26/9 19 Vi tog bussen fra Funchal til Camacha en bustur der bare gik opad,
en flot tur. Det var noget køligere her end i Funchal. Vi startede med at gå
til pile flette museet. Et rigtig spændende sted at se for en pilefletter.
Der var mange flotte flettede ting, meget at få inspiration af. Der er et
pileflette værksted i kælderen, hvor der sad nogle enkelte og flettede. Vi
startede derefter på den vandretur, vi havde fundet fra Camacha til Monte.
En tur der mest gik langs levadaer gennem en skov, det var kun få steder, vi
havde panorama udsigt udover landskabet; men en dejlig tur, skønt at gå
igennem alt det grønne, mange blomster havde desværre afblomstret; men der
var fortsat mange liljer langs levadaerne. Før Monte kom vi igennem et
område, hvor alt var fældet, og der var lagt terrasser, hvor enkelte var
tilplantet, når vi kiggede udover området, stod der kun Eukalyptus
buske/træer tilbage. Før Monte var der lavet en helt ny gangsti, efter der
har været brand i området. Vi gik først meget ned, og derefter op igen af
den nye sti. Da vi nåede Monte, fandt vi et sted til sen frokost, et
hyggeligt sted med udsigt udover Funchal. Vi kom lige 5 minutter for sent
til bussen, så vi tog i stedet svævebanen ned, en rigtig flot tur, der gik
tilpas langsomt, så vi kunne nyde udsigten hele vejen udover Funchal.
27/9 19 En handle ind dag. Vi købte nogle af de ting som kan gemmes, da der
ikke er de store indkøbsmuligheder i Quinda do Lorde som vi sejler til på
tirsdag. Vi var flere gange en tur rundt i Funchal, og vi er forundrede
over, vi hele tiden finder flere nye veje. Byen var præget af de mange
turister fra 2 krydstogt skibe, der lige var ankommet om morgenen. Fra båden
kunne vi se ca. 50 unge mennesker der deltog i klimademonstrationen “Break
for Climate”. Meget aktuelt nå der hele dagen har ligget 2 osende
krydstogtskibe i havnen. I den uge hvor vi har ligget her, er der kommet
mange sejlere bare for at blive afvist, da der ikke var plads i havnen. Der
er meget få gæstepladser, så man skal ikke regne med at få en plads, hvis
man bare sejler hertil. Op mod breakwateren ligger bådene nu 3 uden på
hinanden, og man ligger meget uroligt i havnen pga. dønninger