7/5 19 Vi stod op til en solskins dag, og næsten ingen vind, det blev
benyttet til tøjvask, der var vaskemaskine i havnen, og det gik fint med at
få det tørret på båden. Port Ellen er en hyggelig lille by, der omkranser en
strand med fint hvidt sand. Der er to meget små supermarkeder, der ikke har
det store udvalg, og det ser ud til, det ikke er så ofte, der kommer nye
varer, selv om der kommer en færge et par gange om dagen; men hyggeligt at
handle der. Det lyder til alle kender alle, og der er en god stemning, selv
om der ikke kan være mere end en af gangen på de smalle gange. Der er en
rigtig flink havnefoged, der hele tiden spørger til ens velbefindende. Vi
følte os helt hensat til 80erne for alle steder, blev der spillet musik fra
den tid selv i supermarkedet. Der ligger ikke så mange i havnen, der kom et
par enkelte både ind.
Om eftermiddagen gik vi ud til et Whisky destilleri Laphroaig, der var en
fin asfalteret sti derud til. Vi var inde i deres Visitor center, hvor vi
kunne se lidt omkring historien bag destilleriet. Sidst på eftermiddage
snakkede vi med Maja, Søren og Gry på Facetime, dejligt at kunne følge lidt
med på den måde.
8/5 19 Det havde været en blæsende nat, og det var koldt og blæsende hele
dagen. Vi har planlagt at sejle til Nordirland torsdag, da vejret ser godt
ud der med fortsat vind fra nord. Så vi brugte formiddagen på at få set på
kort og tidevandstabeller, og besluttede at vi sejler til Ballycastle, der
er tættest på, det kan vi nå inden strømmen vender. Der skulle være meget
strøm på nordkysten og mange racers, der er steder hvor strømmen, løber
meget hurtigt, så det er vigtigt at få afpasset ankomsten rigtigt.
Om eftermiddagen tog vi bussen ud til Ardbeg destilleri. Vi var bare ind at
se deres Visitor center, vi fik ikke smagsprøver, da vi ikke er de store
whisky drikkere og slet ikke dem med røget smag..
Vi gik turen tilbage til Port Ellen, hvor vi havde rygvind, så gør det ikke
så meget, det blæser. Vi kom forbi endnu et destilleri Lagavulin. Der er i
alt 8 destillerier på øen; men de sidste lå noget længere væk.
Det var en flot gåtur, landskabet er anderledes end de andre steder, vi har
været i Skotland, hvor der har været mere frodigt og omkranset af høje
bjerge. Her er der en mere barsk natur med klipper og græsmarker, hvor der
går mange får og lige nu lam, der springer rundt. Overalt er der flotte
stengærde, vi var forundret over så lige de var. Der var også dyrkede
marker, der skal jo dyrkes noget korn til at lave whisky af, og det skulle
klimaet specielt godt til her.
Sidst på dagen fik havnen besøg af The Flying Duchman et flot skib, se
billede.