SU-PER er klar

SU-PER er klar til afgang, vi mangler kun nogle få detaljer som at få sat sejl på og så provianteret, ja så er vi klar til afgang.

Noget af det sidste vi har lavet er at få “Havana trin” op til underste saling. Ja jeg kalder dem Havana trin selv om de i gamle dage hed ratsteps. Hvert trin er lavet at 2 lister som jeg har boret hul igennem og spændt dem omkring et par vanter. Nu skal de bare lige bindes (have en lashing) da jeg ikke er sikker på at det kan holde at spænde dem fast på hver side af vantet. Nederst TV. på billedet kan man se vores kombinerede fenderbrædt og landgangsbro.

Ser man på DMIs langtidsprognose så taler de om varme og vind fra syd midt i april. Det passer os fint til en afgang omkring påske. Men lad os nu lige komme tættere på inden jeg helt tror på vejrudsigten.