede ankeret og fik morgenmad,
bagefter tog vi gummibåden og sejlede rundt mellem klipperne og grotterne.
Det var godt at være så tidligt på den, for sidst vi sejlede forbi området,
var der fyldt med turist både. Nu var der udover os, kun en flok på
stand-up-padling. Ved 10.00 tiden, hvor turist bådene begyndte at komme,
sejlede vi ind til Lagos marina, da vi trængte til at få vand på båden og
vasket noget tøj, og så vil vi godt se byen.