Kielerkanalen til Cuxhaven

4/5 2023 S

Vi vågnede op til en dejlig morgen i Lake Flemhude. Inden vi sejlede, ventede vi lige på et par store container skibe sejlede forbi, så vi kom til at sejle efter dem. Det blev en rigtig dejlig kanaltur, sol fra en næsten skyfri himmel i grønne omgivelser med svaner, der svømmede omkring os. Vi følte os hensat til vores tur i 2010 gennem kanalerne.

Vi kom til Rendsburg til frokost, hvor vi fik en god plads i havnen tæt på byen.

Vi kom hurtigt i snak med et par fra Holland, der er på vej til Skandinavien. Dirk og Inge. De har solgt hus og stoppet med arbejde, og vil sejle rundt i Danmark og landene omkring Østersøen. Vi fik en hyggelig eftermiddag sammen, hvor de gav os råd om Holland og vi gav dem råd om Danmark og den Svenske østkyst

5/5 2023 S

Vi fik handlet og set en del af byen, en rigtig hyggelig by med mange gamle huse, om eftermiddagen var Per over på hollændernes båd og hjælpe med at få installeret noget på deres computer.

6/5 2023 S

Vi besluttede at blive en dag mere, da det havde regnet hele natten, og så ud til at blive ved, og så var det koldt 7-8 grader. Det stoppede heldigvis med at regne, og Per fik taget nogle billeder at byen.

Vi blev inviteret over til rødvin hos hollænderne, og snakken gik.

7/5 2023 S

Vi sejlede kl. 9.00 tiden, og kom igennem den anden halvdel af Kielerkanalen. Vi oplevede et par gange at skulle vente på de store containerskibe skulle passere hinanden. Vi sejlede forbi mark og skov, hvor vi rigtig kunne nyde at alt nu er sprunget ud.

Vi nåede slusen ved Brunsbüttel ved 15.30 tiden, vi var i tvivl om, vi skulle ligge os i havnen inden slusen; men da vi så den, så den ikke så tiltalende ud, og den er beskrevet som meget urolig. Så vi ventede ca. ½ time på slusen skulle åbne, og sejlede mod havnen der ligger uden for slusen, det var højvande, så vi kunne komme ind til havnen. Det er en rigtig hyggelig havn med fine faciliteter og kun 16 € med strøm for at ligge der.

Der stod beskrevet, at det kunne mangle vand i havnen; men det ikke var et problem, da bunden var af silt (blød bund), som man bare vil synke ned i. Vi oplevede om aftenen, at båden stod på bunden og hældte meget til bagbord; men vi fik da sovet uden at bemærke det ydereligere.

8/5 2023 S

Vi kunne først sejle ved 14 tiden, da vi ikke kunne komme ud før pga. lavvande. Så vi gik en lang tur i byen. Det er ikke nogen stor by, der er kun et lille område med butikker; men en flot by, hvor en kanal løber igennem, vi gik af stier, hvor vi kom forbi parcel huse, hvor vi kunne nyde deres utrolig flotte haver.

Da vi kom tilbage til havnen, lå vores båd meget skævt, det var lavvande, og vi kunne nu rigtig se, hvor lidt vand, der var i havnen. Så snart tidevande var vendt, og der var 30 cm vand under kølen, turde vi godt sejle ud, og der var ingen problemer med at komme ud. Da vi kom ud på Elben som var noget urolig pga. af tidevandsstrømmen og vinden var mod hinanden, Vi krydsede trafikruten. hvor vi ikke må sejle, der var mange containerskibe og en meget urolig sø, så det var med at holde tungen lige i munden. Det gik fint, vi havde 3 knobs modstrøm; men heldigvis rygvind. Vi satte kursen mod Cuxhaven, og var der ved 18.00 tiden. Vi fik en god plads i Jachthafen Cuxhaven (der er 3 havne i Cuxhaven), her er rigtig fine faciliteter (23 € for en nat med strøm). Her er en rigtig flink Havefoged som taler noget engelsk.

9/5 2023 S

Vågnede op til en dejlig dag med solskin og op til 20 grader, så der blev vasket, der var vaske maskine i havnen, tøjet blev tørret på båden. Vi var rundt i byen både formiddag og eftermiddag, en flot by med virkelige flotte huse, og så alt det grønne her i foråret.