5/5 20 Vi sejlede så snart solen var stået op. Vi havde en rigtig god vind
omkring 10 m/s bagfra, så vi spilede Fokken, og så kom der god fart på
båden. Vi fik nogle byger; men også lidt sol indimellem. Der var nogle høje
dønninger, så båden rullede en del. Vinden aftog i løbet af dagen, og til
sidst måtte vi tage stor sejlet ned, da det hele tiden stod og klaprede pga.
dønningerne. Vi sejlede forsat med fokken ude. Per opdagede at motoren ikke
ladede batterierne, han prøvede først at trykke stikket længere ind på
generatoren, da det var det, der hjalp sidst; men desværre ladede den kun i
kort tid efter. Vi turde ikke stoppe for motoren, da start batteriet ikke
kunne blive ladet op.
6/5 20 Vi fik en fin nat for motor og med fokken ude. Per lå det meste af
dagen og rodede med generatoren, han fik den til at virke flere gange; men
desværre kun i kort tid. Heldigvis skinnede solen, så vi fik ladet
batterierne op med solcellerne. Vi fik besøg af delfiner flere gange i løbet
af dagen. Vinden aftog mere og mere. Vi fik en stille nat, hvor dønningerne
havde lagt sig lidt, det gør det noget lettere at få sovet.
7/5 20 Per havde i nattens løb fundet frem til en anden løsning for at få
generatoren til at virke, så det blev afprøvet, og vi troede lige, han havde
løst problemet; men efter en time stoppede den igen med at lade. Vi havde
heldigvis igen en dag med solskin. Vinden lagde sig helt, så vi sejlede til
sidst på et helt blankt hav med bløde dønninger.
8/5 20 Vi nåede Falmouth ved 9 tiden, og selvfølgelig regnede det, vi var jo
kommet til England .På vej ind i flodmundingen blev kaldt af Border Control
(grænsepolitiet), der bare lige skulle sikre sig om, hvem vi var, og hvor vi
skulle hen, de var vældig flinke og gav ingen problemer. Da vi nåede havnen,
kaldte vi på vhf radioen og blev straks tildelt en plads. Vi ligger i Port
Pendennis i yder havnen, der er også en inder havn, hvor man kun kan komme
ind, 3 timer før og efter højvande. Trods det var overskyet, kunne vi
alligevel nyde den flotte udsigt udover bugten. Vi gik begge op på
havnekontoret, og blev hilst velkommen. Her er heldigvis ikke så stramme
restriktioner, som vi har været vant til, vi må begge gå i byen, og rundt i
byen. Det virker til at være en rigtig hyggelig by. Vi kommer nok til at
ligge her en uges tid, da de lover kraftig vind fra øst i hele næste ude.