8/2 20 Kl. 10.00 sejlede vi fra Puerto Rico sammen med Anne og Flemming. Vi
havde planlagt en dag på havet for til sidst at sejle til Puerto Mogan. Der
var ikke meget vind, og solen skinnede fra en skyfri himmel. Vi sejlede et
godt stykke ud for at komme ud, hvor havet bliver dybt, og med bedre chancer
for at se delfiner og hvaler. Det varede heller ikke længe, før vi så nogle
store delfiner, vi regner med var store Atlanterhavs delfiner, der kom tæt
på båden, de så ud til at være i gang med at jage efter føde. Lidt senere så
vi en del skumsprøjt forude, og sejlede over for at kigge, og her kom vi tæt
på en stor flok spættede delfiner, der i lang tid svømmede rundt om båden.
Det er bare så dejligt at opleve delfiner på så nært hold, det gør bare en
så glad at se på, hvordan de leger omkring båden. Senere så vi et stort
blåst fra en hval, og sejlede tættere på, vi så det flere gange, og til
sidst så vi også ryggen af hvalen, vi tror, det var en kaskelot hval. Jeg
fik så sagt, at nu mangler vi bare at se en skildpadde, og kort efter så vi
en skildpadde svømme ved siden af båden. Midt på eftermiddagen nåede vi
Puerto Mogan og fik en god plads i havnen. Først på aftenen gik vi rundt i
havnen, og kom forbi en anden dansk båd. Det er en dele båd, hvor 5 par
skiftes til at være i båden. Det var Marianne og Benny, der var i båden, og
dem kender vi, fra sidst vi var af sted. Så det var rigtig hyggeligt at
hilse på dem igen.

9/2 20 Vi gik rundt i byen, og var ude ved en planteskole, vi var blevet
rådet til at se; men den havde lukket søndag. Om eftermiddagen var vi ved
stranden, der var godt fyldt; men der var plads i vandet til en dukkert.

10/2 20 Vi tog bussen op til Degollada de Tasarte, og tog på en vandretur
derfra gennem Veneguera og til Mogan. Det var en flot bustur op, det sidste
stykke i hårnålesving. Vi kom tæt forbi flotte klipper i røde og grønne
nuancer. Der var mange med bussen, og flere der stod af samme sted som os,
hvor der udgik flere vandreture. Det gik først nedad, til vi nåede ned i
dalen. Det var meget tørt, vi havde hele tiden udsigt til flotte klippe
formationer, og klipper i grønne og røde nuancer. Da vi kom ned i dalen kom
vi til en gammel landsby, der nu var helt forladt, senere kom vi til et
vaskested, de brugte for mange år siden. Vi havde regnet med at spise
frokost i Veneguera, hvor der var to spisesteder; men begge havde lukket,
fordi det var mandag. Vi var ikke de eneste, der havde regnet med at spise
der. Heldigvis havde vi taget nogle müesli bar, og appelsiner med, så det
blev vores frokost, vi spiste inden, vi begav os opover bjergkammen, før vi
nåede ned til Mogan. Bussen holdt i Mogan, da vi kom ned, med en lang kø
foran bussen; men vi kom med på en stå plads. Sidst på eftermiddagen kom
Benny og Marianne forbi. De kendte et sted oppe i byen, hvor der var levende
spansk musik. Der var 3 der spillede både på trompet, guitar,harmonika og
harpe, det gjorde de rigtig godt, og de kunne også synge.

11/2 20 En lave alt mulig dag. Det var meget varmt, så godt med mulighed for
en dukkert.

4/2 20 Luften var fuld af sand fra Sahara ”Calima”, og det var meget varmt.
Vi fik besøg af Lene og Jette fra Pers arbejde, der var på en chartertur
hernede, de boede i Maspalomas. Vi havde en hyggelig eftermiddag sammen.

5/2 20 Vi havde lejet bil sammen med Anne og Flemming, og de hentede os kl.
9.00 på havnen. Der var stadig sand i luften, så vi startede turen med at
køre til Arehucas, der ligger lidt nordvest for Las Palmas, hvor der er et
rom destilleri, vi var blevet anbefalet at se. Det er en rigtig hyggelig by
med en flot kirke, der desværre var lukket, og det var parken lige i
nærheden også; men heldigvis var destilleriet åbent. Vi tog på en
rundvisning rundt i destilleriet med en god guide, der havde humor. Vi
sluttede af med smags prøver på deres rom, og vi faldt selvfølgelig for den
dyreste en 18 år gammel rom; men vi synes ikke lige, vi havde plads i båden
til en flaske, man kun kunne få i stor størrelse. Vi kørte herefter til byen
Firgas, hvor vi tog på en vandretur herfra og ned i en flot grøn dal. Vi gik
først en del nedad, og selv om himlen fortsat var præget af Calimaen, var
det alligevel utrolig flot at kigge udover den grønne dal. Da vi kom ned i
dalen, gik vi af en smal sti langs et vandløb, vi blev nød til at krydse
flere gange, hvor vi skulle balancere på sten eller grene for at komme over,
ofte skulle vi også over eller under tykke grene, der lå henover stien. Vi
kom til et flot lille vandfald, og kort herefter skulle vi op af nogle
stejle klipper, hvor der ved to af dem heldigvis var sat tov op, man kunne
holde i for at komme op. Det var ikke altid lige til at se, hvor stien gik,
men Anne og Flemming havde gået turen før, og de kunne nogenlunde huske det
fra sidst. Da vi var på vej op fra dalen, mødte vi en nord mand på cykel,
der ville tage turen ned; men det rådede vi ham ikke til, da vi ikke lige
kunne se, hvordan han kunne få cyklen nedad de stejle klipper, han endte med
at sætte cyklen og gå ned i dalen. Vi mødte ham senere, hvor han var glad
for, han ikke havde taget cyklen ned. Vi endte turen i Firgas, hvor der er
et flot vandløb ned af en gade og flotte dekorerede bænke, samt alle de
Canariske øer støbt i kakler som de er formet med flotte mallerier fra øerne
omkring. Vi endte turen i et stort super marked lidt udenfor byen, hvor vi
fik handlet stort ind.

6/2 20 Vi blev igen hentet kl. 9.00 på havnen og kørte op mod Rogue Nublo
1738 m. oppe, en rigtig flot tur op i bjergene, hvor vi stoppede ved et par
udsigts punkter. Der var stadig Calima; men det blev mindre efterhånden, som
vi kom opad. Vi var heldige at komme til parkerings pladsen før turen op til
Rogue Nublo, inden der kom for mange turister, så der var stadig plads.
Heroppe var der klar blå himmel, når vi kiggede udover horisonten kunne vi
tydeligt se skellet, hvortil Calimaen gik. Vi kom først igennem et stykke
med fyrtræer, og herefter op til et plateau på klippen, hvor vi gik ud til
de to klippe toppe, på vejen op var der nogle specielle klippe formationer,
en lignede en engel med topmave. Vi tog en drikke pause efter klippetoppene
med flot udsigt udover området. Efter vandreturen ville vi have taget en
anden lille vandretur; men vejen dertil var lukket pga. vejarbejde, så vi
tog en længere tur, hvor vi kom op på nordsiden af øen. Vi gjorde et par
stop undervejs, på første stop kunne vi se et tæppe af gule blomster udover
klipperne. Vi kørte op til Sardina på den nord vestligste del af Gran
Canaria, for her ligger en god fiskerestaurant. Naturen heroppe er helt
anderledes end midt på øen, her er store områder , hvor jorden er helt rød,
og her er rigtige marker. Sardina er en lille hyggelig havneby, med en fin
lille strand og en lille havn med kun små både. Der lå en båd for anker ud
for havnen. Vi fik en rigtig god frokost med fiske retter. På vejen tilbage
var vi forbi en forstad til Las Palmas, hvor der ikke bor turister. Der var
en rigtig hyggelig strand promenade med nogle søde bronze figurer. Det var
sidst på eftermiddagen og lokal befolkningen hyggede sig langs stranden.

7/2 20 En lave alt mulig dag

29/1 20 Vi fik handlet ind om formiddagen sammen med Pernille og Lars. Kl.
15.30 satte vi kursen mod Puerto Rico på Gran Canaria. Vi havde kun lidt
vind omkring 4-5 knob; men da den kom foran for tværs kunne vi godt sejle
for sejl, og vi havde ikke travlt. Ikke langt fra La Gomera så Per en stor
hval, og lidt senere så vi begge blåst fra en hval og vi så også hvalen,
desværre når vi aldrig at få taget et billede, for det er kun kort tid, de
er over vandet. Da vi nåede syd for Tenerife døde vinden helt, og vi måtte
starte motoren.

30/1 20 Natten gik stille og roligt, der kom lidt skiftende vind, og vi
kunne have for sejlet ude til at give lidt mere fart. Det var ikke så meget,
vi fik sovet; men sådan er det altid, når det kun er en nat, vi sejler. Per
fik selskab af nogle delfiner sidst på natten. De trak flotte striber af
morild efter sig. Vi nåede Puerto Rico ved 7.30 tiden, og lagde os ved
ankomst broen, og ventede på havnekontoret åbnede kl. 8.00. Vi fik lidt af
en overraskelse, da der var lagt 14 euro pr. døgn oveni havneprisen til
strøm og vand, sidst vi lå her var det inkluderet i havneprisen. Vi slappede
af resten af dagen og fik en god middagslur.

31/1 20 Om formiddagen kom Anne og Flemming forbi, rigtig hyggeligt at se
dem, vi fik aftalt vi skulle gå en vandretur sammen næste dag. Om
eftermiddagen var vi rundt i Puerto Rico.

01/02 20 Vi startede med at gå op til, hvor Anne og Flemming har en
lejlighed, derfra kunne vi komme på en vandretur, der gik til playa Tauro.
Vi gik først af en bred grusvej opad, her kom mange på mountainbikes forbi,
samt en gruppe i store ATV-er, der støvede ret meget. Solen skinnede fra en
skyfri himmel, og selv om vi var ca. 7-800 m. oppe, var det meget varmt. Det
var meget tørt, og ikke en gang buskene var grønne, men de var dog ikke gået
ud. Efter et par timer kom vi til en lille vandresti, og her var der kun os.
Det var en flot tur, hvor vi havde udsigt til bjergene og flotte
klippeformationer. Vi fandt et frokost sted med flot udsigt. Herefter gik
det nedad i hårnålesving til en dal, som vi fulgte ud mod kysten. Vi kom
forbi en forladt park, der tidligere havde været et turist sted, der ikke
blev brugt mere. Da vi nåede playa Tauro, tog vi bussen tilbage til Puerto
Rico, den kom hurtigt. Vi havde taget 2½ l. vand med; men vi kunne godt have
brugt mere, så vi fik straks købt mere vand, da vi kom til Puerto Rico. Vi
var lidt trætte i benene, og da vi fik set på skridt måleren, der viste 27
km, kunne vi godt forstå det.

2/2 20 Om formiddagen var vi på marked sammen med Anne og Flemming. Vi blev
inviteret til frokost i deres lejlighed, og havde en rigtig hyggelig
eftermiddag sammen på deres skønne terrasse med udsigt udover havet, samt en
tur i den swimming pool, der hører til lejligheds komplekset. Inden vi gik
tilbage til havnen, så vi en fantastisk flot solnedgang.

3/2 20 Vi gik sammen med Flemming og Anne til Arguineguin. Vi gik først et
stykke på vejen og senere kom vi ud til kysten, hvor vi gik forbi flere
strandområder. Der er lavet meget siden sidst, vi var her. Vi så en leguan
på vej dertil. Efter en tur rundt i byen og på havnen gik vi tilbage. Denne
gang tog vi en sti op til, hvor deres lejlighed ligger i stedet for langs
vejen, det var meget bedre at gå her.

25/1 20 En lave alt mulig dag. Vi så en stor rokke i havnen. Den var nok 1 m
i diameter.

26/1 20 Om formiddagen gik vi en tur ud til fyret og videre ud af kysten mod
nord, det var ikke så langt vi kunne komme. Her er meget tørt; men trods
dette er der flere steder, hvor der blev vandet og dyrket grøntsager. Før
fyret er der nogle flotte boliger ud mod havet, det så ud til, det er her de
rige bor. Om eftermiddagen tog vi imod båden Osborn, en dansk båd med Lars
og Pernille om bord. De havde skrevet til os, om der var plads i havnen. Vi
har ikke mødt dem før; men hørt om dem gennem dem fra båden Valborg. Det var
rigtig hyggeligt at møde dem.

27/1 20 Vi tog bussen op til Las Casetas, og tog en anden vandretur derfra
til San Sebastian. Vi gik først på en sti lidt op og så ned af et bjerg, her
var igen flotte kaktusser mellem buske. Vi kom ned til en meget grøn dal,
hvor der er mange frugttræer, og banan palmer, og der blev dyrket
grøntsager, dejligt at gå i alt det grønne, selv om sidste delen af turen
var på en asfalteret vej. Sidst på eftermiddagen blev vi inviteret over på
Osborn.

28/1 20 Vi tog bussen sammen med Lars og Pernille op til the Degollada de
Peraza og gik vandreturen derfra ned til San Sebastian. De var ikke så vant
til at vandre i bjerge, så vi tog turen stille og roligt. Solen skinnede fra
en skyfri himmel, og det var rigtig dejligt at være sammen med dem på turen.
Den var ikke helt så let at gå af, når man er nybegynder, vi havde husket
den lidt lettere; men de klarede det flot. Om aftenen spiste vi sammen på La
Tasca.

22/1 20 Vi tog bussen til Las Casetas, hvor der var mulighed for to
vandreture. To svenske par, der også ligger i havnen, tog den der gik op til
Laguerode 599 m. oppe, og tilbage til San Sebastian. Vi besluttede at følge
efter dem. Det er en vandretur, der ikke er med i vandrebogen eller på
vandrekortet udover med en tynd rød streg. Vi gik først opad af hårnålesving
til vi nåede toppen, derefter var der et stykke, hvor der ikke var de store
højdeforskel. Igen var det en tur, der var forskellig fra de foregående. Her
var der sandsten i røde og gule farver ret flot. Der var tydeligt skel
mellem nord og syd siden af bjerget på, nordsiden var der grantræer, og på
sydsiden kaktusser, agaver og buske. Vi kom til et område med mange
forskellige kaktusser flot så det ud. En rigtig flot tur.

23/1 20 Vi var på museet i San Sebastian, hvor vi kunne få mere indblik i
øens spændende historie. Jeg fandt en frisør og blev klippet, noget kortere
end jeg havde planlag, til gengæld dyrere end hvad jer har betalt tidligere;
men det er svært, når frisøren kun taler spansk; men pyt det gror ud igen.

24/1 20 Vi tog bussen til Arure og gik derfra til Valle Gran Rey. Arure er
en hyggelig lille bjergby, herfra gik der en tur opover det vestlige område.
Vi gik først op til en højslette med udsigt udover havet og dalen Valle Gran
Rey. Der går mange geder frit rundt, der er nogle kuber af sten, hvor de kan
søge læ, her ligger også et gammelt offersted. Dalen her på den vestlige del
af øen virker frodig, her gror en del bananpalmer, og der ligger et stort
økologisk landbrug, der dyrkes i fællesskab. Vi gik ud til et udsigts punkt,
hvor man bestemt ikke skal lide af højdeskræk, det går brat ned, og jeg
skulle ikke stå alt for tæt på kanten. Turens sidste km. går 850 m. nedad i
små hårnålesving nogle gange stejlt nedad. Vi nåede ned ved 16.00 tiden, og
bussen gik først kl. 18.00, så vi fandt en cafe ved siden af
busstoppestedet, hvor der sad to englændere og spillede på guitar og sang.
Der kom efterhånden mange, der havde været ude at vandre, og det endte med
vi alle sad og sang med på de kendte engelske sange, de spillede. Det var
rigtig hyggeligt og dejligt at se, hvordan musikken kan bringe folk sammen,
trods vi kom fra mange forskellige lande. Vi så en flot solnedgang på
busturen tilbage, og det nåede at blive mørkt, da vi skulle igennem
urskoven, vi var glade for, det ikke var os, der skulle køre der i mørke.

19/1 20 En slappe af dag

20/1 20 Vi tog bussen op til Ayamosa og tog på en vandretur gennem Barranco
del Cabrito. Vi kom forbi flere bjergtoppe , og en klippeformation kaldet
”Stone hand” da klippen ligner en hånd. Det er et rigtig flot område med
flotte klippeformationer, der var grønt med mange kaktusser, agaver og
buske. Vi kom til at misse en vandresti, og kom ned til den forkerte dal,
hvor det gik meget stejlt ned i hårnålesving af en smal sti, hvor der var
små sten, så det var svært ikke at komme til at skride nogle gange. Vi kom
ned i en flot dal, og til stranden Playa del Cabrito, hvor der var et flot
beplantet område, og et lille hotel område. At vi missede stien, gjorde så,
vi skulle over en ekstra bjergkam, ned i en dal og op igen. Så vi var godt
trætte i benene, da vi nåede San Sebastian efter at have skullet over endnu
to bjergkamme. Vi havde flot vejr med kun få skyer, og det er en virkelig
flot tur. Vi gik den samme tur sidst vi var på La Gomera sammen med Annette
og Krister, og gik den samme omvej, så det gjorde os ikke klogere.

21/1 20 Vi oplevede noget så sjældent som en næsten overskyet dag og en
regnbyge, så dagen blev brugt på at se på, hvad vi gør fremover.

14/1 20 En lave alt muligt dag. Sol fra en skyfri himmel, og ingen vind, så
det blev også en bade dag. Der er kommet mere liv på broen, flere er kommer
til de tomme både, fra vores nabo båd hører vi dejlig saxofon musik.

15/1 20 Vi tog bussen op til Pajarito i national parken, og gik op til det
højeste punkt på øen, Garajonay 1487 m.. Der var rimfrost på vejen, så det
må have været i nærheden af frysepunktet om natten, temperaturen var også
kun omkring 8 grader, så vi havde fået ekstra trøjer med. Herefter gik vi en
vandretur ned til Imada en lille by, der ligger 885 m. oppe. Vi mødte, et
ældre dansk par på vej op, de tog hvert år til La Gomera i længere tid for
at vandre. På toppen af Garajonay var der et offer og tilflugts sted, der
skulle være udsigt til de omkring liggende øer; men desværre lå der en
gullig dis udover vandet, måske der var noget sand fra Sahara?, da vinden
var i øst, så det tog udsigten. Når vi kiggede mod nord, var himlen blå. I
starten gik vi af en fin sti i et grønt område, hvor nogle forkullede træer
stak op, det er følger efter en kæmpe brand, der var på øen i 2012 og
ødelage 30 % af urskoven. Vi fandt et flot sted, hvor vi spiste vores
frokost. Herefter begyndte det at gå nedad, det gik ret stejlt nedad af en
stenet sti. Her ændrede naturen sig, til den fauna vi mest ser med
kaktusser, agaver, og små buske, her var nogle flotte klippe formationer. Vi
nåede Imada 1½ time før bussen gik til San Sebastian, det er en lille
hyggelig by. Vi gik ind på byens cafe og fik kaffe og is, her sad et par
danskere, der lige var kommet til øen på en charter tur, og havde lejet en
bil, så vi kunne give dem nogle gode tips om, hvad der var værd at se.
Cafeen blev hurtigt fyldt med andre på vandretur. Bussen hjem gik først til
Santiago, så vi fik en flot lang bustur tilbage.

16/1 20 Igen en lave alt mulig dag. På grund af Pers fod har vi besluttet
kun at vandre hver anden dag. Vi gik ud til en Spar butik, der ligger lidt
udenfor byen, her fandt vi Arabica kaffe, som vi ikke kunne finde i
butikkerne i byen. Om aftenen var vi oppe på festpladsen, der er begyndt en
fest uge, hvor de fejre 50 års jubilæum for San Sebastian.

17/1 20 Vi tog bussen til Las Rosas på nordsiden af øen, hvor vi tog på en
vandre tur herfra til Vallehermoso. Vi gik først af en meget smal sti nedad,
vi kunne se ikke blev brugt så meget, for den var meget begroet. Vi kom helt
i forårs stemning, fuglene sang og der var dug på græsset. Herefter kom vi
til en sti, der gik langs kanten af en bjergside med flot udsigt udover
området og havet. Her er dejligt grønt på nordsiden, og der dyrkes mere på
de små terrasser, der er lavet på siden af skrænterne. Vi kom igennem nogle
små hyggelige byer. Der var også lige en bjergkam vi skulle over, så vi fik
også gået en del opad. Efter vi kom ned fra bjergkammen, kom vi igennem en
grøn dal inden vi nåede til Vallehermoso. En flot beliggende by med udsigt
til bjergene omkring. Om aftenen var der igen fest på pladsen ved havnen.

18/1 20 Det var en rigtig festlig dag i byen, næsten alle indbyggerne var i
deres national dragter, og der var dans og musik alle steder i byen. De
fleste mænd gik rundt med en speciel guitar, og hvis en begyndte at spille,
var der straks flere, der stod omkring, der sang og dansede. Der var dækket
op med borde til alle de lokale, der fik serveret frokosten. Vi gik en tur
op til hotellet Parador, hvor man har lov til at gå i den flotte have, der
er til hotellet og med en flot udsigt udover byen og havnen. Om aftenen var
der to orkester der spillede på pladsen ved havnen, det var igen syd
amerikanske rytmer, vi fik danset til. Musikken varede til kl. 05 om natten.
Vi havde nu fået købt nogle gode silikone ørepropper, så fik sovet lidt.

11/1 20 En lave alt muligt dag.

12/1 20 Vi tog en vandretur fra San Sebastian til Playa de la Guancha. Det
er en tur langs kysten, hvor man kommer forbi to bugte, så den går både op
og ned. Det var en varm tur med sol fra en næsten skyfri himmel. Igen et
meget goldt område. Det er en sten strand, vi kom ned til, og der var et
enkelt hus på stranden, hvor vi kunne se, der var nogen der boede der.

13/1 20 Vi tog bussen til Agulo som ligger i 200 m højde på nordsiden af La
Gomera for at tage en cirkulær vandretur i området. Vi havde læst, det
skulle være en af de smukkeste ruter. Det er en meget smuk bustur, hvor vi
først kører gennem det golde område her ved San Sebastian, så igennem en
tunnel, hvor det bliver lidt mere grønt, og så gennem den sidste tunnel til
nordsiden af øen, der er mest grøn. Solen skinnede fra en skyfri himmel, så
vi fik hurtigt varmen, da den første del af turen gik op til 745 m. højde,
det er rigtig mange trappetrin vi skulle opad. Vi havde hele tiden en flot
udsigt udover Agulo, der skulle være en af de smukkeste byer på øen, hvilket
vi godt kan være enige i. Den ligger meget frodigt bl.a. er der en del banan
palmer. Vi kom først op til udsigtspunktet Mirador de Agulo i 625 m højde,
og efter vi fik gået lidt mere opad, kom vi til Mirador de Abrante i 745 m
højde, hvor der ligger en restaurant, hvor der er bygget et glas parti ud,
så man kan stå med udsigt til alle sider også nedad. Det var lidt
grænseoverskridende at stille sig derud; men flot var det. Vi fik en
velfortjent kop kaffe. Vi fortsatte videre opad, hvor vi kom til et område
med rødt sand, kombineret med grønne buske, det så flot ud. Her fandt vi et
sted, hvor vi spiste vores medbagte sandwich. Herefter gik det nedad, og vi
kom i skygge af bjerget, en flot tur nedad, hvor der var meget grønt, og
hele tiden med udsigt udover havet, og flotte klippeformationer. Vi nåede
tilbage til Agulo en 1½ time før bussen gik, så vi nåede en tur rundt i
byen, samt at få en kop kaffe ved en café lige ved siden af busstoppe
stedet. Om aftenen spiste vi på La Tasca igen, det var igen rigtig godt.

6/1 2020 En lave alt mulig dag. Om aftenen var vi oppe at spise i Kirsten og
Henriks lejlighed. En rigtig fin lejlighed.

7/1 2020 Vi tog en vandretur fra San Sebastian, hvor vi gik lidt nord for
San Sebastian og opad. Var vi fortsat af stien, var vi kommet til
Vallehermoso; men vi vendte om, inden vi skulle ned i en dal. Det var en
rigtig flot tur; men i et noget mere goldt område, end de andre ture vi har
gået.

8/1 2020 Vi gjorde båden klar til at Kirsten og Henrik igen kunne sove der.
Vi fik handlet godt ind om eftermiddagen, så vi havde til sejlturen dagen
efter, hvor vi skulle sejle dem til syd Tenerife, så de kunne komme med
flyet hjem derfra.

9/1 2020 Vi sejlede fra morgenstunden. Vi kom hurtigt ud i accelerations
zonen (en zone hvor vindhastigheden hurtig øges med op til 10 m/s), hvor vi
havde halvvind og kunne holde ca. 7 knob kun med for sejlet ude. Da vi kunne
se, vi var kommet udenfor zonen, gik vi op i vinden og satte storsejlet, og
i det samme fik Per øje på en stor hval, med dens blåst og halefinnen der
dykkede ned. Det kunne være en finhval eller minkhval, men der er vi ikke
sikre på hvilken art der var. Vi kunne se nogle hvide linjer inder munden på
den som skulle være typiske fir finhvalen. Vinden dalede hurtigt,
efterhånden som vi kom i læ af Teide, det hjalp lidt at gå mere nordpå. Så
vi fik set noget mere af vestkysten på Tenerife. Lige før vi skulle runde
det sydlige hjørne, fik Kirsten øje på rygfinnen af en Grindehval. Vi
sejlede tættere på, så vi bedre kunne se den. Den dykkede stille og roligt
op og ned, der så kun ud til at være en. Lige inden vi nåede det sydligste
punkt, satte vi 1. reb, da vi af erfaring vidste, vinden ville øges, og det
gjorde den. Vi fik både vind, bølger og dønninger imod, vi startede motoren
for at kunne komme igennem, da vi kunne se andre, der havde for sejlet blev
presset væk fra kursen. Vi ankom til havnen ved 15.00 tiden. Vi blev vist
over til en plads mellem to både, hvor vi skulle fortøjer med en mooring
line, så vi skulle bakke ind. Det var ikke helt let, dels fordi det er svært
at styre båden, når der bakkes pga. vindroret, og så var der en del strøm i
havnen og ikke ret meget plads; men heldigvis havde vi Henrik og Kirsten
med, der er vant til at sejle, så de hjalp os med at komme på plads. Vi
måtte trække os op langs en nabo båden, så med en kuglefender fremme undgik
vi at ramme den. Det var en udlejnings båd, og dem der var i båden, kom
først frem efter vi havde fortøjret, og var overbeviste om, vi havde ramt
deres båd, og mente vi havde ridset et af deres sceptre. Per tog en
tommestok og målte efter, om det kunne være os, men så højt kunne vi slet
ikke have ramt båden. Det viste sig, det ikke kun var os, der havde
problemer med at komme ind på en plads. Vi måtte over at hjælpe en anden
udlejnings båd, der måtte opgive den anviste plads og sejle over ved den
bro, hvor vi lå, det var godt nok ikke med havnepersonalets gode vilje; men
vi fik dem dog hjulpet på plads. Forhåbentlig kunne vores nabo båd lære lidt
af det. Der lå mange udlejnings både i havnen, vi fik indtryk af, det var
flest russere. Toiletforholdene i haven er ikke særlig gode, der var kun to
dame toiletter, hvor døren ikke kunne lukkes eller låses og kun to bruse
bade med koldt vand. Vi fik gået en tur i byen, der var en del beværtninger
langs kysten, hvor vi satte os og fik en is, her var meget hyggeligt; men
selv byen virkede noget trist.

10/1 2020 Vores nabobåd sejlede tidligt om morgenen, og havde glemt at tage
deres landstrøms kabel af el standeren, de nåede at opdage det inden, de kom
helt ud; så en måtte hoppe i land igen, der var ikke hjælp at hente fra os.
Kirsten og Henrik blev hentet af en taxa kl. 9.00, så vi fik sagt på gensyn
til dem, det har været rigtig hyggeligt at være sammen med dem. Vi sejlede
tilbage til La Gomera, hvor vi stadig havde vores plads. Så snart vi kom ud
af havnen blev vi mødt af en hel flok delfiner dejligt. Der var lidt vind i
starten, den var foran for tværs, så vi kunne klare at sejle for sejl.
Senere lagde den sig helt, så det blev motor sejl lads indtil vi nåede
accelerations zonen ved La Gomera. Her fik vi en halvvind og satte for
sejlet, det var en urolig sø med høje bølger og dønninger. Heldigvis kender
vi havnen, og vidste, der vil være læ for bølger og dønninger, så snart vi
kom forbi molen. Det blæste også godt her optil 12 m/s, men søen var rolig.
Vi kaldte havnen og der stod en havne medarbejder og tog imod os på pladsen,
sikken en service, så vi kom godt i havn.

2/1 2020 Vi tog bussen kl. 10.30 til Pajarita et busstoppested lige i
udkanten af national parken på toppen af øen, hvor der er en urskov. Herfra
gik vi til starten af vandreturen til Hermigua. Det var kun ca. 8 graders
varme, vi var 1350 m. oppe, så vi fik vores ekstra trøjer på. I starten gik
vi igennem skoven, hvor man kommer til at tænke på en troldeskov, der hang
lav ned af alle grene. Det gik nedad, og temperaturen steg jo længere vi kom
ned. Vi spiste vores medbragte mad på et picnic sted på turen. Da vi kom ud
af skoven, kom vi til en restaurant, der lå med en flot udsigt udover
området, så vi benyttede lejligheden til en kaffe pause. Herefter gik det
stejlt nedad, indtil vi kom til et vandfald, der var noget mindre, end sidst
vi gik turen for 9 år siden. Det er en flot tur, i et meget grønt område af
øen, og hele tiden med udsigt til the twin crags (de sidste bøvs af en
vulkan). Vi nåede Hermigua ved 16.00 tiden, ca. en ½ time før der gik en bus
tilbage.

3/1 2020 Henrik fik efter nogen diskussion med udlejeren lejet en bil. Vi
startede med at køre op til et besøgscenter på nordsiden af øen ikke langt
fra Agulo. Her var en have, hvor vi kunne se de planter, man kan finde på
øen, en udstilling over øens historie, og en udstilling af, hvordan de har
boet, her blev vist en video, hvor vi bl.a. hørte deres fløjte sprog sibo,
og hvordan de med en lang vandrestav kunne hoppe fra sten til sten. Vi kørte
videre på øens nordside gennem Vallehermoso, og herfra mod Las Hayas i
udkanten af national parken mod vest. Før vi nåede til Las Hayas gik vi en
kort cirkulær vandretur igen i en ”troldeskov”, indimellem var der en
fantastisk flot udsigt udover området. Vi spiste frokost på en lidt speciel
restaurant ved Las Hayas ”Casa Efigenia”, her kan man vælge en menu, der
består af den mad, de selv kan dyrke, og som tidligere udgjorde en stor del
af deres kost. Vi fik først en grøntsags suppe, og derefter en grøntsags mos
med en Moja sauce til, samt en blandet salat med en del frugt i, til desert
fik vi en slags budding med dessertvin til. Det smagte ok, og vi blev godt
mætte. Vi kørte herefter videre til Valle Gran Rey på sydvest siden af øen,
og gik en tur langs kysten der, hvor der er en lille havn med kun få både,
der lå ved moorings. Vi skulle igen ind midt på øen for at komme tilbage til
San Sebastian.

4/1 2020 En lave alt mulig dag.

5/1 2020 Vi tog bussen op til Rogue de Agando 1100 m. oppe, hvor vi efter et
lille stykke tilbage langs vejen fandt vandreturen til Playa de Santiago.
Det gik først meget nedad, i et flot grønt område med en fantastisk udsigt,
senere blev stien mindre stejl. Vi spiste frokosten ved en kirke. Der var
flere, der tog turen også nogle grupper. Vi havde sol fra en skyfri himmel,
så da vi nåede Playa de Santiago, tog vi en tiltrængt dukkert. Det var
søndag, og vi fik at vide, der kun gik to busser om søndagen, selv om vi
havde en plan, der sagde noget andet. Så vi tog en taxa tilbage.