A Coruna og Camarinas

6/6 19 De havde lovet kraftigt blæsevejr fra om eftermiddagen. På vores tur
op i byen for at få handlet ind, så vi, der var afspærret flere steder pga.
den lovede blæst. Vi kunne se havnens personale gik rundt og tjekkede
bådene, det var dejligt at se, de var opmærksomme på det. Det regnede og
blæste kraftigt; men trods dette, lå vi ikke så uroligt som vi havde
frygtet, og sidst på aftenen kunne vi se det værste var overstået, så vi
kunne gå roligt i seng.

7/6 19 Vi blev endnu en dag i havnen, da vi gerne ville have søen blev lidt
roligere, inden vi ville sejle videre. Den danske båd, der skulle hjem,
valgte dog at sejle trods dette, så de har nok fået en urolig tur, den
første dag over Biscayen. Vores nabo en syd englænder, var så uheldig at få
et tov i skruen, da han sejlede over for at få diesel på. Det var en båd,
han skulle sejle til Cadiz for nogle venner; men nu måtte han vente i A
Coruna, til han kunne få den op om mandagen, det var ikke noget der lige
kunne ordnes. Vi fik en længere snak med ham om eftermiddagen, en spændende
mand at snakke med. Han holder sejler skole i Sydengland, ikke bare
duelighedsprøven som herhjemme, de kommer eks. ud at sejle over Biscayen.
Han havde sejlet for mange eks når båden skulle hjem fra Caribien. Han havde
en kontakt til Tyrkiet, hvor vi måske kunne have vores båd liggende, når vi
kommer dertil.

8/6 19 Vi var tidligt oppe, og startede med at få diesel på, samt holde godt
øje med om der var tovværk i vandet. Vi fik sat storsejlet inde i haven, så
vi undgik at gøre det i de store Atlanterhavs dønninger. Der var lidt vind i
starten; men den aftog desværre lidt for hurtigt, til sidst sejlede vi på et
helt blankt hav med dønninger. I starten var det overskyet; men om
eftermiddagen kom solen. Vi nåede Camarinas ved 18.00 tiden og kastede
ankeret i en bugt ved siden af havnen, der lå flere andre. Ankeret tog fat
med det samme, og vi nød en skøn aften for anker omgivet af grønne bakker og
bjerge i baggrunden, samt udsigt til en fin sandstrand.

9/6 19 Gummi båden blev pustet op, og den holder stadig tæt. Vi tog ind til
byen om formiddagen. Der var meget liv på havne området; men selve byen
skete der ikke meget i på en søndag. Vi nyder, at side og få en kop kaffe på
en af de mange fortovs cafeer og mærke stemningen, her var prisen for 2
kopper kaffe og en danskvand 2 euro, så det er til at overse. Om
eftermiddagen sejlede vi i gummibåden, ind til en strand, og gik en tur ind
i bunden af den bugt vi ligger i.