Planteskole i Mogan, Maspalomas og Las Palmas

12/2 20 Igen en meget varm dag. Vi gik ud til planteskolen, der ligger i
udkanten af Puerto Mogan, nu havde den åben. Det var spændende at se en
planteskole på disse breddegrader. Vi fik købt nogle potter med basilikum,
og håber de kan klare det på båden. Senere nød vi en dukkert for at blive
kølet ned.

13/2 20 Vi tog bussen til Maspalomas for at gå en tur i ørkenen. Det er
blevet let at komme fra Puerto Mogan efter, der er blevet lavet motorvej, så
man slipper for hårnålesvingene op over bjerget. Der var igen Calima, så
himlen var ikke helt klar. Det blæste mere end, vi havde regnet med i
Maspalomas, der stod høje bølger ind på stranden, og der var sand flugt. Vi
tog turen rundt, så vi undgik at have vinden mod os, når vi skulle tilbage
langs stranden. Vi kom først forbi en sø, hvor vi kunne se nogle hvide
storke. Herefter kom vi ind i ørkenen, og blev mødt af en flok kameler, der
transporterede turister. Ørkenen er et nudist område. Der er mest mænd der
ofte stiller sig frem på sandtoppene. Vi undgik ikke helt at få sand imod
os; men så snart vi nåede ned til stranden, havde vi vinden i ryggen, og det
var rart at gå på noget vådt sand.

14/2 20 Vi satte kursen mod Las Palmas. I starten havde vi ingen vind, men
efter vi kom forbi Arguineguin tiltog den, men desværre lige imod os. Vi
ændrede kursen 10 grader og kunne have for sejlet ude, det kunne give lidt
ekstra fart sammen med motoren. Langs hele sydkysten var vinden imod, da vi
ændrede kursen mod nord havde vi en halvvind, men så lagde den sig helt, så
det blev for motor resten af turen. Der var indimellem en meget urolig sø
pga. strøm. Vi var heldige at få den sidste plads i havnen takket være Lars
og Pernille, der havde sørget for, der blev holdt en plads til os, man kan
ikke reservere en plads i havnen på for hånd. Simonn og Kasper kom over til
ankomst broen og hilste på os, senere kom Pernille over, og lige overfor
ankomst broen lå Marianne og Benny. Vi fik anvist en plads langt ude, så der
er et stykke at gå ind til toiletter mv..

15/2 20 Vi fik om formiddagen handlet ind, og om eftermiddagen var vi oppe
at se mere af byen, der er en flot park lige overfor havnen.