Vi udnyttede de fine Indian summer dage oktober til at klargøre bunden og få
poleret siderne. Det var dejligt at kunne gå og bundmale i sol og 20 gr.
varme i de gode efterårsdage lige inden skolernes efterårsferie, så der
blev smurt 4 lag bundmaling på, skiftet zinkanoder og poleret sider. Den
15/10 2018 kom båden så i sit rette element igen. Vi håber så, at vi
først skal bundmale igen om 2 år og til den til er vi nok i Grækenland. De
sidste mange år har vi kun bundmalet hver andet år og det er gået fint,
der har ikke været rurer på båden.
De indvendige vindues rammer var godt møre ligesom de oplukkelige vinduer
næsten ikke var til se ud af. De er så blevet skiftet. Desværre var
det ene vindue ikke tæt, så her måtte vi også skifte gummilisten. Nu kan
vi igen se ud og vinke farvel til de knapt 5000 kr. som lidt plastrammer
og akryl glas koster.
Susanne er ved at sy bl.a. nye nakkepuder til kahytten. De bliver lavet
af de ekstra dyner og hovedpuder vi har til gæster. Så kommer de ikke
til at fylde ekstra op i båden.