20/11 19 Vi tog på en vandretur, der gik fra Santa Cruz de La Palma og op i
bjergene bag byen. Her er bare rigtig grønt og frodigt, en flot tur med
udsigt til træbeklædte bjerge og klippeformationer. Vi kom ved en fejl op
til pilgrims kirken i Las Nieves, da vi kom til at følge en anden rute.
Ruterne er ellers godt afmærket, når man går på stierne; men når man kommer
ud på den rigtige vej, er det ikke helt så let. Et sted fandt vi efter nogen
søgen ud af, vi skulle på en vej, der gik gennem en tunnel under den vej, vi
gik på, for at komme til vandre stien. Solen skinnede på hele turen op, selv
om det så lidt truende ud med skyer udover havet, og det holdt tørt, mens vi
gik. Vi var så heldige, at der først kom en byge, lige i det vi nåede
tilbage til båden.
21/11 19 Der lå nu igen to krydstogt skibe i havnen, så der var gang i byen.
Der er kommet en del flere kryds togt skibe end sidst, vi var afsted, nu
ligger der næsten dagligt et eller to i havnen, sidst var der måske et om
ugen. Solen skinnede det meste at dagen fra en næsten skyfri himmel, så
dagen blev brugt til at slentre rundt i byen og til badning på stranden.
Per vil nu kalde sig vinter bader idet vandtemperaturen nu er nede på godt
22 gr.