18/9 23 S
Vi sejlede over til havnen ved Getxo, hvor båden skulle op. Det tog kun ca.
10 min. Vi var der 8.30, der kom en fra havnen ned for lige at orientere sig
om, hvordan båden så ud i bunden, vi havde heldigvis et billede vi kunne
vise. Vi kom op kl. 9 som planlagt med en trappelift, alt gik fint trods
det blæste meget.
Båd mekanikeren fik det lavet på ca. 3 time, han var meget omhyggelig. Vi
kunne først komme i vandet igen ved 17.00 tiden pga. det var blevet
lavvande. Så vi gik tilbage til Santurtzi og fandt et sted at spise, og fik
igen handlet ind i Merkadona.
Alt virkede heldigvis fint efter vi fik båden i vandet og kunne sejle
tilbage til Santurtzi, og få gjort båden klar til at sejle dagen efter, hvor
vejrudsigterne så fine ud.
19/9 23 S
Vi sejlede kl. 8.30 med kurs mod Gijon, efter at have set vejrudsigterne
besluttede vi at sejle de 120 sømil i et stræk og så tage natten med. Der
var i starten ikke nogen vind, så det blev for motor, det var et helt blankt
hav; men med høje dønninger, så vi rullede noget. Kyststrækningen ændrede
sig en del nogle sømil efter Bilbao. Nu var det ikke længere de flotte
grønne bjerge helt ud til kysten, men fortsat en flot kyststrækning, med
bjerge i baggrunden, og indimellem klippe formationer ud i vandet.
Om eftermiddagen kom der noget vind, så vi fik sat sejl, den vekslede noget,
så vi kunne ikke helt undvære motoren. Først på aftenen, så Per, at bolten
der holder bommen, var hoppet ud, møtrikken der skulle holde den på plads
var gået løs, heldigvis lå det fortsat på dækket. Vi fik storsejlet ned, og
nødtørftigt sat bommen på plads igen.
20/9 23 S Natten gik fint med kun lidt vind, vi kunne indimellem have fokken
ude. Vi fik sovet på skift og rullet noget rundt.
Vi nåede havnen kl. 8, hvor det var blevet lyst. Vi havde fået bekræftelse
på mail om, at der var plads. Vi lagde os ved diesel standeren og ventede
på, havnekontoret åbnede kl.9. Så kunne vi lige få noget morgenmad i
ventetiden. Der var rigelig med pladser i havnen.
Der var igen kommet vasketøj, og der var vaskemaskine på havnen; så det blev
pakket. Desværre var vaskemaskine i uorden, så det blev slæbt op i byen til
det nærmeste vaskeri.
Efter en velfortjent middagslur. Gik vi tur i byen, det er en pæn stor by,
med en flot gågade med træer i midten. Vi fandt et Carrefour hypermarked, et
meget stort supermarked og fik handlet ind.
21/9 23 S
Det havde regnet kraftigt hele natten; men om formiddagen skinnede solen.
Vi gik først på marked, de har en stor flot markeds bygning. Der var både
kød, fiske, oste og grøntsags boder og flere af hver. Vi stillede os i kø ud
for en grøntsags bod, hvor der stod flere ældre lokale, og grøntsagerne så
friske ud. Selv om vi måtte stå længe og vente, hyggede vi os, for hende der
stod i boden, var virkelig et livsstykke, hun snakkede med alle kunderne,
mens hun fandt grøntsagerne til dem, og hjalp dem ned i deres indkøbstasker
med hjul på. Der blev virkelig grinet og snakket, vi ville ønske vi kunne
forstå, hvad der blev sagt. Vi fik købt det vi havde planlagt og lidt mere
til, da vi jo måtte smage de mandariner alle de andre også købte, og så
spurgte vi efter glatbladet persille, hun ikke havde, men straks løb hen til
en af de andre boder efter det.
Efter at have læsset af i båden, gik vi en tur rundt om den halvø, hvor den
gamle bydel ligger. Vi kom gennem Parque de Cerro, der er anlagt ud mod
vandet på ruinerne af de tidligere befæstningsanlæg, og her kom vi til byens
vartegn i form af skulpturen Elogio del Horizonte. Vi kom over til en flot
strand Playa de San Lorenzo, her fandt vi et museum, hvor man kunne se nogle
romer,ske bade bassiner.
Om eftermiddagen blæste det op og regnede, så vi brugte eftermiddagen til at
finde flybilletter til turen hjem, og fik bestilt til d. 24/10.
22/10 23 S
Vi fik set mere af byen. Om eftermiddagen blev vi inviteret over på
nabobåden til kaffe og kage. Det er båden Mar y Sol med Sonja og Niels fra
Hamburg. Vi havde mødt dem tidligere i Santurtzi. Vi fik en rigtig hyggelig
eftermiddag sammen. De er på vej til Madeira og derfra videre til Canaria
øerne, hvor de vil være i vinter. Vi blev enige om at følges til A Coruna,
som en ekstra sikkerhed, hvis der skulle komme spækhuggere, selv om der ikke
er set angreb på denne strækning; men kun observeret spækhuggere.
23/9 23 S En dejlig varm solskinsdag, først en tur i byen, hvor vi fik
handlet ind, så vi kan klare os nogle dage, da vi har planlagt at sejle i
morgen. Om eftermiddagen en tur ned til stranden og bagefter tilbage til
båden og lave tapas retter til aften, hvor vi har inviteret Niels og Sonja.
Vi havde en rigtig hyggelig aften, vores tapas kunne heldigvis også gå som
aftensmad, da det blev lidt sent.
24/9 23 S
Vi sejlede kl. 9.00 med kurs mod Cudillero 25 sømil. Vi havde først fin
vind, så sejlene blev sat; men desværre lagde vinden sig til sidst, så det
blev for motor. Da vi kom fri af pynten efter Gijon, kom der pænt høje
dønninger og en lidt urolig sø.
Vi var fremme ved 15 tiden. For at komme ind i havnen, skulle vi forbi en
meget snæver passage; men det gik fint. Der er kun to gæstepladser i havnen,
og de var heldigvis ledige til os. Det var blevet meget varmt og det var
vindstille i havnen, hvor vandet så klart og rent ud med mange fisk, så det
blev til en dukkert.
En virkelig flot beliggende havn, med høje klipper omkring og udsigt ud over
byen, der ligger op af en bjergskråning.
Vi fik gået en tur i byen, en hyggelig gammel by, der tidligere har været en
fiskerby; men nu er blevet til en turist by med mange restauranter.
25/9 23 S
Vi sejlede kl. 8 med kurs mod Ribadeo 43 sømil. Vi havde til en start god
vind, så sejlene blev sat; men den aftog desværre hurtigt, så det blev igen
en dag for motor; men vi kunne dog beholde sejle oppe, der indimellem kunne
give lidt ekstra skub i båden. Vi sejlede forbi en virkelig flot kyst
strækning, med høje klippe formationer helt ud til kysten og høje bjerge i
baggrunden, og solen skinnede fra en sky fri himmel. Vi var fremme ved 16.00
tiden, hvor vi fandt en plads i havnen. Vi kom straks i snak med en båd fra
Sverige, der lå også en fra Norge. Vi fik set byen, der var fine gå gader og
et grønt område, hvor man samles efter arbejde, det har vi mødt i alle de
spanske byer, vi har været i. Vi blev inviteret på aftensmad hos Niels og
Sonja, og havde en rigtig hyggelig aften sammen.
26/9 23 S
Vi sejlede kl. 9 med kurs mod Viveiro. Igen en solrig dag uden ret meget
vind så det blev en dag for motor. Vi var fremme ved 15 tiden, hvor vi kom
til en virkelig flot anker bugt, omgivet af grønne bakker. Der var helt
fladt vand, så ankeret blev kastet. Vandet er nu 23 grader, så vi tog straks
en dukkert, og nød bag efter en stille aften for anker.
27/9 23 S
Vi havde en stille nat for anker. Vejrudsigterne lover ret meget vind, og
der var igen kommet meget vasketøj, så vi sejlede ind i havnen tæt på
ankerbugten, og fandt straks en plads. En lille hyggelig havn tæt byen, og
et stort supermarked Gadis, så vi fik handlet godt ind, nu vi ikke skulle
transportere det så langt. Der lå et vaskeri tæt på havnen, så vi kunne få
tøjet vasket og tørret på båden.
Mar y Sol blev liggende for anker; men kom forbi om eftermiddagen, hvor vi
igen hyggede os sammen, og vi fik talt om videre sejlads sammen.
28/9 23 S
Selv om det så ud til at blæse kraftigt langs kysten, lå vi i læ lidt oppe
af en flod og solen skinnede fra en næsten skyfri himmel. Vi tog på en
vandretur op i bakkerne, hvor vi kom op til et flot udsigtspunkt ud over
ankerbugten og havet, her fik vi lidt af vinden at mærke. Vi kom op til en
adventure park med bl.a. hvide æsler og hængebroer mellem træerne. Der var
ingen i parken; men det er også uden for turist sæsonen. Vi gik igennem
skov, hvor vi kunne samle de spiselige kastanjer, og områder med eukalyptus
træer, en flot tur ca. 380 m. op.
Senere på eftermiddagen fik vi set mere af byen, hvor vi gik i den gamle
bydel, med meget smalle hyggelige gader, og så gik vi tur langs floden, en
flot tur med udsigt ud over floden og bakkerne på den anden side. Her er
bygninger med de samme flotte vinduespartier som i La Coruna.
29/9 23 S
Vi sejlede kl. 10.30 sammen med Mar y Sol med kurs mod Cedeira 32 sømil, det
havde regnet om natten, og der var støvregn i luften og tåget, så vi måtte i
starten bruge radaren; men det klarede efterhånden helt op. Vinden havde
lagt sig helt, her er det enten meget vind eller ingen vind. Søen var meget
urolig efter det kraftige blæsevejr, så vi rullede kraftigt fra side til
side. Det var igen en flot kyststrækning, vi havde følgeskab af en flot 3
masters båd. Ved 16 tiden kom vi til Cederia en utrolig flot og rolig
ankerbugt, der straks indbød til en dukkert. Sonja og Niels var søde at
hente os i deres gummibåd, så vi slap for at pumpe vores op, så vi fik gået
en flot gåtur ud langs indsejlingen til bugten.
30/9 23 S
Vi sejlede kl. 9.30 med kurs mod Enseada de Mera en ankerbugt over for La
Coruna igen sammen med Mar y Sol, vi troede det havde regnet om natten, da
alt føltes meget vådt; men det var bare dug. Vi havde igen i starten god
vind, og fik sejlene sat; men igen-igen lagde vinden sig og det blev for
motor. Vi var fremme 14.30, der var lige en båd der var sejlet fra bugten,
så den plads tog vi, i løbet af eftermiddagen kom der mange både i bugten;
men der var god plads. Vi undlod dukkerten, da vi så nogle specielle
brandmænd, vi ikke havde lyst til at bade sammen med.