Vandretur ved Agulo

11/1 20 En lave alt muligt dag.

12/1 20 Vi tog en vandretur fra San Sebastian til Playa de la Guancha. Det
er en tur langs kysten, hvor man kommer forbi to bugte, så den går både op
og ned. Det var en varm tur med sol fra en næsten skyfri himmel. Igen et
meget goldt område. Det er en sten strand, vi kom ned til, og der var et
enkelt hus på stranden, hvor vi kunne se, der var nogen der boede der.

13/1 20 Vi tog bussen til Agulo som ligger i 200 m højde på nordsiden af La
Gomera for at tage en cirkulær vandretur i området. Vi havde læst, det
skulle være en af de smukkeste ruter. Det er en meget smuk bustur, hvor vi
først kører gennem det golde område her ved San Sebastian, så igennem en
tunnel, hvor det bliver lidt mere grønt, og så gennem den sidste tunnel til
nordsiden af øen, der er mest grøn. Solen skinnede fra en skyfri himmel, så
vi fik hurtigt varmen, da den første del af turen gik op til 745 m. højde,
det er rigtig mange trappetrin vi skulle opad. Vi havde hele tiden en flot
udsigt udover Agulo, der skulle være en af de smukkeste byer på øen, hvilket
vi godt kan være enige i. Den ligger meget frodigt bl.a. er der en del banan
palmer. Vi kom først op til udsigtspunktet Mirador de Agulo i 625 m højde,
og efter vi fik gået lidt mere opad, kom vi til Mirador de Abrante i 745 m
højde, hvor der ligger en restaurant, hvor der er bygget et glas parti ud,
så man kan stå med udsigt til alle sider også nedad. Det var lidt
grænseoverskridende at stille sig derud; men flot var det. Vi fik en
velfortjent kop kaffe. Vi fortsatte videre opad, hvor vi kom til et område
med rødt sand, kombineret med grønne buske, det så flot ud. Her fandt vi et
sted, hvor vi spiste vores medbagte sandwich. Herefter gik det nedad, og vi
kom i skygge af bjerget, en flot tur nedad, hvor der var meget grønt, og
hele tiden med udsigt udover havet, og flotte klippeformationer. Vi nåede
tilbage til Agulo en 1½ time før bussen gik, så vi nåede en tur rundt i
byen, samt at få en kop kaffe ved en café lige ved siden af busstoppe
stedet. Om aftenen spiste vi på La Tasca igen, det var igen rigtig godt.