22/1 20 Vi tog bussen til Las Casetas, hvor der var mulighed for to
vandreture. To svenske par, der også ligger i havnen, tog den der gik op til
Laguerode 599 m. oppe, og tilbage til San Sebastian. Vi besluttede at følge
efter dem. Det er en vandretur, der ikke er med i vandrebogen eller på
vandrekortet udover med en tynd rød streg. Vi gik først opad af hårnålesving
til vi nåede toppen, derefter var der et stykke, hvor der ikke var de store
højdeforskel. Igen var det en tur, der var forskellig fra de foregående. Her
var der sandsten i røde og gule farver ret flot. Der var tydeligt skel
mellem nord og syd siden af bjerget på, nordsiden var der grantræer, og på
sydsiden kaktusser, agaver og buske. Vi kom til et område med mange
forskellige kaktusser flot så det ud. En rigtig flot tur.

23/1 20 Vi var på museet i San Sebastian, hvor vi kunne få mere indblik i
øens spændende historie. Jeg fandt en frisør og blev klippet, noget kortere
end jeg havde planlag, til gengæld dyrere end hvad jer har betalt tidligere;
men det er svært, når frisøren kun taler spansk; men pyt det gror ud igen.

24/1 20 Vi tog bussen til Arure og gik derfra til Valle Gran Rey. Arure er
en hyggelig lille bjergby, herfra gik der en tur opover det vestlige område.
Vi gik først op til en højslette med udsigt udover havet og dalen Valle Gran
Rey. Der går mange geder frit rundt, der er nogle kuber af sten, hvor de kan
søge læ, her ligger også et gammelt offersted. Dalen her på den vestlige del
af øen virker frodig, her gror en del bananpalmer, og der ligger et stort
økologisk landbrug, der dyrkes i fællesskab. Vi gik ud til et udsigts punkt,
hvor man bestemt ikke skal lide af højdeskræk, det går brat ned, og jeg
skulle ikke stå alt for tæt på kanten. Turens sidste km. går 850 m. nedad i
små hårnålesving nogle gange stejlt nedad. Vi nåede ned ved 16.00 tiden, og
bussen gik først kl. 18.00, så vi fandt en cafe ved siden af
busstoppestedet, hvor der sad to englændere og spillede på guitar og sang.
Der kom efterhånden mange, der havde været ude at vandre, og det endte med
vi alle sad og sang med på de kendte engelske sange, de spillede. Det var
rigtig hyggeligt og dejligt at se, hvordan musikken kan bringe folk sammen,
trods vi kom fra mange forskellige lande. Vi så en flot solnedgang på
busturen tilbage, og det nåede at blive mørkt, da vi skulle igennem
urskoven, vi var glade for, det ikke var os, der skulle køre der i mørke.